Transdisciplinært: Kode møder kunst møder teknologi møder etik
Mirabelle Jones er en kreativ teknolog, underviser, forsker og tværfaglig kunstner med fokus på udvikling af teknologier til at fortælle historier, undervisningsaktivisme og etisk AI. I deres praksis designer og udvikler de fordybende kunstoplevelser, biofeedback wearables, kits til brug i undervisning, installationer der blander virkelighed og fiktion, udholdenhedsperformances, AI-kunstværker og interaktive "læsbare" objekter.
Lige nu er de er forskningsassistent ved Københavns Universitet i Institut for Datalogi (DIKU) inden for Human-Centered Computing-sektionen, der udforsker integrationen af etik i AI og Machine Learning. Derudover er de er en Artist-in-Residence på Catch Center for Art, Design og Technology i Helsingør, hvor de udforsker fremtidige teknologiske produkter baseret på science fiction. De underviser på interaktivt kunst- og teknologikurser på kandidatniveau på HackadayU og Codame Art & Tech. Tidligere fungerede de som Senior Designer Developer for Interactive Technology for det prisvindende fordybende kunstkollektiv Meow Wolf. De er grundlæggeren af Art Against Assault, et græsrodsinitiativ, der tilskynder udviklingen af kreative værker, der fremmer retfærdighed og skaffer midler til seksuelle overgreb og overlevende ressourcer til vold i hjemmet.
7 spørgsmål til Mirabelle Jones
1. Hvad finder du spændende ved teknologi lige nu?
Jeg er interesseret i fremtidige teknologier til historiefortælling og hvordan udviklingen af mere tilgængelige XR-, biofeedback- og rumlige computerenheder kan ændre, hvordan vi læser og skriver til verden omkring os, hvilke verdener vi skaber, og hvilke historier vi bliver i stand til at fortælle dette nye ordforråd. I lyset af dette er jeg nysgerrig på forholdet mellem teknologi og kroppen eller mere specifikt, hvordan “wearable” teknologier måske ikke kun ændrer vores evne til at udtrykke os, men hvordan vi tænker og føler om os selv og verden omkring os. Jeg finder AI og black box-teknologier spændende, særligt idéen om fortryllet determinisme eller hvordan aktører inden for tech kan udnytte de “mystiske” aspekter af teknologier, hvis funktioner ikke er helt kendt for os for at dække over et etisk eller juridisk ansvar for disse teknologier.
2. Hvorfor eller hvordan valgte du den her vej?
Måske er det en kliché, men krydsfeltet mellem kunst og teknologi valgte mig. Min far er elektroingeniør, og jeg byggede robotter, allerede da jeg var barn (de fleste af dem var ikke-funktionelle, men ikke dårlige for en seks år gammel med et mechanosæt, mens min mor er en professor i kritisk tænkning, så fra en tidlig alder lærte jeg at tænke kritisk på, hvad jeg skabte, samt hvordan jeg formidlede disse færdigheder til andre. Jeg er en selvlært udvikler, og mine evner udviklede sig fra en fascination af det demokratiske potentiale på nettet, da jeg var teenager, mens mine fysiske computerfærdigheder stort set blev næret af open source- og Maker-samfundet. På samme tid har jeg altid været interesseret i historiefortælling, og min akademiske baggrund er derfor litteratur, kreativ skrivning og bogkunst. Det tog noget tid for mig at indse, at jeg kunne kombinere kunstens processer, kreativ skrivning og teknologi til at bygge interaktive kunstværker ved hjælp af nye teknologier som computersyn, sensorer og 3D-printning.
3. Hvad har været din største fejltagelse det seneste år og hvad lærte du af det?
Da jeg flyttede til København (lige før pandemien brød ud i DK), var jeg lidt for sikker på, at jeg ville være i stand til at finde fodfæste her på egen hånd. Pandemien gjorde det bestemt ikke lettere, men jeg ville ønske, at jeg havde været mere udadvendt, da jeg først ankom og nåede ud til andre mere. Som et resultat af ikke at gøre det brugte jeg meget tid på at udforske blindgyder, før jeg var i stand til at mødes med de organisationer her, der inspirerer og plejer min kreative og intellektuelle vækst (steder som Catch i Helsingør, kunstkollektivet illutron, samt IT-universitetet i København).
4. Hvad er din største daglige teknologiske udfordring?
En konstant udfordring er nogle af de ideologier, myter og stereotyper, der findes inden for datalogi. Jeg vil pege på den åbenlyse elefant i rummet, som er tanken om at datalogi er et "mandefag", når kvinder faktisk var på forkant i teknologibranchen i lang tid, inden det blev omdannet til et mandsdomineret felt. Men inden for og omkring faget er antagelser, der giver løbende udfordringer, når det kommer til at opmuntre samtaler omkring etik og virkelig skabe mangfoldighed. Der er et forsvar for nogle af gatekeeping-strategierne, der forhindrer adgang til beskæftigelse inden for teknologisektoren, som har direkte indflydelse på, hvilke værdier der (via udviklere) oversættes til hvilke teknologier. I dette lys ser jeg mangfoldighed og tværfaglig inklusivitet inden for tekniske uddannelser som en radikal handling, men en, som jeg håber, vil være normen en dag.
5. Hvad har været dit favorit-projekt indtil nu og hvorfor?
Mit yndlingsprojekt til dato er “Asystole”, som er en 3D-printet bog om hjertet. “Asystole” er en 3D-printet bog, der måler din hjerterytme fra en videostream ved hjælp af en kontaktløs proces (Eularian Video Magnification) og konverterer den til lyd. Jeg lavede projektet til ære for min kusine, der pludselig døde af et hjerteanfald, da hun var meget ung for at skabe opmærksomhed omkring problemer med hjertesundhed.
6. Hvad forestiller du dig sker inden for teknologi de kommende fem år og det næste årti?
Jeg ser “head-mounted displays” (hovedmonteret display) blive mere effektive samt mere ergonomiske, tilgængelige og mere prisvenlige. Det åbner nye muligheder for personlige udtryk og kreativitet, fordi brugerne vil blive i stand til at interagere og forme deres omgivelser nye måder. Det åbner også muligheder for annoncører og indholdsskabere, der vil genoplive etiske bekymringer omkring SaaS-arkitekturer. Forhåbentlig vil skabere også se potentialet ved at integrere muligheder for tilgængelighed i deres design for XR-produkter (mixed reality), og også forhåbentlig vil indse vigtigheden af at opbygge udviklingsteams, der består af folk med forskellige baggrunde og tilgange til teknologi.
7. Hvad skal vi holde øje med i fremtiden?
Jeg synes, vi skal være mere opmærksomme på, hvordan etiske samtaler bliver rammesat inden for forskellige teknologiområder, men særligt inden for AI. Jeg underviser også og fra dette perspektiv er det interessant at undersøge, hvor og hvordan etik kan integreres yderligere i kurser om maskinindlæring, computer vision, “physical computing” og AI-kurser, så vi kan udvikle disse kraftfulde teknologier på en bevidst måde, der indeholder forskellige stemmer.
Når vores brug af hverdagslige teknologier øges, risikerer disse etiske bekymringer at blive baggrundsstøj, som vi simpelthen accepterer og ignorerer snarere end at anerkende som vores pligt som skabere, der aktivt bygger fremtiden.
Læs mere om Mirabelle Jones her:
Hjemmeside: https://mirabellejones.com/
Twitter: https://twitter.com/mirabelle_jones
LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/mirabelle-jones/
Greater Spaces er en blog af Majken Overgaard og Vanessa Julia Carpenter, hvor vi udvider fortællingen om, hvad teknologi er, og hvem der skaber den. Vi taler med danske og internationale kvindelige rollemodeller inden for teknologi og indimellem disse interviews deler vi info om de mest interessante ting, der sker omkring os - med fokus på diversitet.
