Silketryk hjemmelavet - hvordan?

Hejsa

Jeg ville gerne vide, om der er nogen der ved noget om silketryk, serigrafi og/eller andre trykkemetoder og om det er praktisk muligt at lave noget "på køkenbordet" derhjemme, uden at det koster en formue, gerne med -meget- små tegn og bogstaver?

Grunden til at jeg spørger er, at jeg har i sinde at bruge silketryk f.eks. på mine hjemmelavede print, således at man nemere kan se, hvordan komponenterne skal sidde. Et andet formål var at bruge det på modeltog...

Er der nogen, der ved "noget" om det? Og... hvis ja, er der så nogen, der vil hjælpe mig med at lære det? :-)

Med venlig hilsen

Thomas Hiilbig Pedersen

Hejsa

Jeg ville gerne vide, om der er nogen der ved noget om silketryk, serigrafi og/eller andre trykkemetoder og om det er praktisk muligt at lave noget "på køkenbordet" derhjemme, uden at det koster en formue, gerne med -meget- små tegn og bogstaver?

Grunden til at jeg spørger er, at jeg har i sinde at bruge silketryk f.eks. på mine hjemmelavede print, således at man nemere kan se, hvordan komponenterne skal sidde. Et andet formål var at bruge det på modeltog...

Er der nogen, der ved "noget" om det? Og... hvis ja, er der så nogen, der vil hjælpe mig med at lære det? :-)

Med venlig hilsen

Thomas Hiilbig Pedersen

  • 0
  • 0

Hej Thomas.

Trykrammer kan du købe som løse lister eller færdig. Det kan betale sig at anvende rammer i træ op til ca. 30x40 cm. Større rammer vil jeg anbefale fremstilles i metal. Væv fås fra det groveste, hvor no.43 til tekstiltryk er det almindeligste op til meget fint hvor jeg vil tro no.90 er det du er bedst tjent med.

Alternativt kan du købe færdig opspændte rammer for at få det korrekte spænd i vævet. Du skal have meget gode fingermuskler og et sikkert øjemål for at spænde vævet jævnt op selv. Jo finere væv jo sværere er det at holde maskerne åbne.

Raklen kan du købe i metermål med træskaft og i forskellige hårdheder. Den lyseblå er et godt valg til håndtryk, men kræver en mere pastagtig farve.

Trykfarve fås både på vand- og fortynder basis og uanset hvad du vælger skal du sikre dig emulsionen er beregnet til farvetypen.

Sørg for at holde raklens gummikant ret og skarp til håndtryk. Den kan rettes op med fint sandpapir.

Emulsionen, uanset om det er en diazo- eller polymeremulsion belyses i ultraviolet lys og udvaskes i kuldslået vand. Vær omhyggelig med udvaskningen i særligt de tynde partier. Der skal bruges ret højt vandtryk for ikke at efterlade partielle emulsionhinder.

Om du vil bruge flydende eller fast emulsion er en temperamentssag. Den førstnævnte giver kamtakker afhængig af vævet, men er uhyre let at arbejde med.

Alt kan købes i førende hobbyforretninger, ellers kan du ofte få stumperne hos den lokale serigraf mod gode ord og betaling.

Serigrafi er ikke svært, men det kan anbefales du kaster dig ud i processen for at få følelsen inden det går løs for alvor, da jeg kun her har taget hovedpunkterne med, men har du specifikke spørgsmål er du velkommen til at skrive igen..

Med venlig hilsen Chresten Klemp

  • 0
  • 0

Hejsa Chresten

... Tak for svaret - tror jeg...

Det virker som om du ved hvad du taler om, men jeg må indrømme, at jeg falder -meget- hurtig af... Jeg har aldrig prøvet silketryk og jeg kender ikke noget til metoderne eller det værktøj man bruger, så der er mange udtryk i din forklaring, jeg slet ikke forstår... Men du kunne jo ikke vide at jeg er en amatør-wannabe-lookalike :-)

Du virker som en, der er meget velkendt inden for den verden, så jeg vil gerne spørge: Kan jeg få dig til at give mig den forklaring "på dansk", så en "dummy" som jeg også kan forstå det? Hmm... Kan det overhovedet forklares, så jeg kan forstå det? (Det skal tages som en udfordring og ikke som kritik) ;-)

Bortset fra det, så tak for tiden du lagde i svaret. Selv om jeg ikke forstod det, så sætter jeg pris på, at du tog tiden til at svare :-)

Med venlig hilsen

Thomas Hiilbig Pedersen

  • 0
  • 0

Den korte forklaring er, at man på et udspændt (opr. silke-)net laver et billede af sit motiv, således at nettet er dækket af en tæt hinde på de partier, der ikke skal være farvede.

Hvordan man gør dette, ved jeg ikke i detaljer. Jeg har prøvet serigrafi, men købte denne proces professionelt. Chrestens forklaring sprang også over den.

Resten af processen består i korthed i, at emnet, der skal farves, lægges på et plant underlag, serigrafirammen ovenpå, og der hældes farve i den ene ende. Med en rakel, der overfladisk ligner en skraber, som vinduespudserne bruger den, føres farven derpå med jævnt træk hen til den anden ende. Undervejs afsættes der farve gennem alle de netmasker, der ikke er dækkede af den tætte hinde, ned på emnet.

Det er rimeligt lettilgængeligt for amatører at trykke motiv på T-shirts på denne måde (det er, hvad jeg har gjort). Dit behov lyder sværere, så du skal bestemt snakke videre med Chresten. Også om, hvordan motivet påføres nettet.

Morten Jødal

  • 0
  • 0

Mon ikke Ink Jet Iron-On stryge-på transfers kan bruges til print? Det drejer sig om specielle print ark, som kan stryges på tøj. Du printer simpelthen dit motiv spejlvendt ud på arket, og stryger det derefter på tøj. Det giver en gummi-agtigt overflade på motivet. Det vil nok knibe lidt mere med dine plastik modeller pga. varmen fra strygejernet.

  • 0
  • 0

Da jeg fik set ordentligt efter, havde Chresten alligevel skrevet om fremstilling af den tætte hinde (emulsionen), men processen lyder ret krævende med UV-lys og udvaskning med højt vandtryk. Så måske er det også for dig, Thomas, en god ide at købe denne proces færdig "hos den lokale serigraf". Det er længe siden jeg prøvede, men det var ikke ret dyrt dengang.

Jeg tror til gengæld ikke på nogen form for transferløsning. Emulsionen skal ligge NEDE I vævet - eller bliver den hurtigt skrabet i stykker af rakelen.

Morten Jødal

  • 0
  • 0

Jeg tror ikke transfer løsningen var ment som en måde at fremstille trykvævet, men derimod en metode til at få teksten over på printet - og den virker! - Jeg har gjort det enkelte kgange - eneste hage ved det er at man ikke kan skrive lyse farver (der er tale om subtraktiv farveblanding i inkjet) så de bliver synlige, men kun mørke, i praksis sort. dette giver dog ikke en vanvittig god kontras på printenes overflade - men det er brugbart.

/Claus

  • 0
  • 0

Hej Thomas.

Jeg skal forsøge at gøre det mere overskueligt. Det kan stadig lyde indviklet, men er uhyre enkelt når du har prøvet en enkelt gang. Serigrafi er først og fremmest en praktisk ting – ligesom at køre på cykel.

Silketryk – eller serigrafi som det rettelig hedder er en trykform hvor man presser farve gennem et væv til det emne der ønskes farve på. Hvor der ikke ønskes farve afdækkes.

Afdækningen foretages traditionelt med vand- eller spritopløseligt materiale afhængig af hvad tryksværten er opløst i. Traditionelt igen oftest med gummiarabicum eller shellak.

Denne metode bruges kun hvor der ikke er finere detaljer end man kan tegne i hånden. Du kan enten tegne i kontur, eller tegne motivet med fedtfarve og ”overmale” med gummiarabicum. Gummiarabicum vil ”prelle af” hvor fedtfarven ligger.

Finere detaljer gengives med en lysfølsom emulsion der findes i flydende form eller som en film. Begge typer sensibiliseres umiddelbart inden brug da holdbarheden herefter er begrænset. Sensibiliseringen er udførligt forklaret på pakningerne, ellers forlang datablad.

Trykrammen skal affedtes grundig inden opklæbning af emulsion. Kaudisk soda eller ætsnatron virker perfekt. Brug en svamp (ikke en børste, den strinter til alle sider og du risikerer at få store problemer med overkommandoen) og affedt grundigt efterfulgt at grundig skylning. Efter affedtning tørres rammen og må ikke berøres med fignerne herefter.

Den flydende emulsion trækkes på rammen (som jeg som nævnt vil anbefale du køber færdig) med en hulkel fra begge sider og er efter tørring i vandret stilling klar til videre behandling.

Filmemulsionen fugtes og klæbes med et let tryk på bagsiden af vævet, altså den side der vender mod emnet når der skal trykkes, vær omhyggelig med fjernelse af luftbobler. Brug en linial så trykke bliver ens over hele fladen. Tryk ikke så hårdt at emulsionen presse gennem vævet. Efter tørring fjernes bærelaget og er klar til videre behandling.

Selv om flydende emulsion lyder besværlig, kan jeg forsikre dig at den er lettest at anvende for begyndere.

Forberedelsesprocessen for begge typer emulsion skal foregå i mørkekammerbelysning. Den tørre emulsion på vævet efterbehandles herefter ens uanset type og kan stå max. 1 døgn uden tab af følsomhed.

Motivet der skal trykkes overføres til en film med høj sværtning. Brug ikke Copyprof eller andre diffusionsmaterialer. Sværtningen skal være over 3D. (Du behøver ikke spekulere over hvad dette betyder).

Rette sværtning klares nemt ved at anvende en lith- eller linefilm som også er kendt under betegnelsen stregfilm og fremkaldes i A og B fremkalder der blandes umiddelbart inden anvendelse. Har du lidt erfaring med sort/hvid mørkekammerarbejde er der ingen ben i dette. Læg motivet retvendt, så motivet ses korrekt når emulsion vender op. Fixer, skyl og tør.

Film og ramme bringes i tæt kontakt emulsion mod emulsion ved hjælp af en skumgummiplade, sort karton (mellemlægspapiret fra stregfilmen virker fint) og en glasplade. Den sorte karton skal minimere falsk lys.

Belysningen kan også klares med en almindelig 500W halogen arbejdslampe i en afstand at ca. 2m. Start med en belysningstid på ca. 3min. Vær forberedt på du skal lave et par prøver før du har den korrekte belysningstid. Skal belysningstiden ændres skal du starte med at fordoble eller halvere tiden, ikke noget med småkorrektioner, du bruger alt for mange prøver inden resultatet er i hus.

Du kan også halvere eller fordoble belysningstiden ved at flytte lampen. Brug blænderskalaen fra fotoverden som guide. Rykker du lampen fra 2m til 3,6m fordobler du tiden etc. Om du regner i meter, centimeter eller træskolængder spiller ingen rolle sålænge du er konsekvent.

Serigrafi materialer du skal anskaffe:

Trykramme (køb eventuelt en færdig) Emulsion og emulsionsfjerner (ved flydende emulsion samtidig en hulkel til påføring) Vævaffedter (ætsnatron eller en færdig blanding til formålet) Rakel til håndtryk (den gummispatel der trykkes med) Trykfarve (der findes mindst en million forskellige, så oplys hvad du skal trykke på ved bestilling)

Med venlig hilsen Chresten Klemp

  • 0
  • 0

Hejsa allesammen

Tak for svarene!

Nu er jeg blevet meget klogere! Så nu er det bare om at komme i gang! :-)

Med venlig hilsen

Thomas Hiilbig Pedersen

  • 0
  • 0

.... en enkelt tilføjelse. Den belyste trykramme skal ”fremkaldes” under højt tryk. ”Fremkaldelsen” er udvaskning af den ikke-belyste emulsion hvor trykfarven presses gennem.

Normalt bruges højtryksspuler, men en kraftig stråle fra en håndbruser kan også anvendes, men tager længere tid. Du kan eventuelt hæve temperaturen en anelse, dog ikke så meget at emulsionen går i opløsning.

Med venlig hilsen Chresten Klemp

  • 0
  • 0

En lidt nemmere og ukompliceret metode:

Når printet er ætset og ellers klar, kan man sprøjte et lag af den almindelige positive fotolak til print på (igen!). Belys gennem filmen med komponentplaceringen. Herefter bages den i 20 minutter i ovnen ved høj temperatur. Det giver en mørkbrun, næsten sort, ridsefast skrift. Det samme kan bruges til metalfronte til kabinetter. Metoden er beskrevet på "Kontakt Kemie"'s hjemmeside.

Thomas

  • 0
  • 0

Hej,

m.h.t. modeltog, og måske også dit andet problem findes der en anden løsning, nemlig "våd-transfers". Disse kendes bl.a. fra plastic byggesæt til f.eks. fly etc.

Man kan forskellige steder købe disse ark til udskrivning på Laser eller Ink-jet printere, med transparent eller farvet baggrund.

Holdbarheden kan forbedres med overlakering med en klar lak.

Se evt. på denne link http://www.beldecal.co.uk/model-paper.html.

En søgning på f.eks. google vil finde mange flere.

M.v.h.

Per

  • 0
  • 0