Vindkraftudbygningen fortsætter uden statstilskud i Kina
Forrige blogindlæg handlede om Kinas udbygning med a-kraft, denne gang er fokus på vindkraftudbygningen i Kina.
35 GW vindkraft i 2022
Efter et par rekordår i 2020 og 2021, hvor der blev idriftsat henholdsvis 71 GW og 46 GW vindkraft, er udbygningen i 2022 tilbage i det mere beskedne 37 GW, heraf 33 GW på land og 4 GW offshore vind. Den samlede vindkraftkapacitet i Kina er dermed på 335 GW landbaseret vind og 30 GW offshore vind.
Ifølge den officielle statistik producerede de kinesiske vindkraftanlæg 653 TWh i 2021, svarende til knap 8% af det samlede elforbrug.
Fra statslige udbud over tariftilskud til fuldt kommercielle anlæg
Udbygningen med vindkraft i Kina er vist i nedenstående figur og kan deles op i fire forskellige fase.
I den første fase fra 2005 til 2009 var fokus på udbygning af udpegede "vindbaser" primært i det nordlige og nordvestlige Kina. Udbygningen skete via statsstyrede udbud med forhandlede priser og med stor krav om lokal produktion af vindturbiner mv. Ud over disse store udbud havde provinserne mulighed for at fremme udbygningen af mindre anlæg op til en størrelse på 50 MW. Det var især her, de udenlandske fabrikanter havde mulighed for at opføre anlæg. I denne fase var kravene til kvaliteten af vindkraftanlæggene beskedne, og der blev ikke gjort nævneværdige anstrengelse for at integrere dem i det samlede system.
I næste fase fra 2010 til 2015 blev udbygningen fremmet via faste tariffer (de såkaldte feed-in tariffer, som vi også kender fra Europa). Revisionen af VE loven i 2009 gav mulighed for en sådan støtteordning, samtidig med at der kom en ekstraafgift på elprisen hos forbrugeren. Denne afgift blev hævet flere gange i perioden. Kravene til vindkraftanlæggene blev strammet, blandt andet som følge af en effektiv dansk indsats (læs om det her) og som følge af flere driftsforstyrrelser på grund af spændingsfald i nettet.
I de to første faser skete udbygningen primært på land. Målsætningen i den 13. femårsplan om at have 5GW havvind blev ikke nået. Til gengæld kom der mere fokus på havvind i tredje fase fra 2015. I denne fase fortsatte også udbygningen på land stimuleret af feed-in tariffer, men der opstod efterhånden store problemer med financieringen af tarifferne, da ekstraafgiften ikke blev forhøjet fra 2016. Det medførte også store forsinkelser i udbetalingen af støtten til vindkraftanlæggene. Fokus blev drejet over på mindre vindkraftanlæg tættere på forbrugscenterne og dermed mindre fokus på de store vindkraftbaser i nord og nordvest.
Både i fase to og fase tre var der problemer med at afsætte den mulige elproduktion fra vindkraftanlæggene. Det skyldes i et vist omfang manglende transmissionsforbindelser, men især at det eksisterende elsystem blev drevet meget ufleksibelt med bunden minimumsproduktion for de kulfyrede værker, manglende mulighed for fleksibel drift, og aftaler om udveksling af elektricitet som ikke tog højde for vindkraftproduktionen. Resultatet var, at op mod 17% af den samlede mulige vindkraftproduktion ikke blev udnyttet i 2016. Situationen er nu væsentlig bedre, med 3-4% ikke udnyttet vindkraftenergi fra 2019. Der er sat fokus på smidig udveksling af elektricitet i de regionale kontrolcentre, kravet om bunden minimumsproduktion blev fjernet for nye kulkraftværker i 2016, og der er gennemført tiltag for at gøre kraftværkerne meget mere fleksible, efter dansk og tysk forbillede.
Fjerde fase i vindkraftudbygningen er fra 2021. Tilskuddene via feed-in tariffer er fjernet, der er indført kvoter for andelen af vind og solkraft for de forskellige provinser, og strategien er nu at fremme både de store vindbaser i nord og de mindre vindkraftanlæg i de øvrige provinser. Det sker blandt andet via lokale udbud i provinserne.
Vindkraft i fremtidens Kina
På kort sigt forventes udbygningen med vind i Kina at fortsætte på samme niveau som de senere år. China Electricity Council forventer at der etableres 40 GW vindkraft i 2023, mens IEA i sin Renewables 2022 rapport forventer en årlig tilvækst på omkring 50 GW landvind og 15 - 38 GW havvind i årene 2023-2027, således at der ialt er installeret 1400 - 1500 GW landvind og 190 - 215 GW havvind i 2027.
På længere sigt regner IEA i sin World Energy Outlook 2022 rapport med at Kina har op til 1700 GW vindkraft installeret i 2050 i scenariet "Announced Pledges", hvilket med de seneste tal fra IEAs Renewables 2022 må siges at være et yderst konservativt skøn. Energy Research Institute (ERI) anslår i sin China Energy Transformation Outlook 2022, at der er 2800 - 3000 GW vindkraft opført i 2050 og op mod 3800 GW i 2060.
Relevante kilder
