Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.
Sponseret indhold

Hvert andet københavnske varmeanlæg kører for dårligt - løsningen kan være simpel

Halvdelen af alle københavnske varmeanlæg kører for dårligt, og hvert fjerde kører direkte elendigt. Det belaster miljøet og energiregningen. Københavns Kommune og HOFOR forsøger at hjælpe med 13 nye videoer.

Af TECH RELATIONS for Energispring
HOFOR og Københavns Kommune har lavet en række korte film, der gør opmærksom på typiske fejl varmekælderen, og hvordan du løser dem. Filmene er udarbejdet som en del af partnerskabet Energispring. Illustration: HOFOR

Hvis din boligforenings varmeanlæg kører helt som det skal, er det noget af et særsyn. Syv ud af ti boligforeninger i Københavns Kommune har nemlig penge at hente på en hurtig tur forbi deres varmeanlæg.

For når varmeanlægget ikke leverer, som det skal, koster det både penge, kilowatttimer og CO2, forklarer Gorm Elikofer, der er koncernkundechef hos HOFOR.

»Når et varmeanlæg fungerer dårligt og ikke trækker nok varme ud af fjernvarmevandet, betaler kunderne jo for mere energi, end de egentlig behøver, og varmeværkerne skal producere mere energi, før boligerne bliver ordentligt opvarmet,« siger han.

Mest sete fejl i varmekælderen

Heldigvis er der hjælp at hente. På HOFOR’s Youtube-kanal kan varmemestre og andre interesserede se 13 korte videoer om de mest almindelige fejl, som HOFOR’s energirådgivere finder, når de besøger københavnske varmekældre. Det er fejl, der giver et helt unødvendigt spild af energi, men som nemt kan afhjælpes, når man har set videoerne.

For i hver video forklarer energirådgiver Carsten Nielsen et af problemerne og viser, hvordan du opdager det, og hvordan du løser det.

Fra fejl til fikset på 90 sekunder

På halvandet minut sætter Carsten Nielsen dig for eksempel ind i, hvordan du opdager og afhjælper for høj varmtvandstemperatur på varmeanlægget. Det er et problem, der kan koste penge - både afgifter for dårlig afkøling af returvandet til fjernvarmeselskabet og en unødvendigt høj regning for energiforbrug med mere CO2-udledning til følge.

Ovenikøbet øger en for høj varmtvandstemperatur tilkalkningen i varmeanlægget, så der oftere er brug for service.

Videoerne er skabt af Energispring - et partnerskab mellem Københavns Kommune, HOFOR og en række interesseorganisationer, bygningsejere og administratorer, der arbejder for at gøre København CO2-neutral i 2025.

Så ambitiøst et mål kommer kun i hus, hvis alle parter - ikke mindst varmemestre og andre driftsfolk - leverer, fortæller Charlotte Korsgaard, der er enhedschef for Klimaenheden i Teknik- og Miljøforvaltningen i Københavns Kommune.

For 22% af den CO2, der udledes i Københavns Kommune, kommer fra brug af fjernvarme i bygninger. Så en opmærksom varmemester kan gøre en virkelig stor forskel.

»Det er en stor opgave, men de her videoer skal gøre det lettere. For de viser, at noget, der kan virke svært, faktisk kan være ret let, når bare varmemesteren har den rette viden. Og det er netop, hvad man får i videoerne,« uddyber hun.

Med den viden kan varmemestre nemt og hurtigt få styr på størstedelen af de fejl, der plager mange varmeanlæg.

Tag en tur til håndvasken

For de fleste fejl i varmekælderen kan faktisk ordnes uden de store dikkedarer. På præcis et minut og sytten sekunder viser Carsten Nielsen, hvordan en aflæsning af to manometre kan afsløre et tilstoppet snavsfilter. Sådan en tilstopning hæmmer gennemstrømningen i systemet og koster både penge og dårligere indeklima.

Selvom effekten af et tilstoppet snavsfilter er stor, er problemet løst med et snuptag. Filteret skal nemlig bare skylles igennem med en tur under vandhanen og sættes tilbage igen. Så er den ged barberet.

På samme måde er manglende teknisk isolering så simpelt et problem, at det kan forklares på under et minut og opdages helt uden at se på vandtryk eller temperatur.

Hvis du for eksempel træder i en vandpyt på varmekælderens gulv, er årsagen ofte at finde ved at løfte blikket op til rørene til det kolde brugsvand. Hvis de drypper kondensvand, er det et tydeligt tegn på, at rørene mangler kondens-isolering.

Men isolering handler ikke kun om at holde det kolde vand koldt.

Carsten Nielsen og hans kolleger kommer nemlig ofte ud til varmeanlæg, der mangler afdækning rundt om afspærringshaner og reguleringsventiler, ligesom isoleringen tit mangler på varmtvandsbeholderens mandedæksel. Det er små mangler, der med et minimum af indsats kan udbedres og kaste store besparelser af sig, samtidig med at klimaet og hele fjernvarmesystemet får en hjælpende hånd.

Hvis du vil blive klogere på, hvordan du undgår fejl i varmekælderen og hjælper både den økonomiske og klimamæssige bundlinje, kan du se hele serien ‘Mest sete fejl i varmekælderen’ på www.hofor.dk/varmefejl, og du kan læse mere om energirigtig drift på Energispring.dk.