Tørre test med et strejf af humor

The European Qualifying Examination – også kendt som EQE’en – nærmer sig med hastige skridt. Derfor har de sidste ugers tid for mit vedkommende stået i testeksamenernes og gamle eksamenssæts tegn.

Som jeg nævnte for trekvart års tid siden var sidste år den første gang, EQE’en blev holdt online.
Det har givet nogle store fordele (så som ikke at skulle skrive ca. 40 sider i hånden), men også en masse udfordringer i forhold til, hvilke systemer, der kan bruges til det.

Derfor havde the European Patent Institute (epi) i forrige uge sørget for, at man kunne prøve systemet af under (stort set) rigtige eksamensforhold. Selvom det ikke ligefrem er min yndlingsbeskæftigelse at sidde foran et kamera og desperat bladre igennem side op og side ned efter lige det rigtige ord, der lader mig kæde to argumenter sammen, så er jeg utroligt taknemmelig for at få prøvet det af og gjort mig erfaringer med systemet. Det skulle jo nødigt være teknikken, der er den største udfordring til en eksamen.

Tradition for ordspil

Eksamenerne er meget strukturerede og består i høj grad af at ramme de rigtige formuleringer, citere de rigtige paragraffer, regne tidsfrister ud og selvfølgelig huske hvilke gebyrer, der skal betales til myndigheden. I det hele taget er det – i modsætning til hverdagen – alt andet end teknologien, der er i centrum ved de eksamener. Selvom det er mindre sjovt, giver det meget god mening, for det naturvidenskabelige skal vi alle have en uddannelse i, før vi begynder at arbejde med patenter, så nu er det alt det andet, der skal på plads.

Det hele er pakket ind i sager, der genre skulle minde om virkeligheden, så derfor kommer spørgsmålene ofte i form af et brev fra en klient, der genre vil have rådgivning.

Midt i alt det tørre og stringente, er der en hyggelig lille tradition med, at der bliver leget med navnene i opgaverne.
For eksempel handlede den ene af eksamenerne fra 2005 om vindmølleteknologier. I den har de relevante personer navnene: Mr. Vinge og Hr. Möller, imens konkurrenten er Mr. Cervantes fra Don Quichotte Wind Enterprises.

Jeg ved ikke, om jeg har overskud til rigtig at nyde den slags til den rigtige eksamen, men imens jeg har siddet med gamle sæt, har det i hvert fald fornøjet mig. Det føles lidt som en lille hilsen fra dem, der har lavet sættet.

Sit eget univers

Testeksaminerne, der var lavet til at afprøve teknikken, skrev sig selvfølgelig ind i den tradition – men på en lidt ny måde.
Vi skal først lige tilbage til den af eksamenerne fra 2014, hvor man skulle skrive en indsigelse imod et patent. Den havde barberblade som det teknologiske felt opfindelserne lå indenfor. Der hed repræsentanten Mr. Stoppelkin og opponenten hed Skinner og arbejdede for Babysoft Ltd., som gjorde indsigelse imod Closeshave.
Så jeg studsede lidt, da jeg loggede ind i online-systemet til en af de andre eksamener, om den juridiske del, hvor man blandt andet skal vurdere, hvad patenter dækker, hvilke effektive datoer de har, og om de egentlig er valide, og så videre. Klienten var ansat hos ingen ringere end Closeshave.
På den tidslinje man skulle lave over patenter for klienten og konkurrenterne, kunne man så finde en opposition som Babysoft havde lavet imod Closeshave.
Ud over at det var smart at de genbrugte teknologi og emner, så der ikke er risiko for overlap med fremtidige eksamener, gav det pludselig en fornemmelse af, at alle eksamensopgaverne hører til i sit eget lille fiktive patent-univers, lidt ligesom når man i en tegnefilm støder ind i en reference til en anden.
Det er næsten nok til, at jeg ser frem til, at jeg kommer igennem den næste stak gamle eksamenssæt og finder ud af, om nogle af de andre prøver også er kædet ind i deres historier. Næsten.

Har jeres brancher lignende løbende vittigheder eller spidsfindige traditioner?