Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Brænde

Tilgiv mig hvis det er diskuteret før, jeg har ikke kunnet finde det :-)

Jeg har nu endeligt fået mig en ordentlig brændeovn, og er derfor gået på jagt efter brænde.

Efter en kort søgning og læsning på nette, synes det klart for en ingeniør som jeg, at det er et forholdsvis simpelt regnestykke at finde den rigtige pris/ydelse for brændet.

  • Der er nogle omsætningsfaktorer mellem de forskellige rummeter der bruges.

  • De forskellige træsorter har hver især en given massefylde.

  • 1 kg tørt træ har tilsyneladende den samme brændværdi uanset træsort.

  • Find tilbudspriserne på nettet

Alle tallene findes og stoppes ind i exel, og vupti det varmerste tilbud pr inversteret krone kommer ud på bundlinien.

Det ser ud til at de tunge træsorter tilsyneladende fører på point.

Der ses lige pt bort fra at de tunge træsorter afgiver deres varme over længere tid end de lette.

Men efter mere læsning, kommer der støj i systemet :-)

En forsker hævder at nåletræ er bedst fordi:
- Der er mere harpiks i træet og det har en højre brændværdi end rent træ.
- Træet ligger tættere i de rummeter der laves i praksis, grundet den mere regelmæssige form i modsætnig til løvtræernes mere knudrede stammer
- den noget billigere pris, der skyldes det ry nåletræ har fået som dårlig brænde (men som i følge ham intet har på sig)
- det tørrer meget hurtigere end løvtræ og giver derfor en bedre brændværdi.

Så skal regnearket skrottes, fordi startbetingelserne er forkerte?
(brændværdi beregnet uden harpiks, rummeter faktorerne et gennemsnit og ikke regnet på nåletræ, det er i praksis hurtigere tørt)

Så kommer de moderne briketter, hvis de kan fåes til en kilo pris på 1,66 (12*10kg for 200) er det så ikke med i opløbet?

Brændeovnsnybegynderen
Johnny

Tilgiv mig hvis det er diskuteret før, jeg har ikke kunnet finde det :-)

Jeg har nu endeligt fået mig en ordentlig brændeovn, og er derfor gået på jagt efter brænde.

Efter en kort søgning og læsning på nette, synes det klart for en ingeniør som jeg, at det er et forholdsvis simpelt regnestykke at finde den rigtige pris/ydelse for brændet.

  • Der er nogle omsætningsfaktorer mellem de forskellige rummeter der bruges.

  • De forskellige træsorter har hver især en given massefylde.

  • 1 kg tørt træ har tilsyneladende den samme brændværdi uanset træsort.

  • Find tilbudspriserne på nettet

Alle tallene findes og stoppes ind i exel, og vupti det varmerste tilbud pr inversteret krone kommer ud på bundlinien.

Det ser ud til at de tunge træsorter tilsyneladende fører på point.

Der ses lige pt bort fra at de tunge træsorter afgiver deres varme over længere tid end de lette.

Men efter mere læsning, kommer der støj i systemet :-)

En forsker hævder at nåletræ er bedst fordi:
- Der er mere harpiks i træet og det har en højre brændværdi end rent træ.
- Træet ligger tættere i de rummeter der laves i praksis, grundet den mere regelmæssige form i modsætnig til løvtræernes mere knudrede stammer
- den noget billigere pris, der skyldes det ry nåletræ har fået som dårlig brænde (men som i følge ham intet har på sig)
- det tørrer meget hurtigere end løvtræ og giver derfor en bedre brændværdi.

Så skal regnearket skrottes, fordi startbetingelserne er forkerte?
(brændværdi beregnet uden harpiks, rummeter faktorerne et gennemsnit og ikke regnet på nåletræ, det er i praksis hurtigere tørt)

Så kommer de moderne briketter, hvis de kan fåes til en kilo pris på 1,66 (12*10kg for 200) er det så ikke med i opløbet?

Brændeovnsnybegynderen
Johnny

  • 0
  • 0

Noget som nok har større indflydelse på din endelige 'varmepris' er, ting som; vil du købe ovnklart brænde, savet, kløvet og tørret? 'Dyrt'!

Eller; vil du selv lægge arbejde i at køre hjem fra skoven, save og kløve, samt gøre arbejdet året før, og så have det liggende mindst ét år og tørre? (og har du plads?) 'Billigt'!

  • Vil du gøre det selv? Så, er f.eks. bøg nemt at kløve når det er helt friskt, og saften sprøjter, ved kløvningen, men ret bøvlet hvis det får lov at ligge for længe.

Og! Advarsel! Hvis du selv skal gøre arbejdet?
Så, køb ALDRIG kirsebærtræ! Det er nærmest umuligt at kløve.

Vi fik fældet et gammelt kirsebærtræ i haven.
- Aldrig! Om jeg så får det gratis, (hvad jeg jo gjorde) vil jeg nogensinde, arbejde med kirsebærtræ igen.

  • 0
  • 0

Der er næsten ingen aske i nåletræ. Jeg fjerner kune aske een gang om måneden i min brændeovn. Hvis jeg putter et bar bøgeknuder ind i ovnen, så kan jeg godt forberede mig på at hente askespanden.
Så er der prisen. Hvis jeg sammenligner med olie, så skulle olien koste ca. een kr. pr. liter for at være konkurrencedygtid (jeg flækker så selv mit brænde).

  • 0
  • 0

Jo, nåletræ bør have en fordel hvis tørkiloprisen er den samme udfra det du nævner.
En fugtighedsmåler kan fås til under 100kr, så man er mere sikker på at måle samme vandindhold.

Savsmuldsbriketter kan fås til 1,25 eller 1,4 kr/kg når der er ekstra tilbud; hhv. 8 eller 7 pakker á 10kg for 100kr.
De brænder længere og mere jævnt end brænde, da gasserne slipper ud over det hele istedet for enderne.

I alle tilfælde er det godt at prøve sig frem; erfaring er bedre end råd.

  • 0
  • 0

Det er rigtigt at hvis man skover og kløver selv, har det også en stor indflydelse på prisen, men jeg tror ikke min fritid rækker :-(

Hvor kan briketterne fås til 7-8 pakker for 100kr?

Hvis man går ud fra nåletræ's massefylde og køber en palle af de briketter, svarer det ca til 2.2 rummeteralm brænde.
Og 2.2 rummeter brænde kan fåes for 1400-1700 kr.
Så hvis man kan få briketterne 8 pakker for 100, bliver den sammenlignende pris på kun: 1200kr, hvilket jo er fint.

Og der er ikke ret meget fugt i de briketter.

  • 0
  • 0

Silvan og Bilka har ofte 6 pakker briketter til 100kr, men laver af og til tilbud på 7 eller 8. Kvaliteten har jeg kun lidt erfaring med.
Silvan har en palle løv til 1100kr i næste uge, hvis man selv gider køre den.

Gode links er ofte på www.pillefyr.dk

God artikel i Politiken, John! ;)

  • 0
  • 0

Ja, det har også besværet mig, at mål på brænde er så varierende. Stablet rm, skov rm, rm, palle osv.
Åbenbart kører skovvæsenet stadig efter meget gamle enheder, synd bare at vi andre ikke fatter en hujende fis.
Det mest reelle salg er faktisk briketter eller piller, for de sælges pr vægt, og det er rigtigt at brændværdien er næste den samme pr vægt uanset træsorten. Jeg kunne ønske at brænde generelt blev solgt pr vægt. Afhængig af fyret og ens eget temperament, kan der så være noget som er bedre egnet end andet, og man kan udnytte bedre, men det kan kun vurderes, når man ved hvor mange kg man får.
Jeg har selv endnu kun brugt eget træ og en palle briketter, så min erfaring udi rummetrenes mangfoldighed er begrænset. Skovvæsenet har dog en hjemmeside der giver gode forklaringer, men vi almindelige dødelige føler stadig en stor usikkerhed. Er vi blevet snydt eller har vi gjort en god handel?
-Svend

  • 0
  • 0

Et kik i tilbudsaviserne her i januar:

6 pakker briketter (a 10kg) i Lidl for 99kr

En palle briketter (96 * 10kg) i Bilka for 2099kr (inc transport)

2.1 rummeter blandet løv i Silvan for 900kr

(Hmmmm Silvan tilbudet var vist kun i sidste uge, men det er med for sammenlignings skyld)

Her kommer min økonomiske sammenligning, hvis andre har indput hertil, så er i mere end velkomne til at kommentere det :-)

Den letteste først: en palle med 96 poser til 2099, giver omregnet 4.6 pakker for 100kr, hvilket er næsten 1.5 pakker mindre end Lidl tilbudet, tilgengæld er transporten også betalt.

Den anden derimod (rummeter) kræver lidt mere omregning, og her kommer de erfaringsmæssige konstanter der kan findes på nettet i brug. Jeg vil tro det er gennemsnits tal, så variationer vil forekomme.

Enten regner man via brændets vægt (og gætter på vandindholdet) eller også via rumfang (og gætter på fyldningsgraden)

Det mest præcise er vægt og så mål vandindholdet.

Her kender vi ikke noget til vandindholdet (briketter indeholder iøvrigt kun 1-2 % vand)

Fyldningsgraden for de forskellige rummetre er (fundet på nettet):
Rummeter 0,70
Skovrummeter 0,60
Kasserummeter 0,45

Den første er hvis den er tætstablet, men som man kan se er der stor forskel på om man har den ene eller anden rummeter.

Silvan tilbudet var (så vidt jeg husker) blot benævnt rummeter, og derfor indeholder tårnet 2.1 * 0.7 = 1.47 m3 træ.
Vægten (tør tilstand) for bøg, eg, ask med flere er omkring 625 kg/m3, så vores 2.1 rummeter brænde vejer i tør tilstand omkring 918kg.

Hvis man ville gøre sig eksperimentet at pulverisere brændet og presse det i briketter, ville det jo stadigvæk veje ca 918kg i tør tilstand :-)
Så det svarer til ca 92 poser briketter, hvilket igen giver 10.2 poser (a 10kg) for 100 kr

Så summasumarum omregnet til pakker briketter for 100kr:

2.1 rummeter blandet løv for 900: 10stk
6 for 100: 6stk
En palle briketter for 2099: 4.6stk

Nu er det ikke alle der kan hente 2.1 rummeter brænde bag i bilen, men skal man give 500 for at få det bragt, svarer det stadigvæk til 6.6 poser for 100kr

Der er det jeg får ud af tallene der kan findes på nettet, hvad siger I?

Mvh Johnny

  • 0
  • 0

Fra på søndag har Kvickly tilbud på savsmuldsbriketter - 50kg for 50kr. Det er det billigste jeg endnu har set - brændværdien må man så eksperimentere med.

  • 0
  • 0

Jeg har selv som byggeleder stået og skreget efter brændefyrsejere med plads.

Hvis transportfirmaet skal have det samme for køreturen, så vil jeg hellere glæde andre ved at de får det gratis til fyring end jeg skal betale 4-500 kr per ton for at få det kørt til forbrænding.

(tal er ældre og efter hukommelsen)

Nytårshilsner
Peter Kamp

  • 0
  • 0

Nu ved jeg ikk om jeg er kommet i den rigtige debat, men vil gætte på det er her jeg ska spørge..

Har en masse fældet læ hegn liggende, fyrtræ, som jeg vil i gang med at kløve. Det er fældet for 2 måneder siden, men hva kan man tage for det ? Det blir alt sammen stablet. Er helt blank på det her område. Og alt jeg har kunne finde frem til er fra butikker, og deciderede brænde sælgere.

Mvh.
Nicolai

  • 0
  • 0

Da dit brænde stadig er vådt, og først tørt til jul 2009, er du forpligtet til at oplyse dette.
Hvis du vil stable det hos kunderne, kan du måske få lige så høj pris som palletårnene hos Silvan; 1.000kr for 2 rummeter.

  • 0
  • 0

Så det kan bedre svare sig, bare kløve det, og lade det ligge, elller hvordan ser det ud. Bor på landet på en gård, så der er masser af plads til at have det liggende, både indendørs og udendørs.

Og tak for et hurtig svar Thomas

  • 0
  • 0

selv tak - det smarteste er nok at smide det enten i en bunke på jorden hvis det er store mængder, eller i et bur af trådnet eller rionet, med paller som fugtsikring.
Prisen er ret lav hvis folk selv skal hente fritliggende brænde.

Alt det tørre fyrrebrænde vil gøre sig rigtigt godt i en stenovn (masseovn) hos dig.

Hvis du bygger et solvendt halvtag til blot et års forbrug, har du altid tørt brænde om vinteren, og skal bare fylde op om foråret.
Man bliver hurtigt træt af at kløve og stable. Når jeg af og til hjælper brændeovnsfolk (har ikke selv), går jeg efter en industriel produktion af brændet ;) - smid det i en bunke under tag, så får man den bedste kombination af tørhed og arbejdsbesparelse.

  • 0
  • 0

Thomas Gade:

Da dit brænde stadig er vådt, og først tørt til jul 2009

Hvaffor noget vås? Fyrretræ?
- Det er sgu da, kløvet og opbevaret rigtigt, klar til brug til næste fyringssæson (efterår 2008)!

  • 0
  • 0
  • Det er sgu da, kløvet og opbevaret rigtigt, klar til brug til næste fyringssæson (efterår 2008)!

Whoops, ja det er da rigtigt ;) Efterår 2008 burde være helt fint.

  • 0
  • 0

Kære John Johansen og andre brændeovnskolleger.

Der er i denne tråd fremkommet mange korrekte oplysninger om brændets kvalitet. Imidlertid vil jeg gerne supplere med nogle oplysninger om fyringsmetode. Populært kunne man sige, at der gælder tre principper, der alle begynder med T.

Det første T drejer sig om temperaturen. Man regner med, at 75% af varmeenergien ved fyring med nåletræ kommer fra flammerne, når afgasningen finder sted. Nogle af gasserne, for eksempel acetylen, brint og metan kræver en høj antændingstemperatur på 600-700 grader C.

Derfor bør man bestræbe sig på at nå en høj temperatur så hurtigt som muligt efter optændingen. I modst fald forsvinder en del af de flygtige gasser uforbrændte op i skorstenen.

Det næste T står for turbulens. Lufttilførslen skal være så rigelig, at de brændbare gasser blandes effektivt med luften fra trækreguleringen.

Det sidste T står for tid. Man opretholder en rigelig lufttilførsel, så længe der er gul farve i flammerne. Mod slutningen af flammeforbrændingen er det de tunge tjæregasser, der brænder, og hvis disse ikke får tilstrækkelig lufttilførsel, kan de fortætte sig som glanssod i skorstenen.

Men når det gule i flammerne er døet bort, kan man roligt skrue ned for trækken, så der kun er en papirtynd sprække tilbage. For nu er vi inde i glødeforbrændingen, og det gælder om at få denne til at vare så længe som muligt for at få en langvarig radiatorvirkning fra ovnen.

De tre T'er er ret væsentlige for at få den størst mulige varmeeffekt ud af træet, som man enten har købt i dyre domme eller har savet, flækket og stablet i sit ansigts sved.

Med venlig hilsen

Kristian Pedersen

  • 0
  • 0