Vis os dit skrivebord!

http://99u.com/articles/17437/the-perfect-workspace-according-to-science

@Peter Huber: Grundlæggende forstår jeg ikke, hvad du prøver at sige i forhold til det indlæg, jeg skrev. Og så er jeg enig med Torben Holmvard i, at det er lidt jantelov over dine kommentarer.

Men jeg vil prøve at adressere de ting, du skriver, nedefor:

Jeg skrev, at jeg ikke kan se, at der er noget som hels særligt ved den arbejdsplade Du stolt viser frem; så stolt, at Du opfordrer andre til at vise deres.

Jeg hævder på intet tidspunkt, at det ikke kunne gøres anderledes, at man ikke kan have andre ting på sit skrivebord, og at man ikke kunne organisere mit eget skrivebord anderledes; Jeg viser det blot som et eksempel på, hvad der pt. fungerer for mig, og der er intet "stolt" i min fremstilling af dette.

Måske misforstår jeg noget, men jeg har det indtryk, at Du vil promote et ph.d studie som noget særligt.

Jeg vil gerne fortælle om min tilværelse som ph.d.-studerende, hvilket jeg gør i mine blogindlæg - for at give læserne et indblik i visse aspekter af et ph.d.-studium. Men jeg har på intet tidspunkt, som du lægger op til, hævdet, at det skulle være specielt glamourøst eller med finere skriveborde end i mange andre jobs.

Udenfor dette område har ph.d'erne ofte et bittert liv indenfor normalt erhvervsliv.

Er det virkelig nødvendig med en Dr, Dipl. Ing. som leder for byens skraldevognspark?

Jeg har i øvrigt for nylig skrevet et indlæg om antallet af ph.d.-studerende i Danmark: http://ing.dk/artikel/135775-hvor-mange-phd-studerende-er-for-mange

Jeg lever i et land, hvor der er gået inflation i det. I aften hører vi, at den tyske forskningsminister Anette Schavan har fået frakendt sin doktorgrad. Forinden frakendtes forsvarsminister Theodor Guttenbergs doktorgrad. (Hans arbejdsplads -skrivebord- var mere domineret af en kopieringsmaskine).</p>
<p>Tyske EU parlamentarikeren Silvana Koch-Merihn, FDP ( Tysklands liberale parti) blev også snuppet ved snyd, og doktorgraden blev frakendt. Hun var vicepræsident af EU parlamentet.

hej Peter. Du lyder som om du hævder Janteloven. Med både en arbejderfaglig og mellemlang uddannelse, samt et langt liv agterude, kan jeg stadig fornøje mig med at svinge en skovl, og det nok fordi jeg ikke har slidt mig selv ved at gøre det så ofte. I 70'erne havde jeg den lykke, at blive arbejdsløs håndværker, og fik derved den mulighed, at videreudvikle mit vid ved uddannelse. Dengang såvel som nu, kan jeg da nyde at sidde i min frønnede havestol og tænke dybt i timevis. I dag må jeg dog, ind imellem skrive tankerne ned, for relevant baggrundsviden, fostret af livserfaring, skaber sammenhængende mentale modellerder der må kombineres over tid.Tankerne dengang havde måske samme eller højere værdi, end tankerne i dag, men de havde også en mere umiddelbar og ubehjælpsom karakter. Og så var de forudsætning for baggrundsviden. Mellem de mange tanker, dengang som nu, dukker ofte spøjse indslag op. Man bliver klogere af at kikke på havens fugle, men så bliver man kun klogere på fugle. Man bliver kun klogere på mærkelige ting, ved at udfordre det mærkelige, som f eks at udbrede sig om sit skrivebord. Heldigvis er der nogen der interesserer sig for fugle, andre for skriveborde, og atter andre kan lide at bruge en skovl. Ulykken er, at ham der sælger den største og hårdeste part af sit liv, også er ham der får mindste pris for det. Men værdien af hans liv, er for ham selv, den samme som vores er for os.

Mit Citat:-----" Jakob, det er imponerende, at Du formår at starte en debat omkring ingenting."------

Dit svar:------"Arbejdsskrivebord, arbejdsomgivelser, mailvaner mv. er med andre ord, hvad du kalder ingenting; Det tror jeg, at alle, som primært arbejder på kontor, vil være uenige med dig i."-------

For en mand, som næsten hele livet har arbejdet med en skovl, er alt noget stort og fornemt, når han bliver beskæftiget med noget, hvor han må sidde ned. Den arbejdsplade han bliver sadt ved, er udformet efter det nye arbejde der skal forrettes, og det kan afføde så vidt forskellig udformning af arbejdspladen.

Jeg skrev, at jeg ikke kan se, at der er noget som hels særligt ved den arbejdsplade Du stolt viser frem; så stolt, at Du opfordrer andre til at vise deres. Nu kan jeg forstå, at Du er undskyldt, fordi Du ikke må formgive noget som helst, for at rationaliser Dit arbejde. DTU bestemmer Dine omgivelser.

Mine medarbejdere, værkmestre, teknikere, ingeniører og civilingeniører havde lov til det. Jeg vil ikke såre Dig, men de fleste af mine medarbejdere, som ikke havde gennemgået en fagarbejderuddannelse, manglede en vis form for basisdisciplin på arbejdspladsen. Det havde de ikke lært, og det var uhyre hårdt, at måtte lære det i en senere alder med en akademisk grad. Det burde en moderne uddannelse kunne forhindre.

Jeg er helt enig med Dig, at der er noget gammeldags over min holdning. Hos os var det en mellemstor katstrofe, når en originaltegning blev bredt ud over et skrivebord med rester af en udtværet makrelmad.

I dag betyder det ikke noget. En skærm kan uden problemer tage en skvat øl og plotteren står i et andet rum..

Måske misforstår jeg noget, men jeg har det indtryk, at Du vil promote et ph.d studie som noget særligt. Det er kun noget særligt, hvis der er tilstrækkelige arbejdspladser til rådighed indenfor forskning. Udenfor dette område har ph.d'erne ofte et bittert liv indenfor normalt erhvervsliv.

Noget andet,er beskæftigelsen indenfor det offentlige, hvor status og hirarki har større betydning. Er det virkelig nødvendig med en Dr, Dipl. Ing. som leder for byens skraldevognspark? Det er indenfor det offentlige, uden forskningsopgaver, hvor de mange -los doktores- yngler.

Jeg lever i et land, hvor der er gået inflation i det. I aften hører vi, at den tyske forskningsminister Anette Schavan har fået frakendt sin doktorgrad. Forinden frakendtes forsvarsminister Theodor Guttenbergs doktorgrad. (Hans arbejdsplads -skrivebord- var mere domineret af en kopieringsmaskine).

Tyske EU parlamentarikeren Silvana Koch-Merihn, FDP ( Tysklands liberale parti) blev også snuppet ved snyd, og doktorgraden blev frakendt. Hun var vicepræsident af EU parlamentet.

Lad os blive på tæppet. Det ene er uddannelsen, og det andet kvalifikationen indenfor det senere, aktuelle arbejde .Resten følger så automatisk med, hvis man er god. (Eget kontor, forkontor med sekretær, luksus-skrivebord, konferencebord, clubstole og køleskab med "decente varer").

NB. Når man har nået det punkt, er man glad for en gang i mellem, at kunne sidde i en træstol i sin egen have.

Jeg vil mene, at en let skråtstillet skriveplade, hængslet som låg til et gemme monteret med ben, og oven for skrivepladen, i vandret plan, en liste med fordybninger til blækhus, penneholder mv, må kaldes en skrivepult. En skrivepult med ben, af en længde, så man kan stå oprejst derved og skrive, må kaldes en sekretær. En skrivepult monteret med bænk, hedder blot en pult eller skolebænk. Et skrivebord vil sædvanligvis være monteret med et skuffesystem, eller indgå i et møbelarrangement med et tilhørende mobilt skuffesystem. Skulle skuffesystemet være blevet forsvundet, ændre det vel ikke ved, at det stadig er et skrivebord. Og et skrivebord er udmærket til mange formål. Ludo, soveplads, mellemmader, reperation af ungernes legetøj, udpakningsunderlag til postpakker eller andet godt, og man kan skrive på det, eller prøve sin lommekniv, men så holder det sig ikke pænt så længe. En skrivepult adskiller sig i det væsentligste fra et skrivebord derved, at skrivepulten kun egner sig til at skrive ved, at skrive på og at skære i. Altså bortset fra mellemmaderne og ungernes legetøj i gemmet. I øvrigt er skuffemader et begreb fra HK, hvor det tidligere var totalt forbudt at have spiselige genstande på skriverstuen. Så at spise ved et skrivebord, er ikke en nyere opfindelse, omend det tidligere foregik i smug.

Jakob, det er imponerende, at Du formår at starte en debat omkring ingenting.

Lad os begynde med sproget. I overskriften benytter Du betegnelsen "SKRIVEBORD". Samtidig viser Du en møbelplade på et stålstativ i et lidt sammenrodet fælleskontor.</p>
<p>Et klassisk skrivebord havde et blækhus og en fordybning til penne på en vandret afsats, og skrivebords-overfladen var skrå og samtidig låg for en skuffe til papir og andet personligt. Man kunne sidde eller stå foran et skrivebord og det var ikke så lang som en filebænk for maskinarbejdere.

Ikke desto mindre er det, jeg viste på billedet, hvad de fleste mennesker i dag kalder et skrivebord. Det ærgrer måske dig, men det er dog alligevel et faktum.

Egentlig skriver man jo ikke, når man hamrer med to fingre i tastatur-tangenterne, Ok, som ungdynamisk kan Du sikkert også sætte tommeltotterne med i aktion.Trods alt, vi har i hvert fald behov for et nyt verbum, som kan skiftes ud med ordet SKRIVE..

Der foregår dog også håndskrivning ved mit skrivebord - ikke med fjer og blæk, så det tæller nok ikke i din bog, men det gør det i min: http://ing.dk/artikel/135014-slut-med-voksende-stakke-paa-skrivebordet2

Din ARBEJDSPLADE benyttes som SPISEBORD, hvis man ser de tomme flasker og kaffekoppen som Du har levnet inden Du stolt tog glansbilledet.

Du ekstrapolerer med andre ord de informationer, du finder på billedet, til at passe i din beskrivelse.

Der kan ikke ses noget typisk for en moderne gennemtænkt computer-arbejdsplads.

Uden ledninger kan grejet gemmes under bordet i en skuffe, hvis det ikke bliver brugt.

Tænk så altid på, at underbetalt rengøringspersonale i akkord skal rode rundt med støvklude blandt hele ledningsrodet, som Du ikke har anbragt hensigtsmæssigt.

Hvis DTU giver Dig mulighed og lov til, ud over at rokere lidt med bestående møbeludstyr, kreativ at save i møbelplader og restmøbler, skulle Du benytte chancen og vise os noget nyt og brugbart.

Citat Jakob Rosenkrantz: ------"Jeg lavede for nylig lidt omrokeringer ved mit arbejdsskrivebord, og resultatet kan ses på billedet nedenfor."-------

Jakob, det er imponerende, at Du formår at starte en debat omkring ingenting.

Lad os begynde med sproget. I overskriften benytter Du betegnelsen "SKRIVEBORD". Samtidig viser Du en møbelplade på et stålstativ i et lidt sammenrodet fælleskontor.

Et klassisk skrivebord havde et blækhus og en fordybning til penne på en vandret afsats, og skrivebords-overfladen var skrå og samtidig låg for en skuffe til papir og andet personligt. Man kunne sidde eller stå foran et skrivebord og det var ikke så lang som en filebænk for maskinarbejdere.

Egentlig skriver man jo ikke, når man hamrer med to fingre i tastatur-tangenterne, Ok, som ungdynamisk kan Du sikkert også sætte tommeltotterne med i aktion.Trods alt, vi har i hvert fald behov for et nyt verbum, som kan skiftes ud med ordet SKRIVE..

Din ARBEJDSPLADE benyttes som SPISEBORD, hvis man ser de tomme flasker og kaffekoppen som Du har levnet inden Du stolt tog glansbilledet.

Man kan ikke erkende om tastaturet er beskyttet mod støv og snavs og madrester i tangenterne.

Hvis man fjerner de to billedskærme kunne arbejdspladen blive brugt fra bager over slagter og fiskehandler til kleinsmed. Der kan ikke ses noget typisk for en moderne gennemtænkt computer-arbejdsplads.

Hvorfor benytter Du ledningsbunden tastatur og mus. Vi taler her om 16,50 €. Uden ledninger kan grejet gemmes under bordet i en skuffe, hvis det ikke bliver brugt.

Tænk så altid på, at underbetalt rengøringspersonale i akkord skal rode rundt med støvklude blandt hele ledningsrodet, som Du ikke har anbragt hensigtsmæssigt.

Hvis DTU giver Dig mulighed og lov til, ud over at rokere lidt med bestående møbeludstyr, kreativ at save i møbelplader og restmøbler, skulle Du benytte chancen og vise os noget nyt og brugbart.

Vi skal nok indenfor debatten bemærke om Du har klaret opgaven til publikums tilfredshed.

Mit skrivebord har været tomt i mange år. Jeg har min bærbare og min tablet, og det klarer jeg mig fint med. Alle mine filer ligger på min fjernserver.

Jakob. Jeg har læst dig link, og ser, at jeg køre lidt ved side af denne tråd. På det her plan, er vores meninger sikkert ikke forskellige. Jeg har lige tiltrådt en arbejdsfunktion, hvor jeg godt kan drømme om en iPad. Men det ville nu blive mere til at organisere mig selv, end til studie. Når jeg får en, ved jeg alligevel slet ikke, hvad jeg skal gøre med alt det jeg skal have læst. Jeg mener, -det irriterer mig at få fat i godt læsestof, for der er mange andre ting jeg skulle have gjort i stedet, som f eks at rydde op. Jeg har altid taget afstand fra at have en mobiltelefon, fordi den begrænser min frihed. Nu har jeg en, fordi det er nødvendigt i mit arbejde. Så nu er jeg altid i arbejde (og det er mit eget valg). Men jeg forstår også, at for yngre mennesker øger det friheden, for det er deres livsstile. Som du skriver under dit link, så er det kedeligt, at der ikke er så meget plads til "forviden" i de unges livsstile. Det er vel måden teknologien overtager på, og det er måske fint nok, hvis ungegenerationerne forbereder sig på næste "samfundsversion". Tilbage til tråden; jeg syntes ikke rigtigt at iPaden tæller mellem skrivebordskomponenter i IT genren. Men den kan alligevel gøre det ud for bunker af papir og bøger. Papiret er generende, for om et dokument gemmer sig i en bunke eller bag en skærm, så er det et fedt. Men jeg kan godt lide bare en lille bunke, nogle bøger og så ting man kan pille ved. Min hang til det med tingene, skyldes at min plads er forbundet til et værksted, og så er vi 3 brugere af et meget lille kontor, samtidig med, at de 2 andre gerne vil have et nogen lunde ryddeligt skrivebord. Ting de har kvaler med, eller har kasseret, lander som regel på mit bord. Også derfor bruger jeg det ikke til at sidde ved, og det betyder, at jeg ikke er tilstede, når chefen kommer forbi og uddeler baller for uorden. Jeg står af tråden her, for nu er der ting jeg er bagud med :-) Det har været hyggeligt og lærerigt.

Jakob. Jeg driller bare, men måske med en snert af forsvar. Det var upassende, og jeg undskylder.

Men jeg tror alligevel, at resultatet er forskelligt, også hos dig, om det er den ene måde, eller den anden. Min holdning bunder nok i min antagelse, at du ikke får samme udbytte af at bearbejde et emne i en bog, som ved at bearbejde det fra en skærm. Bogen er et simpelt redskab, imens skærmen er fyldt med forstyrende muligheder. Det kunne være interessant at høre din opfattelse af det?

Til gengæld føler jeg, baseret på min erfaring siden ph.d.-start i oktober, at jeg får det samme ud af læsning af videnskabelige dokumenter ved læsning på iPad, som jeg tidligere fik ved læsning af en fysisk kopi. Jeg har ikke endnu fulgt undervisning med denne elektroniske tilgang, men jeg starter mit første kursus under min ph.d. i den kommende uge - og lur mig, om der ikke kommer et indlæg om, hvordan dette går, mht. til at læse til kurset, at gå til forelæsninger og at regne opgaver.

Jeg har i øvrigt tidligere sat kritisk fokus på den udbredte brug af teknologi, eBøger og matematiksoftware - se mere her: http://ing.dk/artikel/128820-hvad-er-en-stamfunktion-til-et-polynomium-og-loesningen-til-en-andengradsligning-tjaa

Nogen kunne sige, at jeg er gammeldaws, men til dem ville jeg sige, at så er der noget de ikke ved noget om.

Omvendt vil jeg så heller ikke belæres - specielt ikke af folk, som ikke har givet det elektroniske en reel chance, men som blot konstaterer, at det ikke fungerer (og du falder formentlig ikke i den kategori, men det er der andre, som gør).

Jeg arbejder med mennesker i uddannelse, og det er min mening, at et miljø der inspirere og signalerer vedkommenhed og entusiasme med en mangfoldighed af mystiske og mærkelige ting, som ingen ved hvad de kan før man skal bruge dem, må prioriteres over ryddelighed. Men det er i mit arbejde. Jeg kan ikke se mig selv ved et skrivebord. Skal jeg fordybe mig, skal det helst være i en overfyldt kantine. Sådan er jeg indrettet. Måske bør jeg være misundelig på din indretning:-)

Jakob. Jeg driller bare, men måske med en snert af forsvar. Det var upassende, og jeg undskylder. Jeg nærmer mig sidste holdbarhedsdato, og har helt sikkert holdninger til IT, som jeg ikke er ene om. Jeg er nu nok ikke en novice på området. Jeg har længe følt, at "teknologien overtager", og det selv om jeg alligevel er rimeligt med. Det kan ikke forklares på nogen let måde, og lige nu er følelsen meget intuitiv. Jeg kan ikke håndtere et dybt filosofisk skrift, eller en kompliseret teknisk vejledning på en skærm, med mindre jeg selv har lavet den. Det kan du, og måske er en del af det øvelsen. Men jeg tror alligevel, at resultatet er forskelligt, også hos dig, om det er den ene måde, eller den anden. Min holdning bunder nok i min antagelse, at du ikke får samme udbytte af at bearbejde et emne i en bog, som ved at bearbejde det fra en skærm. Bogen er et simpelt redskab, imens skærmen er fyldt med forstyrende muligheder. Det kunne være interessant at høre din opfattelse af det? Nogen kunne sige, at jeg er gammeldaws, men til dem ville jeg sige, at så er der noget de ikke ved noget om. Jeg arbejder med mennesker i uddannelse, og det er min mening, at et miljø der inspirere og signalerer vedkommenhed og entusiasme med en mangfoldighed af mystiske og mærkelige ting, som ingen ved hvad de kan før man skal bruge dem, må prioriteres over ryddelighed. Men det er i mit arbejde. Jeg kan ikke se mig selv ved et skrivebord. Skal jeg fordybe mig, skal det helst være i en overfyldt kantine. Sådan er jeg indrettet. Måske bør jeg være misundelig på din indretning:-)

Hvordan finder man inspiration ved et tomt bord? Hvad har man gang i, ud over oprydning? Incitament, hygge, ejerskab, stolthed ved sine resultater, struktur (orden i kaos), prioriteringer (de gulnede sider kommer i ringbind) osv. Hvor er det?

Jeg har derudover mine notater og huskelister elektronisk (Simplenote), og det meste faglige materiale (artikler, andres noter, egne noter, fagbøger) elektronisk, dvs. det optager ikke plads på mit skrivebord - men er det ensbetydende med, at der ikke foregår andet end oprydning ved mit bord?

Som du kan læse i nogle af mine tidligere blogindlæg har jeg skubbet meget arbejde til elektronisk form, og det er generelt noget, som vinder indpas, også hos andre end mig. Så det kan måske være værd at vænne sig til tanken om, at folk - også dem, der laver andet end at rydde skrivebordene op - fremover har færre ting til at flyde på deres skriveborde.

@Rasmus Skovmand: Tak for dine kommentarer og tanker om emnet. Jeg er enig med visse dele og uenig med andre; Se nedenfor.

Personligt for mig, betyder en bog meget. Og ikke bare en tilfældig bog om, lad os sige "Numerisk løsning af differentialligninger", men helst lige præcis den bog jeg selv har brugt timevis og lange aftener på at komme igennem år tidligere. Når de bøger jeg har studeret, står pænt i en reol, tjener de nemlig også et kognitivt formål. Vi kender jo alle til det fænomen, at viden vi ikke bruger hver dag samler støv, og derfor får man brug for at lave opslag og give sig selv små brush-up's henad vejen.</p>
<p>Jo mere man lærer og jo ældre man bliver, bliver det stadigt vigtigere og vigtigere, selvom erfaringen selvfølgelig hjælper den modsatte vej. Her har jeg erfaret, at sådan en personlig bog, hvor man når man åbner den, genkender bogens opbygning, og hvor æselørerne, kaffepletterne og de forskellige unikke karaktertræk, de fungerer stimulerende på min evne til at huske tidligere opnåede aha-oplevelser hurtigere. Man slår op et sted i bogen, og pludselig husker man det hele, fordi man i sin tid måske brugte en uge på at læse og forstå netop de 8 sider, eller sad og svedte flere aftener over en opgave, og fik sat en del kaffepletter. Og hver kaffeplet har sin lille historie, og den hjælper på en sjov med at genopfriske min viden hurtigere. Det er lidt på samme måde som når man finder sine gamle Anders And-blade og efter at have skimmet en side kan huske historierne igen.

Så derfor kan jeg til dels også godt følge dig, når du skriver, at:

Det er det eneste problem jeg har med at overføre mit liv til en harddisk eller en sky. Det er fantastisk godt at læse litteratur på en tablet med retina-skærm eller en elæser, men jeg tror den manglende 'fysiske signatur' hæmmer indlæringen på en eller anden måde, og får alle siderne og alle bøgerne man læser til at fremstå mere ens, kun adskilt af layout i pdf'en. Personer der kan lære at huske enorme talrækker osv. benytter f.eks. også billedindtryk. Det gør alle hjerner, de fleste af dem er bare ikke bevidst om det.

Men forestil dig - som det med meget stor sandsynlighed kommer til at blive i fremtiden - at man som studerende udelukkende har haft de elektroniske bøger i hele sit studium; Så har man ikke den følelse omkring fysiske lærebøger, du beskriver ovenfor.

Lige nu er vi i en brydningstid, hvor digitale medier, herunder lærebøger på universiteter, vinder indpas, og vi, som oplever denne transition, står således med et ben i hver lejr - og kan se gode og dårlige aspekter ved både det gamle og det nye.

Så 1.84 hyldemeter bøger på en reol, med velkendte rygge, farver og størrelser, kan nogle meget vigtige ting, som en IPad ikke kan.

Viden i 3D er bedre end viden i 2D.

Alene den fysiske opfattelse af de 1.84 meter giver på én gang en følelse af hvor meget litteratur man har under hjernebarken. Den største udfordting for en talentfuld akademiker, er måske i virkeligheden ikke så meget at kunne læse og forstå, men at gøre den opnåede indsigt tilgængelig, også på længere sigt. Har du studeret emnet for 20 år siden, er det i dit hovede, også selvom du mener du har glemt det, for oplevelser i dit hovede forsvinder ikke, da der ingen slet-funktion er, men de kan blive utilgængelige, og derfor har du brug for dine hyldemeter. Det er ikke så tydeligt efter 3 eller 5 års studier hvor alt fortsat står friskt i erindringen, men som tiden går bliver det en udfordring at holde styr på tingene.

Det er sjovt at besøge en ældre professor's kontor og erfare hans 'udviklingshistorie' ved at kaste et blik på hans reol.

Mit skrivebord, som kan ses her: https://twitter.com/mr_hansson/status/296150916795613184/photo/1/large(jeg tror det kan ses uden twitter login - jeg hedder i øvrigt @mr_hansson hvis du vil høre på mit vås)

Jeg har en 15,4" full HD laptop til venstre, og en 24" 1920x1200 skærm til højre. Jeg har sat skærmen på laptop som "hovedskærm" og har altså ikoner, startmenu mm. på den. Det lader til at virke bedst, hvis man un-docker jævnligt. På laptopskærm har jeg outlook i baggrunden, og for det meste vores PDM system (SmarTeam) forrest. På den højre skærm har jeg de ting som jeg arbejder med, CAD (Catia V5R19), dokumenter, præsentationer mm.

Jeg har endnu så skarpe øjne, at man i Word kan vise to hele sider på den skærm.

Af eksterne enheder har jeg et tastatur MED kabel og ordentlige tastebevægelser, en trådløs mus med friløb på scrollhjul, samt en 3D mus fra 3D Connexions.

Rent ergonomisk kan min skærm hæve/sænke 10-15 cm + hæve/sænke-bord.

Gode tastaturgenveje ved arbejde med flere skærme (ihvertfald Win7): windowstast + pil (højre, venstre, op, ned). Så kan man lynhurtigt placere flere vinduer, så man kan se dem alle.

Hvordan finder man inspiration ved et tomt bord? Hvad har man gang i, ud over oprydning? Incitament, hygge, ejerskab, stolthed ved sine resultater, struktur (orden i kaos), prioriteringer (de gulnede sider kommer i ringbind) osv. Hvor er det? Mit skrivebord er lagerplads både for mig og kollegaer. Ting der skal repareres, idéer der skal udvikles, lister der skal tastes, bøger der skulle have være læst, indkøb og mugne kaffekopper. Jeg pakker min bærbar ud på filebænken når de andre er skredet. Så et par kander kaffe og nogle chokolademadder. Så køre det, når jeg lige har kikket ing.dk. (det er da en eller anden form for liv, eller hva')

Gulvet ved siden af skrivebordet kan jo også inddrages.

Det var det skam også i mit konkrete tilfælde. Det er det vildeste jeg har set. Jeg kunne helt sikkert ikke selv trives i et overfyldt kontor, men nogen har det godt i det.

Hvis der er en pointe i min lange roman, er det nok, at du for Gud's skyld skal gemme dine studiebøger. Og hvis du lever en tablet-tilværelse, så sørg for at printe de vigtigste pdf'er ud, og bind dem pænt (og lidt unikt) ind, og få sat nogle kaffepletter :-)

Att.: Søren Breddam

Du rydder vel op og skyller kaffekoppen inden Du tager hjem.

Personligt for mig, betyder en bog meget. Og ikke bare en tilfældig bog om, lad os sige "Numerisk løsning af differentialligninger", men helst lige præcis den bog jeg selv har brugt timevis og lange aftener på at komme igennem år tidligere. Når de bøger jeg har studeret, står pænt i en reol, tjener de nemlig også et kognitivt formål. Vi kender jo alle til det fænomen, at viden vi ikke bruger hver dag samler støv, og derfor får man brug for at lave opslag og give sig selv små brush-up's henad vejen.

Jo mere man lærer og jo ældre man bliver, bliver det stadigt vigtigere og vigtigere, selvom erfaringen selvfølgelig hjælper den modsatte vej. Her har jeg erfaret, at sådan en personlig bog, hvor man når man åbner den, genkender bogens opbygning, og hvor æselørerne, kaffepletterne og de forskellige unikke karaktertræk, de fungerer stimulerende på min evne til at huske tidligere opnåede aha-oplevelser hurtigere. Man slår op et sted i bogen, og pludselig husker man det hele, fordi man i sin tid måske brugte en uge på at læse og forstå netop de 8 sider, eller sad og svedte flere aftener over en opgave, og fik sat en del kaffepletter. Og hver kaffeplet har sin lille historie, og den hjælper på en sjov med at genopfriske min viden hurtigere. Det er lidt på samme måde som når man finder sine gamle Anders And-blade og efter at have skimmet en side kan huske historierne igen.

Det er det eneste problem jeg har med at overføre mit liv til en harddisk eller en sky. Det er fantastisk godt at læse litteratur på en tablet med retina-skærm eller en elæser, men jeg tror den manglende 'fysiske signatur' hæmmer indlæringen på en eller anden måde, og får alle siderne og alle bøgerne man læser til at fremstå mere ens, kun adskilt af layout i pdf'en. Personer der kan lære at huske enorme talrækker osv. benytter f.eks. også billedindtryk. Det gør alle hjerner, de fleste af dem er bare ikke bevidst om det.

I det hele taget er indlæring/tilegnelsen af kompetencer en øvelse der kræver alle sanser, hvis det skal lykkes ordentligt. Hjernen er jo ikke udviklet til at tænke, men til at kontollere vores 5 sanser og reagere hensigtsmæssigt på dem - intet andet! Når vi skal forstå hjernen, er det populært at dele den op i 'komponenter', da det er den måde vi bedst kan overskue tingene på, og som også er metoden vi designer og løser tekniske problemer på. Men biologiske systemer er ikke opbygget efter den metode! Hjernen er et system der i sin natur ikke kan opstilles et blokdiagram for; derfor er det bedst at opnå viden og evner gennem sanserne.

Så 1.84 hyldemeter bøger på en reol, med velkendte rygge, farver og størrelser, kan nogle meget vigtige ting, som en IPad ikke kan. Viden i 3D er bedre end viden i 2D. Alene den fysiske opfattelse af de 1.84 meter giver på én gang en følelse af hvor meget litteratur man har under hjernebarken. Den største udfordting for en talentfuld akademiker, er måske i virkeligheden ikke så meget at kunne læse og forstå, men at gøre den opnåede indsigt tilgængelig, også på længere sigt. Har du studeret emnet for 20 år siden, er det i dit hovede, også selvom du mener du har glemt det, for oplevelser i dit hovede forsvinder ikke, da der ingen slet-funktion er, men de kan blive utilgængelige, og derfor har du brug for dine hyldemeter. Det er ikke så tydeligt efter 3 eller 5 års studier hvor alt fortsat står friskt i erindringen, men som tiden går bliver det en udfordring at holde styr på tingene.

Det er sjovt at besøge en ældre professor's kontor og erfare hans 'udviklingshistorie' ved at kaste et blik på hans reol.

God weekend til alle.

... et rodet skrivebord er et bevis for en rodet hjerne, hvad er et tomt skrivebord så bevis for?

(Sorry! Kunne ikke lade være. Det er vist snart weekend ;-))

Citat: ------"Et overbelatstet bord og tykke monokler, kan måske også være en (u)bevidst måde at signalere intellektuel kapacitet på. Jeg ved det ikke :-)"-----

Gulvet ved siden af skrivebordet kan jo også inddrages.

Det er da et pænt skrivebord, Søren. På institut for matematik har jeg set skriveborde jeg burde have taget et billede af og vist her, men det er jo ikke pænt at gøre. Og lad mig bare sige, at kontorets ejer bestemt ikke er gået over til elektronisk blæk ;-)

Et overbelatstet bord og tykke monokler, kan måske også være en (u)bevidst måde at signalere intellektuel kapacitet på. Jeg ved det ikke :-)

Jeg har tidligere arbejdet med to skærme, men har aldrig rigtig kunne vende mig til det. Nok hovedsageligt fordi Jeg synes jeg brugte alt for meget tid til at placere vinduer på de forskellige skærme. Styringen af vinduer på flere skærme synes jeg ikke virker særlig overbevisende i de styresystemer (windows og linux), jeg benytter. Så jeg er gået over en én stor skærm, og det virker for mig meget bedre.

Mail-programmer skal ikke stå åbne hele tiden, så der er ingen grund til at reservere en hel skærm til dem. Jeg læser af princip kun mail 3 gange om dagen - og det er ekstremt befriende ikke helt tiden at blive afbrudt i sit arbejde, af mails som pludselig popper op. Kan kun anbefale at prøve det!

Du får lige et blik på hvordan sådan et DTU-bord også kan se ud. Jeg er PhD-studerende, og lige i øjeblikket i gang med at færdiggøre en artikel (og som i kan se er jeg ikke gået hen til det papirløse kontor :))

http://peecee.dk/upload/view/400107

http://www.janbanning.com/gallery/bureaucratics/

En fantastisk serie om hvordan kontorer ser ud rundt om i verden. I bund og grund ligner de alle hinanden :)

Burde computeren uden skærm ikke stå i en maskinstue et sted? - eller evt. at du havde adgang til noget delt jern?
Hvorfor have ekstra varme og støj, der hvor du sidder?

Jeg har indtil videre ikke anvendt ekstracomputeren på mit kontor til beregninger, og den er sjældent tændt. Men fremadrettet forestiller jeg mig, at jeg vil sætte beregninger, som er så små, at clusteren er overkill, men som ikke er færdig inden for nogle få minutter, derpå.

Det kan dog være, at det viser sig, at jeg aldrig får brugt den, og så kan det være, at jeg flytter rundt igen; Vi får se:-) (ekstracomputeren er en geninstalleret computer fra en tidligere ph.d.-studerende, så det er virkelig en ekstracomputer).

Den ene er dog til at sætte til div. andre enheder som f.eks. raspberry pi eller en ekstra PC i ny og næ.

Hovedstationen består af en bærbar med 15.4" full HD i midten, og så 2x24" skærme ved siden. Den venstre af skærmene har jeg sat på højkant og bruger til at læse mails og dokumenter som fungerer bedst i højden. Det er enormt rart at kunne læse uden at skulle scrolle hele tiden. Den ekstra skærm er sat til via et USB skærmkort, og det fungerer ganske glimrende.

Da jeg bl.a. arbejder på over 100 forskellige windows servere, bruger jeg med stor fornøjelse MS RDC manager, som er et lille hyggetool de har udviklet internt i MS, men som er super effektivt:http://www.microsoft.com/en-us/download/details.aspx?id=21101

Burde computeren uden skærm ikke stå i en maskinstue et sted? - eller evt. at du havde adgang til noget delt jern? Hvorfor have ekstra varme og støj, der hvor du sidder?