Atomkraft - fordele og ulemper

Atomkraft har både fordele og ulemper.

Lad os få gennemgået det hele her istedet for at forstyrre debatten om brintproduktion mere.

Fordele: - Hurtig adgang til meget energi - CO2 neutralt

Ulemper: - Affaldsproblemer (plutonium den værste) - Fare for atomkatastrofe (f.eks. Tremile øen, Tjernobyl) - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber - Arbejdere indenfor atom-industrien har flere kræfttilfælde end indenfor normal industri - Højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner

Et oplæg til en forhåbentlig lidt mere saglig debat om emnet.

Atomkraft har både fordele og ulemper.

Lad os få gennemgået det hele her istedet for at forstyrre debatten om brintproduktion mere.

Fordele: - Hurtig adgang til meget energi - CO2 neutralt

Ulemper: - Affaldsproblemer (plutonium den værste) - Fare for atomkatastrofe (f.eks. Tremile øen, Tjernobyl) - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber - Arbejdere indenfor atom-industrien har flere kræfttilfælde end indenfor normal industri - Højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner

Et oplæg til en forhåbentlig lidt mere saglig debat om emnet.

  • 0
  • 0

| Fordele: | - Hurtig adgang til meget energi

Mnjae, det afhænger lidt af hvad du mener med "hurtig".

Det tager typisk 10-20 år fra du beslutter at bygge et atomkraftværk til der begynder at komme strøm ud. Nogle atomkraftværker er strandet halvvejs og aldrig blevet startet fordi man havde dummet sig undervejs.

Det er heller ikke en hurtig regulerbar energikilde, der skal helst arbejdes med tidskonstanter på dage og som et minimum på timer. Derfor er A-kraftværker altid grundlast værker.

Med en øget andel af f.eks vindenergi er det problematisk at A-kraftværker ikke kan reguleres op og ned hurtigt nok.

| - CO2 neutralt

Stort set ja. Der bruges uforholdsvis meget fossil energi til produktion, transport og bortskaffelse af brændsel og affald, men i forhold til energimængderne der produceres er det forsvindende.

| Ulemper: | - Affaldsproblemer (plutonium den værste)

Det er egenlig ikke plutonium der er problemet, problemet er at man insisterer på at deponere affaldet så man kan få fat i det igen. ("Når den næste Einstein finder på noget smart at gøre ved det").

Hvis man istedet kunne enes om at støbe det ind i beton og dumpe det i en foldningszone som f.eks Marianergraven, så var problemet løst.

Men det har kostet en formue at producere brændslet og det indeholder en sand Zoo af specielle isotoper, så det er stort set umuligt at overtale nogen til at bruge en definitiv slutdeponering fordi man har den her tåbelige ide om at det kan blive guld (eller mere!) værd en gang i fremtiden.

Når man insisterer på reversibel deponering bliver det frygteligt dyrt at deponere, man skal bruge et stykke grundfjeld, man skal langt ind/ned i det og man skal være sikker på at der ikke er noget der lækker osv. (Se f.eks artiklen i Ing for nogen tid siden om det svenske deponeringsanlæg).

Og frem for alt er der ingen der vil have det i deres baghave.

Men der er også spørgsmålet om hvordan man ryder selve værket op når det er udtjent. Det er meget godt at man bruger 5m tykke beton indkapslinger, men hvordan skiller man dem ad igen ? Og hvor gør man af dem ?

Og hvem betaler ?

| - Fare for atomkatastrofe (f.eks. Tremile øen, Tjernobyl)

Det er i stort omfang et spørgsmål om problematisk teknologivalg. Når det er så svært at få lov til at bygge et A-kraft værk skal det være meget stort for at kunne betale sig hjem igen.

Store reaktorer er trykvands reaktorer og ud over problematikken med at håndtere korrosivt og højradioaktivt vand under højt tryk og temperatur, så er der problemer med brændselselementernes fysiske stabilitet og man kan ikke brænde dem så meget ud som det ville være ønskeligt fra et affalds synspunkt.

Et eksempel på de rent fysiske problemer med vandet er det hul der opstod i reaktorlåget på Davis Besse:

http://www.nrc.gov/reactors/operating/ops-...

Hvis det istedet var nemt at få lov til at bygge små reaktorer, kunne man kaste en TRIGA reaktor på et par MW ned i hver anden provinsby helt uden problemer. TRIGA reaktoren er ph.d sikker, man kan dræne vandet og hive kontrolstængerne ud og der sker stadig ikke en nedsmeltning. (Læs mere på http://triga.ga.com)

Der findes andre lovende teknologier til små reaktorer, pebble-bead og sågar pulverform er i aktiv forskning.

Problemet er bare at den slags reaktorer stort set er perfekte til at oparbejde materiale til bombebrug og derfor vil man helst have dem under tæt kontrol og derfor helst ikke for mange af dem.

På denne indirekte måde ødelægger manglen på en fornuftig nedrustningspolitik effektivt muligheden for at anvende fornuftig A-kraft.

| - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber

Normalt atomaffald er ikke ret godt til det, men adgangen til at manipulere med nogle få stænger brændsel i en reaktor er derimod meget anvendelig. Her er det altså selve adgangen og kontrollen med reaktoren der er det primære problem.

Affaldet er dog stadig noget gevaldigt griseri hvis man spreder det, og derfor er det meget problematisk at det bare ligger i store vandbassiner og venter på at "nogen" skal løse affaldsproblemet.

I denne sammenhæng er det dog mere problematisk er der allerede existerer flere hundrede tons oparbejdet Plutonium i de militære overskudslagre (som man heller ikke vil skille sig af med, for det har kostet en formue at producere og det kunne jo være at man fik brug for det en dag...)

| - Arbejdere indenfor atom-industrien har flere kræfttilfælde end indenfor normal industri

Jep, den er der nok ikke nogen vej udenom. Der vil altid være en risiko så længe værkerne er bemandede og vi har vist ingen kortsigtede forhåbninger om at de kan drives fuldautomatisk.

| - Højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner

Meget høj endda.

Men der dør også en masse i kulminerne.

Jeg har aldrig set en troværdig sammenligning baseret på dødsfald per GW produceret.

Samlet set er problemerne ved A-kraft ikke tekniske men politiske.

Så længe de politiske problemer indeholder emner som de israeliske a-våben hhv. Irans følgeligt meget forståelige ønske om også at have nogen, så er der vist ikke nogen kortsigtede løsninger i syne.

Poul-Henning

  • 0
  • 1

| | Ulemper: | | - Affaldsproblemer (plutonium den værste) | | Det er egenlig ikke plutonium der er problemet, problemet er at man insisterer på at deponere affaldet så man kan få fat i det igen. ("Når den næste Einstein finder på noget smart at gøre ved det"). | | Hvis man istedet kunne enes om at støbe det ind i beton og dumpe det i en foldningszone som f.eks Marianergraven, så var problemet løst. Mht. affaldsproblemet omkring plutonium mener jeg ikke kun slutdeponeringen, men så sandelig det at der overhovedet produceres affald af den type.

Plutonium er jo højradioaktivt affald og det dannes netop under driften af atomkraftværker. Få miliontedele gram plutonium indåndet er nok til give lungekræft og 10 kg er nok til at lave en primitiv atombombe.

På f.eks. det netop lukkede Barsebäck, blev der ifølge Barsebäck selv produceret ca. 1,2 kg plutonium som affaldsprodukt om året. Endvidere var der hele tiden 444 stænger á 1,5 kg plutonium altså ca. 666 kg plutonium i reaktor-indeslutningen. http://www.ringhals.se/index.asp?itemid=1291

Endvidere skal plutonium'et jo transporteres frem og tilbage til atomreaktoren. Det ankommer som brændsel i store mængder - som jo er meget farligt brændsel og skal sendes videre fra atomreaktoren som affaldsprodukt til endelig slutdeponering.

I USA har man forsket meget i at flytte atomaffaldsprodukterne på forsvarligvis - netop fordi det er så farligt og det er netop hele problemet med atomkraft - de meget farlige affaldsprodukter, som hele atom-industrien forsøger at underkende farligheden af.

  • 0
  • 0

Mht. til atomaffaldet så er Danmark også udsat i den sammenhæng.

Ifølge den svenske "Sötransportplan" gældende for perioden 1985-91 drejer det sig om 5-7 årlige transporter fra Ringhals atomkraftværk og om 3-4 årlige transporter fra Bärsebäck-værket. Netop transporterne fra Ringhals og Bärsebäck er specielt interessante, fordi de går gennem danske farevande - for det meste ned gennem Øresund. Herved påfører det svenske atomkraftprogram Danmark endnu en unødvendig og helt uacceptabel risiko.

  • 0
  • 0

|| - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber

|Normalt atomaffald er ikke ret godt til det, men adgangen |til at manipulere med nogle få stænger brændsel i en reaktor |er derimod meget anvendelig. Her er det altså selve adgangen |og kontrollen med reaktoren der er det primære problem.

Atomaffald er selvfølgelig ikke det ideele til at producerer en atombombe - berigningsgraden af de forskellig komponenter er ikke optimal. Men.....i 1962 blev der udført et forsøg med at bruge plutonium fra atomkraftværker og det lykkedes at lave en atombombe med en effekt på mindre end 20 kiloton.

Nu lyder det måske ikke af meget men sat overfor kendsgerningen at bomben over Hiroshima i Japan den 6. august 1945, var på 15 kiloton, er plutonium fra atomkraftværker mere end skadeligt nok til brug i atombomber.

  • 0
  • 0

| || - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber | | |Normalt atomaffald er ikke ret godt til det, men adgangen |til at manipulere med nogle få stænger brændsel i en reaktor |er derimod meget anvendelig. Her er det altså selve adgangen |og kontrollen med reaktoren der er det primære problem. | | Atomaffald er selvfølgelig ikke det ideele til at producerer en atombombe - berigningsgraden af de forskellig komponenter er ikke optimal. | Men.....i 1962 blev der udført et forsøg med at bruge plutonium fra atomkraftværker og det lykkedes at lave en atombombe med en effekt på mindre end 20 kiloton.

Vi skal lige have manet en myte i jorden her: Det med at "det lykkedes" er en sproglig narresut: Alle der har prøvet på det har detoneret en atombombe i deres første forsøg.

Det er ikke svært at lave en atombombe, den eneste reelle forhindring er adgangen til råmaterialet og isotopseparationen af det.

Hvis man har en reaktor og kan slippe af sted med at køre kort cyklus på noge af brændselsstængerne, så er det nemmere at skille plutonium fra uran end nogen anden isotopseparation (U235/U238 hhv Pu239/Pu240).

Derfor foretrækkes det fra ikkespedningsfolket at reaktorer er svære at skrue låget af og på.

Idag ville man nok kaste sig over laser-separation fordi det ikke skal bruge så meget energi og ovenikøbet har et boomende kommercielt marked (silicium separation til halvlederindustrien), men ellers er de klassiske separationsteknikker meget energikrævende og kræver visse mekaniske komponenter som man i noget omfang kan holde under kontrol.

Når man har sit fissile materiale kan enhver der har haft metalsløjd bygge en bombe.

For det er den anden myte vi skal have myrdet: Det er meget svært at lave en bombe der kan ligge på lager i 25 år inden den med garanti virker og giver det dokumenterede yield efter at have været smidt igennem forskellige extreme fysiske forhold på vej til målet.

Men at lave noget der siger "bang" nok til at man bliver verdensberømt på nogle få mikrosekunder er ingen sag. Specielt er det nemt hvis man er villig til selv at dø.

I yderste konsekvens, hvis man har materiale nok, er det faktisk nok at tabe et stykke ned på et andet. Det bliver ikke nogen stor explosion, men den vil sprede radioaktivitet i hele nærområdet.

Om man så mener det er et problem for udbredelsen af A-kraften er et politisk spørgsmål.

Pt er Iran det store varme emne, men jeg er sådan set 100% sikker på at Iran med glæde ville opgive deres bombe-program på en eneste simpel betingelse: at Israel også opgiver deres bombe-program.

Uanset hvordan man vender og drejer sig, er existensen af atombomber i israels arsenal et uoverstigeligt problem for permanent fred i mellemøsten.

Poul-Henning

  • 0
  • 0

| I higen efter magt og ære har menneskeheden forfejlet de muligheder som blev givet. Det må gå planken ud eller indrette sig på naturens betingelser, et bæredygtigt grundlag. Det bliver nok ikke så storslået og mere ydmygt. Måske så ydmygt, at vi begynder at forstå hinanden…..

  • 0
  • 0

HANS CHRISTIAN Fog skrev: Atomkraft har både fordele og ulemper. Fordele: - Hurtig adgang til meget energi Hvad mener du med hurtig?

Mener du at a-kraft aka. kærnekraft kan bruges til at virke regulerende i et elsystet? Desværre nej. Det er faktisk en ulempe at processen i et a-kraftværk er ret tungt og den bedst egner sig til grundlastværker. I fx. Frankrig, Svejts og Sverige kombinerer man akraften med hurtig regulerbar vandkraft. I Hamborg havde HEW sin hyre med at regulere elsystemet med en høj andel af a-kraft. Da man i den nordtyske fladland ikke har adgang til vandkraft, bruger man gasturbiner og et gaskraftværk, der pumper trykluft i et gammel salthorst og futter trykluften af, når der er brug for det - selv med 100% maskinvirkningsgrad kommer du ikke ret højere end 10% virkningsgrad i den type kraftværk.   Hurtig - hvor hurtigt kan man bygge et a-kraftværk i forhold til gasturbiner?   - CO2 neutralt EU sætte et stort stykke arbejde i gang med ExternE projektet. Ulemper: - Affaldsproblemer (plutonium den værste) - Fare for atomkatastrofe (f.eks. Tremile øen, Tjernobyl) - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber - Arbejdere indenfor atom-industrien har flere kræfttilfælde end indenfor normal industri - Højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner Du har fat i væsentlige ting. Desuden: Frematom-Siemens, ved siden af westinghouse, er nok de vigtigste spiller på a-kraft marked i dag. En EPR (european pressure reactor) som er state-of-the-art er designet til en effekt på 1.8 GW - med 1 dampgenerator, 1 turbine og 1 generator. Med de forholdsvis høje kapitalomkostninger og lave driftsomkostinger skal et a-kraftværk køre mange timer om året for at tjene sig hjem - gerne mere en 8000 timer om året. Det er sådan ca. 14.4 TWh om året. I Danmark havde vi et elforbrug i 2004 på ca. 33 TWh i 2004. Hvad betyder det for forsyningssikkerheden hvis 42% af produktionen kommer fra 1 enhed? Men forsyningssikkerheden har det endnu dårligere: Der er ingen elektrisk forbindelse mellem Øst- og Vestdanmark. I Østdanmark var elforbruget i 2004 14.4 TWh. Med andre ord: Forsyningssikkerheden har det dårligt med a-kraft. Der kræves et stort, stærkt højspændingsnet og redundante enheder for at fange akute udfald af et kraftværk. Den opmærksomme stærkstrømsingeniør vil hurtig bemærke, at der svært at overføre store effektmænger over større afstande. Jævnstrømsforbindelser er nærmest uduelig for at overføre effekt. Med a-kraftværker vil behovet for højspændingsnettet vokse enormt for at opretholde en forsyningssikkerhed. Hvem skal betale det? Hvor skal de redundante kraftværker stå og af hvilken type skal de være og hvem skal betale for dem? /Sebastian

  • 0
  • 0

Men hvad er løsningen så? Jeg ved godt jeg bevæger mig ud lettere off-topic. Skal vi bare sidde tilbage med hænderne i skødet og brænde kul af? Bygge flere kulkraftværker når behovet byder sig? Fusionskraft er ifølge langt de fleste skøn ikke en reel mulighed før tidligst 2050 og det er ikke lige imorgen. Investeringerne i forskning til alternative energi former begrænser sig vist ret kraftigt efter den nuværende regering er trådt til. Kan vi sætte os ned og vente til det bliver "rentabelt" når prisen på olie og fossile brændstoffer stiger. Hvilket jo er regeringens strategi. Hvor er visionerne? Har i nogle?   /Anders 

  • 0
  • 0

Kære Anders !   Hele historien om energi er jo spundet ind i gamle fordomme. Begrebet alternativ energi er tæt knyttet til den gamle venstrefløj.  Ligeledes er atomkraft og kul mv. knyttet til forestillingen" den rigtige energi". Da man i sin tid introducerde atomkraft undlod "man" desuden at formidle den konkrete viden. I forbindelse med det nuværende energiforbrug har man "forkælet" befolkningen i en grad således, at en reduktion af dette,vil betyde manglende politisk genvalg, i så fald politikerne besluttede en kraftig reduktion. Vedr. affaldet fra atomkraft er det således, at den nuværende menneskelige hukommelse sammen med  ustabile styrer rundt i verden, ikke kan sikre dette forsvarligt for eftertiden. Den nuværende globale opvarmning vil på sigt betyde at den stoffelige sammensætning, stukturen, vil ændre sig radikalt, idet temp jo netop kun er en indikation for dennes sammensætning(variation). Jeg har ingen smertefri løsning, men jeg er bekendt med, at mange mennesker arbejder for  at finde nye  løsninger.

  • 0
  • 0

Mener du at alternativ energi pr. definition er venstreorienteret? Det vil jeg godt stille mig ret uforstående overfor. Så vidt jeg ved styres Vestas ikke af en "flok hippier" men ret mig hvis jeg tager fejl. Hvilke ting undlod man at fortælle befolkningen om atomkraft for så skal de da frem nu? Politikerne kan vel heller ikke fjerne kraftværker så der er under kapacitet, hvis det er det du mener med en forkælet befolkning? Det man kunne gøre var at hæve priserne på el og fossile brændstoffer. Motivere befolkningen til at være mere ansvarsbevidste ved at gøre det billigere med offentlig transport og evt. finansiere det ved hjælp af kørsels afgifter og/eller bompenge som man har gjort det succesfuldt i London.

  • 0
  • 0

Kære Anders ! Med hensyn til atomkraft, så er forholdet mellem relativitet og realitet, efter min mening, ikke uddybet af  Einstein, på en for "almindelige" mennesker forståelig måde. Jeg er af den opfattelse, at den politiske magtkamp højre,venstre, har været bremsende for en række nye tiltag m.h.t energi.     

  • 0
  • 0

For danmarks vedkommende har vi ingen energiproblem: Løsningen er gas. Vi har masser af gas, og det kan sejles i land, hvis det ikke kan rummes i rørene. Det med forurening gider vi ikke at diskutere - vi forventer en ny energikilde kommer, inden 50 år - 70 år.   Atomkraft, er reelt kun brugbar til strømproduktionen. Det er kun en lille del af vores energi. Det er ikke egnet til den store del, som er varme og transport. Den typiske dansker bruger mere energi om dagen til transport, end til el. Det tror jeg også de fleste ved, hvis de sammenligner elregningen, og olie, og benzinregningen - eller gasregningen for varmen. Det vil være alt for dyrt, at slå om til noget andet end gas. Udgifterne går til udlandet, og vi får mega underskud på betalingsbalancen. På samme måde, som da vi måtte bruge olie og ikke havde gas. Vi risikerer at havne i et handelsunderskud, så stort, vi droppes fra EU. Vi har gassen selv. Den kommer selv op. Den "løber" selv ind i landet. Der er kun få resourcer til arbejdskraft, og langtfra noget sammenligneligt med kulminer og uranminer. Det er ikke flere kræft uheld, indenfor gas branchen, end indenfor andre energibrancher. Det vi kan diskutere, er om der findes bedre måder, at anvende gassen. Kan vi f.eks. prdoucere strømmen mere effektiv, ved at flytte den ud til den enkelte. Idag, er det jo ikke alle der har mulighed for kraft-varme. De steder, hvor det ikke er kraft-varme, måske også i private egendomme og huse, er det nok muligt, at udvikle en holdbar "motor", der kan producere strøm, og bruger varmen som overskudsenergi. Det kunne også være brændselsceller, der kører på naturgas, og som leverer strøm som overskud, af varmeproduktionen. De er tilmed forholdsvis lydløse. Skal transportbranchen køre på brint, der produceres på atomkraftværker af strøm, er det i princippet urentabelt, i forhold til, at bruge naturgas i busser, og måske senere i lastbiler, og trucks. Ejendomme, der har flere beboere, og som ikke bor et sted med kraft-varme, vil have stor gavn af, at kunne producere strøm til sig selv. Strømmen behøver ikke, at være tilsluttet det normale kraft-net, men kan køre selvstændigt, og levere strømmen til huset. I nogen tilfælde, spares tilslutningsafgift. Hvis man vil, kan man drive "fyret" med strøm, såleds den forbruger strøm, som en normal vaskemaskine, men ikke leverer noget tilbage til elnettet. Den har da mulighed for, at tage strømmen fra elnettet, når den ikke kører, og ikke har brug for varmeproduktionen. Eller strømmen kan sågar bruges til at producere varme med, som nødbackup. Eller eventuelt kombineret med en varmepumpe. Derved haves ikke kun effektiv anvendelse af gassen, men også backup løsning.   Jeg tror, at den type fyr, til lidt større beboelser, vil kunne massefremstilles, og produceres til meget lave omkostninger. Energimæssig, er det en fordel, og vi får produceret store mængder af strømmen "gratis" som biprodukt for varmeproduktionen. Bruges en varmepumpe, og har vi strømoverskud, kan jordvarme biddrage til varmeproduktionen, eller varme fra udluftning, bruges til varme, drevet af turbinen(strøm).   Den største fidus, for de næste 50-80 år, for danmark, er at bruge naturgas. Vi har nok af det, vi skal ikke ud at grave, det kommer ind i landet af sig selv, og vi har ikke bunker af dødsfald, på grund af uran. Danmark er hellerikke et land i krig, og vi behøver ikke at kalkulere med, at have plutonium på reserve lager, for at kunne bekæmpe en fjende.   Miljøet, skal nok holde, indtil fussion kommer. Vi får alligevel ikke erstattet alle biler, osv. og lagt dem over på strøm alligevel. Det vil være en langt dyere indvestering.   Jeg mener ikke, at atomkraft giver nogen mening. Alternativ energi, såsom vindmøller, har større interesse, for danmark, end atomkraft. Udover gas, har vi masser af vind ude på havet. Når engang, at fussion er muligt, så er det dette - og ikke fission, der er interessant for os. Derudover måske stadig gas og lidt vindmøller, fordi vi her har gassen selv, og ikke får udgifter, til at købe det i udlandet. Fussion, vil være en udgift for landet. Men på det tidspunkt, har vi nok fælles økonomi med EU. Og behøver ikke at tænke på det problem. Det vil være som at island skulle bygge et kulfyret kraftværk, at vi skulle investere i atomkraft. Vi er et land, der har gas - og vi har nok gas.

  • 0
  • 0

Kære J M   Det med at bruge gas har været vores strategi de sidste knap 20 år. Det var derfor DONG blev dannet, naturgasnettet blev rullet ud og decentral kraftvarme og gastilslutning blev påduttet yderområderne.   Og der er ikke masser af gas. Se side 73 i denne rapport lavet af energistyrelsen: Analyse_vedr_olie_og_naturgasressourcer.pdf (søg på www.ens.dk)

  I år 2019 vil egenproduktionen af gas falde til under vort forbrug, hvis ellers energistyrelsens prognoser for teknologisk landvindinger og fund i fremtiden holder. Det giver en tidshorisont på 14 år, hvilket er inden for de fleste anlægstypers levetid, inklusive Skærbækværket og Avedøre2, som begge benytter naturgas. Dertil skal nævnes, at efterspørgslen efter naturgas er stærkt stigende. De britiske øer er ikke længere selvforsynende og deres afhængighed stiger år for år. Hvor skal vi så få gassen fra? "Rusland," siger mange, men Russerne lurepasser med investeringer i ledninger til Europa og udskibningshavne der kan føre til USA. Mod øst lokker Kina med store penge og storpolitiske underhåndsaftaler (det sidste har jeg ikke dokumentation for ;-) ).   Du skriver at el-biler vil være en dyr investering. Hvorfor det? Hvorfor er det overhovedet en investering? Al infrastruktur til at drive batteribaserede elbiler eksisterer i dag. Hvis man har brug for et nyt køretøj og valget står mellem en benzin/diesel bil og en el-bil kan man vel dårligt kalde el-bilen for en investering mere end benzin/diesel bilerne ville være det.   Der findes i dag ikke el-biler man kan være bekendt at køre i. Elbiler har et meget dårligt image pga dunrende fiaskoer som Ellerten og Kewett'en. De to eksempler har intet at gøre med hvad der kan lade sig gøre i dag. Se evt. dette dokument: www.arb.ca.gov/msprog/zevprog/2003rule/120...

  • 0
  • 0

Måske kan vi finde mere gas. Prisen herfor, er billigere, end at skulle til at lave urinminer på Grønland, og bygge A-kraftværker. A-kraften dækker alligevel kun en brøkdel af behovet. Som du skriver, får vi brug for gas i fremtiden. Det vil være dyrt, at skulle til at gå bort fra gasfyret. Og derfor, er det nok rentabelt at finde mere gas, hvis det er muligt. Jeg tror på, der er mere gas i Danmarks undergrund. Og det billigste var, at få lov at få det op, så vi kan bruge det i rørene. Li-ion batterier, er gode nok til elbiler - og energimæssigt et godt valg. Men det er ikke helt billigt, at lave store Li-ion batterier. Transport som lastbiler, og trucks, vil nok være umuligt, at få over på Li-ion og elmotorer. Og gas eller naturgas, er mere sandsynligt. Hvis vi anvender gassen mere effektiv, til produktion af strøm, og ikke kun til varme, får vi et strømoverskud. Du kan vælge, at bruge denne til at drive radio og fjernsyn med - eller til en varmeveksler, så du lukker kold luft ud, eller bruger jordvarme, og derved sparer varme. Det er mere effektivt, end et normalt gasfyr, og giver bedre virkningsgrad. Når vi producerer, f.eks. Li-ion batterier, og lign. skal vi også tænke på de omkostninger der er forbundet med udvindingen af materialet. F.eks. bruges flere tons malm, bare til at lave en mobiltelefon. Så selvom elmotoren kunne gøres billigere end en benzinmotor, så er det næppe rentabelt på grund af batteriet. Jeg tror, at der hvor li-ion vil være den største gevindst, er ved knallert 25, hvor hastigheden er relativ lav. Her kan man nemt lave Li-ion batterier, der kører 100 - 200 kilometer, uden at veje, og koste for meget. Idag kører de fleste NiMH ca. 50-60. For elcykler, er det omtrent det samme - her er hastigheden også op til ca. 25km/t, og med noget pedalkraft, kan de komme op på det dobbelte, for hver opladning - ca. 40-50 km. Cykler har mulighed for, at må tages med bus og tog, og er langt bedre at elektricificere end elbiler, hvor du jo kun kan køre til næste tankstation, og så skal vente til næste morgen, før du kan køre 100 km til. Det vil tage 3-4 dage, at køre fra Jylland til Sjælland - og mere hvis du skal trække campingvognen også. For en elcykel, er det bare ind i IC-3 toget, og den kommer med til næsten ingen ting. Eller du kan køre med regionaltogene på el. Elcykler, er nede i en pris, på ca. 5000 kroner, og 8000 kroner så jeg en til hos Jupiter cykler. Det eneste jeg har imod dem, er at jeg ikke syntes alle er så robust lavet. Mange er lavet til kinesere, og tåler ikke så stor kraft, som danskere kan lægge i pedalen. I databladene ses at de har et pedaltryk på max 75 kg.

  • 0
  • 0

  Der er jo ikke noget nyt i at vi stort set kan løse ethvert energiproblem hvis vi arbitrært kan foretage holdningsændringer så folk tager cyklen, slukker lyset, tager passende tøj på og padler på Gudenåen istedet for at dase under sydens sol.

Og hatten af for hvad Energisparerådet allerede har opnået på den konto.   Desværre ved vi også af erfaring at det eneste der virker holdningsdannende i den rigtige retning at energi bliver dyr nok til at tegnebogen begynder at tænke for folk.   Opgaven bliver ikke nemmere af der er mange personer, organisationer og firmaer der direkte modarbejder den samfundsmæssige interesse i at spare på energien.   Dem kunne man så nok have gjort noget ved fra politisk hold, hvis det ikke lige var fordi at vores trafik-politik i Danmark stort set er lige så energifjendske som den kan være.   Men man kan også vælge at set på det på den måde, at de samme politikere som ikke tør vedligeholde de existerende skinnelegmer ordentligt og renovere de pre-cambriske signalsystemer næppe tør gøre noget så dumt som at begynde at bygge a-kraftværker.   Men apropos trafikpolitik:   Jeg er lige kommet med toget hjem fra Basel og det var lidt af en A-HA oplevelse.

Fra Hamburg er toget det samme IC3 materiel som jeg kender særdeles godt på strækningen Slagelse-Kbh men komforten er en helt anden og bedre. Mine tyske medpassagerer skamroste nærmest toget og blev med vanlig tysk precision enige om at komforten var tre gange bedre end DB's bedste tog.

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp skrev: a) Det tager typisk 10-20 år fra du beslutter at bygge et atomkraftværk til der begynder at komme strøm ud. Sv. Ikke korrekt - det tager typisk 5-6 år fra start til værket er på nettet. Se f.eks. tidsplanen for den nye EPR i Finland.   b) Et eksempel på de rent fysiske problemer med vandet er det hul der opstod i reaktorlåget på Davis Besse: http://www.nrc.gov/reactors/operating/ops-...

Sv. Skal vi nu se på det strækt misinformerende billede. Jeg har forlængst fortalt dig, at det man ser, er hullet til kontrolstavene. Jeg har forlængst postet et mere rigtigt foto, der viser korrosionens omfang på en korrekt måde, og skal gerne gøre det igen: http://www.akraft.dk/Davisbesse.gif http://www.akraft.dk/Davisbesse_5.jpg http://www.akraft.dk/db_1.jpg http://www.akraft.dk/db_4.jpg http://www.akraft.dk/db_6.jpg Davis Besse er forresten forlængst i drift igen. d) Der findes andre lovende teknologier til små reaktorer, pebble-bead

Sv. Peeble-bed reaktoren er vel nok det bedste bud på en passende type for det danske elsystem.   e) Problemet er bare at den slags reaktorer stort set er perfekte til at oparbejde materiale til bombebrug....   Sv. Det er en myte. Ingen anvender kraftreaktorer til at producere bomber. En påstand, der ikke bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget. Indholdet af Pu-240 isotopen på 30-40% gør den uanvendelig til bombeformål. Desuden er der minituøs kontrol med brændslet i alle led.   f) I denne sammenhæng er det dog mere problematisk er der allerede existerer flere hundrede tons oparbejdet Plutonium i de militære overskudslagre.

Sv. Det er forlængst historie. USA har fornylig frigjort 200 tons våbenmateriale til bl.a. brændsel i atomreaktorer. USA bruger russisk bombemateriale til deres atomkraftværker i stor stil.   g) | - Højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner Meget høj endda.   Sv. Nope til Jer begge. Bjergsyge i uranminer er et forlængst overstået stadium - det er en ca. 40 år gammel historie. Den værste lidelse i uranminer er lungebetændelse, fordi man ventilerer meget kraftigt. En omfattende undersøgelse i USA, der omfattede 750.000 personer viste, at arbejdere i den nukleare industri havde en sugdomsfrekvens, der var 75 % af lignende industrier.  Konklusionen var, at det sikkert ikke var sundere at arbejde i den nukleare industri, men årsagen var sikkert en bedre sundhedstjeneste og lægeeftersyn.   h) Jeg har aldrig set en troværdig sammenligning baseret på dødsfald per GW produceret.

Sv. Sikkert ikke, men der foreligger en masse stof om emnet. Prøv f.eks. den canadiske Inhaber-rapport.   i) Samlet set er problemerne ved A-kraft ikke tekniske men politiske.

Sv. Enig.   j) Så længe de politiske problemer indeholder emner som de israeliske a-våben hhv. Irans følgeligt meget forståelige ønske om også at have nogen, så er der vist ikke nogen kortsigtede løsninger i syne.

Sv. Du blander begreberne sammen Poul-Henning. Hverken Israel eller Iran har atomkraftværker.  Herved falder din argumenter til jorden. Iran har et illegalt indført sæt ultracentrifuger, der kan berige uran.

Eksemplet viser, at a-kraftværker ikke er vejen frem til af besidde a-våben - tværtimod er det den dyreste og dårligste metode. Det har både Israel, Pakistan, Kina og Iran fundet ud af.   Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Kære Per og Poul ! Helt eller delvis enig i jeres udveksling af ord. I taler på baggrund af en civiliseret opragelse, men er oppe i mod Darwinistisk bondesnuhed.  

  • 0
  • 0

PER HANSEN skrev: Poul-Henning Kamp skrev:   e) Problemet er bare at den slags reaktorer stort set er perfekte til at oparbejde materiale til bombebrug....   Sv. Det er en myte. Ingen anvender kraftreaktorer til at producere bomber. En påstand, der ikke bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget. Indholdet af Pu-240 isotopen på 30-40% gør den uanvendelig til bombeformål.

  Per,   Lad os tage dine skråsikre affejninger af mine punkter et ad gangen.

  Ja, det er rigtigt at man for 30 år siden antog at plutonium produceret i en normal reaktor ikke var anvendeligt til A-våben, men du har tilsyneladende ikke fulgt med i timen efterfølgende.   Gerald Ford var tydeligvis af en anden opfattelse end dig da han i oktober 1976 argumenterede imod en "lukket brændstof-cyclus" med ordene: Unfortunately - and this is the root of the problem -the same plutonium produced in nuclear plants can, when chemically separated, also be used to make nuclear explosives.   Men lad os finde nogle dokumenter du kan checke på nettet:

http://www.fas.org/main/content.jsp?formAc...   Noter dig datoen: October 25-27, 1996   Et stykke nede finder du så:   Only in the last few years has it been generally accepted, as was briefed by U.S. weapons scientists 20 years ago(9) in support of the NPT, that nuclear weapons can quite readily be made from reactor-grade plutonium. This was published at length by Kankeleit(10) et al, and by Carson Mark,(11) and the CISAC (Committee on International Security and Arms Con- trol of the National Academy of Sciences) study(12) mentions the additional problems of reactor-grade plutonium for weapon use-- high neutron background, more highly penetrat- ing gamma rays, and increased heat evolution-- and concludes

 "In short, it would be quite possible for a potential  
 proliferator to make a nuclear explosive from reactor-  
 grade plutonium using a simple design that would be as-  
 sured of having a yield in the range of one to a few  
 kilotons, and more using an advanced design."

This is not to say that making an implosion weapon of reactor-grade plutonium is easy, but that it is not much more difficult than making an implosion weapon from "weapon- grade" Pu-239, and the difficulties involved are not of a different type,

The fact that there are no national nuclear weapon stock- piles built of reactor-grade plutonium does not in any way reduce the possibility that separated reactor-grade plutonium could be used to make one, a few, or even hundreds of nuclear weapons. So there is a real threat that a poten- tial proliferator will try to use the reactor-grade plutonium for NW production. Referencerne er som sædvanlig til sidst i dokumentet:  

   9   R.W. Selden, "Reactor Plutonium and Nuclear Explosives,"  
        December 1976.  
    10  E. Kankeleit, C. Kuppers, and U. Imkelle, "Bericht zur  
        Waffentauglichkeit von Reaktorplutonium", Institut fur  
        Kernphysik Technische Hochschule Darmstadt, December  
        1989.  
    11  J.C. Mark, "Explosive Properties of Reactor-Grade  
        Plutonium," Science and Global Security, vol. 4, no. 1,1993, pp. 11-128.  

Reference 9 er desværre ikke tilgængelig på nettet, men den er fundamentet for følgende artikel fra Nature i 1980, som du burde kunne finde på dit lokale bibliotek:

  http://www.rmi.org/images/other/Security/S...   Fra starten kan du læse:   NUCLEAR policy, especially in Europe, has often been justified by the belief1-10 that for making nuclear bombs, ‘reactor-grade’ plutonium produced by the normal operation of uranium-fuelled power reactors is necessarily much inferior to specially made ‘weapons-grade’ Pu: so inferior in explosive power or predictability that its potential use by amateurs is not a serious problem and that governments would instead make the higher-performance weapons-grade Pu in special production reactors. Although that belief is false it was vigorously asserted during 1978–79 by responsible Ministers or by Prime Ministers in at least three high-technology nations. This was apparently because some of their nuclear experts did not know differently, and rejected contrary official US statements as being exaggerated or even politically motivated; or because those experts who did know were not asked; or because correct technical advice was lost, oversimplified, or garbled in transmission through advisors who did not understand the physics. Here I attempt to clarify the properties and performance of various grades of Pu, outlining the physical logic explicitly enough to ensure understanding although discreetly so as not to help the malicious: certain details and technical references have, therefore, been omitted and some calculations treated in conclusory fashion. The possible military utility of power-reactor Pu has caused widespread professional confusion since 1946. Although some leading scientists appreciated even then1,11 that it was useable in bombs or might become so, the contrary assumption (admittedly hedged) was made in the Acheson-Lilienthal report12,13. og på side fire, nederst i første spalte kan du læse: This can in fact be achieved: “Plutonium of any feasible grade (weapons or reactor) is unsuitable for the gun-assembled systems because the neutron background and relatively long assembly time introduces significant preinitiation probabilities. This is not necessarily true for implosion types”34. Preinitiation, then, “. . . does not necessarily make an explosive unreliable. Preinitiation does result in a statistical uncertainty in the yield ... [that] is statistically distributed between predictable upper and lower limits which are likely to be more than a factor of 10 apart. For a well-understood design properly constructed, however, the most probable yield range could be predicted within much closer limits”24. “In implosion devices, preinitiation probabilities may be lowered by various design techniques. Even relatively low technology designs, notwithstanding the variability in yield, can produce effective, highly powerful weapons”34. Men der er mere end det. Rent faktisk kom det frem i en retssag i England (om Windscale) at USA havde afprøvet en bombe lavet af reaktor-grade plutonium: "U.S. exploded bomb made from power reactor plutonium: It was revealed in a public inquiry held in Britain, and later confirmed by U.S. officials, that the U.S. has exploded a nuclear device using reactor grade plutonium. Albert Wohlstetter, Professor of Political Sciences at Chicago University, made his announcement at the Public Inquiry over the expansion of Britain's Windscale reprocessing plant. While it has never been denied that power reactor generated plutonium could be used to produce a nuclear weapon, there has always been question about the stability of such a device because of contamination with certain plutonium isotopes. It also had not been known that one actually had been produced and detonated."

  • 0
  • 0

Kære H. C.  Fog, det er udmærket at du starter en tråd om atomkraft, der løb lidt af sporet p.g.a. jeg oplyste, at Japan og Canada bygger atomreaktorer til at fremstille brint med. En faktuel oplysning som mundede ud i en anden diskussion. Jeg er også enig i, at der efterlyses en saglig debat. Jeg vil opfordre til, at man erkender at nogle dokumenterede facts, så en idelig gendrivelse kan undgås. Jeg har naturligvis respekt for din opfattelse, og skal ikke forsøge at ændre den - blot vil jeg gerne have medtaget nogle sysnpunkter. Du har fundet et par fordele ved atomkraft - men mon ikke der skal tilføjes et par stykker mere? Kan vi ikke være enige i, at atomkraft foruden dine 2 stk. også har følgende fordele: 3. ...nedsætter udslip af mikropartikler, SOx, NOx, diverse tungmetal-ilter. 4. ...erstatter fossile energikilder, der dermed strækkes til eftertidens brug. 5. ...producerer den billigste el-energi. 6. ...har store ressourcer af torium og uran - når man medregner de mindre lødige forekomster med. Også fosfatlejer, havvandm.v. 7. ...atomkraft er den reneste og sikreste teknologi - målt pr. produceret energimængde. 8) ...civile atomkraftværker destruerer våben-materiale i deres energiproduktion. Til dine ulemper skal jeg tilføje følgende: 1. Der kan naturligvis forekomme uheld med dødelig udgang ved atomkraft - også i fremtiden. 2. Tjernobylkatastrofen er nøje forbundet med anvendelsen af RBMK-reaktoren, der ikke opføres noget sted. 3. Uheldet på Tremileøen havde ingen konsekvenser på miljø eller sundhed, men nok store økonomiske konsekvenser. 4. Den højere dødelighed i uranminer er en 50 år gammel historie fra den tid, hvor man ikke tog sig i agt for Radon, som også findes i kulminer. Nu ventileres uranminerne kraftigt, så din påstand er forkert. Har du dokumentation for andet? 5. Arbejdere i den nukleare industri har lavere sygdomsfrekvens end andre teknologier. Dr. Ethel S. Gilbert fra Battelle Pacific Northwest Laboratoriet har undersøgt 21.000 arbejdere fra den nukleare industri. Deres helbredstilstand viste, at dødsraten lå på 75% af, hvad man kunne forvente. Den var altså markant lavere end  det statistisk forventede. Kræftdødsfald lå på ca. 85 % af det forventelige. De meget markante lavere tilfælde mente hun kunne forklares ved bedre helbredsundersøgelser og renere arbejdsforhold. Din påstand mener jeg er fejlagtig - kan du oplyse dine kilder? Du vil lægge op til en mere saglig diskussion. Helt enig. Lad mig nævne nogle punkter: a) Du oplyste at over 40.000 mennesker fik senere kræft pga. udslippet fra Tjernobyl - Jeg har henvist til en FN-rapport af Chernobyl Forum "Arven efter Tjernobyl", der nævner at der indtil nu er kun 56 døde  - og at 4.000 personer har udviklet kræft med gode muligheder for helbredelse? Skal vi ikke være enige i, at denne rapport er den mest saglige kilde? Kan vi være enige i, at Tjernobyl ikke kan anvendes som argument for at nedlægge vestlige værker? b) Kan vi være enige om, at få milliontedele gram plutonium i lungerne ikke er dødelig dosis? http://www.llnl.gov/csts/publications/sutc... c) Kan vi være enige i, at plutonium fra atomkraftværker ikke i noget trin bliver til mikropartikler af PuO2? Kan vi ikke blive enige om, at plutonium fra a-kraftværker ikke anvendes af militæret - i modsat fald hvilket land bruger affald som grundlag for bomber?   De punkter vi er enige i, behøver vi således ikke at spilde tid på. Du har en glimrende hjemmeside om alternative energikilder (der kun mangler a-kraft som alternativ). Måske vil jeg linke til den. Efter min opfattelse er både VE og atomkraft et alternativ til fossil energi. Men helt konkret - VE bidrager kun med en lille brøkdel af verdens forbrug.   Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Poul-Henning. Tak for et sobert indlæg.   [citat] Lad os tage dine skråsikre affejninger af mine punkter et ad gangen. [/citat]   Hmm. Du nævner kun et enkelt punkt - men jeg mangler en underbygning af følgende fra tidligere: 1) Du nævnte utilstrækkelige beløb for affaldsdeponering i USA - men du overså tilsyneladende, at Yucca-løsningen omfatter al radiaktivt affald. Mener du stadig, at den civile atomkraft gennem sine fonds skal betale for den militære, forsknings- og sundhedsmæssige andel af nukleart materiale? 2) Du bruger ofte Iran og Israel som eksempel på risiko for bombespredning. Hvorledes kan de bruges som eksempel, når de ikke har atomkraftværker i gang? Du mangler at nævne eksempler på, at den civile atomkraft har banet vej for besiddelse af atombomber. 3) Jeg savner at du erkender, at det billede fra Davis Besse , som du har linket til et par gange, er misvisende, da det viser hullet til en kontrolstav. 4) Hvor har du dine oplysninger om 10-20 års byggetid fra?  I Frankrigs og Tysklands atomprogram (efter konvoj-princippets indførelse) kan man let konstatere, at det typisk tager 5-6 år fra byggestart til start.  Altså samme tidshorizont som for et kulfyret værk. 5) Du giver Fog ret i at dødeligheden i uranminer er "Meget høj endda.". Hvor har du den oplysning fra - jeg mener det er mere end 40 år siden man løste det problem. Anvendelse af atomkraft sparer menneskeliv ved mindre udledning af kræftfremkaldende stoffer. Se bl.a. forholdene i Ruhr-områder og i nærheden af Liege. Et par bemærkninger til dit ene nævnte punkt med mange gode pointer:

Jeg kender udmærket dine eksempler og ved at man for mange år siden har lavet en bombe af reaktormateriale.  Den historie har bl.a. N. Meiers ikke forsømt at nævne i sin argumentation mod atomkraft. Jeg har skam ikke sovet i timen (timerne) - jeg har blot deltaget i det udvidede kursus, hvor man ikke selekterer kilderne. Enkelte af mine kilder er f.eks.:  http://www.nci.org/new/poi.htm  http://world-nuclear.org/sym/2000/ivanov.htm  http://world-nuclear.org/info/printable_in...  http://world-nuclear.org/education/ne/ne7.htm

På baggrund af diverse kilder mener jeg at konklusionen er klar og entydig - plutonium med højt Pu-240 indhold er "ikke egnet" = "uegnet" som bombemateriale - men ikke ubrugeligt. Den konklusion kan du også se på et par af linkene fra sagkundskaben. Det er det essentielle i diskussionen - forøger civil atomkraft risikoen for spredning af atomvåben. Facts er, at den fredelige udnyttelse af a-kraft ikke er eller har været kilde til fremstilling af atomvåben. Rent rationelt betragtet, mener jeg ikke der er fysisk baggrund for at mene at man vil bruge plutonium til illegale a-våben, når det er den dyreste, vanskeligste og mest usikre metode. Man kan ikke fjerne Pu fra kredsløbet uden det konstateres af den omfattende kontrol. Derfor vælges andre og lettere metoder som er uafhængig af kraftreaktorer af diverse småstater med atomvåben. Den letteste metode er at skaffe våbenegnet uran (HEU). Kilderne kan f.eks. være fra forskningsreaktorer - eller fra ultracentrifuger (som Iran og Pakistan) Det er rimelig let af lave en uranbombe - teknikken er kendt. Derimod er det uhyre vanskeligt at lave en plutoniumbombe, der kræver en land række specialister på mange områder. Alene at frestille en neutroninitiator er så kompliceret, at der skal store ressourcer af højteknologi til rådighed. Du er meget velkommen til at skitsere, hvorledes en "slyngelstat" skal løse det problem? (det tog f.eks. UK 2 år at fremstille denne komponent). En tidligere artikel i "Ingeniøren" har samme konklusion. Den største fare for spredning af a-våben er ikke a-kraft, men isotopseparering af plutonium og uran med laserteknik. Det er billigt, let og effektivt - og vanskeligt at kontrollere. Du har nævnt at atomkraft kun egner sig til el-produktion - og at vindenergi ikke er let at indpasse. Atomkraft kan anvendes i varmeforsyningen, til afsaltning og brintfremstilling m.v. Man kunne indføre elvarme - det er let, billigt og effektivt - for samme varmevirkning skal der kun anvendes ca. 75 % af energien ved et centralvarmesystem - med lavere omkostninger til vedligehold og afskrivning. Om afsaltning og varmeproduktion -  http://www.nci.org/e/el-ans.htm  http://cns.miis.edu/pubs/week/020624.htm Svensk slutdeponering:  http://www.ski.se/page/1/61.html?32157 En BWR reguleres let og hurtigt i effekt ved at ændre på omløbspumpernes omdrejningstal. Det sker lige så hurtigt som på et kulfyret værk. Det er ikke det store tekniske problem at indpasse vindmøller i et elsystem med a-kraft. Det gør tyskerne.   Man skal imidlertid ikke bagatellisere hverken spredningsfaren eller mulighederne for alvorlige uheld - eller det politiske affaldsproblem. Dit forslag om nedsænkning i dybhavet er udmærket - men unødvendig for vitrificeret affald - den optimale metode for affaldsbehandling.   Mvh Per A. Hansen

  • 0
  • 0

Nu nåede vi sammen frem til at plutonium fra civile reaktorer ikke er ubrugeligt til at lave atombomber af.   Det var da dejligt.

  Så begynder du at snakke om neutron-initiatorer, men der er du helt galt i skoven.   Hvis du bruger Pu240 er problemet netop at den initierer af sig selv, ofte tidligere end det optimale tidspunkt hvis målet er et stort yield. Derfor har man slet ikke brug for en neutron-initiator.

Så set med terroristøjne er det faktisk nemmere at bruge Pu240: så slipper man helt for at rode med at lave en neutron-initiator. Prisen er en uforudsigelig sprængkraft, men det tror jeg ikke får dem til at give op og pakke sammen.

  Grunden til at det er så interessant at der kan laves bomber af reaktor plutonium er, at der tillades en forholdsvis stor fejlmargin når man redegør for en reaktors indhold af nukleider.

1% afvigelse er helt uden konsekvens og afføder ingen spørgsmål. Hvis man sender et brev til Geneve indeholdende en søforklaring om medicinsk forskning kan man sågar slippe afsted med en manko på op til 3-4% uden at der kommer inspektion.

1% er rigeligt til at man uden at blive opdaget kan hive plutonium nok til et par bomber ud hvert år.   Nå, videre:

3) Jeg savner at du erkender, at det billede fra Davis Besse , som du har linket til et par gange, er misvisende, da det viser hullet til en kontrolstav.

Så lad os da tage det som næste punkt:   http://www.nrc.gov/reactors/operating/ops-...   Billedet viser ganske rigtigt to huller der normalt bruges til kontrolstave.   Det er de to huller yderst til venstre hhv højre hvor galgen er boltet igennem.   Det store hul midt i blokken derimod, det der ligner noget et barn har gravet ud ved stranden, er ikke et hul der skulle være der.   Materialet der mangler på dette sted er ætset væk af den borsyre man er nødt til at tilsætte det primære reaktorvand af reaktorkemiske årsager.   Derfor ligner hullets indvendige væg da heller ikke noget der er boret med precision, men noget der er ætset væk.   Som du kan se på billedets titel, "17 inch Cutout" er det ikke en centimeter skale der holdes hen over blokken, det er en tommeskala.   Det passer med at hullerne til kontrolstavene er ca. 3 tommer (7-8 cm) i diameter og ca en fod (30 cm) imellem dem.

  Det miderste hul i reaktorlåget, er rundt regnet 15cm i diameter (fra 8 til 14 på tommestokken) og går hele vejen igennem reaktorens stål. (Det ses tydeligere på andre billeder på samme site).

  http://www.nrc.gov/reactors/operating/ops-...   Den eneste grund til at der ikke fandt en LOCA ulykke sted var at der findes en 3/8 tomme (9 mm) anti-korrosions beklædning af rustfrit stål på indersiden af reaktorens stål, netop for at beskytte det imod borsyren i det primære reaktorvand.   Denne beklædning er valgt udfra syrefasthed og ikke er dimensioneret til at optage nogen mekanisk belastning fra reaktorvandets tryk. Heldigvis holdt den med nød og næppe (den var faktisk begyndt at revne) til de 146 atm. tryk og 280C der er normalt for driften af denne reaktor.

  Til sammenligning kan du på billedet se at det stykke stål der er dimensioneret til at holde trykket inde er omkring 8 tommer (ca 20cm) tykt. Det er fordi det er dimensioneret til at holde på trykket også i abnorme situationer hvor det kan blive mange gange højere.   Heldigvis havde man ikke været nødt til at scram'e reaktoren i de seneste år, det resulterer nemlig næsten altid i en tryk-transient i reaktoren.

  • 0
  • 1

Poul-Henning, ... såfremt der er hul igennem så ---

kan vi sagtens blive enige i, at plutonium fra civile reaktorer ikke er velegnede til bombebrug, hvilket også fremgår af dine forslag til en bombe uden neutroninitiator. Din "køkkenvask" atombombe bliver en fuser, viser et hurtigt overslag. Med reaktorplutonium uden initiator får vi blot en "beskidt" C4/TNT-bombe. (En langt bedre terroristvirkning vil man opnå med Co-60 i stedet for Pu-240.) Din manglende reaktion på om dine eksempler fra Israel/Iran vil jeg tolke som en erkendelse af, at disse landes atomvåben intet har med deres civile a-program at gøre?

Det står lidt hen i det uvisse, hvorledes du vil kanalisere reaktorplutonium til bombeformål. Udvinding fra brugte brændselselementer, der ikke oparbejdes, kan vi vist udelukke - ikke? Tilbage er så reprocessinganlæggene ved f.eks. Sellafield/Cap de la Hague. At hente plutonium herfra må henregnes som science fiction, med den gennemgribende kontrol, der er her. Du har ikke svaret på, hvorfor man skulle anvendes den vanskeligste metode, når der er langt lettere metoder til rådighed. Metoden som Nord Korea benytter er lettere og billigere. Eller som Iran og Pakistan gør/gjorde - skaffe ultracentrifuger til U-235 fremstilling. http://www.uic.com.au/ne7.htm Du er vældig optaget af den overståede INES-3 hændelse ved Davis Besse, som åbenbart bekræfter dine fordomme mod atomkraft. Du erkender at dit billede fra Davis Besse ikke er retvisende - fint nok.

Det er skam legalt nok at du er bekymret, men desværre er din fremstilling noget ensidig og ikke helt korrekt. Der var ingen udslip af radioaktivitet - og det var ikke en Tab-af-kølemiddel-uheld (LOCA), det forudsætter at der ikke kan opretholdes tryk og mængde kølemiddel. Men - ok - under alle omstændigheder kommer hændelsen ind under "Very Small LOCA"-begrebet (S1).

[Klip fra fra Risø-R-1502- Kernekraft og nuklear sikkerhed 2004. Redigeret af B. Lauritzen, B. Majborn, E. Nonbøl og P.L. Ølgaard(DA)] Under eftersyn af reaktoren på Davis-Besse værket (PWR) i Ohio i 2002 opdagede man, at udlækkende borsyreopløsning havde ætset et hul næsten helt ned igennem låget på reaktortanken. Der skete ikke noget udslip til omgivelserne. Reaktoren blev igen taget i drift marts 2004 efter udskiftning af låget og gennemførelse af en række forbedringer.' [/quote] Om skalaen står f.eks.: "INES-3: Near Accident. No safety layers remaining"

  • 0
  • 0

PER HANSEN skrev: Poul-Henning, ... såfremt der er hul igennem så --- kan vi sagtens blive enige i, at plutonium fra civile reaktorer ikke er velegnede til bombebrug, hvilket også fremgår af dine forslag til en bombe uden neutroninitiator. Din "køkkenvask" atombombe bliver en fuser, viser et hurtigt overslag. Med reaktorplutonium uden initiator får vi blot en "beskidt" C4/TNT-bombe. (En langt bedre terroristvirkning vil man opnå med Co-60 i stedet for Pu-240.)

  Du skal ikke tage mine "manglende reaktion" for noget som helst andet end at jeg forsøger at tage et emne ad gangen så du ikke hele tiden kan snakke udenom.   Gider du gøre mig den tjeneste at du faktisk læser hvad jeg har skrevet i de to sidste indlæg ?

Det fremgår med al ønskelig tydelighed at det har du ikke gjort.   Poul-Henning

  • 0
  • 0

Tak for nogle meget seriøse indlæg ! Det ser ud til , at menneskeheden har et umætttelig behov for enegi. Vi har måske ikke alle lige  stor indsigt  i hvordan denne fremstilles. Ligeledes ej heller evt. konsevenser her af.  Hvad  angår menneskets skabertrang og hang til foranding hersker der ingen tvivl. Jeg oplever dog samtidig  ansvarsflug fra de mere konkrete problemstilillinger, menskets manglende hukommelse. I forbindelse med i Danmark, udsivende giftdepoter, savner vi ligeledes en seriøs og saglig stillingtagen til løsning her af. Jeg kunne tænke mig en løsning af disse, set i lyset af atomkraftens, banale problemstillinger løst.    

  • 0
  • 0

Poul-Henning Kamp skrev:

PER HANSEN skrev: Poul-Henning, ... såfremt der er hul igennem så ---

kan vi sagtens blive enige i, at plutonium fra civile reaktorer ikke er velegnede til bombebrug, hvilket også fremgår af dine forslag til en bombe uden neutroninitiator. Din "køkkenvask" atombombe bliver en fuser, viser et hurtigt overslag. Med reaktorplutonium uden initiator får vi blot en "beskidt" C4/TNT-bombe. (En langt bedre terroristvirkning vil man opnå med Co-60 i stedet for Pu-240.)

  Du skal ikke tage mine "manglende reaktion" for noget som helst andet end at jeg forsøger at tage et emne ad gangen så du ikke hele tiden kan snakke udenom.   Hvem snakker udenom? Må jeg ikke lige minde om, at du har taget en række emner op som jeg har dokumenteret var  fejlbehæftede eller mangelfulde. Min dokumentation har du forbigået i tavshed. Har du overhovedet læst mine kildehenvisninger?  

Gider du gøre mig den tjeneste at du faktisk læser hvad jeg har skrevet i de to sidste >indlæg ? Det fremgår med al ønskelig tydelighed at det har du ikke gjort.   Hvis du vil gøre mig den tjeneste at læse mit seneste indlæg - her vil du se jeg på saglig måde kommenterer den civile atomkraft og spredning af atomvåben. Jeg havde nogle nærgående spørgsmål i den forbindelse. Dem har du ikke villet/kunnet besvare. Du prøver tilsyneladende at slippe for at svare ved at påstå, jeg ikke har læst dit indlæg! Selvfølgelig har jeg det - men mit spørgsmål og, hvorledes Pu-240 rent fysisk skal kunne udvindes fra brugt brændsel - og herfra komme i hænderne på terrorister/slyngelstater har du end ikke prøvet at sandsynliggøre.  David Besse har jeg givet en engdog fyldig redegørelse for - måske var den for lang? Jo - jeg læser dine indlæg - men du er ikke meget for at svare på egne fremsatte løse ender - bortset fra din kæphest - Davis Besse. Jeg venter fortsat!    

  • 0
  • 0

Kim Dam Larsen skrev: Tak for nogle meget seriøse indlæg !   ....................  oplever dog samtidig  ansvarsflug fra de mere konkrete problemstilillinger, menskets manglende hukommelse. I forbindelse med i Danmark, udsivende giftdepoter, savner vi ligeledes en seriøs og saglig stillingtagen til løsning her af. Jeg kunne tænke mig en løsning af disse, set i lyset af atomkraftens, banale problemstillinger løst.   Du peger på et par konkrete problemer, som bestem er en diskussion værd. Men er det ikke synd at trække den ind som et underpunkt i denne tråd - burde den ikke behandles særskilt? Vi kan let blive enige om, at udsivninger fra giftdepoter ikke bør tolereres - ud over en vis  grænseværdi - spørgsmålet er om vi kan blive enige om en græseværdi for udslip? Prøv at starte en tråd om emnet i en eller anden gruppe.   Mvh         

  • 0
  • 0

Kære Per Hansen !   Tak for din kommentar, og jeg forstår så udmærket hvad du mener  nemlig, at spørgsmålene vedr. atomkraft ikke er udtømt. Jeg har personligt ikke noget imod "jeres" dialog, men jeg er af den opfattelse, at såfremt "vi" ikke kan magte den af mig påpegede problemstilling vedr. manglende oprydning af forurenet jord, så finder jeg problemerne angåendel atomkraft som værende uoverstigelige. Det kunne være til stor fordel for de som er tilhænger af atomkraft, og som har et ønske om velvilje fra den anden del af befolkningen, at demonstrere praktisk vilje til løsning af forureningsproblemerne. Det nytter jo ikke noget, at der udtages endnu mere energi til fremstilling af produkter, som forurerner vores  jord.  Dette være sig fra vindmøller eller atomkraft osv.   Men jeg skal da gerne flytte til anden "side".   mhv. 

  • 0
  • 0

Kære Kim   Jeg er skam ikke uenig i dit principielle synspunkt vedrørende forurening. Der har været massive forureninger også på det nukleare område. I Hanford har man f.eks. et problem, der får Harboøre Tange og Klitgård Plantage til at se ud som en naturpark. Her er det dog specielt efterladenskaber fra den militære anvendelse af atomkraft, der ikke er løst endnu - men de er på vej. I forhold til en produceret energienhed er affaldsmængderne fra den fredelige udnyttelse af atomkraft ganske små. Det er f.eks. ingen større teknisk problem at håndtere højaktivt affald - det gør man dagligt kloden over - men en stort politisk problem, der er stemmetal på spil her.  (måske bortset fra Sverige, hvor man har lukket Barsebäck imod befolkningens  ønske.) Jeg er lidt uenig i opdelingen "a-kraft modstandere /ttilhængere". Jeg tilhører ingen af disse fløje - og har aldrig været medlem af disse sikkert udmærkede foreninger, som jeg da har respekt for.  Men bør reagere overfor misinformationer, uanset hvilken holdningsmæssig fløj de kommer fra. Det er reelt ikke et spørgsmål om for eller imnod atomkraft. Realtiteten er, at atomkraften anvendes og udbygges - mange lande udenfor Danmark har erkendt, at de fossile energikilder er ved at tørre ud. På det seneste har Inran f.eks. besluttet at opføre et atomkraftværk mere - foruden det næsten færdige ved Bushehr.  Og vil udbyde 2 stk. 1000 MWe værker i licitation på det nærmeste. Iran ved udmærket, at olien slipper op en skønne dag.  Du har ret i, at vi også skal se på hverdagens andre problemer - du har nævnt et par gode emner til diskussion.    

  • 0
  • 0

(måske bortset fra Sverige, hvor man har lukket Barsebäck imod befolkningens  ønske.) Nu er den danske - specielt den københavnske befolkning, jo mest relevant. Befolkning, må vægtes omvendt proportional med afstand til atomkraftværket, og så summeres, for hele verden. Københavns tætte placering på barsebäck vejer altså tungt, og dermed den københavnske befolkning, og Danmarks befolkning, i forhold til den største del af den svenske. Måske kan en faktor X^-1.5 komme på tale, som vægt. Lukningen af Barsebäck skete således ikke mod befolkningens ønske. Højst mod den svenske befolknings ønske. Og det kan jo ingen undre sig over.

  • 0
  • 0

J M skrev: (Nu er den danske - specielt den københavnske befolkning, jo mest relevant.) Det var den svenske befolkning, jeg mente, kun svenskere kan stemme om svenske forhold.. Den svenske befolkning er ikke spurgt om Barseb~cks lukning, men opinionsmålinger viser et flertal for fortsat drift - det var det, jeg hentydede til. Danmark har fra politisk side politisk godkendt placeringen af Barsebãck - men svenskerne er ikke rådspurgt om danske kulværkers placering.   "Befolkning, må vægtes omvendt proportional med afstand til atomkraftværket, og så summeres, for hele verden. Københavns tætte placering på barsebäck vejer altså tungt, og dermed den københavnske befolkning, og Danmarks befolkning, i forhold til den største del af den svenske. Måske kan en faktor X^-1.5 komme på tale, som vægt."   Du har en god pointe her. Det er ikke så meget selve nærheden, der vejer tungestl, det er  vindretningen, der  er den  helt afgørende faktor. Ca. 80 % af tiden er vindretningen mod Sverige - en fordel for vores kulfyrede anlæg, hvor svævestøv og radioisotoper placeres i nabolandet.   Spørgsmålet er imidlertid, om befolkningen er i stand til at træffe en kvalificeret afgørelse om atomkraft - jeg tror det ikke. Hovedparten af befolkningen mener det, som medierne (DR) udspreder, og dwe har gennem årene kun været interesseret i at oplyse om de negative sider af atomkraft. På deres hjemmeside fortæller de om, at ingen i Vesten har opført a-værker side TMI-hændelsen.  Faktuelt er der igangsat ca. 200 a-værker side 1979 i Vesten. Det viser niveauet i DR. Men hvad har risikoen i grunden været for især københavnerne af at have Barseback i ca. 20 km afstand? Desværre er befolkningen ladt i stikken m.h.t. saglig information. Politikerne bestilte en Barsebãck-rapport hos Miljøstyrelsens, der mundede ud i, at man ved det allerværst tænkelige uheld (der fysisk set ikke kunne forekomme) skulle beboerne i tilfælde af uheldig vindretning gå indenfor og lukke vinduer og døre til skyen var drevet over. Ingen lig i gaderne. Ingen stop for statsapparatet etc. etc. Rapporten blev betegnes af Risø som en gang makværk. Miljøstyrelsen skyndte sig nemlig at udgive rapporten, så man kunne bruge nogle alt for gamle tal for Jod-131 udslip. (Tallene var fra LOFT-forsøget). Uheldet fra Tremileøen viste at Jod-131 udslippet kun var ca. 10 % af, hvad LOFT-forsøget viste. Årsagen var, at Jod bindes i vand. Siden har man bygget et kæmpemæssigt filter (FILTRA) til at opsamle evt. radioaktive gasarter i tilfælde af en katastrofe. Miljøstyrelsen har ikke villet korrigere sin Barseback-rapport på de ovennævnte væsentlige punkter - sikkert p.g.a. manglende politisk interesse.  Der er reelt ingen grund til at bygge a-værkser særlig afsides, der er mange andre teknologier, der er langt mere farlige.   Jeg er helt klar over, at ovenstående facts er uden virkning i et samfund, hvor der er rigelige forsyninger med fossil energi. Atomkraft i Danmark er ren utopi - vi har alt for mange eksperter i faget til at det kan lade sig gøre. Vi kan ikke blive enige om noget som helst. Derfor er det bedst at fortsætte med frådseri af fossil energi sålænge der er nok til os - og nedtone de miljømæssige konsekvenser heraf. Er jeg for provokerende?  

  • 0
  • 0

PER HANSEN skrev:

Er jeg for provokerende?     Kun hvis man lader sig provokere af en konsekvent fordrejende og ensidig fremlægning.   Atomkraft i Danmark er ren utopi - vi har alt for mange eksperter i faget til at det kan lade sig gøre. Vi kan ikke blive enige om noget som helst. Derfor er det bedst at fortsætte med frådseri af fossil energi sålænge der er nok til os - og nedtone de miljømæssige konsekvenser heraf.   Nu forholder det sig jo sjovt nok således at det er ved at gå op for brancefolk at der nok slet ikke skal bygges flere fossile anlæg på dansk jord nogensinde fordi andelen af El fra andre kilder er stadigt stigende.   Det er vistnok ikke engang sikkert at det kan komme på tale at renovere de gamle værker når den tid kommer, fordi fremtidens el-net skal være distribueret og bruge cellebaserede styrings og beskyttelsesmekanismer og derfor vil der ikke engang være brug for de store værker til at spændingssætte højspændingsnettet ved koldstart.

  Set i det lys er A-kraft med store enheder jo helt hen i vejret og med mindre man altså kan finde en måde at løse de generiske problemer (affald, ikke-spredning osv) for de små anlægstyper er de også dømt ude.   Så hvorfor bliver du egentlig ved med at prædike Per ?   Spilder du ikke et liv der kunne bruges mere konstruktivt på at piske på en død hest ?

Eller genkender du bare ikke et nederlag når du ser det ?

  Poul-Henning

  • 0
  • 0

 Der er reelt ingen grund til at bygge a-værkser særlig afsides, der er mange andre teknologier, der er langt mere farlige De skal også lægge langt væk fra befolkningen. Tag nu fyrværkeriopbevaring f.eks. Kemiske fabrikker, hvor der kan opstå giftige udslip skal også lægges langt væk fra befolkningen. At man så glemmer det, er noget andet.

  • 0
  • 0

 Poul-Henning Kamp, dine to sidste indlæg har været uden substans - og minder meget om OOAs misinformationer fra 70-erne. Det er morsomt igen at se den velkendte 68-er teknik - at beskylde modparten for de fejl, man selv begår. Du benytter end ikke lejligheden til at tilbagevise nogle af mine punkter i de lidt provokerende, men pinlig korrekte, bemærkninger om den reelle trusel, Barsebäck udsatte København & omegn for - ifølge Miljøstyrelsens rapport skulle man blot gå inden døre til en evt. sky var passeret! Ingen lig på gaderne. At rapporten byggede på fejlagtige forudsætninger i størrelsesordenen 50-100 gange overdrivelser af Jod-131 udslippet viser blot, at Miljøstyrelsen var et politisk redskab for visse holdninger. At den radioaktive sky ville blive opsamlet i FILTRA-anlægget har man totalt ignoreret i DK. Lad os bare sammen fejre Barsebãcks lukning med at fyre en masse fugtige chrysanthemumbomber af fra de lagre, der findes i Københavns lejligheder og laggerrum. Hvornår får vi forresten dokumentation for de følgende punkter, som du selv har bragt til torvs? Eller er dit kendskab til den civile atomkraft ren bluff? [klip fra tidligere indlæg]

1) Du nævnte utilstrækkelige beløb for affaldsddeponering i USA - men du overså tilsyneladende, at Yucca-løsningen omfatter al radiaktivt affald. Mener du at den civile atomkraft gennem sine fonds skal betale for den militære, forsknings- og sundhedsmæssige andel af nukleart materiale? 2) Du bruger ofte Iran og Israel som eksempel på risiko for bombespredning. Hvorledes kan de bruges som eksempel, når de ikke har atomkraftværker i gang? 3) Du mangler at nævne eksempler på, at den civile atomkraft har banet vej for besiddelse af atombomber. 4) Jeg savner at du erkender, at det billede fra Davis Besse , som du har linket til et par gange, er misvisende, da det viser hullet til en kontrolstav. 5) Du accepterede H. Fogs oplysninger om kræftdødsfald efter Tjernobyl. Mener du ikke, at UNSCEAR-rapporten er den bedste kilde? 6) Hvor har du dine oplysninger om 10-20 års byggetid fra?  I Frankrigs og Tysklands atomprogram (efter konvoj-princippets) kan let ses, at det typisk tager 5-6 år.  Det er på samme tidshorizont som et kulfyret værk. 7) Du nævner, at dødeligheden i uranminer er "Meget høj endda.". Hvor har du den oplysning fra - jeg mener det er mere end 40 år siden man løste det problem. Anvendelse af atomkraft sparer menneskeliv ved mindre udledning af kræftfremkaldende stoffer. Se bl.a. forholdene i Ruhr-områder og i nærheden af Liege. [/quote]   Kun nr. 4 har du erkendt, at jeg havde ret. H. C. Fog er helt tavs om punkt 7, han efterlyste endda seriøs debat.   Du mener af atomkraft er en død hest. Den "døde hest" er ren ønsketænkning - prøv at læse noget seriøs litteratur om emnet. Hvad vil du forresten selv sætte i stedet for atomkraft?   Foreløbig har jeg kun refereret, hvad der sker på global plan. Det er ikke propagande - men faktuel oplysning. Men jeg kar erklære mig enig med de, der mener, at atomkraft i Danmark er utopi, sålænge den velbjergede 68-generation sidder på medieverdenens topposter.

Nogle facts om "den døde hest": I 2004 steg det globale output fra atomkraft med ca. 2600 TWh - atomkraftens andel i OECD-området er på 24% etc. I 2005 er der sat en halv snes a-værker i drift. Ca. 60 stk er under bygning eller ordret. Kinas har planer om 100 stk. a-værker i 2050 - foreløbig ser intet ud til at disse planer ikke holder. Nye lande tager atomkraft ind i energiplanlægningen - det gælder bl.a. Tyrkiet, Iran, Indonesien, Egypten, Vietnam m.fl.

Jeg oplever en overraskende stor interesse fra diverse skoleformer for emnet atomkraft - det kan jeg se ud fra besøgene på min hjemmeside, hvor man kan finde masser af referencer til saglige oplysninger uden holdningsmæssige overtoner. Mange elever henvender sig om spørgsmål til deres projekter. Den "døde hest" lever i bedste velgående - det gør de gamle travere fra 70-ernes misinformationer desværre også.  

  • 0
  • 0

PER HANSEN skrev: Poul-Henning Kamp, dine to sidste indlæg har været uden substans [...]

  Hvis man ikke kan se eller læse fakta man ikke er enig i og hvis man har en fuldstændig urokkelig tro på atom-kraften er det eneste saliggørende, så er det nok rigtigt.   Hvis man derimod kan læse indenad, så står der faktisk noget i dem.   Jeg afventer at du forholder dig til min besked om billedet fra Davis-Besse, der for alle med øjne i hovedet. viser to huller til kontrolstænger og imellem dem et gabende krater hvor borsyren har ætset trykskallens stål væk.   Sålænge du pure nægter at forholde dig til fakta, selv når de er dokumenteret under vidneansvar af USAs tilsynsførende myndighed (NRC) ser jeg ikke andre muligheder end at indstille debatten ind til denne mentale blokering hos dig forsvinder.

  Så sig til når du har stirret på billedet længe nok til at få øje på skaden, kig også gerne på den øvrige dokumentation på NRC site, men brug f.eks også en image søgning i Google som bl.a bringer dette glimrende billede fra video undersøgelsen frem:   http://epic.mcmaster.ca/~unene/un803/Chapt...   Hvis det tager dig mere end et par dage at gennemskue at der er noget riv-ravende galt med området omkring kontrolstang nummer 3s hul bør du overveje at søge professionel hjælp med din blokering.   Poul-Henning  

  • 0
  • 0

Kære Poul-Henning,  jeg bemærker, at du ikke har kommentarer til min udlægning af, hvor stor Barsebäcks reelle trussel for København har været. Fint nok - den er også korrekt.

Hvis du læste mine indlæg og kiggede dokumentationen igennem, ville du let kunne se, at jeg forlængst har forholdt mig til din ensidige og ukorrekte fremstilling af hændelsen på Davis Besse. Det er og bliver en død krikke i debatten - jeg forstår ikke du vil spilde tiden på den.

Jeg har gentagne gange prøvet at fortælle dig med behøring dokumentation, hvad der egentlig var på færde her. En sidste gentagelse..... a) Det glæder mig da, at du har indset at det billede du henviste til i denne tråd bl.a. viser hullet til en kontrolstav. Det nævnte du ikke. Det var forresten mig, der gjorde opmærksom på det i en tidligere diskussion. Og jeg har forlængst postet link til billeder, der giver mere alsidig orientering om den hændelse. b) Jeg har forgæves forsøgt at forklare dig, at der var tale om en "omfattende korrossion og  ikke en LOCA-hændelse" , som du gentagne gange har postuleret. I en tidligere diskussion krævede du endda en undskyldning fra mig for at kalde det ved dets rette navn - "en fremskreden korrossionsskade" Det ville jeg naturligvis ikke, da min fremstilling var korrekt - en Risø-rapport anvendte præcis denne formulering. (Et dansk kraftværk fik for få år siden også en omfattende korrisionsskade  p.g.a. fyring med halm (svovleffekt). Det kostede værket et 3.cifret mio.- beløb i reparation - og så fik leverandører endda ikke betaling for den halm, der rådnede op på elselskabets halmlager. Det er ikke bare Davis Besse, der kan korrodere.) c) Ved en LOCA-hændelse (Tab af Kølemiddel-hændelse) vil der være udslip af radioaktivitet, det var der ikke tale om her. Den oplysning kræver endda ikke, at man kan læse indenad - blot at man kan læse. Jeg postede et klip fra "Risø-R-1502", hver B. Lauritzen, B. Majborn, E. Nonbøl og P.L. Ølgaard omtaler hændelsen. rapporten kan hentes fra Risøs eller fra min hjemmeside. Hvorfor retter du ikke en rasende protest til disse 4 yderst kompetente personer for deres fremstilling? (Det vil de da sikkert sætte pris på. Måske skulle jeg sende dem vor diskussion til orientering?)

At NRC fortæller, at hændelsen kunne have udviklet sig til et LOCA-hændelse er naturligt nok - det er nemlig korrekt. d) Du fremstiller en LOCA-hændelse som en katastofe. Det er ingenlunde tilfældet. Hvis man ikke havde opdaget utæthederne ved kontrolstængerne ville man have stået med en "Very Small LOCA". Det ville have forårsaget scram, givet en masse griseri og betydet en bekostelig rensning. Men ingen miljømæssige konsekvenser udenfor reaktoren. e) Hvis du kigger mine link igennem vil du se, at vi anvender samme referencer. Derudover har jeg benyttet mig af Risøs eksperise i vurderingen af Davis Besse - de siger "ingen udslip" - værket er i gang igen!! f) Denne hændelse har man lært af. Drift af et atomkraftværk må aldrig blive et rygmarvsarbejde.  Der vil fortsat ske ulykker/uheld på a-værker. Den erfaring bruges til at gøre driften mere sikker.

Og så er der vist kogt suppe nok på den pølsepind - Davis Besse er forlængst i gang.   Vi kan tage diskussionen op igen når du er blevet opdateret på de punkter, du selv har bragt ind i debatten - og som jeg forgæves har efterlyst.   Jeg har fuld respekt for at du er a-kraftmodstander - og prøver ikke at ændre din på den holdning. Jeg kan derimod ikke acceptere, at a-kraftmodstandere ikke vil komme med seriøse bud på, hvad man vil sætte i stedet. Den med vindmøller duer ikke - dels forslår det ikke, dels  forhindrer atomkraften jo ikke opstilling af vindenergianlæg. Ifølge "Energy Outlook 2005" vil energiforbruget stige med ca. 50 % frem til år 2030. Ifølge diverse energiplaner vil a-kraften i 2030 levere samme energimængde som i dag. D.v.s. at lukning af gamle værker kompenseres med nye anlæg af a-værker. Det stigende energiforbrug vil blive dækket af et stærkt stigende kul- og gasforbrug. Ifølge EIA. Denne udvikling må a-modstandere tage et medansvar for - og den dermed påfølgende overdødelighed p.g.a. kulteknologien. Du vil sikkert gerne?

Jeg kan heller ikke godtage, at du efterlader en masse "løse ender" og ignorer ethvert ønske om dokumentation  på de nævnte 7 punkter, hvoraf du kun har kredset om et enkelt. Hvis du ikke kan løfte bevisbyrden er det i orden at du nævner det  - så snakker vi ikke mere om det.   Mvh

   

  • 0
  • 0

Jeg synes debatten ryger ned i nogle detaljer, som egentlig er ligegyldige for en overordnet vurdering af kernekraft.   I virkeligheden er det jo meget enkelt. Kernekraft har vist sig som energikilde der på samme tid er renest, sikrest og giver størst udbytte. Dét er da ikke til at slå! Selvfølgelig er der udfordringer med affald o.lign., men det er altså problemer som andre lande har løst!   Og selvfølgelig har der været uheld! Jeg mener, men så mange brugsår er antallet og omfanget af uheld faktisk forsvindende - selv hvis man (noget useriøst) medtager Tjernobyl, som dog ikke bør regnes med.    Vi er desværre stadig stærkt forblændede af den anti-kerkekraft-påvirkning som den tidligere østblok med Sovjet i spidsen nærede gennem mange år. Danske politikere som fx Auken bruger stadig retorik og tankegang fra dengang og er desværre dygtige til at påvirke den offentlige mening.

  • 0
  • 0

Jeg er da gerne villig til at tale om A-kraft igen igen igen.   Men første punkt på dagsordenen må ubetinget være at vi får en løsning på affaldsproblemet.   Vi har haft atomkraft i 50 år og der er stadig ingen der har fundet på en tilfredsstillende løsning.   De fleste steder hober det brugte brændsel sig bare op i store vandbassiner.   Fortæl os hvad i vil gøre ved affaldet, når vi så har ulemperne af vejen kan vi tale eventuelle fordele bagefter.   Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Holger Skjerning skrev:   3. Kernekraftens "affaldsproblem" skyldes, at det spaltede uran er yderst radioaktivt i en årrække. Men heldigvis mister alle radioaktive stoffer deres farlighed hurtigt eller langsomt, nogle på sekunder og minutter, andre i løbet af hundrede eller tusind år. DERFOR skal dette affald deponeres et sted, hvor det kan ligge og "henfalde" til det ikke længere er farligt. Dette er ikke et teknisk problem, fordi mængden af affald er meget lille. Det drejer sig kun om nogle få m3 om året fra et stort KK-værk, og derfor er der "råd" til at gøre det ordentligt og ansvarligt. - Da affaldet skal "afkøles" i ca. 30 år, før det skal deponeres, er der endnu intet land, der har slutdeponeret højradioaktivt affald, men Sverige er meget tæt på at vælge et egnet sted i grundfjeldet, og selve metoden har været klar i ca. 20 år. Også Finland har nu besluttet, hvor deres affald skal deponeres. 6. En ulempe er også, at teknikken er så kompliceret, at almindelige mennesker - og heller ikke politikere - kan vurdere de oplysninger, de får fra energi-planlæggere og teknikere. Og så vælger de ofte at sige som modstanderne (OOA) i Danmark: "Er du i tvivl, så sig nej!" Denne mangel på viden og overblik er nok kernekraftens største ulempe - hidtil. 7. Endelig vil jeg tilføje en mere personlig bekymring, jeg har: HVIS det lykkes at fordoble - eller måske fire-doble... anvendelsen af kernekraft i verden, kunne man frygte, at de øvrige bestræbelser på at begrænse anvendelsen af fossilt brændsel og reducere energispildet osv. ville blive skubbet lidt i baggrunden.     Det meste af det du skriver har jeg selv advokeret for i de sidste par årtier, så grundlæggende kan jeg lide dit indlæg.

Kommentarer:

ad 3 (?). Der er brugt mange ressourcer på grundfjeldslagringsmodellen, men her er jeg bange for at vi har en tilbøjelighed at i det politiske beslutningssystem, netop når det gælder komplekse problemer, at vælge den mest "eksklusive" (dyreste) løsning. Den sikreste løsning, lagring i stabile sedimenteringszoner i havene, er så enkel og billig at den ikke engang overvejes seriøst!

ad. 5. Argumentet er ikke specifikt for kernekraft. Politikere (understøttet af en masse forskere) taler fx nu meget om "brintsamfundet", uden at man aner hvor brinten skal komme fra. Udbygningen af det fintstrengede danske naturgasnet med en kort levetid, var ikke en fornuftig økonomisk beslutning, men tilsyneladende for kompleks for politikerne!

ad. 7. Argumentet er i mine øjne selvmodsigende. Begrænser vindmølleudbygningen også incitamentet til at spare på det fossile brændsel?  

  • 0
  • 0

At det er nødvendigt at bruge geologi for at klare deponeringsproblemet kan der på grund af de lange lagringstider  ikke være tvivl om.   At der skulle være tale om en begrænset årrække er noget vås.  Af ikke-spredningshensyn er der principielt tale om uendeligt lang tid for at undgå plutonium udvinding.   Så spørgsmålet er vel:  Er i villige til at gå foran i en kampagne for at få lov+pligt til at dumpe alt affaldet i en foldnings-zone i et passende ocean (Stillehavet vel sagtens ?) ?   Vi kan vel kortslutte diskussionen ved at sige at vi først taler videre når 75% af det "opmagazinerede" brugte brændsel er slutdeponeret på en tilfredsstillende vis ? "Der skal ryddes op på jeres værelse før i får mere nyt legetøj" som forældrer har det med at sige...   Poul-Henning 

  • 0
  • 0

Poul-Henning;   du skriver bl.a.

At der skulle være tale om en begrænset årrække er noget vås.  Af ikke-spredningshensyn er der principielt tale om uendeligt lang tid for at undgå plutonium udvinding.

  Som du selv nævner er det noget vås. Når man oparbejder affald fjernes uran og plutonium. Tilbage er der isotoper med en halveringstid på ca. 30 år - d.v.s. det er ganske ufarligt efter 5-600 år som jeg gentagne gange har nævnt. PUREX-processen er ikke ny, den burde være kendt. Både uran og plutonium kan genanvendes - plutoniet til nye brændselselementer - uran kan med tiden omdannes til fissilt materiale. Jeg må gentage - ingen lande bruger plutonium fra kraftværksdrift til bombeformål. Ingen. Dels er det ikke egnet - dels er der 100% kontrol med mængderne. Der er langt lettere måder at anskaffe sig atomvåben jfr. Pakistan (Iran).   Din ide med at dumpe affald på dybhavet er god og sikker nok, men så overtrædes international  lov. Den udmærkede løsning ser ikke ud til at være farbar. Den har den ulempe, at man ikke kan genbruge U og Pu til energiformål.   Du påstår fortsat, at affaldsproblemerne ikke er løst. Hvad er problemerne ved at opbevare højaktivt affald nær overfladen i et overvåget lager i ca. 3-400 år (efter den tid er radioaktiviteten som Yellowcake er i dag)? Der er designet betonbygninger til formålet, hvor filtre og ventilationskanaler sørger for afkøling og sikrer mod indtrængen af organismer. Det kunne være af interesse at høre, hvilke indvendinger du har mod den svenske løsningsmodel - er den utilstrækkelig eller hvad? At slutdeponering ikke har fundet sted er indlysende, man skal som Skjerning har nævnt, vente  med deponering til temperaturen er faldet til et accepabelt niveau.   Der er udført masser af geologisk forskning der viser, at der ingen større problemer er forbundet med denne form for opbevaring (se f.eks. Bernar Cohens forskning på dette område, han har bl.a. set på migrering af stofferne gennem forskellige jordlag.)   Både Australien og Rusland har meldt sig som interesserede i central opbevaring - hvad er problemet - set i forhold til andet affald. Atomkraften sparer jo mio. af tons "andet affald".   Du har ret i at der skal ryddes op i de mængder affald, der hober sig op i mellemlagre. Du har ikke ret i, at det hele stammer fra a-værks driften, den militære og forskningsmæssige aktivitet på området tegner sig for en stor del. Problemerne kunne have været løst, hvis ikke velmenende, men ukyndige, miljøorganisationer havde spændt ben - jfr. polemikken om Yucca, som trækker nogle år ud endnu. Måske er det en fordel, hvis USA påbegynder reprocessing formindskes affaldsmængden med over 90%.   Mvh Per A. Hansen                            

  • 0
  • 0

Tak for kommentarerne! At kernekraften skal debatteres igen-igen-igen kræver ganske rigtigt stor tålmodighed, men jeg giver ikke op, før emnet træder ud af den "politiske korrekthed", som den i 20 år har lidt under i Danmark!   Angående affaldsdeponering, så forklarede jeg oprindelig, hvorfor der endnu ikke er slutdeponeret højradiaktivt affald, men Per A Hansen har uddybet det. - Dog er affaldet strålingsfarligt i noget længere tid end beskrevet! - At både John Larsson og Poul Henning Kamp foreslår andre måder at deponere affaldet på er fremragende. Det vil jeg ikke kommentere, da jeg selv er tilfreds med "den klassiske" løsning.  Jeg er 100% enig i, at "brintsamfundet" er blevet et modeord ligesom "grøn energi". Men det er klart, at hvis brintteknologien bliver billig nok, giver den mulighed for at gemme energien, og det udvider mulighederne for udnyttelse af de ustabile energikilder. Og JA: Jeg bliver spurgt, om flere vindmøller får os til at nedprioritere de fossile energier ???Faktisk tror jeg, at jo flere "små ting", vi gør for at producere og spare energi, jo mindre prioriterer vi (folkeligt og politisk) de store tiltag. Mere konkret: Når den almindelige dansker nu i 20 år har fået tudet ørerne fulde af: sluk lyset, kør mindre i bil, isoler dit hus bedre, køb sparelamper og A-køleskabe, og når han/hun tror, at de danske vindmøller er godt på vej til at levere gratis strøm til os alle, - ja så går det jo godt.... - Vi er på rette vej. Og så ved næsten ingen, at vi stadig dækker det meste af energien med olie, at vi stadig laver el med næsten 50% kul, og at det danske elforbrug er næsten fordoblet siden energikrisen i 1973/74. Og det samlede energiforbrug er uændret siden 1990. DERFOR skrev jeg, at kernekraften (f.eks. i Danmark) KUNNE få os til at tro, at nu er også CO2-problemet løst !!! - Men sandheden er jo, at vi skal gøre DET HELE, hvis det virkelig skal batte! - Tak!  

  • 0
  • 0

Hans Christian Fog skrev: Atomkraft har både fordele og ulemper.

Lad os få gennemgået det hele her istedet for at forstyrre debatten om brintproduktion mere.

Fordele: - Hurtig adgang til meget energi - CO2 neutralt

Ulemper: - Affaldsproblemer (plutonium den værste) - Fare for atomkatastrofe (f.eks. Tremile øen, Tjernobyl) - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber - Arbejdere indenfor atom-industrien har flere kræfttilfælde end indenfor normal industri - Højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner

Et oplæg til en forhåbentlig lidt mere saglig debat om emnet.

  • 0
  • 0

Hans Fog,    [Du skrev bl.a.:]

Lad os få gennemgået det hele her istedet for at forstyrre debatten om brintproduktion mere.

Fordele: - Hurtig adgang til meget energi - CO2 neutralt

Ulemper: - Affaldsproblemer (plutonium den værste) - Fare for atomkatastrofe (f.eks. Tremile øen, Tjernobyl) - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber - Arbejdere indenfor atom-industrien har flere kræfttilfælde end indenfor normal industri - Højere dødelighed blandt arbejdere i uran-miner

Et oplæg til en forhåbentlig lidt mere saglig debat om emnet.   [/citat]

Du vil lægge op til en mere saglig debat om emnet? Jamen kære Fog, læser du ikke andres indlæg? Jeg har tidligere svaret på et det samme indlæg fra din side, men det har du måske overset? Dine misinformationer bliver ikke mere rigtige af at blive gentaget.   1) Det er en skrøne, at man anvender atomkraften som udgangspunkt for atomvåben. Kan du nævne et eneste eksempel herpå? Nej - vel. Dels er der total lagerkontrol med alle radionukleider, dels er plutonium fra a-kraftdrift uegnet til bombeformål p.g.a. sit høje indhold af Pu-240. Kan du fortælle, hvorledes man rent praktisk skal kunne udvinde Pu fra brugt brændsel med det formål at benytte det til et eller andet skræmmevåben?  Hvordan skal evt. terrorister kunne stjæle brugt brændsel fra lagrene til formålet? Mon ikke de bliver stegt inden IAEA kommer forbi? Fakta er, at atomvåben historisk er kommet før den civile atomkraft.   2) Du nævner faren for ulykker som Three Mile Island. Hvad er skræmmende ved den hændelse? Ingen dødsfald, ingen forurening til omgivelserne. Man fandt vistnok 3 eller 5 personer med et forhøjet radioaktivt indfold i næseudskrab indenfor en radius af 9 miles fra værket. Det viste sig at stamme fra deres egne boliger, der var opførte af skifer.   3) Nu må du altså ryste op med, hvor du har den misinformation fra, at  arbejdere indenfor den nukleare industri får mere kræft end andre. Det er simpelthen i strid med alle undersøgelser på området. En meget stor undersøgelse foretaget af Etel Gilbert med 21.000 personer viste det modsatte - at dødsraten var 75 i forhold til andre teknologier, der var sat til 100. Andre tilsvarende undersøgelser har vist det samme som Gilbert, bl.a. har en stor undersøgelse af Hanfordarbejderne vist nogenlunde det samme.   Du har efterlyst en saglig debat - fint nok - så vil du sikkert gerne dokumentere dine påstande om højere dødelighed - må jeg anbefale dig at læse bogen: Karnkraften, människan ock säkerheten" af Bo Lindell/Löfveberg

  • 0
  • 0

jeg skal ikk gøre mig klog på alt det tekniske omkring kernekraft da jeg slet ikk har kompetance udover en veludviklet nysgerrighed for videnskab og teknik.. husker i 78 hvor man delte klistermærker ud med atomkraft nej tak   teknikken er sikkert fin og okay..problemet er vel snare villigheden og den politiske struktur til at poste nok penge i sikkerhed og bortskaffelse af affald.. sikkerhed kan man ikk få nok af indenfor atomkraft vist.. og hvor svært ville det lige være at lave en international affyringsrampe til raketter med affald på vej til solen..back to mammy   jeg mener at ha læst solen tilføre mere energi til jorden hver time end der bruges hvert år på fossilt/a-kraft.. og med så gigantiske landmasser som ligger øde hen ville det intet problem være at høste den energi..   endnu engang, kapital og politisk vilje..  vindenergi , ebbe og flod (månens gravitation kan vist vise sig at være en af de større energikilder vi har overset)       

  • 0
  • 0

jeg mener at ha læst solen tilføre mere energi til jorden hver time end der bruges hvert år på fossilt/a-kraft.. Det er også ganske meget, hvis vi bruger ligeså meget energi, som solen tilfører. Det vil betyde, at hvis vi omlægger alt energi, til sol og vind, så skulle hele jorden, laves om til en stor solfanger, og den skulle have en enorm effektivitet. Det ideelle var at poste større penge i fussion, og få noget til at fungere, som eventuelt bruger HE3 fra månen.

  • 0
  • 0

Fordele og ulemper ved atomkraft.  

Til fordelene hører:                                                                                                                               1. at man får masser af elektricitet 11 måneder om året. 2. at det giver god fjernvarme, der hvor det udnyttes 3. at det giver beskæftigelse til mange ingeniører.. 4. at det giver beskæftigelse til en hel del service og security  personel.  

Til særlige fordele hører: at efterspørgslen efter uran vil stige så markant, at det bliver økonomisk attraktivt at sælge de spaltbare metaller fra gamle atombomber til brændselsstavs fabrikkerne. Og dermed ændre den det nucleare trusselsbillede.  

Ulemper ved  kernekraft:       1.at det giver dyr elektricitet       2.at man en måned hvert år må stoppe for service og reparation. 3.at frihedssituationen for de nært boende ændres. 4.at landskabet plastres til med højspændingsmaster. 5.at  radioaktive spaltede luftarter forøger baggrundsstrålingen i terrænet. 6.at  utroligt meget halvradioaktivt affald hobes op på lagerpladser. 7.at  der næsten ingen ledig uran er tilbage i verden. Og nye miner  kun indeholder uran med højst 2 gram per kubikmeter sten.  

Særlige ulemper:

at flere og flere mindre stabile regimer får adgang til spaltbare produkter. at. myndighederne åbenbart ikke gider løse affaldsproblemet. Selv om man  har enorme stabile områder i jordens undergrund, der uden videre kunne anvendes til langtidsdepot  Herunder hele Danmarks og Sveriges  kalk, kridt og granit strukturer.

 

Så alt i alt, hvis man ser bort fra stråling og risiko for ulykker. Så får atomkraft i den nuværende form  på grund af råstofmangel og stigende forbrug ,en meget kort levetid.  Det gennembrud som man  forudså med sprængningen af den første brintbombe, er udeblevet. Der  kan åbenbart ikke de næste mange år  udvikles en civil udnyttelse af fusions energien. Derfor bør man udelukkende satse på at udvikle alternative løsninger, som geothermi, energilagring, sol  og  vindkraft. Der er sandsynligvis kun kul til 2000 år og uran til 30, hvad så ? Ian Jordan.  

  • 0
  • 0

Ian Jordan, du har remset nogle fordele og ikke mindst ulemper op ved anvendelse af atomenergi til fredelige formål. Det er altid interessant at se, hvad en erklæret a-kraftmodstander kan få ud af det. I fordelene er det påfaldende, at der ikke er medtaget miljømæssige faktorer såsom formindsket CO2, SOx, NOx og mikropartikelemissioner. Syreregn, drivhusgasser, kvælstofnedfald fra atmosfæren er da ellers emner, der optager sindene verden over. Interesserer miljøspørgsmål ikke i Harboøre? F.eks. bidrager fossil energi her i landet til hovedparten til det atmosfæriske nedfald af kvælstof som mange anser for et stort miljøproblem. Nogle enkelte bemærkninger til dit ganske udmærkede indlæg: Ad fordele: Ad 2. Så vidt mig bekendt leverer ingen atomkraftværker fjernvarme - kan du nævne nogle? Ad 3. og 4. Atomkraften erstatter fossil energi som energikilde - så her bliver der nogle mennesker arbejdsløse - ikke blot ingeniører. Argumentet holder ikke en meter. Ad særlige fordele. Foreløbig er uranprisen ikke steget markant gennem de seneste 20 år. Tværtimod faldt prisen i en periode, hvor USA brugte en mængde russiske atomsprængladninger - i det såkaldte "Megaton til Megawatt"-program. Man bruger altså rent faktisk allerede fissilt materiale fra a-bomber som brændsel i a-kraftværker i USA - uranprisen spiller her overhovdet ingen rolle. Ad ulemper: Ad 1. Påstanden om at atomenergien giver dyr elektricitet vil jeg gerne have dokumenteret. Hvor har du dine tal fra? Alle beregninger viser det modsatte - uran fremstiller det billigste strøm - bortset fra enkelte steder nær kulminerne. Se f.eks. en af mange kilder: http://www.euronuclear.org/info/energy-mix... http://www.world-nuclear.org/economics.pdf I den sidste kilde kan man se, at uranprisen er faldende fra 1.06 cent/kWh til 0.44 cent/kWh fra 1981 - 2003. I beregninger over økonomien ved atomenergi indregnes ikke miljø- og sundhedsmæssige effekter, som man gør i vindsektoren Ad 2. Det er skam indregnet i planlægningen af elforsyningen. Det er da en langt mindre ulempe end når danske kul- og gasfyrede værker skal indstille driften efter som vinden blæser - så forbrugerne sikres den dyrest mulige strøm. Ad 3. Et falsk postulat. Ad 4. Et falsk postulat - brug den i stedet på vindenergien med tilplastring af vindmøller - 1 atomkraftværk sv.t. 20.000 vindmøller. Til et samfunds elforsyning skal der samme mængde højspændingsledninger til uanset energikilden. Ad 5. Du gætter forkert ifølge de målinger, der foretages overalt. i Tyskland har man f.eks. målt samme radioaktivitet ved kul- og atomkraftværker, men kulenergien er 50-100 gange så biologisk aktiv som de inaktive gasarter fra a-kraftværkerne. I øvrigt indsamles Krypton og Xenon i beholdere på værket - de slippes ikke bare ud som i kulværker. Ad 6. Forkert postulat, hvis man sammenligner med kul. Ad 7. Forkert postulat. Der er masser af uran til rådighed. Nye miner planlægges overalt på kloden. Med en forventet stigende uranpris  er der interesse for mindre lødige forekomster. De største forekomster af uran findes i havvand, hvor der er et uudtømmeligt forråd, nok til ind i næste Istid. Der er masser af fissilt materiale i brugt, ubehandlet brændsel og i fosfatlejer. I Sverige er der enorme mængder uran, der ikke indgår i statistikken - det samme gælder for Grønland og mange andre lokaliteter. Endelig er Thorium et fremtidens brændsel, der findes i store mængder. Stiger uranprisen vil det blive økonomisk attraktivt at genbruge fissilt materiale i det brugte brændsel, specielt i USA er der store ressourcer at hente. Mvh

  • 0
  • 0

Scientific American (Feb.2006:38-45) har en interessant oversigt, som berører de nyeste tiltag i atomanlæg. I korthed var de: 1) højflux anlæg kan "anvende" såvel 235U og 238U som fissible biprodukter. Ved metoden kan 95% af det fissionible materiale anvendes (mod nu kun 5%). Desuden vil affaldet være væsentlig mindre volumen og have henfaldstider som kun kræver opbevaring i få hundrede år mod hidtil tusinder af år. 2) ved oprensningen af brændselsstængerne efterlades en række andre fissionsprodukter. Herved vil elementerne være stort set uanvendilige til terror formål, da det kræver ret avanceret teknik at håndtere rensning af det højradioaktive materiale. 3) med den nye udnyttelse vil man med de nuværende lagre af uran have nok materiale til tusinder af års anvendelse og man vil ikke have behov for yderligere brydning af uran. Den nye teknologi vil således potentielt kunne fjerne de væsentligste årsager til modvilje mod atomkraft.  Men læs artiklen: Twarting Nuclear Terrorism. SciAm294:38-45. 2006

Hans Christian Fog skrev:

|| - Atomaffald kan misbruges til at producerer atombomber

|Normalt atomaffald er ikke ret godt til det, men adgangen |til at manipulere med nogle få stænger brændsel i en reaktor |er derimod meget anvendelig. Her er det altså selve adgangen |og kontrollen med reaktoren der er det primære problem.

Atomaffald er selvfølgelig ikke det ideele til at producerer en atombombe - berigningsgraden af de forskellig komponenter er ikke optimal. Men.....i 1962 blev der udført et forsøg med at bruge plutonium fra atomkraftværker og det lykkedes at lave en atombombe med en effekt på mindre end 20 kiloton.

Nu lyder det måske ikke af meget men sat overfor kendsgerningen at bomben over Hiroshima i Japan den 6. august 1945, var på 15 kiloton, er plutonium fra atomkraftværker mere end skadeligt nok til brug i atombomber.

  • 0
  • 0

Steen Dawids,   Den artikel vil jeg se at få fat på, det lyder interessant. Jeg har læst om tiltag, hvor et vist Pu-238 i det brugte brændsel indhold skulle gøre plutoniet uanvendeligt til våbenfremstilling p.g.a. varmeudviklingen. I forvejen er der 30-40% Pu-240 i brændslet fra atomkrafværker. Den spalter spontant og sikrer evt. bombemagere en dødelig neutronstråling. Det er ikke brædslet fra atomkraftværkerne, der er den store risiko for at terrorgrupper fremstiller a-våben, men derimod de nukleare anlæg til forskning, sundhedssektoren og de militære anlæg, der kan vække bekymring. At lukke alle a-værker fjerner ikke risikoen for illegal fremstilling af a-våben. Men ethvert tiltag til at gøre plutoniet fra a-anlæg uanvendelig til a-våben må naturligvis hilses med tilfredshed. Det var rart om USA kunne indse, at oparbejdning og genanvendelse af brugt atombrændsel er den rigtige løsning. Fremtidens reaktorer  går sikkert i retning af letvandsbreedere med thorium som brændsel. Det vil løse mange problemer.   Mvh                                

  • 0
  • 0

   

Hvis man ser bort fra politik, miljø ,forurening ,CO2 ,Tjernobyll, o.s.v. og kun koncentrerer sig om spaltbare grundstoffer og ditto isotoper til akraftværker. Og stiller spørgsmålet: Hvor meget brændstof er der ? Ja, så vil jeg påstå , at  for nuværende  ser det ikke lovende ud. Tager man et så eftertragtet tungt metal som guld . Er den samlede mængde forbavsende lille. Man  har beregnet at der ikke er mere volumen guld  end rumfanget at nogle få parcelhuse. Og tager man søstermetallet platin er der endnu mindre. Af tungmetallerne  er bly det eneste  der findes rimeligt meget af. Og hvorfor så det ? Fordi det er de fissile stoffers endestation. Og derfor er bly alle de radioaktive stoffers sidste hvilested. Sådan er det ikke med uran. Uran findes ikke i store mængder. Og det der findes mest af er ikke umiddelbart fissilt. Uran  findes fortrinsvis i gamle grundfjelde, som Sverige og Grønland . Jeg har selv for mange år siden samlet  sten på  Grønland. Det var før man begyndte at hugge hul i Narssaq fjeldet. Den geigertæller vi havde med  slog  ikke voldsomt ud. Så Narssaq uranen er  i virkeligheden en meget dårlig lokalitet.. Og jeg ved godt man har fundet uran andre steder, men det har ikke været økonomisk attraktive forekomster. For når man skal knuse mange kubikmeter sidesten for at få  nogle  gram metal, ja så er omkostningerne for store. Og vi har fat i en teknologi der ender  blindt.  

Men nu er uran jo ikke alene på markedet bliver der sagt. Man kunne f.eks. også bruge Thorium. Og lad os se bort fra  at den tyske reaktor THTR 300 løb løbsk med  Thorium  kugler i flere år. Ja så findes hovedparten af verdens thorium  i  Sydvestafrika også kaldet Namibia.  Og da Namibia var hovedleverandør til THTR 300 (Thorium Hoch Temperatur Reaktor) havde man et forsyningsproblem under den lange krig i området. Jeg ved godt at der findes lidt thorium andre steder, men det er forsvindende lidt.  Namibia kan sikkert levere Thorium nok til  14 –15  a-kraftværker over en  begrænset tid.  

Så alt i alt, der er ikke særlig meget uran eller thorium. Og når det først er spaltet , så er det væk. Påstanden om at verdenshavene indeholder meget uran, er nok mere ønsketænkning. For hvis der virkelig var interessante mængder sjældne jordarter og metaller, så havde man nok indledt en anderledes aktiv indsamling. A-kraft med uran har kun en ærlig chance for at få råstoffer ,hvis man finder et  metalholdigt himmellegeme i asteroidebæltet, ellers  må vi afskrive teknologien, når råstofferne slipper op. Derfor er det vigtigt at satse på andre og  mere stabile udviklingsområder som  elektricitet via geothermi, vindkraft med energilagring, fokuserende solenergi  og  bølgeenergi i så lille fattigt land som vores.

Ian Jordan

  • 0
  • 0

Ian Jordan,

du har ingen kommentarer til mine korektioner til dit forrige indlæg, det må jeg tage som et udtryk for, at du ikke har andet at tilføje end de seneste indlæg? Dit nye indlæg bygger imidlertid på forældede og fejlagtige slutninger, som vist kun tjener til at promovere bølgeenergien, der nu gennem 30 år har brugt enorme mængder energi uden at fremstille energi nog til at drive en lommelygte. Nogle enkelte bemærkninger til den lange række af misforståelser: a) THTR reaktoren løb ikke løbsk - den kørte faktisk rigtig fint. Den lækkede lidt helium, hvilket væltede medførte en helt hysterisk, politisk beslutning - endnu et eksempel på, at miljøbevægelser stiller sig i vejen for rigtige energiløsninger som Greenpeaces medstifter - P. Moore - har udtalt. THTR reaktorens afløser bygges i Sydafrika - og i Kina. Kina planlægger at udbygge den første med i alt 18 moduler. Peeble Bed reaktoren har stor interessere, bl.a. er den velegnet til at fremstille brint. Dine bemærkninger om thorium er ret gyselige, jeg håber sandelig ikke at du fortæller dine elever sådanne røverhistorier. Læs noget seriøse artikler on fissilt brændsel: http://www.world-nuclear.org/info/inf62.htm http://www.uic.com.au/nip75.htm http://www.americanscientist.org/template/... I Saudi Arabien har forresten fundet store mængder uran med en lødighed på 120 g U/tons. Måske en indtægtskilde når deres olie slipper op, hvilket kan ske hurtigt, når terrorister får held af at ramme de udsatte anlæg.

Som man kan se er der uudtømmelige reserver af uran i havvand, som kan udnyttes rentabelt om få år. Rent faktisk er der pilotanlæg i gang, der kan udvinde ca. 1 t/dag. Det er realiteter - ikke ønsketænkning. Søg på Google på uran + seawater. 600 hits - bl.a. : http://www.world-nuclear.org/education/ura...   Det kan synes underligt at du slet ikke er bare en smule i tvivl om, at 35 lande tager fejl i deres udbygning af atomenergi? Mon ikke de har analyseret det ret grundigt? Lad os endelig få nogle flere betænkeligheder frem i lyset inden byggeriet tager fart over hele Verden. I Finland er der forresten flertal for at bygge atomkraftværk nr. 6. De kan sagtens sælge strømmen  til Sverige, hvis den nuværende regering fortsætter.   Mvh Per A. Hansen       

  • 0
  • 0

Atomkraft-fordele og ulemper.Læser man overskriften omvendt kunne man også læse ulemper og fordele. Jeg har koncentreret mig om ulemper . Specielt det forhold at bryning af uran ikke er særlig attraktivt. Og det er tvivlsomt om der overhovedet er nok til de ønskede 2500 atomkraftværker, som ind i mellem angives som mål. I Norge brød man i en del år ved Knabengruberne lige nordvest for Kristiansand efter molybdæn. Nu er både Knaben I og Knaben II forladt. Så alle kan se hvad der sker hvis man bryder efter tunge grundstoffer, hvor der kun er få gram metal per ton. Utrolige mængder forurenende og nytteløs sidesten. Derudover en vel engang 800 meter dyb fjord fyldt med sand fra knuseværkerne. Eller besøg guldminen nord for Oslo. Gullness stod der i gamle dage på kortet. Men det kan man ikke finde. For inde bag fjeldet ligger tusindvis af kubikmeter sand fra knuseværker.   Det er muligt at man kan grave det halve af Sydsverige op og på samme måde skaffe gram på gram fra kubikmeter sten til anden. Til drift af enkle kraftværker. Men som det ser ud nu er der p.t. mangel på uran. Hvilket Putin nu vil åbne nye russiske lokaliteter for at imødekomme interessen. Uheldigvis benytter man fanger til minedrift i uranminerne , derovre, men det betyder nok mindre.   Tak til Per Hansen, men jeg bor så vidt jeg ved ikke i Harboøre. Der skød du 50 kilometer ved siden af. Jeg håber ikke det også gælder de andre stålsatte argumenter.  Og jeg lider aldelse ikke af berøringsangst for hverken stråling eller kärnekraft. Derimod ønsker jeg en aktiv og seriøs debat om emnet . Specielt nu i den kommende tid,hvor verden måske forblændes af det nye G8 møde. Læs mit indlæg i Ingeniøren den 13 jan 06: "Den skjulte a-kraft dagsorden" eller på NIVEs hjemmeside http://www.nive.dk  Der kan du finde masser om atomkraft. Men også ligesåmeget om solfangere ,vindmøller og andet af interesse . Hvor jeg også har oversat G8 artiklen, der lige er omtalt i Ingeniøren til anvendeligt dansk Med venlig hilsen Ian Jordan

  • 0
  • 0

Ian Jordan, du har ingen bemærkninger til de 7 punkter, hvor jeg korrigerer dine tidligere lidt ensidige  omtale af fordele/ulemper ved atomenergien. Du vil gerne have en aktiv og seriøs debat om emnet - fint nok - men det indebærer vel også du forsøger at læse de kilder, jeg har postet. Du har tilsyneladende ikke orket at læse lidt i de postede links, men kører i stedet på et irrelevant lokalt eksempel fra Norge.

Jeg har læst din hjemmeside, som ikke indeholder "masser om atomenergi" - det står faktisk ikke særlig meget. Der står f.eks. ikke at atomenergien sammen med VE er alternativ til fossil energi, der står intet om miljøeffekterne ved atomenergien, der trods alt fylde ca. 200 gange mere end sol og vindenergi på globalt plan. Du har vist ikke fået oversat den den fra G8-mødet, hvor lederne er enige om, at atomenergien skal være et væsentlig led i fremtidens energiforsyning?

Min (lidt kryptiske) bemærkning om Harboøre gik ikke på din bopæl, men på et bestemt energiprojekt her, med en lille skose til at atomenergiens miljøeffekter ikke omtales - medens VE forherliges.  (Der er for øvrigt kun 30 km fra din bopæl til Harboøre i luftlinie).

På min hjemmeside vil du derimod finde saglige og seriøse oplysninger. Bl.a. omtales Sveriges store uranforekomster - f.eks. ved Ramstad (Skövde). Her står om et stort uranprojekt i Sverige:  http://www.mawsonresources.com/index.php?p...

Her findes henvisninger til "Håndbog fra OECD/IAEA", der uranressourcerne opgøres til ca. 4.7 mio tons (u. 130 US-dollar/kg). Det svarer til 85 års forbrug med konventionel teknik. Med kendt teknik kan perioden strækkes til ca. 2500 års drift. I denne opgørelse er uran fra havvand eller fra Thorium ikke medtaget. Andre kilder af interesse: http://www.world-nuclear.org/nb/nb06/lates... http://www.globeinvestor.com/servlet/WireF...   Med venlig hilsen Per A. Hansen

  • 0
  • 0

En agent er død.  Men hvad døde agenten egentlig af.? Bliver vi igen ført bag lyset ? Hvor er ekspertisen henne, når  atomkraftens ulemper viser   Forgiftning eller plutonium smugling.  Aviserne har den senere tid  sensationelt afsløret  Rusland som skurken i en spion trilogi, der  opererer med snigmord,  mafiametoder og  hvidvaskning af millioner, men hvad er sandheden ? Er det måske pressen der løber med  på hvad som helst blot  der er sensation  i  basaren ? Hvad nu hvis historien er skruet omvendt sammen . At det er Rusland der er i krig, at det er tilfældige der  lider overlast  og at  vores ”venner” egentlig er  alvorlige fjender i Rusland.Så er det måske ikke nogen forgiftning af en  uheldig tidligere agent , men  måske resultatet af en uheldig plutonium smugling, der kostede agenten livet. Et resultat vi måske snart får i hovedet, når 700 gram plutonium bringes til sprængning et eller andet sted i Europa. For historien om at agenten døde af en polonium  forgiftning  lyder utrolig usandsynlig  ,set herfra. Derimod er  der flere tilsvarende tidligere dødsfald forårsaget  af ubeskyttet udsmugling af plutonium i bla. USA. Og nu er der altså forskel på det af Madame Curie fundne polonium  (Po) og det almindeligt i kredse af større lande tilgængelige  supergiftige og reaktive plutonium (Pu).  Madam Curie , der både fandt radium ,frankium og polonium  døde godt nok  efter mange års  håndsortering af de farlige  stoffer. Ikke af forgiftning men af  stråling. Om nogen burde hun have været stendød, hvis polonium  tilskrives de egenskaber, som  der nu skrives om.Derimod arbejder man med  robotarme og blyforede gummihansker  i lukkede laboratorium  sluser, når sagen hedder plutonium. Et eller andet sted står der, at  plutonium er det giftstof på jorden der har den største toxiske egenskab blandt grundstofferne. Så hvorfor bruge  tallium, der blev nævnt i de første artikler og nu polonium, når man har noget meget bedre.  Nej, jeg tror man denne gang har gjort Putin uret.  Vi står med et uhyggeligt resultat af omgang med udsmuglet radioaktivt materiale, der meget vel kan ende nytåret  for mange . Vi må håbe de ikke har fået samlet de nødvendige 700 gram  endnu .   For 700 gram plutonium er i dag nok til en atombombe. Hvis ikke det  udelukkende skal anvendes til  ……..Udsmuglet radioaktivt materiale har jo altid været en sikkerhedsrisiko . og når det endelig sker hvorfor står man så som Nilsson med kikkerten for det blinde øje ?  Ian Jordan

  • 0
  • 0

Ian Jordan, jeg håber du har kigget på mine links og givet mig ret i, at der er ingen mangel på brændselsressourcer.I dit seneste indlæg synes jeg du blander begreberne lidt sammen.Der er stor forskel på Polonium-210 og Plutonium.Po-210 produceres og udvindes ikke fra de fredelige atomkraftværker, som du af en eller anden grund har set dig gal på. Plutonium-239 og Pu-240 derimod produceres i atomkraftværker, men dette stor er ikke så utrolig toksisk, som du mener - faktisk skyldes toksiditeten hovedsagelig dets stråling.Her er Po-210 med en halveringstid på 139 dage mange gange mere aktiv en plutonium-239 med en halveringstid på 26.400 år - det giver ca. 70.000 gange større radioaktivitet.Polonium-210 findes i ret store mængder i tobak, hvorfra både aktive og passive rygere indånder isotopen ind i lungerne, hvor det ikke kan fjernes fra igen. Forksere har beregnet at en person med et forbrug på 20 cigaretter/dgl får en lungedosis Po-210 svarende til 8000 mrem. Man må formode, at årsagen til rygeres lungekræft hovedsagelig skyldes stråling - i mindre grad påvirkningen fra røgen.Du har selv givet et glimrende svar på, hvorfor plutonium fra atomkraftværker ikke anvendes til bombeformål - der skal en masse højteknologi står til rådighed - og der er forresten 100% uafhængig civil kontrol med det brugte brændsel m.h.t. isotopregnskab.Der er mange rigtige ting i din fremstilling -  blot er det lidt malplaceret at trække kraftreaktorer ind i den aktuelle problemstilling. Jeg kunne acceptere mange dele af dit indlæg, hvis du i stedet for atomkraftværker havde  nævnt forskning- og forsøgsreaktorer - eller reaktorer til nuklearmedicin. Selv om du fik dit ønske opfyldt med at lukke alle klodens atomkraftreaktorer, ville det ikke ændre noget som helst. De langt mere talrige nukleare anlæg ville jo stadig være i drift.Det er herfra de fleste illegale mængder radioisotoper stammer. De reaktorer bruger bombeegnet uran som brændsel - det gør atomkraftværker ikke.Po-210 anvendes sammen med Beryllium som neutroninitiator til uranbomber. Man kunne måske formode, at attentatmanden har haft nogen tilknytning til militære kredse med adgang til nukleart materiale?MvhPer A. Hansen

  • 0
  • 0