Normalt forbinder man toksiner med noget træls, som man bør holde sig langt væk fra. Men nogen gange kan toksiner fra giftige dyr faktisk bruges til andet end at slå ihjel. Måske er det derfra det engelske udtryk ”the hair from the dog that bit you” stammer fra – om end det nok mest beskriver reparationsbajere dagen derpå. I dette indlæg vil jeg komme ind på nogen af de eksempler, hvor toksiner fra giftige dyr rent faktisk er brugt til at behandle sygdomme.
Min yndlingsslange, den sorte mamba, fra Liverpool School of Tropical Medicine er tydeligvis også glad for at se mig!
I skrivende tilstand sidder jeg på et fly på vej til Liverpool. Årsagen til rejsen er ikke, at jeg skal se fodboldkamp eller få noget ”tan-on-can”, som ellers er nærliggende, når man tager til byen med verdens største densitet af tanningsaloner. Jeg tager heller ikke engang derhen for at slås. Nej, jeg tager derimod til Liverpool, fordi det i sagens natur er der, hvor Liverpool School of Tropical Medicine ligger, og hvor to af mine venner og samarbejdspartnere, Nicholas Casewell og Rob Harrison, holder til.
Man kunne måske undre sig over, hvorfor det lige er i Liverpool, at man har en af verdens førende institutioner inden for tropesygdomme, og hvor man har en af Europas største kollektion af giftige slanger fra Afrika. Men historisk giver det faktisk mening. Liverpool er en stor havneby, og det var bl.a. herfra, at mange af de engelske sømænd under kolonitiden steg til søs – og kom tilbage med alverdens mystiske symptomer og sygdomme. Det var derfor meget praktisk, at man lagde Liverpool School of Tropical Medicine netop her.
En afrikansk spyttende kobra fanget i et smukt billede, hvor man i refleksionen ser mesterfotograf og modgiftsforsker, Andreas H. Laustsen.
I Liverpool arbejder de bl.a. på at forbedre eksisterende- og udvikle nye modgifte mod slangebid. Formålet er at neutralisere toksinerne i giften. Andre steder er fokus med forskningen dog en anden. Efter flere års forskning lykkedes det for første gang amerikanske forskere at udvikle et lægemiddel fra et toksin fra den brasilianske slange, Bothrops jararaca, der minder meget om den costaricanske superviper, Bothrops asper. Dette lægemiddel hedder Captopril og bruges mod forhøjet blodtryk og hjerteanfald.
Den grønne mamba fra Liverpool School of Tropical Medicine.
Men det er ikke kun fra slangegift, at der er udviklet lægemidler. Et andet eksempel på et toksinbaseret lægemiddel er fra University of Utah, hvor forskere har udviklet det smertestillende lægemiddel, ziconotide, ud fra cone snail toksiner. Andre giftige dyrearter, hvorfra der er fundet toksiner, som kunne bruges som udgangspunkt for lægemiddeludvikling inkluderer også igler og øgler. Bl.a. er Novo Nordisks blockbusterlægemiddel, liraglutide, netop fundet i gilaøglen.
Gilaøgle fra Liverpool School of Tropical Medicine.
For nylig skrev min skrappe, nye specialestuderende, Sofie Føns, udførligt om de forskellige lægemidler, der er udviklet på baggrund af toksiner. Hun skrev dog også lidt, om hvad der ligger i ’pipelinen’. Et af de mere spændende er fra min yndlingsslange, den sorte mamba, i hvis gift, man har fundet proteinet mambalgin, som måske en dag vil kunne bruges som et ikke-vanedannende alternativ til morfin.
Så hvis man skulle være så uheldig at blive bidt af den sorte mamba, kan man altid håbe på, at den konkrete slange, som sidder fast i ens lægmuskel har en giftkomposition, der er ekstra høj på mambalgin, så man udover at få en hurtig- også kan få en smertefri død.
