Verdens mest berømte ligning

Ting der er masseløse er derimod tvunget til altid at bevæge sig med den hastighed. Vi kender fotoner som lyspartikler, og ved de er masseløse. Derfor giver det mening simpelthen at associere denne universelle hastighed med lyshastigheden, som vi kan måle.

Hej Christian,

Tak for denne forklaring. Jeg var ikke klar over, at masseløse ting er tvunget til at bevæge sig med maksimalt mulige hastighed. Hvordan er man i øvrigt kommet frem til det?

Undskyld jeg først svarer nu, debatten her var gledet ned ad listen, så den ikke sprang i øjnene.

Venligst Henrik E.

Det her går jo langt over min forstand, men er der noget som tilsiger, at Higgs feltet, som, jeg har forstået, er tilstede overalt i det tomme rum IKKE kan være identisk med det bølgemedie (æter), som Carsten K. snakker om? Man skulle jo synes, at der burde være et eller andet medie, som lys udbredte sig i. Ellers kunne lys vel færdes med alle mulige forskellige hastigheder i tomt rum (, hvis der ikke var en fælles styrende reference). Men jeg forstår godt, at man bliver provokeret af ordet "æter", som jo er meget strengt forbudt. Steen

"Sammenligningen mellem en spiralgalaxer og en tornado - der måtte jeg alligevel grine "

Vent lige. Hvis man tænker sig æteren som en slags undermættet gas og alm. stof som kondenseret æter som dannes hvor æteren er mættet / overmættet, så giver det jo rigtig god mening. Den kondenserede æter gnider mod den alm æter og gnidningsvarmen skaber masse der får den kondenserede æter til at trække sig sammen i en roterende galakse med stjerner og hele pivetøjet.

Hvis den intelligente designer ikke bruger al sin tid på at lave biologiske eksperimenter kan det også være han giver en hånd med at få galakserne til at rotere. Det ville jeg da gøre hvis jeg var ham. Jeg mener bare at hvis man har en naturforståelse der inkluderer den intelligente designer, hvorfor skulle man ikke bruge ham i forklaringen på universet og alting?

Det er svært at argumentere mod metafysik/filosofisk fysik. Det er tanke-eksperimenter uden anvendelse af matematik.

Det har dog en vis underholdningsværdi. Sammenligningen mellem en spiralgalaxer og en tornado - der måtte jeg alligevel grine ^^

Og jeg har endnu ikke set ét eneste eksempel på, at fotonmodellen kan forklare noget fysisk fænomen, der har med lys, radiobølger eller anden elektromagnetisk udbredelse og/eller kraftpåvirkning at gøre!

Heller ikke den foto elektriske effekt?????

Du ved, den som Einstein fif nobelprisen for at forklare vha. foton modellen. Den som ikke kan forklares vha. bølge modellen.

"Slut herfra. Jeg har ikke tid til mere ævl. "

Hvor længe holdt det? 2 timer?

Ud over det har du med din rablende adfærd ødelagt endnu en debattråd.

Er det nu rablende adfærd at svare på et fornuftigt spørgsmål, når hverken Christian eller nogen andre så ud til at ville gøre det (Christian gjorde det først med 2 dages forsinkelse)?

Det er som regel sådan, at når folk fortæller dig at de har fundet ud af, at relativitetsteorien er forkert, så fortæller de dig i virkeligheden at de ikke har forstået den. Jeg har endnu ikke set eksempler på andet.

Og jeg har endnu ikke set ét eneste eksempel på, at fotonmodellen kan forklare noget fysisk fænomen, der har med lys, radiobølger eller anden elektromagnetisk udbredelse og/eller kraftpåvirkning at gøre!

Bravo Carsten Kanstrup,

Du har på ganske brilliant bevist Christian Bierlichs påstand:

Det er som regel sådan, at når folk fortæller dig at de har fundet ud af, at relativitetsteorien er forkert, så fortæller de dig i virkeligheden at de ikke har forstået den. Jeg har endnu ikke set eksempler på andet.

Ud over det har du med din rablende adfærd ødelagt endnu en debattråd.

"Slut herfra. Jeg har ikke tid til mere ævl. Tro på, hvad I vil."

Hurra!

PS Jens - hold nu op. Carsten har stemplet ud.

Så vidt jeg er orienteret så har ingen fysikere foretaget en sådan beregning.</p>
<p>Så kik dog for pokker på den link, jeg viste. Den viser jo konkret hvilken massefordeling, der skal til, for at forklare galaksearmenes bevægelse.

Det jeg efterlyser er en udledning af en sådan massefordeling ud fra din model for æteren?

Hvordan ses æterens rotation i det lys man observere fra en galakse?</p>
<p>Som et dopplerskift af lyset fra et objekt plus en gravitionel rødforskydning afhængig af objektets masse. Der er jo ingen relativ forskel på æterhastighed og objekthastighed.

Tænkte mere på, at når nu æteren hvirvler tornadoagtigt rundt om galaksens centrum, vil lyset så ikke hvirvles med?

Og så var der også lige. Der må jo også være æterhvirvler mellem jorden og månen, da æteren nær jorden følger jordens rotation , mens æteren når månen følger månens rotation. Hvilke observerbar følger har disse hvirvler? Hvorledes observeres hvirvlerne i det laserlys der i forsøg reflekteres fra de reflektorer, der er placeret på månens overflade?

Æteren følger åbenbart jordens rotation. Hvor lille skal et legeme være, for at æteren følger legemets bevægelse? Hvad kan du ud fra din matematiske model af æteren udlede om dette? Er det sådan at æteren enten 100% følger et legemes rotation eller slet ikke følger rotationen. Eller er det sådan, at der er en overgang for mindre legemer, hvor æteren kun delvis følger rotation?

Og endelig. Hvad det er for konkret forsøg, hvor man ud fra resultatet kan afgøre, om din æterteori er korrekt eller ej?

Så vidt jeg er orienteret så har ingen fysikere foretaget en sådan beregning.

Så kik dog for pokker på den link, jeg viste. Den viser jo konkret hvilken massefordeling, der skal til, for at forklare galaksearmenes bevægelse.

Hvordan ses æterens rotation i det lys man observere fra en galakse?

Som et dopplerskift af lyset fra et objekt plus en gravitionel rødforskydning afhængig af objektets masse. Der er jo ingen relativ forskel på æterhastighed og objekthastighed.

Kan du ikke bare kort angive formlerne der beskriver æteren?

Med hensyn til elektromagnetisk udbredelse er det Maxwells ligninger. Med hensyn til den "relativistiske" masseforøgelse er det Lorentz faktoren.

Iøvrigt er jeg revnende ligeglad med, om du og andre tror på æter, fotoner eller nisser. Jeg svarede Henrik Eriksen på hans spørgsmål, og som det fremgår af Christians svar, kan han ikke gøre det bedre; men henviser bare til nøjagtig den samme formel for lysets hastighed, som jeg har angivet. Så kan Henrik jo tro, hvad han vil og måske undre sig over, at Christian "glemmer" at gøre rede for den masse, der er nødvendig for at de to parametre e0 og u0, som han selv nævner, kan eksistere.

Slut herfra. Jeg har ikke tid til mere ævl. Tro på, hvad I vil.

Carsten tror ikke på felter i et tomt rum, der må være en æter.
Det løser jo intet som helst, det flytter blot uvidenheden en lille smule, for hvad er æteren så.

Jo, det løser en hel masse, for hvis man skal arbejde sig frem mod et mål, er det alt afgørende, at man går den rigtige vej.

Jeg spurgte til hvor godt de beregninger DU har gjort for DIN ætermodel, passer på de oberserverede massefordelinger og massebevægelser i galakser.</p>
<p>Og jeg svarede dig, at jeg ikke selv har lavet disse beregninger. Hvorfor skulle jeg det, når andre har gjort det meget bedre, end jeg har mulighed for?

Så vidt jeg er orienteret så har ingen fysikere foretaget en sådan beregning. Hvilke fysikere er det du har givet den matematiske beskrivelse af din æter og fået til at lave sådanne beregninger?

Ja, hvis æteren, som jeg tror, giver alt andet en tilsyneladende masse, er det vist ret naturligt, at masse og æter må følges ad.

Kan vi ikke få præsenteret den udledning, der ud fra din teori giver denne sammenhæng?

Så mangler vi også svar på følgende spørgsmål Jeg troede at æterens opgave var at være medie for lysudbredelsen. Hvordan ses æterens rotation i det lys man observere fra en galakse?

Der må jo også være æterhvirvler mellem jorden og månen, da æteren nær jorden følger jordens rotation , mens æteren når månen følger månens rotation. Hvilke observerbar følger har disse hvirvler? Hvorledes observeres hvirvlerne i det laserlys der i forsøg reflekteres fra de reflektorer, der er placeret på månens overflade?

Æteren følger åbenbart jordens rotation. Hvor lille skal et legeme være, for at æteren følger legemets bevægelse? Hvad kan du ud fra din matematiske model af æteren udlede om dette? Er det sådan at æteren enten 100% følger et legemes rotation eller slet ikke følger rotationen. Eller er det sådan, at der er en overgang for mindre legemer, hvor æteren kun delvis følger rotation?

[quoteHvilke forsøg vil kunne falsificere din nyskabende teori?

Alle forsøg, der viser noget andet, end teorien foreskriver [/quote]

Ja det er jo det der ligger i definitionen af at falsificere. Spørgsmålet var, hvad det er for konkret forsøg, hvor man ud fra resultatet kan afgøre, om din æterteori er korrekt eller ej?

Jo mere du skriver, jo mere forvirret bliver jeg iøvrigt omkring din æter. Æteren er mediet for lysudbredelse? Æteren er også det der giver alting masse og er derfor også Higgsfeltet? (betyder det så at Higgspartiklen faktisk ikke eksisterer?) Men æteren har også selv masse og er faktisk det mørke stof`? Jeg glæder mig til at se den model fremlagt, der forklarer og rummer så meget på en gang. Kan du ikke bare kort angive formlerne der beskriver æteren? Så kan alle jo regne efter om der overensstemmelse med observationer.

Carsten tror ikke på felter i et tomt rum, der må være en æter. Det løser jo intet som helst, det flytter blot uvidenheden en lille smule, for hvad er æteren så. Det er som med partikelfysikerne der finder nye partikler jævnligt til at forklare de forrige, men det forklarer stadig ikke de sidste partikler. Kunne vi ikke blot kalde det tomme rum for æter.

Jeg spurgte til hvor godt de beregninger DU har gjort for DIN ætermodel, passer på de oberserverede massefordelinger og massebevægelser i galakser.

Og jeg svarede dig, at jeg ikke selv har lavet disse beregninger. Hvorfor skulle jeg det, når andre har gjort det meget bedre, end jeg har mulighed for?

Kan du f.eks. forklare alle detaljer i den generelle relativitetsteori, eller stoler du bare på Einstein?

Hvad er det der får æteren til at rotere i en galakse?

Ja, hvis æteren, som jeg tror, giver alt andet en tilsyneladende masse, er det vist ret naturligt, at objekter og æter må følges ad. Mængden af æter, der følger et objekt, afhænger sandsynligvis af hastigheden. Når man nærmer sig kræfternes maksimale udbredelseshastighed i æteren (c), stiger mængden og dermed den tilsyneladende masse af objektet. Det er det, der skaber den "relativistiske" masseforøgelse. I min verden er tiden absolut og ændres ikke.

Hvilke forsøg vil kunne falsificere din nyskabende teori?

Alle forsøg, der viser noget andet, end teorien foreskriver.

Sådan burde det også være med traditionel fysik; men hvis det var tilfældet, var fotonmodellen jo aflivet for længst, så man fejer behændigt det ene modstridende resultat efter det andet ind under gulvtæppet og undlader at tage stilling til mine mange dilemmaer.

Iøvrigt er min teori ikke nyskabende. Ætermodellen var kendt længe før Einstein og blev bl.a. benytter af Maxwell, hvis ligninger altid har passet. Den eneste tilføjelse, jeg har gjort, er som beskrevet at antage, at alle partikler er masseløse bortset fra bindingsenergien, men opnår en tilsyneladende masse ved at interagere med æteren. Det kan traditionel fysik imidlertid ikke være grundlæggende uenig med mig i, da det også er sådan, man formoder higgsfeltet virker.

Jeg troede æteren er en slags fluidum - et fysisk medie af en eller anden art. Nu er den pludselig et felt.

Og hvad tror du et felt egentlig består af?

Med mindre man er villig til at tro på kraftoverførsel ved hjælp af ikke-eksisterende partikler, kan kræfter kun overføres ved direkte kontakt mellem partikler. Også her giver æterteorien mening, fordi der er æterpartikler til at overføre både de elektromagnetiske kræfter og tyngdekraften, som nok i sidste ende er to sider af samme sag.

Hvis du vil have to partikler til at påvirke hinanden uden fysisk kontakt, bliver du nødt til at kunne gøre rede for den mekanisme og vel at mærke under opfyldelse af både energibevarelse og impulsbevarelse. Det er i mine øjne rablende vanvittigt at prøve at omgås de to regler ved at hævde, at en kraftoverførende partikel er virtuel dvs. ikke-eksisterende og dermed uden masse lige indtil den rammer det, den skal udveksle kræfter med, hvorefter den uendelig hurtigt bliver reel og stjæler masse og impuls fra moderpartiklen, hvilket så har den konsekvens, at moderpartiklen enten skal flytte sig uendelig hurtigt eller flytte sig med tilbagevirkende kraft.

Hvor hyppigt sender en partikel iøvrigt sådan en virtuel fætter af sted, i hvilken retning og hvad sker der, hvis to partikler, der f.eks. tiltrækker eller frastøder hinanden, gør det nøjagtig samtidig? Bliver kraften så dobbelt så stor, og bliver den 0, hvis de to virtuelle partikler støder sammen? Vor herre bevar os hvor kan traditionel fysik dog vrøvle, og det er endnu mere fantastisk, at der er så mange, der tror på sådan en gang sludder.

Jeg synes ikke rigtigt jeg får nogle svar på mine spørgsmål. Så jeg må jeg prøve igen.

Så du har simplethen beregnet hvordan din model for æteren passer på de oberserverede massefordelinger og massebevægelser i galakser.</p>
<p>Næ, det er ikke mig, der har gjort det. Det er fysikerne selv, og konklusionen er helt klar. Hvis man ikke indfører noget masse, kan man ganske simpelt ikke forklare galaksearmenes bevægelser. Der er talrige beskrivelser på nettet af dette problem. Her er blot én af dem: <a href="http://ungeforskere.danishsciencefactory.d">http://ungeforskere.danishs…;...

Jeg spurgte til hvor godt de beregninger DU har gjort for DIN ætermodel, passer på de oberserverede massefordelinger og massebevægelser i galakser. Hvad er det for galakser du har foretaget dine beregninger for? Kan du kvantificere for hvor godt dine beregner passer med kendte observationer? Hvordan passer dine beregninger med den almindelige antagelse om at sammensmeltning af to spiralgalakser resulterer i en elliptisk galakse?

Hvad er det der får æteren til at rotere i en galakse? Hvordan udledes rotationen af den matematisk model du har opstillet for æteren? Hvordan udledes æterlavtrykket i galaksemidten? Jeg troede at æterens opgave var at være medie for lysudbredelsen. Hvordan ses æterens rotation i det lys man observere fra en galakse?

Der må jo også være æterhvirvler mellem jorden og månen, da æteren nær jorden følger jordens rotation , mens æteren når månen følger månens rotation. Hvilke observerbar følger har disse hvirvler? Hvorledes observeres hvirvlerne i det laserlys der i forsøg reflekteres fra de reflektorer, der er placeret på månens overflade?

Det kommer an på, hvad du mener med at følge bevægelsen. Er det en absolut bevægelse, hvor en hel ætermasse flytter sig,

Som det fremgår af spørgsmålet så var det om en absolut bevægelse, hvor en hel ætermasse flytter sig. Jeg gentager spørgsmålet.

Æteren følger åbenbart jordens rotation. Hvor lille skal et legeme være, for at æteren følger legemets bevægelse? Hvad kan du ud fra din matematiske model af æteren udlede om dette? Er det sådan at æteren enten 100% følger et legemes rotation eller slet ikke følger rotationen. Eller er det sådan, at der er en overgang for mindre legemer, hvor æteren kun delvis følger rotation?

Endelig gentager jeg et meget væsentligt spørgsmål, som jeg heller ikke fik svar på. En teori er kun naturvidenskab, hvis den er falsificerbar. Det man normalt gør i naturvidenskaben som det første, når man kommer op med en ny teori er, at overveje hvilke forsøg der kunne falsificere teorien, og så foranstalte disse forsøg, for at se om teorien holder. Disse overvejelser har du naturligvis gjort dig. Hvilke forsøg vil kunne falsificere din nyskabende teori?

"Iøvrigt tror jeg også, at æteren og higgsfeltet er det samme, da Higgsfeltet - på samme måde som min opfattelse af æteren - antages at give al andet en tilsyneladende masse."

Jeg troede æteren er en slags fluidum - et fysisk medie af en eller anden art. Nu er den pludselig et felt. Og før det stjernehvivler/rumtornadoer. Nu forstår jeg du er kreationist. Mon ikke æteren i virkeligheden er Gud som gennemtrænger alt? Det forklarer jo det hele. Sæt naturlovene ud af kraft og lad det hele styre af mirakler.

Du glemmer den oplagte mulighed at DU ikke VIL acceptere én eneste af de mange forklaringer du har fået på mange af dine spørgsmål som værende fornuftig.

Som f.eks. at problemet med at energien i en foton afhænger af frekvensen i 1. potens og ikke i 2. potens "må skyldes hidtil ukendte mekanismer", og at problemet med at få en foton til at følge en ledning "ikke er så velforstået". Kalder du den slags for fornuftige forklaringer?

Selv Christian kan jo heller ikke i denne tråd gøre rede for, hvor lysets hastighed på netop 2,998 x 10^8 m/s stammer fra. Det eneste, han kan, er at henvise til en løsning af Maxwells ligninger, hvilket er lidt af en griner, for de ligninger er nemlig udviklet med baggrund i æterteorien og matematik fra væskeflow - ikke ud fra fotonmodellen! Christian benytter altså ætermodellen til at gøre rede for fotonens hastighed, men afviser samtidig, at æteren eksisterer!

og det faktum, at ingen af jer hidtil har kunnet give en fornuftig forklaring på bare ét eneste af mine mange fotondilemmaer, burde også indikere, at fotonmodellen måske ikke holder vand - hvis man altså ikke er så hjernevasket, at man ganske simpelt ikke vil erkende det.

Du glemmer den oplagte mulighed at DU ikke VIL acceptere én eneste af de mange forklaringer du har fået på mange af dine spørgsmål som værende fornuftig.

Så dit lighedstegn kræver vel en kraftig revision af egenskaberne ved det sorte stof.

Formodentlig; men det er vel heller ikke usandsynligt, når fysikerne rent faktisk ikke aner, hvad mørkt stof består af, og samtlige forsøg på et detektere det hidtil har slået fejl - måske netop fordi, man ikke vil erkende, at det er overalt lige foran næsen på en. Man kan ganske simpelt ikke se skoven for bare træer.

Iøvrigt tror jeg også, at æteren og higgsfeltet er det samme, da Higgsfeltet - på samme måde som min opfattelse af æteren - antages at give al andet en tilsyneladende masse. Med disse lighedstegn (æter = mørk masse = higgsfeltet) kan man helt nøgternt konstatere, at moderne fysik bevæger sig i retning af en æter, uanset om man vil det eller ej, for hvad skaber Higgsfeltet i et vakuum uden partikler af nogen art? I kæmper for Einstein til sidste blodsdråbe, men selv om I ikke vil indrømme det, må I alligevel konstatere, at samtlige eksperimenter peger i retning af et masseholdigt univers, og det faktum, at ingen af jer hidtil har kunnet give en fornuftig forklaring på bare ét eneste af mine mange fotondilemmaer, burde også indikere, at fotonmodellen måske ikke holder vand - hvis man altså ikke er så hjernevasket, at man ganske simpelt ikke vil erkende det. Hvordan får man f.eks. en foton til at følge en krum ledning? Hvis 1000 mands arbejde i 100 år med den model, som Christian Vorm nævner, ikke engang kan besvare et så elementært spørgsmål, er det nok på tide at skrotte den model.

Al fysik starter med tankespind, som man så prøver at få verificeret gennem observationer og praktiske eksperimenter, og her må du jo indrømme, at idéen om, at verdensrummet er fyldt med et masseholdigt "et eller andet", passer langt bedre med galaksearmenes bevægelser end teorien om vakuum og et sort hul i midten af galaksen.

Jeg har aldrig udtalt mig om, hvad æteren består af. Jeg kan bare konstatere, at hvis man skal have en model af den verden, vi lever i, til at passe med virkeligheden, må universet indeholde masse og ét eller andet, der kan gøre rede for de to parametre e0 og u0. Så kan vi kalde det æter, mørkt stof eller higgsfelt. Jeg er ligeglad med betegnelser. Det er fysikken, der interesserer mig, og jeg er altså ikke så naiv at tro på nonsense som skizofrene fotoner og kraftudveksling med ikke-eksisterende (virtuelle) partikler.

"Jeg sætter lighedstegn mellem æter og mørkt stof, så hvis du vil afvise min æter, må du også afvise eksistensen af mørkt stof!"

Smart træk. Naturvidenskabeligt arbejde i topklasse ;-)

Men såvidt jeg har forstået, så vekselvirker mørkt stof ikke med alm. stof undtagen gennem tyngdekraften mens din æter vekselvirker på alle mulige og umulige måder bl.a. ved aldrig at bevæge sig relativt ift til alm. masse ligesom.vandet i en flod helt inde ved bredden ikke bevæge sig i forhold til bredden.

Så dit lighedstegn kræver vel en kraftig revision af egenskaberne ved det sorte stof.

Situationen er meget enkel - enten er verdensrummet mellem himmellegemerne helt tomt uden partikler af nogen art og dermed uden masse, eller også har man indført æteren, selv om man nægter at benytte den betegnelse og kalder den "mørkt stof" i stedet. Jeg sætter lighedstegn mellem æter og mørkt stof, så hvis du vil afvise min æter, må du også afvise eksistensen af mørkt stof!

Og når vi så er igang med at finde fejlslutninger; Ved at sætte det lighedstegn imellem æter og mørkt stof, så fjerne du ganske belejligt en hel række andre muligheder. Så at påstå at afvise æter også kræver at man afviser mørkt stof er en såkaldt sort/hvid fejlslutning, da der også er andre muligheder.

Så du har simplethen beregnet hvordan din model for æteren passer på de oberserverede massefordelinger og massebevægelser i galakser.

Næ, det er ikke mig, der har gjort det. Det er fysikerne selv, og konklusionen er helt klar. Hvis man ikke indfører noget masse, kan man ganske simpelt ikke forklare galaksearmenes bevægelser. Der er talrige beskrivelser på nettet af dette problem. Her er blot én af dem: http://ungeforskere.danishsciencefactory.dk/sites/default/files/files/galakser_og_moerkt_stof.pdf

Situationen er meget enkel - enten er verdensrummet mellem himmellegemerne helt tomt uden partikler af nogen art og dermed uden masse, eller også har man indført æteren, selv om man nægter at benytte den betegnelse og kalder den "mørkt stof" i stedet. Jeg sætter lighedstegn mellem æter og mørkt stof, så hvis du vil afvise min æter, må du også afvise eksistensen af mørkt stof!

Hvor lille skal et legeme være, for at æteren følger legemets bevægelse?

Det kommer an på, hvad du mener med at følge bevægelsen. Er det en absolut bevægelse, hvor en hel ætermasse flytter sig, eller er det en bølge, som fremkommer ved at de enkelte æterpartikler udveksler impuls med hinanden, men ikke selv bevæger sig så meget (som Newtons vugge)? I sidstnævnte tilfælde kan én elektron ialtfald gøre det, for ellers kan man ikke forklare dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner. Det eksperiment kan iøvrigt - som alle andre eksperimenter, der vedrører enhver form for elektromagnetisk udbredelse - ikke forklares ud fra fotonmodellen; men det glemmer vi lige, ikke ;-) Ellers vil jeg meget gerne se forklaringen!!!

Er er sort hul iøvrigt bevist? Nej, vel er det ej. Det er udelukkende tankespind. Hvad er der så galt med tankespind, som rent faktisk passer med de observationer, vi foretager, i modsætning til fysikernes tankespind om bl.a. sorte huller og fotoner, som ikke gør det?

Netop, og hvivlerne er faktisk rimelig lette at observere indirekte.</p>
<p>Æteren er godt nok usynlig ligesom luft; men på samme måde som bevægelser i luft bliver synlige med nogle få vægtprocent vanddamp i f.eks. tornadoer, gør himmellegemerne til dels også æterbevægelsen synlig, så du behøver bare at se på alle de flotte billeder, der findes af f.eks. galakser og shockfromte fra kosmiske eksplosioner.</p>
<p>Prøv f.eks. at sammenligne en galakse set fra centerlinjen med en tornado set fra oven. Du vi se nøjagtig samme arme og armbevægelser, hvilket passer perfekt med æterens distribuerede masse; men derimod ikke kan forklares ud fra et sort hul i midten. Det er derfor, fysikerne leder efter mørkt stof i noget, de hævder er fuldstændig tomt, hvilket er en selvmodsigelse, der vil noget :-)</p>
<p>I midten af en roterende galakse forestiller jeg mig et "æterlavtryk", hvor trykket er meget lavt, og lyshastigheden derfor vil være høj som følge af den lave densitet (permeabiliteten). Da der ikke et nogen himmellegemer i centrum på samme måde, som der heller ikke er vanddamp i øjet af en tornado, er der ikke noget til at udsende lys i det "normale" frekvensspekter.

Det var meget information.

Så du har simplethen beregnet hvordan din model for æteren passer på de oberserverede massefordelinger og massebevægelser i galakser. Hvad er det for galakser du har foretaget dine beregninger for? Kan du kvantificere for hvor godt dine beregner passer med kendte observationer? Hvordan passer dine beregninger med den almindelige antagelse om at sammensmeltning af to spiralgalakser resulterer i en elliptisk galakse?

Hvad er det der får æteren til at rotere i en galakse? Hvordan udledes rotationen af den matematisk model du har opstillet for æteren? Hvordan udledes æterlavtrykket i galaksemidten? Jeg troede at æterens opgave var at være medie for lysudbredelsen. Hvordan ses æterens rotation i det lys man observere fra en galakse?

Der må jo også være æterhvirvler mellem jorden og månen, da æteren nær jorden følger jordens rotation , mens æteren når månen følger månens rotation. Hvilke observerbar følger har disse hvirvler? Hvorledes observeres hvirvlerne i det laserlys der i forsøg reflekteres fra de reflektorer, der er placeret på månens overflade?

Æteren følger åbenbart jordens rotation. Hvor lille skal et legeme være, for at æteren følger legemets bevægelse? Hvad kan du ud fra din matematiske model af æteren udlede om dette? Er det sådan at æteren enten 100% følger et legemes rotation eller slet ikke følger rotationen. Eller er det sådan, at der er en overgang for mindre legemer, hvor æteren kun delvis følger rotation?

"Æteren er godt nok usynlig ligesom luft; men på samme måde som bevægelser i luft bliver synlige med nogle få vægtprocent vanddamp i f.eks. tornadoer, gør himmellegemerne til dels også æterbevægelsen synlig..."

Så det er måske æteren der slæber stjerner og gas skyer med sig rundt i galaksen. Så er det vel også æteren der slæber planeterne rundt om stjernerne og månerne rundt om planeterne.

Utroligt hvad den æter kan og alligevel kan den ikke observeres.

Trænger du ikke til ferie Carsten?

Citat:

Vi kan vel godt blive enige om, at teorien om et sort hul i midten af galaksen ikke kan forklare galaksearmenes bevægelse, så hvad skal man sætte i stedet? Det eneste, der kan forklare bevægelsen, er en distribueret masse; men accepterer man en sådan, er det det samme som at acceptere en æter, så hvordan du vil forklare galaksearmenes bevægelser og samtidig hævde, at der er ren vakuum (ingen partikler) mellem himmellegemerne?

Citat slut:

Nej - det er vi ikke enige om! Dine konklusioner er for lette og har intet med videnskab at gøre.

Du har et helt andet syn på hvordan verden/universet er skruet sammen - det er som sådan ok at du ikke forstår konventionel og elementær fysik, men hvorfor det gentagende gange (altid!) skal ødelægge Christians meget gode blog er mig uforståeligt!

Indirekte observation som bevis for ens egen nye forståelse for fysik! - hvor dybt kan man synke?

Hvornår har jeg påstået, at de indirekte observationer er et bevis?

Selvfølgelig er det ikke det, men det er et indicium, og vi kan vel godt blive enige om, at teorien om et sort hul i midten af galaksen ikke kan forklare galaksearmenes bevægelse, så hvad skal man sætte i stedet? Det eneste, der kan forklare bevægelsen, er en distribueret masse; men accepterer man en sådan, er det det samme som at acceptere en æter, så hvordan du vil forklare galaksearmenes bevægelser og samtidig hævde, at der er ren vakuum (ingen partikler) mellem himmellegemerne?

Indirekte observation som bevis for ens egen nye forståelse for fysik! - hvor dybt kan man synke?

Forskellige meninger har man ret til, men når man skal udfordre den grundlæggende fysiske forståelse må man i det mindste kunne stille mere op end ens egen filosofi.

Disse alternative (spam) indlæg kun indeholder argumenter der kan koges ned til "det er sådan her fordi jeg tror på det".

Det er et nyt lavpunkt for debatten. Hvornår gør ing.dk noget for at hæve debatniveauet? - elementære fysiske love er vel ikke noget vi skal til at afgøre på demokratisk vis?

Det må give anledning til nogle gevaldige hvirvler. Hvilken effekt har disse hvirvler og hvordan observeres de?

Netop, og hvivlerne er faktisk rimelig lette at observere indirekte.

Æteren er godt nok usynlig ligesom luft; men på samme måde som bevægelser i luft bliver synlige med nogle få vægtprocent vanddamp i f.eks. tornadoer, gør himmellegemerne til dels også æterbevægelsen synlig, så du behøver bare at se på alle de flotte billeder, der findes af f.eks. galakser og shockfromte fra kosmiske eksplosioner.

Prøv f.eks. at sammenligne en galakse set fra centerlinjen med en tornado set fra oven. Du vi se nøjagtig samme arme og armbevægelser, hvilket passer perfekt med æterens distribuerede masse; men derimod ikke kan forklares ud fra et sort hul i midten. Det er derfor, fysikerne leder efter mørkt stof i noget, de hævder er fuldstændig tomt, hvilket er en selvmodsigelse, der vil noget :-)

I midten af en roterende galakse forestiller jeg mig et "æterlavtryk", hvor trykket er meget lavt, og lyshastigheden derfor vil være høj som følge af den lave densitet (permeabiliteten). Da der ikke et nogen himmellegemer i centrum på samme måde, som der heller ikke er vanddamp i øjet af en tornado, er der ikke noget til at udsende lys i det "normale" frekvensspekter.

Hatten af for at så mange gider bruge tid på at prøve at belære Carsten.

https://xkcd.com/386/

Om jeg begriber hvordan én person i alvor kan mene at være intellektuelt hævet over flere 1000 menneskers samlede arbejde gennem 100 års forskning i fysik...

Jeg er færdig med hele æterdiskussionen. Jeg har sagt hvad jeg vil sige, og svaret mange gange. Mit liv er for kort til at blive ved. Hvis man er interesseret i at se hvad det handler om, kan man scrolle gennem debatten i mine tidligere blogindlæg.

Jeg svarer dog meget gerne på spørgsmål til de ting jeg skriver, og diskuterer i øvrigt. Jeg beklager at jeg ikke altid får svaret inden dagen er omme ;-).

Hej Henrik,

Tak for spørgsmålet. Det simpleste svar er: Vi ved ikke "hvorfor" en naturkonstant som c har den værdi den har. I hvert fald ikke før nogen finder på en mere fundamental teori hvor den konstant forklares i termer af andre, mere fundamentale, konstanter. Som tingene ser ud lige nu, er vi ret sikre på at naturkonstanter ikke kan være mere fundamentale end c.

Det svar ville ikke være forkert, men det ville skjule at der også er en del der går lidt dybere. Lad mig prøve at at give lidt af den.

Grundlaget for relativitetsteorien er i virkeligheden ikke en universel max-hastighed, men bare en universel hastighed, forstået på den måde, at der skal eksistere en hastighed som alle observatører i alle inertialsystemer er enige om, hvis de måler den. Hvis man bruger dette til at konstruere teorien, dumper det ud, at man ikke kan accelerere noget med en masse op til den hastighed. Ting der er masseløse er derimod tvunget til altid at bevæge sig med den hastighed. Vi kender fotoner som lyspartikler, og ved de er masseløse. Derfor giver det mening simpelthen at associere denne universelle hastighed med lyshastigheden, som vi kan måle. (Eller rettere: Vi definerer lyshastigheden, vores måling bestemmer hvor lang en meter er, men det er to sider af samme sag).

Hvordan vidste Einstein så at han skulle bruge lyshastigheden da han konstruerede teorien? En stor del af Einsteins inspiration til relativitetsteorien kom fra Maxwells elektrodynamik. Det er teorien om hvordan elektriske strømme og magnetfelter påvirker hinanden, samlet i fire ligninger kaldet Maxwells ligninger. På Einsteins tid var man klar over at der var eksisterede et problem. Maxwells ligninger var kendt, og fungerede godt, klassisk mekanisk havde været kendt siden Newton, men de to teorier gav modstridende resultater. Flere eksempler (se her, her og her) pegede på at begge ikke kunne være sande på én gang.

Hvis man løser Maxwells ligninger i vakuum, får man en bølge ud med lyshastigheden, givet ved c = 1/sqrt(mu_0*epsilon_0). Det var kendt på Einsteins tid at denne hastighed var lyshastigheden. Hvis man skulle finde på en karakteristisk hastighed i konstruktionen af teorien, virker dette som et rigtig godt bud.

Jeg håber det svarede på dit spørgsmål, ellers må du endelig spørge igen.

Jo, selvfølgelig; men som jeg har skrevet tidligere, formoder jeg, at æteren følger både jordens rotation om sin egen akse og omkring solen, og at hele æteren drejer med rundt i galaksen.

En teori er kun naturvidenskab, hvis den er falsificerbar. Det man normalt gør i naturvidenskaben som det første, når man kommer op med en ny teori er, at overveje hvilke forsøg der kunne falsificere teorien, og så foranstalte disse forsøg, for at se om teorien holder. Disse overvejelser har du naturligvis gjort dig. Hvilke forsøg vil kunne falsificere din nyskabende teori?

Da æteren åbenbart drejer rundt med planeterne og også følger planeternes baner, så bevæger den sig jo meget forskelligt forskellige steder i rummet. Det må give anledning til nogle gevaldige hvirvler. Hvilken effekt har disse hvirvler og hvordan observeres de? Hvis ikke hvirvler er der så et abrupt grænselag? Hvilken effekt har det og hvordan observeres det?

Tilsammen giver de to en resonansfrekvens, der bestemmer hastigheden af impulsudbredelsen og dermed lysets hastighed. Derfor er det nonsense at definere e0 på baggrund af c, når det rent fysisk er c, der fremkommer som følge af e0 (og u0).

Nej, men det findes ikke ét eneste eksempel på, at formlen ikke gælder, så selv om jeg ikke kan bevise en sådan sammenhæng, er den der i praksis med vilkårligt mange betydende cifre, og det er ialtfald godt nok til mig.

Forstå det og bevis det - du augmenterer som en fanatisk kreationist, uden struktur, uden analytisk stringens, uden baggrunds viden...

Det jeg ser er det samme Karsten Riis forsøger at forklare dig (petitio principii), og jeg må indrømme det er ved at være en smule belastende at høre på den samme sang gang på gang - specielt uden du forholder dig til den kritik der bliver fremlagt. Begge dele demonstrer en mangel på situationsfornemmelse. Generelt burde du nok fremføre din teori på en mere struktureret og saglig metode end vilkårlige kommentarer, der spammer nogle ellers fremragende blogindlæg. På den måde kan du nok også få en en mere saglig kritik.

PS

"The value of ε0 is currently defined by the formula
ε0 = 1/(μ0 x c^2), where c is the defined value for the speed of light in classical vacuum in SI units, and μ0 is the parameter that international Standards Organizations call the "magnetic constant" (commonly called vacuum permeability). Since μ0 has the defined value 4π × 10−7 H⋅m−1, and c has the defined value 299792458 m⋅s−1, it follows that ε0 has a defined value given approximately by
ε0 ≈ 8.854187817620... × 10−12 F⋅m−1."

Det to parametre e0 og u0 skal ses i sammenhæng, idet de udgør parametrene i et svingende system svarende til et lod, der hænger i en fjeder. e0 er et udtryk for fjederstivheden (det reciprokke af elasticitetsmodulet) og dermed evnen til at opbevare potentiel energi, og u0 er et udtryk for massen og dermed evnen til at opbevare kinetisk energi i form af masse i bevægelse. Tilsammen giver de to en resonansfrekvens, der bestemmer hastigheden af impulsudbredelsen og dermed lysets hastighed. Derfor er det nonsense at definere e0 på baggrund af c, når det rent fysisk er c, der fremkommer som følge af e0 (og u0).

Since μ0 has the defined value 4π × 10−7 H⋅m−1, and c has the defined value 299792458 m⋅s−1, it follows that ε0 has a defined value given approximately by
ε0 ≈ 8.854187817620... × 10−12 F⋅m−1."

Ja, ét er definition, noget andet er virkelighed. Man kan godt definere, at lysets hastighed er 2,99792458 x 10^8 m/s; men lyshastigheden er netop ikke konstant i praksis; men afhænger af gravitationen, så at lyset har den hastighed er en sandhed med modifikationer, der svarer til at definere lydens hastighed til 343 m/s. Samme problem med u0, som jeg netop skriver, for 0-tilstanden er ikke defineret. Hvilken gravitation skal vi f.eks. regne med? Det er oplagt, at en fast værdi for lydens hastighed kun gælder under et bestemt tryk og temperatur; men noget tilsvarende gør sig også gældende for lysets hastighed. Det undlader man bare at tage i betragtning, hvilket er en fejl, som dog normalt fører til så små afvigelser, at man til det meste praktiske arbejde kan se bort fra det.

This is why the relevant Standards Organizations prefer the name "magnetic constant", rather than any name that carries the hidden and misleading implication that μ0 describes some physical property

u0 er godt nok et definitionsspørgsmål; men Amperes lov kommer jo ikke af ingenting, så at sige, at der ikke ligger noget fysisk bag u0, er nok at gå for vidt. Ikke nok med at lyshastigheden kan beregnes ud fra u og e; men det kan impedansen også som Z = sqrt(u/e). For specialtilfældet e0 og u0 kommer man frem til den såkaldte fritfeltsimpedans på Z0 = 377 ohm. Denne formel holder også for anden elektromagnetisk udbredelse som f.eks. på en ledning, og man kan simulere en ledning ved et lumped netværk, hvor parametrene X pF/m og Y uH/m skiftes ud med kondensatorer og spoler med samme kapacitet og selvinduktion pr. meter. Jeg har lavet hundredevis af den slags simuleringer og også nogle få fysiske opbygninger, og tager man skineffekten med i netværket (i form af ekstra spoler og modstande), kommer man frem til resultater, som svarer nøjagtig til virkeligheden. Man kan derfor konkludere, at selv om e0 og u0 har definerede standardværdier, opfører et medie for elektromagnetisk udbredelse sig nøjagtig som et netværk af tilsvarende kondensatorer og spoler, så der ligger i sandhed noget fysisk bag; men jeg er enig i, at det umuligt kan være vakuum ;-)

...ikke fysiske konstanter, som kan måles (i modsætning til c). En fin og udførlig redegørelse kan findes på følgende sites: https://en.wikipedia.org/wiki/Vacuum_permittivity og https://en.wikipedia.org/wiki/Vacuum_permeability.

Et par centrale citater herfra:

"The value of ε0 is currently defined by the formula ε0 = 1/(μ0 x c^2), where c is the defined value for the speed of light in classical vacuum in SI units, and μ0 is the parameter that international Standards Organizations call the "magnetic constant" (commonly called vacuum permeability). Since μ0 has the defined value 4π × 10−7 H⋅m−1, and c has the defined value 299792458 m⋅s−1, it follows that ε0 has a defined value given approximately by ε0 ≈ 8.854187817620... × 10−12 F⋅m−1."

"Ampère's force law describes the experimentally-derived fact that, for two thin, straight, stationary, parallel wires, a distance r apart, in each of which a current I flows, the force per unit length, Fm, that one wire exerts upon the other in the vacuum of free space would be given by:

Fm = km x I^2 / r

The form of km needs to be chosen in order to set up a system of equations, and a value then needs to be allocated in order to define the unit of current. In the old "electromagnetic (emu)" system of equations defined in the late 1800s, km was chosen to be a pure number, 2, distance was measured in centimetres, force was measured in the cgs unit dyne, and the currents defined by this equation were measured in the "electromagnetic unit (emu) of current" (also called the "abampere"). A practical unit to be used by electricians and engineers, the ampere, was then defined as equal to one tenth of the electromagnetic unit of current. In another system, the "rationalized-metre-kilogram-second (rmks) system" (or alternatively the "metre-kilogram-second-ampere (mksa) system"), km is written as μ0/2π, where μ0 is a measurement-system constant called the "magnetic constant". The value of μ0 was chosen such that the rmks unit of current is equal in size to the ampere in the emu system: μ0 is defined to be 4π × 10−7 N / A^2. ... Ampère's law as stated above describes a physical property of the world. However, the choices about the form of km and the value of μ0 are totally human decisions, taken by international bodies composed of representatives of the national standards organizations of all participating countries. The parameter μ0 is a measurement-system constant, not a physical constant that can be measured. It does not, in any meaningful sense, describe a physical property of the vacuum.[13] This is why the relevant Standards Organizations prefer the name "magnetic constant", rather than any name that carries the hidden and misleading implication that μ0 describes some physical property"

At du kan regne en konstant ud fra en række andre parametre betyder ikke at konstanten ikke kan være en naturkonstant.

Jo, hvis bare én af de parametre ikke er en konstant, for en konstant kan selvfølgelig ikke variere. Så er den jo netop ikke en konstant. Naturkonstanter kan ikke fremkomme på basis af variable parametre. Det har jeg også skrevet før; men du gider åbenbart stadig ikke læse min argumentation.

Om det er u0 og/eller e0, der påvirkes af gravitationen, kan jeg ikke sige med 100 % sikkerhed; men jeg hælder kraftigt til densiteten u0. Det er ret naturligt, at når materiale trykkes sammen, så der er mere materiale (flere partikler) pr. længdeenhed, og tidsforsinkelsen i hver partikel er konstant, må hastigheden over en vis længde også nedsættes. Derimod er elasticitetsmodulet nok nogenlunde uafhængig af gravitationen; men kunne f.eks. sagtens afhænge af temperaturen.

Fint nok. Nu hiver vi så ét hjul af bilen og måler lyshastigheden. Den har ikke ændret sig; men det burde den ifølge din formel, så formlen er forkert og kan derfor ikke bruges. Man kan derfor ikke benytte den til at postulere lyshastigheden ved f.eks. 6 hjul. Min formel for lyshastigheden gælder derimod for alle værdier af e og u. Derfor kan den benyttes begge veje.

Men når du hiver et hjul af, så ændre lysdensitent sig jo tydeligvis! At prøve at bevise noget via beviset selv er uvidenskabeligt, det høre ikke til blandt andre end religiøst troende.

Nej, det er ikke godt nok, som jeg allerede har forklaret, for e0 kan - ialtfald indtil videre - opfattes som en naturkonstant. Det kan c derimod ikke, da den fremkommer som følge af to andre parametre, hvor ialtfald den ene ikke kan være en konstant, da lyshastigheden afhænger af gravitationen, som bevist i Pound-Rebka eksperimentet. Formodentlig er det u0, der afhænger af gravitationen, og derfor heller ikke selv kan være en naturkonstant.</p>
<p>Hvad med at læse, hvad jeg skriver, så jeg ikke skal gentage min argumentation igen og igen?

Fordi det eneste du skriver i ovenstående er at du ikke acceptere c som en naturkonstant fordi du kan regne c ud fra dine to konstanter e0 og u0. At du kan regne en konstant ud fra en række andre parametre betyder ikke at konstanten ikke kan være en naturkonstant. At lyshastigheden kan opserveres som varierende (som i PR eksperimentet) i et gravitationsfelt er forholdsvist velkendt og beskrives ret udførligt på wiki-siden. https://en.wikipedia.org/wiki/Gravitational_time_dilation

Mit postulat er at lysets hastighed er er en funktion af hvor mange hjul der er på min bil og lysdensiteten^3 lokalt her i vores hjørne af universet. Så formlen er:
c=#hjul*Lysrho^3
Vi kender c og der er fire hjul på min bil, så lysrho kan udregnes til ~422(m/s)^1/3

Fint nok. Nu hiver vi så ét hjul af bilen og måler lyshastigheden. Den har ikke ændret sig; men det burde den ifølge din formel, så formlen er forkert og kan derfor ikke bruges. Man kan derfor ikke benytte den til at postulere lyshastigheden ved f.eks. 6 hjul. Min formel for lyshastigheden gælder derimod for alle værdier af e og u. Derfor kan den benyttes begge veje.

Og hvis det ikke er godt nok, så kan du overveje hvorfor e0 er lige nøjagtig den værdi du fremføre, og ikke et hvilket somhelst andet tal?

Nej, det er ikke godt nok, som jeg allerede har forklaret, for e0 kan - ialtfald indtil videre - opfattes som en naturkonstant. Det kan c derimod ikke, da den fremkommer som følge af to andre parametre, hvor ialtfald den ene ikke kan være en konstant, da lyshastigheden afhænger af gravitationen, som bevist i Pound-Rebka eksperimentet. Formodentlig er det u0, der afhænger af gravitationen, og derfor heller ikke selv kan være en naturkonstant.

Hvad med at læse, hvad jeg skriver, så jeg ikke skal gentage min argumentation igen og igen?

Jo, det er det, når man én gang har fastslået, at formlen er korrekt. Ohms lov benyttes på den måde af tusindvis af brugere hver eneste dag.

Fint. lad mig give et eksempel på hvorfor metoden ikke kan anvendes som et bevis, eller argument for at noget er korrekt: Mit postulat er at lysets hastighed er er en funktion af hvor mange hjul der er på min bil og lysdensiteten^3 lokalt her i vores hjørne af universet. Så formlen er: c=#hjul*Lysrho^3 Vi kender c og der er fire hjul på min bil, så lysrho kan udregnes til ~422(m/s)^1/3 Hvis de tal så sættes ind i min formel, så får jeg lysets hastighed! Min formel er korrekt og lysets hastighed er relateret til lysrho og antallet af hjul på min bil!

Når man skal bevise en formels sandhed, så kan man ikke anvende værdier i formlen, fundet ved at omskrive formlen og så indsætte det ønskede resultat. Man kan ikke anvende sit bevis, til at bevise ets bevis. Det er det samme som at sige at biblen er sand, fordi det står i biblen.

Nej, du har stadig ikke svaret på, hvorfor lysets maksimalhastighed lige netop er 2,998 x 10^8 m/s og ikke et hvilket som helst andet tal.

Se nedstående citat:

Fordi det er den observerede hastighed? Men oven i det, fordi det er den hastighed som passer med den observerede Tidsdilatation, som beskrevet på wiki-siden for time dilation: <a href="https://en.wikipedia.org/wiki/Time_dilation">https://en.wikipedia.org/w…;

Og hvis det ikke er godt nok, så kan du overveje hvorfor e0 er lige nøjagtig den værdi du fremføre, og ikke et hvilket somhelst andet tal?

Se jeg var ellers af den overbevisning at jeg havde givet et svar, du har enddog kommenteret på det.

Nej, du har stadig ikke svaret på, hvorfor lysets maksimalhastighed lige netop er 2,998 x 10^8 m/s og ikke et hvilket som helst andet tal.

Men det du gør er det samme som at sige "jeg kender min spænding og min strøm og ud fra det kan jeg beregne min modstand. Når jeg så anvender min modstand sammen med min strøm, så får jeg min spænding, så må min formel være rigtig!" Hvilket ikke er en korrekt fremgangsmetode.

Jo, det er det, når man én gang har fastslået, at formlen er korrekt. Ohms lov benyttes på den måde af tusindvis af brugere hver eneste dag.

Jeg ved ikke, hvordan formlen v = 1/sqrt(e x u) med specialtilfældet c = 1/sqrt(e0 x u0) er blevet udviklet oprindeligt. Måske er det en matematisk udledning eller måske er den fremkommet på baggrund af en række målinger af e, u og v. Det er også fuldstændig lige meget, for der findes ikke ét eksempel på, at formlen ikke virker, så hvis man vil fastslå e0 med større nøjagtighed, end en direkte måling kan give, kan man lige så godt måle c og så regne baglæns.

Som sagt - tro på hvad I vil. Jeg svarede bare på Henrik Eriksens spørgsmål, og det synes jeg også, at I skulle gøre, hvis I ikke mener, at mit svar er korrekt. Det er jo pjat at hævde, at mit svar er forkert, hvis I ikke har noget bedre at sætte i stedet. Når Henrik har begge svar, kan han så selv drage sin konklusion og vælge, hvad han vil tro på.

Se jeg var ellers af den overbevisning at jeg havde givet et svar, du har enddog kommenteret på det.

Når man én gang har fastslået en sammenhæng, er det tilladt at regne begge veje, og er der i praksis ingen eksempler på, at det fører til det forkerte resultat, er formlen i mine øjne korrekt, men måske ikke i en teoretikers øjne.

Men det du gør er det samme som at sige "jeg kender min spænding og min strøm og ud fra det kan jeg beregne min modstand. Når jeg så anvender min modstand sammen med min strøm, så får jeg min spænding, så må min formel være rigtig!" Hvilket ikke er en korrekt fremgangsmetode. Jeg kan også tage en tilfældig formel og sætte den lig lysets hastighed, antage og beregne de forskellige parametre og så få den til at give lysets hastighed når jeg sætter paramtrene til det. Det gør det ikke rigtigt.

Michelson Morley tæller ikke forstår jeg.

Jo, selvfølgelig; men som jeg har skrevet tidligere, formoder jeg, at æteren følger både jordens rotation om sin egen akse og omkring solen, og at hele æteren drejer med rundt i galaksen. Derfor vil man altid måle 0, indtil man bliver lige så smart som Silvertooth og begynder at måle på noget uden for solsystemet, som ikke drejer med - nemlig vores galakses hastighed mod stjernebilledet Løven. Så får man lige pludselig præcis samme data som NASA nogle år senere kom frem til med deres COBE satellit, men det tæller måske heller ikke?

Som sagt - tro på hvad I vil. Jeg svarede bare på Henrik Eriksens spørgsmål, og det synes jeg også, at I skulle gøre, hvis I ikke mener, at mit svar er korrekt. Det er jo pjat at hævde, at mit svar er forkert, hvis I ikke har noget bedre at sætte i stedet. Når Henrik har begge svar, kan han så selv drage sin konklusion og vælge, hvad han vil tro på.

I din formel burde korrelationen ikke burde overraske nogen, da værdierne i formlen er fundet ved at tage resultatet og så regne baglæns!

Og på den måde bruger man også Ohms lov, og den er oprindelig udviklet på den måde.

Når man én gang har fastslået en sammenhæng, er det tilladt at regne begge veje, og er der i praksis ingen eksempler på, at det fører til det forkerte resultat, er formlen i mine øjne korrekt, men måske ikke i en teoretikers øjne.

"Med den tilføjelse har jeg endnu ikke kunnet finde ét eneste fysisk eksperiment, som ikke passer 100 % med min æterteori; "

Michelson Morley tæller ikke forstår jeg.

Ok - men siden du har en teori kan du vel give en samlet redegørelse. Du kan da nok se at et debat forum er et alt for ustruktureret medie til formålet.

"Formodentligt defineret", så du ved ikke hvordan det du igen og igen trækker frem er defineret?</p>
<p>"man har accepteret" Hvem er man?</p>
<p>Hvis det er regnet baglæns, og der ikke er andet dokumentation for e0 så vil jeg vove den påstand at anvende dem som argument for lysets hastighed er et petitio principii. Du anvende lysets hastighed til af finde e0, som du så anvender til at beskrive lysets hastighed.

Kors.

Som sagt - tro på, hvad du vil.

For du et vel I stand til at fremlægge en samlet fremstilling?

Nej, der er lige netop det, jeg ikke er, som jeg har forklaret dig mange gange før.

Jeg er 100 % sikker på, at lystransmission foregår i en masseholdig æter. Alt andet giver ganske simpelt ingen mening, hvilket jo også understreges i denne tråd. Jeg bliver straks noget mere usikker, når jeg påstår, at alle partikler er masseløse bortset fra bindingsenergien, men opnår en tilsyneladende masse ved at interagere med æteren. Det er en konklusion, jeg har draget ud fra bl.a. dobbeltspalteeksperimentet med enkeltelektroner, og fordi det kan forklare den relativistiske masseforøgelse uden brug af relativitetsteorien, som jeg selvfølgelig ikke tror på, da jeg ikke tror, at fotonen i det hele taget eksisterer. Med den tilføjelse har jeg endnu ikke kunnet finde ét eneste fysisk eksperiment, som ikke passer 100 % med min æterteori; men jeg aner stadig ikke, hvad masse egentlig er, og kan derfor ikke bevise, at jeg har fat i den rigtige ende. Hvis det en dag lykkes for mig at få sat den nødvendige matematik på, skal jeg nok offentliggøre et samlet skrift.

u0 er defineret som 0,4 pi uH/m, eller rettere - enheden Henry er formodentlig defineret ud fra u0; men e0 må være målt. Hvordan det er gjort, ved jeg ikke; men de mange betydende cifre antyder, at man har accepteret, at min formel gælder, og så regnet baglæns fra den målte lyshastighed, som kan fastslås med stor nøjagtighed.

"Formodentligt defineret", så du ved ikke hvordan det du igen og igen trækker frem er defineret?

"man har accepteret" Hvem er man?

Hvis det er regnet baglæns, og der ikke er andet dokumentation for e0 så vil jeg vove den påstand at anvende dem som argument for lysets hastighed er et petitio principii. Du anvende lysets hastighed til af finde e0, som du så anvender til at beskrive lysets hastighed.

Nej, men det findes ikke ét eneste eksempel på, at formlen ikke gælder, så selv om jeg ikke kan bevise en sådan sammenhæng, er den der i praksis med vilkårligt mange betydende cifre, og det er ialtfald godt nok til mig. At du så måske vil afvise formlen på baggrund af en teoretisk strid om begreber er dit problem. Tro på, hvad du vil.

Jeg siger ikke noget om at bevise, jeg snakker korrelation og kausalitet. Jeg siger at sammenhængen ikke er implicit blot fordi der er en korrelation. I din formel burde korrelationen ikke burde overraske nogen, da værdierne i formlen er fundet ved at tage resultatet og så regne baglæns!

"Næ, Søren. Så let slipper du, Jørgen Nilsson og Christian ikke. Glem min æter og giv et fornuftigt svar på Henrik Eriksens spørgsmål. "

Nej Carsten det får du ikke. Lad Einstein selv svare på det. Jeg vil bare gerne at du snart er tilfreds med den tid og opmærksomhed du har fået her i debatten og kan affinde dig med at klappe i et stykke tid.

Jeg forstår desuden stadig ikke hvorfor dine tanker ikke er en samlet fremstilling værd når du nu i udgangspunktet mener de kan erstatte decsidste 100 års fysik. Skriv en artikel eller en bog og lad debatten i fred så længe. For du et vel I stand til at fremlægge en samlet fremstilling?

Korrelation er jo som bekendt langt fra det samme som kausalitet.

Nej, men det findes ikke ét eneste eksempel på, at formlen ikke gælder, så selv om jeg ikke kan bevise en sådan sammenhæng, er den der i praksis med vilkårligt mange betydende cifre, og det er ialtfald godt nok til mig. At du så måske vil afvise formlen på baggrund af en teoretisk strid om begreber er dit problem. Tro på, hvad du vil.

Newton har heller ikke bevist at hans love gælder (ved lave hastigheder), og det er der ingen, der kan, så længe man ikke kan gøre rede for, hvad masse egentlig er.

Men hvor kommer de to værdier for e0 og u0 som du har fremhævet før fra? Er de udelukkende fundet ved at kende c og din antagelse om æterens densitet baseret på sort materiale , og så regnet baglæns?

u0 er defineret som 0,4 pi uH/m, eller rettere - enheden Henry er formodentlig defineret ud fra u0; men e0 må være målt. Hvordan det er gjort, ved jeg ikke; men de mange betydende cifre antyder, at man har accepteret, at min formel gælder, og så regnet baglæns fra den målte lyshastighed, som kan fastslås med stor nøjagtighed.

Det ændrer imidlertid ikke ved, at ialtfald u0 sandsynligvis ikke er nogen naturkonstant, når det kommer til stykket, og måske heller ikke e0.

Det er naturkonstanter; men det er c netop ikke! Man har ganske rigtigt målt c; men c fremkommer jo beviseligt på baggrund af e0 og u0, så det er de parametre, man skal gøre rede for.

Og nu så jeg lige at du anvendte ordet beviseligt; Se det er et bevis jeg gerne vil se. Indtil videre er det eneste jeg har set en korrelation imellem lysets hastighed og de to konstanter (e0 og u0) du har beregnet indsat i den tidligere nævnte formel. Korrelation er jo som bekendt langt fra det samme som kausalitet.

Det er naturkonstanter; men det er c netop ikke! Man har ganske rigtigt målt c; men c fremkommer jo beviseligt på baggrund af e0 og u0, så det er de parametre, man skal gøre rede for.

Men hvor kommer de to værdier for e0 og u0 som du har fremhævet før fra? Er de udelukkende fundet ved at kende c og din antagelse om æterens densitet baseret på sort materiale , og så regnet baglæns?

Faktisk vil det være usandsynligt, hvis densiteten u0 ikke afhænger af gravitationen og muligvis også temperaturen; men indtil den sammenhæng er fastlagt, kan også u0 opfattes som vort hidtil bedste bud på en konstant.

PS. Det er sikkert, at lysets hastighed afhænger af gravitationen, og det er sandsynligt, at det er parametren u0 (densiteren), der påvirkes. Der kan imidlertid også være andre parametre, som f.eks. temperaturen, som skal indgå i formlerne, og som måske i stedet påvirker faktoren e0 (elasticiteten), så det er formodentlig ikke nok bare at definere en ny u00 naturkonstant på baggrund af u0 og gravitationen.

@ Jørgen Nilsson

I mellemtiden vil jeg springe denne debat over indtil Carsten er væk.</p>
<p>Sådan har jeg det med dig Søren..

Ups.

Efter Sørens sidste kommentar kan jeg se, at jeg fik opfattet din kommentar modsat og derfor også forlangte et svar af dig. Det må du meget undskylde :-)

"Sådan har jeg det med dig Søren..."

Tak for oplysningen