Knirkende trægulve

Kan nogen give mig et godt råd for at eliminere knirkelyde fra trægulvet i vores lejlighed.

De voldsomme knirkende lyde fremkommer når vi går på gulvet, tilsyneladende der hvor trafikken på gulvet er størst.

Gulvet er et trægulv, "parketplader", af ældre dato.

På forhånd tak (også fra underboen)

Lars

www.lm-illustration.dk

Kan nogen give mig et godt råd for at eliminere knirkelyde fra trægulvet i vores lejlighed.

De voldsomme knirkende lyde fremkommer når vi går på gulvet, tilsyneladende der hvor trafikken på gulvet er størst.

Gulvet er et trægulv, "parketplader", af ældre dato.

På forhånd tak (også fra underboen)

Lars

www.lm-illustration.dk

  • 0
  • 0

Hej Jens

"Det ser ud som om der er sømmet i gulvet. Er det korrekt ? "

Ja, jeg har selv forsøgt om flere søm kunne afhjælpe knirkelydene. Men hele gulvet gynger, så jeg formoder at kilerne under strøene har flyttet sig. Så derfor vil jeg forsøge at stabilisere gulvet med "Gulv-Jacks", en slags "donkraft" der løfter og holder gulvstrøen og gulvet på plads mod det underliggende betondæk.

Med venlig hilsen

Lars

http://www.lm-illustration.dk

  • 0
  • 0

Har du forsøgt at give de eksisterende søm (i virkeligheden er det dykkere) et par slag med en hammer og dyknagle? Det hjap i sin tid mig i en lejlighed fra forrige århundredeskifte hvor man nærmest måtte bruge høreværn når man bevægede sig rundt.

Knirkeriet blev ikke helt elimineret, men kraftigt reduceret. Dog varede det kun et par år før jeg igen måtte rundt med hammer og dyknagle på udsatte steder, så på et eller andet tidspunkt får man måske banket dykkerne helt gennem gulvbrædderne.

Mvh

Torben

  • 0
  • 0

Såvidt jeg husker er et gammelt trick at bruge trælim. Ikke for at lime brædderne, men fordi det smører.

  • 0
  • 0

Hej Lars (igen) !

Muligvis er det sømmene der knirker. Så du kan prøve at fjerne sømmene eller hamre dem fast og derved konstaterer og det er sømmene der knirker.

Hvis gulvet "bevæger" sig meget bør det nok lægges om.

JP

  • 0
  • 0

Mit gulv er fra 1960, hvor min svigerfar lod huset bygge. Gulvet ligner nu ikke dit i det det er lagt i almindeligt "krydsmønster". Da det var godt 25 år, begyndte det at knirke enkelte steder. Det blev værre og værre, og efter ca. 10 års knirken, begyndte lamellerne at slippe. Det skete kun mellem strøerne, men jeg fik også det råd, at der var noget galt med strøerne. Det er der nu ikke - jeg har pillet gulvet fra hinanden tre steder og kigget. Det er simpelthen limningen der har været for ringe. Jeg har senere fået bekræftet fra erfarne håndværkere, at Junkers havde problemer med produktionen i 50'erne og 60'erne.

Jeg skal selvfølgelig ikke kunne sige at dit gulv også er dårligt limet, men når jeg ser billedet, får jeg en fæl mistanke i den retning. Det ser nemlig ud som gulvet har fået en gang afslibning. Hvis gulvet i forvejen er på nippet til at tabe bæreevnen, kan en afslibning, som jo altid svækker, være nok til at udløse knirkeproblemet!

Jeg må dog håbe at jeg ikke har ret, for har du mit problem, så er der ikke nogen anden udvej end et nyt gulv!

Mvh

John Larsson

  • 0
  • 0

Der er tilsyneladende mange årsager til gulvknirken, jeg troede ellers at jeg havde fundet den rette løsning ("Gulv-Jack"), men nu bliver jeg i tvivl om det nu også løser problemet.

Jeg HAR forsøgt mig med, at banke de eksisterne søm fast med en dyknagle og at sømme nye søm mellem de gamle søm, men uden held.

En nem løsning er så at købe ørepropper (også til underboen), og det reducerer måske problemet med knirkestøjen, men kan så til gengæld give problemer med kommunikationen - og derved hæve hele støjniveauet i huset. ;-)

Jeg tror nok desværre, at jeg må kaste håndklædet i ringen og kontakte en fagmand med speciale i knirkende gulve.

Tak for de mange tips og råd !

PS: Jeg er bare nysgerrig; Er der nogen her, der har erfaringer med denne Gulv-Jack ?

Med venlig hilsen, Lars

http://www.lm-illustration.dk

  • 0
  • 0

Hej Lars, de Gulv-Jack'er er sikkert ikke billige, og der skal nok bruges en hel del af dem, hvis gulvet er stort. Jeg har en anden ide (som endnu ikke er afprøvet, såååå...afprøv det på et andet gulv først (evt. på Torbens ;-))): I byggemarkederne findes polyuretanskum på spraydåse. Skummet har den heldige egenskab, at det ekspanderer 15-20 gange efter udsprøjtningen; det klæber som fa'en selv, og det bliver relativt fast og hårdt efter udhærdningen. Hvis man ikke kommer uden om at skulle bore huller i parkettet, så kan man jo prøve at sprøjte en portion af dette ned på gulvet nedenunder. Man bør nok skønne, hvor meget der skal til hvert hul, for det vil vokse som en "halv-sfære" og skal op og ramme undersiden af parketten. Den store risiko er, hvis der fyldes for meget skum i et hul, og det ikke kan ekspandere frit til siderne; så vil det let og elegant løfte en bule i gulvet, og den er ikke lige til at fjerne igen. Skum i byggemarkeder koster ca. 80-90 kr. for en flaske med ca. 1 liter. Firmaet Baxenden i Sorø kan nok levere en "vareprøve" polyol og isocyanat til ca. 20 kr/liter. Det skal så blandes manuelt i det rigtige forhold umiddelbart før indsprøjtningen. The rest is history. God fornøjelse.

  • 0
  • 0

I begyndelsen af mine "problemår", hvor der kun var problemer et par enkelte steder, var jeg inde på Carstens idé med at lave en størknende støttesøjle lige ved siden af strøerne (som jeg den gang troede var knækket). Jeg ville dog bruge beton, dvs. cement, sand og vand i en relativt lind blanding. Jeg ville optage et 20 mm hul med en hulsav og proppe et "pølseskind" af plastfolie ned, sådan at der var kontakt med betondækket. Når posen var fyldt op med beton, ville jeg jage en stump armeringsjern ned og lukke hullet. Idéen var at betonen i "pølsen" skulle få en smule fat i strøernes underkant og dermed støtte gulvet mere via strøen end via hele pølsesøjlen. Idéen kan selvfølgelig også bruges mellem strøerne, men mit problem blev altså så omfattende, at jeg aldrig kom til at bruge "opfindelsen". Det er man selvfølgelig velkommen til at gøre, men jeg tror nu ikke rigtigt på polyurethanskum - det giver sig for meget!

Mvh

John Larsson

  • 0
  • 0

Rigtigt polyuretanskum har en brudstyrke på ca. 0,4 N/mm2. Man kan stille sig op på en terning på 5x5x5 cm uden at trykke den sammen. Når det støtter et gulvbrædt nedefra, fordeles trykket fra f.eks. stilethæle på et stort område.

Dit forslag er interessant, men jeg ser den ulempe, at beton skrumper ved hærdningen. Hvis der opstår en spalte på bare 0,1 mm, kan gulvbrædderne igen give sig. Desuden opnår du ingen klæbevirkning til parket og undergulv.

  • 0
  • 0

"men jeg ser den ulempe, at beton skrumper ved hærdningen"

Hmm.. gør det nu det? Det findes betontyper der udvider sig ekstra meget, men AL beton udvider sig vel? Altså sådan at den størknede beton altid er noget større end betonformen!

Mvh

John Larsson

  • 0
  • 0

Beton, der udvider sig under afbinding???? Hvorfor pokker har vi så alle disse problemer med svindrevner i betonkonstruktioner. Prøv at læse Betonbogen igen.

  • 0
  • 0

Hej Carsten & John...

Tak til Carsten for den interessante løsning med polyuretanskum, som jeg nok ikke tør afprøve på (under) mit gulv (og heller ikke Torbens gulv ;-)), da jeg ser for mange risici forbundet med metoden. Blandt andre dossering af skummet samt det faktum, at jeg ikke nøjagtigt ved hvad der befinder sig under gulvet f.eks. affald fra byggeriet eller andet.

Johns ide om cement/beton søjler til at understøtte gulvet kan jeg desværre ikke helt gennemskue. Og når man som jeg, ikke er en handy-man, er det nok heller ikke det letteste projekt at give sig i kast med. ;-)

Interesserede kan eventuelt finde oplysninger om "Gulv-Jack", værktøj, pris m.m. her: www.unifast.dk (se under "skruer & bolte").

Tak for forslagene! Mange venlige hilsener

Lars

http://www.lm-illustration.dk

  • 0
  • 0

Hej Lars.

Brug ikke polyuretanskum, du risikerer at løfte gulvet helt ukontrollabelt under ekspansionen.

Brug heller ikke beton, da de beskrevne metoder ikke vil virke efter hensigten.

Mit bedste bud er et produkt som ”Gulv-Jack” beregnet til at stabilisere gulvet. Jeg har ingen erfaring med sådan et produkt, men prøv at hente oplysninger hos en professionel gulvmand.

Med venlig hilsen Chresten Klemp

  • 0
  • 0

Hej med dere. Jeg har havt problemer med knirkende trægulve. Det løste jeg på en nem, enkel og fin måde. Jeg tog og borede to 12mm nedsænkede huller i hvert brette over hver bjælke/strøer, så satte jeg to skruer 6x50mm, og proppede hullerne med maskinlavede propper, de kan købes eller man laver dem selv med proppebord. Efter det kom jeg sikaflex 11FC mellem sprækkerne (fyldte dem helt ud) så tog jeg og finslipede hele gulvet. Jeg kan sig, at I får det flotteste skipsdæk og det virker. Held og lykke, hvis det er nogen som har tålmodighed til det.

MVH Stig Thomassen

  • 0
  • 0

Opfølgning...

Jeg har netop haft besøg af en snedker der har forsøgt at fjerne knirkelydene fra trægulvet. Han gentog metoden med at dykke dykkerne/sømmene, men desværre uden hørbar forskel. Snedkerens forklaring på at gulvet stadig knirker, er at træet er tørret og har derved trukket sig lidt sammen, gulvet skulle så kunne bevæge sig lidt og herved give knirkelyde fra not/feder i gulvbrædder/parketplader.

I køkkenet hvor en del af gulvet gyngede, monterede han Gulv-Jacks - og det virker! Her gynger gulvet ikke længere, men knirker dog stadig en smule - men meget mindre end før! Operationen kræver dog specialværktøj til fastskruning af Gulv-Jack.

Jeg overvejer nu at følge Stigs metode med at skrue stuegulvet (bedre) fast til strøerne, med nedsænkede huller og efterfølgende træpropper. Det ser ikke så slemt ud som jeg ellers frygtede (se foto)!

Med venlig hilsen, Lars

http://www.lm-illustration.dk

  • 0
  • 0

Hej,

Jeg kan huske at jeg engang så et program med Leth hvori han påstod at man skulle bruge specielle søm til gulv. Problemet med knirkende skyldes åbenbart ofte at sømmene er rustne og at rusten "smører sømmene" således at træet kan bevæge sig i forhold til sømmene.

Mvh

  • 0
  • 0