close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Tal, hvorfor blev det sådan

Vi bor i Uppsala, Sverige, og bliver ofte spurgt om hvorfor i alverden I täller på denne märkelige måde i Danmark, dvs stort set: toti, treti, firti, og så halvtrdie gange tyve, tre gange tyve osv.
Hvad er baggrunden for dette?
(Det er meget svärt at overbevise svenskerne om at vi ikke "regner" hver gang vi f.eks. hörer tallet femoghalvfjerds.
Håber på hurtigt svar da min kone behöver svaret til syklub (sic!) i aften.
Venligst Jes

Vi bor i Uppsala, Sverige, og bliver ofte spurgt om hvorfor i alverden I täller på denne märkelige måde i Danmark, dvs stort set: toti, treti, firti, og så halvtrdie gange tyve, tre gange tyve osv.
Hvad er baggrunden for dette?
(Det er meget svärt at overbevise svenskerne om at vi ikke "regner" hver gang vi f.eks. hörer tallet femoghalvfjerds.
Håber på hurtigt svar da min kone behöver svaret til syklub (sic!) i aften.
Venligst Jes

  • 0
  • 0

Det danske talsystem er et 20 talssystem.

Men vi er blevet for dovne til at sige tallene fuldt ud f.eks. tallet 70 skal udtales halvfjerdesindstyve men i dag siger vi kun halvfjers

"Halvfire" betyder en halv før fire eller 3,5

"sinds tyve" er gammel dansk for multiplikere med 20

(der er andet end alkohol som kan være gammel dansk)

3,5*20 =70

ha en god dag

Mikael Boldt

  • 0
  • 0

Den forklaring jeg har hørt er nu lidt anderledes og lyder egentlig meget fornuftig.

60 (tres) betyder: tre snese
70 (halvfjers) betyder: 3 snese og halvdelen af den fjerde.
80 (firs) betyder: fire snese

Venlig hilsen
Peter

  • 0
  • 0

Du har ret Mikael - mine bedsteforældre brugte den form i hverdagen - men sproget udvikler sig, og tendensen går mod forkortelser.

mvh. Ole Hansen

  • 0
  • 0

Mikael Boldt har ret mht. oprindelsen af ordenen "halvtreds" m. fl. Den samme forklaring giver ialtfald Poul la Cour i sin fremragende gamle "Historisk matematik", og Grundtvig bruger ordet fuldtud: "Halvfjerdsindstyve er støvets år".

Hvad angår formen "halvtredie" har jeg selv som dreng oplevet at stå i en isenkræmmerbutik og høre en forvirret dialog mellem en ældre herre, der skulle have søm "halvtredie tomme lange" og en ung ekspeditrice, der ikke mente, de havde søm på 3½ tommer! (men 2½ tommer var en standardlængde dengang) Ja, det var før Bauhaus' tid!

Poul la Cour mener iøvrigt, at sprogbrugen "halvtreds" er en afsmitning fra tysk.

Jeg har dog en mistanke om, at Jes Glads kone snarere har brug for at forklare syveninderne, hvorfor vi godt kan sige "syvoghalvfjerds" uden at skulle regne: 7+3½20. Men det kan vi selvfølgelig, fordi vi er fortrolige med talbegrebet. Og svenskerne kan også sige "sjutisju" uden hver gang at udregne 710+7.
Det kan de, fordi de er fortrolige med både tallet og ordet. En dansker kan end ikke SIGE "sjutisju" på den rigtige måde!

Morten Jødal

  • 0
  • 0

Morten, du har ret i, at når man har tallene sittende i rygraden, så behøver man ikke at regne sig frem - uanset om der er et system eller ikke. Men i indlæringsfasen (f.eks. som voksen) er det nu noget lettere at regne sig frem i våre skandinaviske naboers talsystem end det er for dem, i vårt talsystem(er):

Først må man vide, hvornår det overgår fra ti- til tyvetalssystemet. Og når man så er gået over i tyvetalssystemet, må man både gange og trække fra.

Fanskmændene har vist et lignende tosset "system".

Jeg er, her i Norge, et par gange, blevet spurgt om, hvorfor vi (danskene) ikke bruger fems også!

Nordmændene er iøvrigt heller ikke helt konsekvente. Der findes nogle få ældre, som bruger nogen af de (gamle) danske talord. Og så er der en del, der kan finde på, at bytte om på enere og tiere - "toogseksti" eller "sekstito" f.eks.

Det er åbentbart kun svenskene, der er helt konsekvente(?), men de skiver jo også f.eks dags dato sådan: 020918

  • 0
  • 0

blot en lille krølle når vi nu taler om halvtredie tommer søm som er 2½ tomme lange.

Som danskere forstår vi jo godt hinanden når vi siger "vi mødes under uret klokken halv-fire"

Jeg har en ven i Dublin, Irland. første gang vi mødtes foreslog han: "lets meet at the pub half-five for a pint"

Høflig som jeg er, gør jeg altid de yderste anstrengelse for at overholde forretningsaftaler.

Jeg er i pubben klokken halvfem..... en time senere kommer han!!!

Jeg har nu lært at halv-fem på dansk betyder 4:30 på engelsk 5:30

Ha en god dag

Mikael Boldt

  • 0
  • 0

Sproget udvikler sig, ligeledes tal-sproget. Englænderne kan til tider udelade "past" i f.eks. "half past five", som giver din prekære situation.

Jeg har oplevet at Finnerne korter [kymenta] (ti) til [kyt] eller helt udelader ti og hundrede, så [viessata-kuskymenta-seitseman] bliver til [vies-kus-seitseman] (567).

Men svenskerne er nu godt opdraget, og for os ingeniører er det fint at opleve et talsystem som virker logisk.

  • 0
  • 0

Jeg kom til at tænke på, at tallet 40 i dag udtales fyrre, mens min bedstemor stadig siger fyrretyve men, hvordan skal vi så beskrive ordet: fyrre.

(Et af tusind og éen nat eventyr hedder "Ali Baba og de fyrretyve røvere" og ikke "Ali Baba og de fyrre tyve og røvere"!)

ha en god dag

Mikael Boldt

  • 0
  • 0

Tak for svarene så langt (alt det har vi forklaret dem heroppe) men: hvorfor 10-tal system til fyrre (firti) og 20-tals system fra halvtreds, halvtredie sine tyve?
Det er det der er spörgsmålet, ved Poul la Cour ('s bog) mon noget om det.

Venligst

Jes

  • 0
  • 0

Jeg ved det ikke, men noget kunne tyde på at gamle danskere ikke har brudt sig om at gange med fem. Vi har ikke fems, men kun op til halvfems som sikkert er dannet som 4 gange 20 plus 10, og vi har ikke femti men i stedet halvtreds. (I øvrigt pudsigt at det er med "d" når tres er uden).

Men det stemmer med neurokognitive resultater der viser at vi almindeligvis fra naturens side er i stand til at skelne mellem 1, 2, 3 og 4 objekter og er i stand til at se om der er flere end 4 men ikke hvor mange.

  • 0
  • 0

Jeg tror, at Steens forklaring kommer nærmest på spørgsmålets kerne: HVORFOR tæller vi sådan ? Fordi tællenmåden er "organisk" overskuelig. Men der er nu nok også en anden grund: I senromatiken leflede man meget for tysk og endnu mere for fransk sprog. Det kan man ved læsning af klassisk dansk literatur hurtigt se fra H.C. Andersen og fremefter. Og "dannede" folk overtog også tællemåden fra de udenlandske. Og derved er det blevet siden da.

Hyg

Carsten

  • 0
  • 0

Jeg kan ikke rigtig se, hvor i tysk det danske talsystem skulle have sit ophav - bortset fra det, at vi siger enerne før tierne, men det er jo ikke det, der er spørgsmålet her.

I fransk begynner "tyvetalssystemet" fra og med 80.

  • 0
  • 0

Jeg bliver lidt irriteret når svar kun bringes som link henvisning, derfor her er Dansk Sprognævns forklaring:

Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

Man skulle tro at tallet fyrretyve med den forkortede form fyrre på samme måde som ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke tilfældet. Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling

ha en god dag

Mikael Boldt

  • 0
  • 0

Jamen, er der ingen der ved HVOFOR danskere bruger 10-tal system til 4o, og 20-tal system fra 50? Hvorfor ikke det ene eller det andet hele vejen, der må da väre en grund. (Ja der ville sikkert väre et problem med 20-tal når man skal sieg 10, men halv-tyve kan vel også bruges der, men det er ikke det diskussionen drejer om)
Hilsen

Jes

  • 0
  • 0

Peter Stig Hansen, jeg beklager, at jeg i farten fik fejllæst Poul la Cour - han skrev faktisk også, at det var det med enerne før tierne, vi havde overtaget fra tysk (og finder forøvrigt afsmitningen uheldig).
Men han henviser også til rester af et tyvetalssystem i dansk og forklarer - hvad jeg også har set andetsteds - at vikingerne opererede med et "storhundrede" = 120. Det gør egentlig ikke sagen mindre mystisk, men bekræfter, at titalssystemet ret sent er blevet enerådende, og nok meget senere end talordene er dannet.

Så svaret på Jes Glads oprindelige spørgsmål må være, at det er svenskerne, der har forvansket talordene for at gøre dem mere logiske!

Forøvrigt tror jeg Steens forklaring er rigtig: Vi går simpelthen over til et større grundtal, når det bliver for svært med det første, og det gør det for en almindelig dansk bondekarls hjerne, når vi passerer 4.

Derimod deler jeg ikke Steens forundring over stavemåden på halvtreds og tres. Som det fremgår af adskillige indlæg, så rummer halvtreds ordenstallet "tredie" (med d), medens tres rummer mængdetallet "tre", som ikke har noget d.

Morten Jødal

  • 0
  • 0

Faktisk spurgte jeg Dansk Sprognävn, og fik et meget omfattende svar.
Det viser sig at 20-tals delen "indvandrede" fra Jylland på 13-1400 tallet (har lånt svaret ud til en nysgerrig svensker, husker ikke alle detailer) og at man af en eller anden grund blot gik over til at anvende dette tumbede 20-tals system fra halvtreds og op.

  • 0
  • 0

Tjae.. Hvorfor? Der er nok ikke nogen der kan give et endegyldigt svar da sproget jo udvikler sig løbende.

Men har i tænkt over at det lader til at i de fleste europæiske sprog må 12 have været en eller anden form for grundenhed: De fleste sprog (af dem, jeg har bare et perifert kendskab til - finsk vist nok undtaget) har selvstændige tal op til tolv, derefter begynder man på afledede tal tretten (tre + ti), fjorten osv...

Hvad mon kan være årsagen til det? Bortset fra at man måske regnede i dusin.

Torben

  • 0
  • 0

Jamen, det er jo babylonernes gamle 12- og 60-tals-system, der her dukker op påny.

Det er ansvarligt for, at vi har 12 timer pr. dag, og 60 minutter pr. time og 60 sekunder pr. minut - og også 60 minutter pr. grad (længde, bredde) og 60 sekunder pr. bueminut. I 10 går jo kun 1,2,5,10 op.

Af tallet 12's store betydning følger så, at tallene 13-19 ender på ten, eller på engelsk/amerikansk "teen", og deraf har vi så hele "teenager"-begrebet.

Konklusion: uden babyloniere intet teenager-begreb!!!

  • 0
  • 0

Vil du være venlig at forklare for min sambo,
hvordan det danske regnesystem er opbygget fra
grunden, han er svensk og jeg kan ikke forklare
ham det, samtidig har han en vild diskution med en journalist fra Sverige som er hans ven, han
påstår at det hele bygger på at en snes er 20.

Vil du være så venlig at give mig svar, så jeg får slut på den diskution med dem.

Venlig hilsen
Eva Thomassen
Hjejlebakken 92
5210 Odense NV

  • 0
  • 0

Hej Eva.

Et folkeslag der tilkalder en betjent, hvis de vil bestille kødboller og mener frikadeller, kan vi andre da ikke tage seriøst!

Hvis de bagefter brokker sig over regningen, så tilkalder "betjenten", for det ikke skal være løgn, en "konstabel" fra polisen.

Du er i øvrigt selv i farezonen. Slutningen på din sidste sætning er ikke dansk men svensk! ;-))>

Mvh

Jens Lindhard

  • 0
  • 0

Skal vi ikke lige have med, at antallet tolv på ældre dansk hed en tylvt. Fund fra ex. vikingeskibe viser varer i tylvter, "tolvstyks".
Nok fordi tolv er et langt bedre regnetal end ti.
Skulle vi så ikke også konkludere at det danske talsystem er noget af et kludetæppe som burde renoveres? Men det er vi måske nok kun en halv snes stykker der er enige i :)

  • 0
  • 0

Ivar Dahlman Olsen:

"Skulle vi så ikke også konkludere at det danske talsystem er noget af et kludetæppe som burde renoveres? Men det er vi måske nok kun en halv snes stykker der er enige i :) "

Jeg tror ikke at man kan komme med et mere fyldestgørende svar på Jes Glads spørgsmål end hvad man har været inde på her. Alle sprog har logiske "knuder" og vi har altså problemer med talordene. Jeg tror nu at der er ret mange der har opdaget at vores talord også volder indfødte danskere problemer. En gang i 70'erne havde jeg anledning at studere indtastningsfejl for et stort offentligt computersystem med hundredevis af "tastedamer" involveret og millioner af bilag hver måned. Det viste sig at tastefejlene fordelte sig meget skævt med en stor overvægt omkring vores specielle tyvetalssystem. Tal i 90'erne blev indtastet som værende i 50'erne, tal i 80'erne blev læst som et tal i 40'erne. Tal i 70'erne blev læst forholdsvis korrekt mens tal i 60'erne ofte blev opfattet som et tal i 30'erne!

Langt senere kom jeg til at arbejde lidt sammen med et telefonselskab, hvor der var en mand der vidste at danskerne lavede signifikant flere fejlopringninger end andre og at man mente at det skyldtes vores tyvetalsystem. Hvordan og hvornår man havde undersøgt det ved jeg ikke, men det var åbenbart ældre viden!

Mvh

John Larsson

P. S. Til Jes Glad: Det danske ord "sind" i denne forbindelse hedder på svensk "sinom" - også det et arkaisk ord. Jeg kan erindre mig en poetisk løsreven linje, sikkert fra et kærlighedsdigt: "Tusen sinom tusen...." ("Tusind gange tusind....")

  • 0
  • 0

Hej John!

Tak for nyttig oplysnng om fejltastninger.
Jeg har nært kendskab til udlændinges problemer med det danske talsystem, men at vi indfødte har store problemer med vores eget talsystem burde nok vække til eftertanke!

Tidligere var vores talsystem nok "godt nok". Dengang man ikke havde en kultur der var særlig baseret på tal. Men det er den jo så i den grad blevet, så efter min mening må den logiske reaktion være at vi går over til betegnelser der ligner vores broderlandes.

Pudsigt nok anvender vi jo selv det system når vi ex. skriver på en check: Firehundrede-treti-to.
Så vi kan jo godt...

Jeg har selv lejlighedsvis været matematiklærer. Jeg har hørt dansklærerkolleger modsætte sig en reform af den danske retskrivning med den begrundelse at når de nu (selv) havde lært at stave de vanskelige ord, skulle det ikke bare lige gøres nemt! (Majonæsekrigen bl. a.) Tja...

Faldgruber bør vel undgås i kommunikation!

Ivar Dahlmann Olsen

  • 0
  • 0

A pro pos indtastningsfejl, en anden anekdote fra fortiden: I slutningen af halvfjerdserne havde jeg et bijob i et stormagasin hvor man gik fra den gammeldags type kasseapparater til elektroniske. De gamle havde en række med henholdsvis "hundreder", "tiere" og "enere" for kroner samt "tiere" og "enere" for øre.

Når man skulle indtaste 156,34 trykkede man på 100+50+6 kr samt 30+4 øre og det var ligegyldigt i hvilken rækkefølge. Mange havde så vænnet sig til at indtaste som tallet udtales altså "hundrede" + "seks" + "halvtreds" kr + "fire" + "tredve" øre. Og da der så kom nye kasseapparater med et almindeligt numerisk tastatur var det umuligt for nogle af medarbejderne at vænne sig til at indtaste i den rækkefølge som tallet skrives, 156,34 blev altså til 165,43. Måske er det det samme, der gør sog gældende med telefonnumre? Men i så fald skulle f.eks. tyskere og (ældre) nordmænd jo have samme problem!

Mvh
Torben

  • 0
  • 0

"var det umuligt for nogle af medarbejderne at vænne sig til at indtaste i den rækkefølge som tallet skrives, 156,34 blev altså til 165,43. Måske er det det samme, der gør sog gældende med telefonnumre? Men i så fald skulle f.eks. tyskere og (ældre) nordmænd jo have samme problem! "

Hej Torben!

Den slags cifferomkastninger kan man såmænd også finde, selv hvor der ikke har været et tastaturskift. De var der i det materiale jeg henviste til, men de var jævnt fordelt fra tyve og opefter, de særlige tyvetalsproblemer kom oveni! Jeg er ret sikker på at tyskerne har de samme problemer som vi med entallet før titallet i det udtalte tal. Når folk ringer forkert hjem til mig, er der to hyppige fejl: 1) omkastning af talgrupper [11223344 bliver fx. til 11224433] og 2) indtastning af et ekstra ciffer med efterfølgende forskydning [11223344 bliver fx. til 11222334(4)]. Først derefter kommer de særlige danske fejl (omkastning af enere og tiere + "tyverfejl")!

Jeg er ikke sikker på at en overgang til et mere internationalt talsystem ville gå helt smertefrit. Dels er der noget identitetsskabende over det særlige danske talsystem og den slags er der altid mange der vil bevare og forsvare - se nu bare på balladen omkring rådhusklokkerne kl. 12 i DR! ;-) Jeg boede i Sverige i 1967, hvor svenskerne gik over til højrekørsel. Det gik jo som bekendt temmelig godt, men jeg kendte altså et par mennesker for hvem det fik den virkning at de også skiftede om på begrebene højre og venstre!

Mvh

John Larsson

  • 0
  • 0

Hej John,

Hvad er i grunden en tyverfejl? Jeg mener: Hvordan giver det sig udtryk? Eller rettere: Hvad er det forkerte tal, der intastes i stedet for f.eks 475?

Torben

PS: Jeg tror bestemt ikke det kunne lade sig gøre at ændre folks vaner med hensyn til tal. I Norge må man finde sig i at ældre nordmænd udtaler 65 som "fem-og-seksti" hvorimod yngre siger "sekstifem"). Og se blot hvor lang tid det har taget at indføre metersystemet i DK (fra hukommelsen: Officielt indført i 1916), men den dag i dag sælger slagtere kød pr. ½ kg (=1 pund), og man hører af og til folk bede om f.eks "et pund hakket kalv og flæsk"

  • 0
  • 0

"Hvad er i grunden en tyverfejl? "

Hej Torben!

Ja, undskyld, men jeg skulle nok have beholdt ordet i gåseøjne! Jeg henviser bare til den fejltype som jeg beskriver i mit svar til Ivar Dahlman Olsen oven.

Mvh

John Larsson

  • 0
  • 0

For lige at vende tilbage til tallene, og gøre forvirringen fuldstændig, så fandt jeg en bog på biblioteket om ordnes historie. Ordbog over det danske sprog, eller sådanne noget. Det var i hvert fald en ældre sag.

For at tage dekaderne først:

20 = tyve = totive = 2 * 10,
30 = tredive = tre tive = 3 * 10,
40 = fyrre = fire tive = 4 * 10,
50 = halvtreds = halv tre sinds to tive = 2½ * 2 * 10
60 = halvtreds = 3 sinds to tive = 3 * 2 * 10
osv.

Så tallet 20 fremgå kun indirekte i tallene fra 50 til 90.

Tallene 11 og 12
11 skulle komme af noget med 1 og et legeme, et legeme har ti fingre
12 = 2 og et legeme.
Den nøjagtige formulering fra bogen kan jeg ikke huske, men det var noget i den stil.

11 og 12 skulle have engelske rødder, ud fra hvad jeg husker.
Dekadesystemet fremgik der ingen historiske relationer til.

Men så vidt jeg kan se af de tidligere indlæg, er i heller ikke er kommet frem til en konklusion, på det historiske ophav, til det finurlige danske talordssystem.

Hilsen Paw Thomas Hildebrandt Christensen

  • 0
  • 0

Var der ikke noget med at en af romerrigets store bedrifter var, at de faktisk fik indført et ensartet målesystem i hele riget. Det har ikke væet nemt. Tænk blot på, at vi forlod tommerne (som bygger på et tolvtalvsystem) i 1936, og TV-skærme angivets stadig i tommer og bræddetykkelser og sømstørrelser bygger stadig på tommemålet. Romernes mål byggede så vidt jeg har forstået på en kombination af 12- og 20-talsystemer, hvilket har sat sig spor i de gamle mål, også i de danske. Dusin, snes skok, ol, osv. 20-talsystemet ligger jo også til grund for det franske talsystem: 80 = quatre-vingt (4-gange 20), og den sjove: 90 = quatre-vingt-dix (-gange 20+10). Men på belgisk-fransk hedder 90 nonante (~niti) og 70 septante (~syvti), som jo ellers hedder soixante-dix (60+10). Disse enklere former mødes også i franske dialekter i fx. alperne. - Men hvorfor dog al den snak om at vore sjove tal skal laves om. De virker jo. Og navnene er jo netop et stykke dansk kulturhistorie. Lad os da bevare dem og lad dem udvikle sig hvorhen udviklingen nu vil tage dem. Se hvor lidt sprognævnets forklaring fylder, og flere forfatere til folkeskoleregnebøger har da også valgt at medtage forklaringerne fx. Sigma. Det er da ikke så vanskeligt.
Venlig hilsen Kurt

  • 0
  • 0

Det er en pragtfuld diskussion om om tal der her er i gang her i tråden.

Indlæggene dejer sig om, dels de semantiske knuder, det vil sige de sproglige oprindelser til disse og dels de ”talsystem-gener” der fremgår af disse.

Uden at gentage de mange gode indlægs betragtninger, så er der alligevel nogle enkelte, som jeg vil fremhæve.

Der er en der undrer sig over at på trods af noget så ”logisk” som tal burde være, så er der alligevel en udtalt mangel på konsekvens, altså standardisering, når man forlader et tal,mål og vægt system til fordel for et andet. Sprogene kan simpelthen ikke følge med. Det må være den væsentligste forklaring på, at de”gamle” udtryk stadig kan findes.

Vi bruger alle, på trods disse talemåder for længst burde være afskaffet, masser af de gamle størrelser for tal mål og vægt i flæng. Hvor det værste nok er, at selv om de samme betegnelser findes på de fleste sprog, ikke har den samme tal vægt og målværdier forskellige steder.

Det har været en stor del af alle ingeniørers arbejde at kunne ”oversætte” talmaterialer fra et sprogområde til et andet og i erkendelse heraf prøver man at standardisere disse forskelligheder i en standard. Men som Morten peger på så går der en rum tid før end ”bondekarle” har fattet de sublime tanker der er udtænkt på et ”højere sted” Der er påviseligt en vis hysterese.

Årsagen til den hysterese ligger gemt i ordet: Hvad man i ungdommen nemmer, man i alderdomme ikke glemmer.

Det der så kan undre en eller anden, er at når man så laver nye standarder, for tal mål og vægt, for at løse et problem, skaber sig en række ny utilsigtede.

Nogle af disse kan man bande over i dag.

Et eksempel herpå var Henry Fords behov for standardisering der meførte at C.E. Johansson og Ford i forening fastsatte den amerikanske tomme til 25,4 mm. Enhver der har set en amerikansk tekniker der prøve at ”oversætte” metriske mål til tommer, komme til at smile, ved at tænke på oplevelsen.

De skal være gode til brøkregning de stakkels amerikanere.

Set i lyset heraf kan det så undre en eller anden at det binære talsystem som der er årsagen til at vi her kan sidde og skrive til hinanden, på dansk og kan få disse vidunderlige maskiner til at styre næsten hvad som helst, så formår disse maskiner ikke at håndtere 10 tals systemet semantisk.

Hvis man prøver at lave en nummereret række følge, så sker der følgende, når vi ønsker at lave en rækkefølge 1.2.3.4…… etc. Så tillader systemet sig at skrive 1, 10, 11, 12…..19. 2, 20,21, …etc.

Mvh.

Bjarke Mønnike

  • 0
  • 0

Jeg bor selv i sverige, og bliver osse tit spurgt om logikken i det danske tal system.. Derfor jeg idet hele taget er havnet her.. :)

En ting jeg syntes er mærkeligt er når Englændere, Svenskere og en masse andre når til tallet 20, bytter de om på rækkefølgen og siger 10'erne først og bagefter 1'erne.

Hvorfor ikke som Vi danskere samt tyskere fortsætte men 1'erne først og så 10'erne..

Just my twenty-five cent.. :)

//Jens

  • 0
  • 0