D. yngste redacteur gør sig i dagens leder til talsmand for ... hvad egentlig ?
Han finder forskernes krav om at vi holder op med at brænde fossile brændsler i løbet af 30 år "helt urealistisk".
Vores klimaministers forslag om at være ambitiøse og sikre os markedet for teknologier og metoder til fossiludfasning er "parodisk".
Det er dansk tungsind af højeste kaliber der bliver lagt for dagen her.
Man fristes til at minde redacteuren om, at i 2005 var elbiler en joke for udvaskede kratluskere og et år senere det hotteste potensforlænger en playboy kunne eje.
Idag, 8 år senere: 3.1 sekunder til 60mph.
I en elbil.
Med to bagagerum.
Hvis nogen havde spået dette for d. yngste redacteur for 10 år siden, havde det formodentlig kastet en tungsindig leder af sig om urealistiske forventninger til fremtiden.
Arne slutter sin leder med "Befolkninger tåler svære byrder, når planer er troværdige, og der er tillid til sagkundskaben." hvilket lyder næsten ubærligt statsfaderligt og alvorligt.
Men historien viser os at det er fuldstændig forkert.
Historisk er netop når der overhovedet ikke er sikkerhed for om planerne fører til målet og når sagkundskaben står hiver sig i skægget at befolkningen tåler svære byrder og tager fat.
Tænk f.eks på Englands og USAs mobiliseringer under anden verdenskrig.
Hvis Churchill og Roosevelt med akademisk opbakning havde fremlagt en projektplan der viste at man med meget stor sikkerhed kunne have både Tyskland og Japan klappet og klar om fem år, plus-minus 3 måneder, ville galningene have vundet stort.
"Godt der er styr på det" ville Rosie have tænkt og aldrig så meget som drømt om at røre en nittehammer.
I både min og Arnes erindring står utvivlsomt oliekrisen i 1973-74, hvor den danske befolkning tålte svære byrder, netop fordi politikerne ikke havde skyggen af en plan og sagkundskaben kun var meget ringe hjælp til lige her og nu.
Det er fint at EU, som Arne påpeger, har forhandlet sig til et eller andet, men hvis Arnes og mine oldebørn skal kunne forstå teksten i "Du danske sommer jeg elsker dig", skal der helt andre boller på suppen.
Det kommer der først når befolkningen fatter at politikerne overhovedet ikke har en troværdig plan og at det er op til dem, enkeltvis og personligt, hvis to-graders målet skal nås.
"Der er ingen ateister i skyttegrave" påstås det og jeg har ladet mig fortælle at der på samme vis er meget få fossilelskere i oversvømmede huse.
Det største problem er i virkeligheden at det er så lidt der skal til når det kommer til stykket:
Mindre bil, mere cykel. Mindre bøf, flere grøntsager. Mindre affald, mere genbrug.
Det lyder grangiveligt som mine bedstemødres erindringer fra anden verdenskrig.
Det ironiske for mig var at de i samme åndedrag beklagede sig over denne "smalhals" og skamroste det folkelige fælleskab i hvilket man løste problemerne i en håndevending.
Og hvis USA kunne mobilisere befolkningens entusiame (og skattedollars) til at sende en mand til månen og tilbage på ti år, så kan Danmark også udfase fossilt brændsel på ti år.
Jeg er sikker på at der også har været en avisredacteur eller to i USA der kaldte Kennedys vision "parodisk".
Det lod de sig heldigvis ikke stoppe af.
Det bør vi heller ikke.
phk
