Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Test af BPM-5 flight-motor 26/7 - Liveblog

25. juli 2015 kl. 17:14158
Artiklen er ældre end 30 dage

OPDATERET: Video til ny live-stream er lagt ind i bunden:

Kære Alle

Så skal vi i gang med den sidste større test på landjorden, inden vi meget snart sender Nexø I til himmels fra Østersøen.

Det praktiske og testplan

Vi åbner portene for publikum kl. 12.30, og forventer at køre første test kl. 13.30.

  • Test af BPM-5 sn002: Test af design og jetvane setup

  • Test af BPM-5 sn003 (flight motoren): kort test til at bekræfte at den er klar til at flyve

  • Lang test: over 25 sekunder for at stress-teste jetvanes og måle styrekræfter. Køres med sn002.

Til alle tests forventer vi denne gang at benytte det nyudviklede DPR-system, som netop er blevet klar.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Remote video URL

Video om det nyudviklede DPR-System

Illustration: CS.

Vi har fået lavet et nyt jetvane ophæng til brug ved måling af styrekræfter. Foto: Jev Olsen

Hvor:

Refshalevej 183A (Vores værksted)

DK-1432 Copenhagen K

Artiklen fortsætter efter annoncen

Publikumsområde: her

Vejret ser acceptabelt, men koldt ud. Så tag fornuftigt (vindtæt) tøj med til en del timer i en kølig vind.

Stil spørgsmål til os

Vi prøver noget nyt for publikum der er til stede på pladsen. I kan nemlig sende spørgsmål til os på Facebook eller twitter på hashtagget #AskCopSub, og så vil vi besvare dem ved hjælp af speakeren på dagen, Søren Storm. Med Søren er vi i trygge hænder, i det han tidligere har været med på pladsen, og derudover har han også interviewet Andreas Mogensen - Danmarks første professionelle astronaut. Hvem ved - måske ender han i morgen også med at interviewe Danmarks første amatørastronaut?

Søren Storm Interviewer Andreas Mogensen

Liveblog

Som vi tidligere har skrevet om, så er mange af vores medlemmer i disse dage i Singapore for at undervise på NTU. Vi kører derfor et testprogram, hvor vi alle løber lidt ekstra stærkt end vi plejer. Vi vil som sædvanlig prøve at liveblogge i denne tråd, men vil anbefale at man også kigger med på vores Facebookside eller Twitterprofil

Link til liveudsendelsen kan ses her:

Remote video URL

Vi forventer at starte streaming omkring kl. 13.00

Forberedelser

Vi har haft gang i mange ting den seneste tid.

Sputnik er ved at blive slebet ned og malet op igen, så hun snart er pæn og sejlklar igen.

Pæn-ificering af Sputnik. Foto: Mads Stenfatt

Ophænget til LOX-tanken er også blevet modificeret. Foto: Jev Olsen

Mads Wilson forbereder en anordning til at sikre en problemfri exit af vores tændpyro. Foto: Claus Mejling

Vores elektronik-praktikant, Thomas Giraud-Sauveur fra ingeniørhøjskolen ENSEA i Cergy ved Paris, arbejder på Nexø I. Foto: Claus Mejling

Foto: Claus Mejling

Foto: Claus Mejling

Christian Ravn arbejder på Nexø I. Foto: Claus Mejling

09.40 jet vane er monteret på ophænget

10.00 morgenbriefing med Jacob som Flight Director for første gang.

Vest-gate: Fem mand kunne ikke finde de gule sikkerhedsveste. Men som jeg prøver at lære mine sønner, så skal man flytte ting når man leder. De viste at være unde de hjelme vi alligevel også skulle have i brug.

11.40 kalibrering af lastcellerne til måling af styrekræfter

12.40 sidste-øjebliks-isolering af LOX-tanken.

13.20 vi forventer pt at skyde første gang omkring kl 14.00

13.30 teststanden er kommet til VTC3

13.58 Carsten fejer inden motorerne får chancen.
Vi bøvler lidt med manglende strøm i og omkring teststanden. Vi har en generator, men logistikken skal dermed ændres.

Første test bliver ikke tidligere end 14.35

14.19 vi havde ved sidste test en hændelse hvor igniteren lavede et hak i vores jet vane. Det skal denne himstregims gerne modvirke.

14.39 nu er dimsen på plads. Bemærk i øvrigt at vi prøver at optage fra en ny vinkel :-)

14.58 pre-Flight checklister er i gang

15.18 vi tester tryksætning og tanker op.

15.42 der tryksættes om lidt

16.13 første burn var rigtig smukt. Igniter-cam blev fundet højt oppe bakken :-)

17.00 vi havde glemt at armere igniteren til 2. burn. Det medførte at motorcontrolleren iværksatte et autoabortprogram.

17.50 endnu et succesfuldt burn. Igniter-cam har fået tæsk.

17.56 testparametrene sad i skabet. Nu køres der et ful duration burn med jet vanes.

18.10 så er jet vane på plads

18.50 jet vane og motor er intakt efter det lange burn. Vi kunne se flammen bevæge sig fra side til side.

Mit kamera fejlede under selve burnet, så der kommer et billede senere.

Jeg er nødt til at takke af på denne del af bloggen, men der kommer måske lidt mere nede i kommentarerne...

Nyt opdateret Link igen-igen:

Remote video URL

158 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
165
11. august 2015 kl. 10:05

Men en anden gang vil det nok være en god idé at melde ud til de faste støtter først...

Det har du helt ret i. Groft sagt var det et resultat af lidt hastværk fra min side.

Vi arbejdede i parallelle spor, mht. kommunikationen, og mit fokus var at komme ud hurtigst muligt, da kampagnen er nødt til at slutte senest en uge før launch, for at vi kan nå at klargøre den folie der skal printes. Derfor valgte jeg at sætte den i gang, inden vi først havde have kommunikationen helt klar til de faste supportere.

For at vise min gode vilje har jeg støttet med 50 USD via Indiegogo - og opretholdt min faste støtte.

1.000 tak!

164
11. august 2015 kl. 09:28

Hej Anders
Der skrives fortsat på det nyhedsbrev (og blog) som sendes ud til støttemedlemmerne. Forhåbentligt er det klar senere i aften. Du kan roligt forvente at vi ikke glemmer vores faste støtter, som selvfølgelig også får mulighed for at komme på raketten i kraft af deres bidrag!
Der kommer til at følge en beskrivelse med til alle supportere om hvordan de skal gøre, for at komme på raketten.
Jeg håber det kan lette stemningen lidt?

Hej Mads! Min anke gik mest på, at der pludseligt var en "fast lane" for sidste-øjebliks støtter som overhalede os langsigtede støtter - det med billedet på raketten er lidt ligemeget for mig, men jeg lider til gengæld af en udpræget retfærdighedssans ;-) For at vise min gode vilje har jeg støttet med 50 USD via Indiegogo - og opretholdt min faste støtte. Men en anden gang vil det nok være en god idé at melde ud til de faste støtter først...

Held og lykke med det hele! Anders

159
10. august 2015 kl. 18:41

Jeg synes, jeg svarede dig pænt - det var i hvert fald min intention - og forstår ikke din reaktion. (I denne forbindelse mener jeg "motivation" og "drivkraft" er synonyme.)

158
9. august 2015 kl. 22:03

Kære Niels Foldager

Tak for din interesse!

Velbekomme. Desværre er du mere interesseret i ordkløveri på forkellen mellem motivator og drivkraft, og du synes også, at jeg skal have fortalt hvad jeg mener. Der er ingen grund til at forgøgle en interesse når den ikke er der. Bare rolig, jeg ved at også dette råd falder på gold grund.

157
7. august 2015 kl. 18:16

Hej Niels Peter Jensen

Tak for din interesse!

De unge mennesker er mere interesserede end man læser i avisen, ...

Det glæder mig at høre. Det er også vores erfaring, at interessen er let at vække, når først man får fat.

...men derfor har jeg selvfølgelig prøvet at krydre min undervisning med eksempler, og gerne med lidt rock og roll.

Ærgerligt, at du allerede er pensioneret, så.

Hjemlig rumfart ville være oplagt og derfor overrasker det mig at CS har formidling af naturvidenskab, som en drivkraft. Det fremgår ikke af formålsparagraf, jeres hjemmeside siger stort set intet om det, blogs fortæller heller ikke noget og hvad I ellers har af aktiviteter indenfor området holdes godt skjult.

Jeg skrev at formidling af naturvidenskab er en motivator for mange af os. Både i forbindelse med diverse præsentationer, men også ved projektet i sig selv. Vi får mange tilkendegivelser om, at projektet vækker folks (alle aldersgrupper) interesse. Det er en motivator for os, at projektet på den måde tjener til inspiration..

Nu lyder det som om, du mener, vi bør decideret deltage i gymnasieundervisningen. Det er nok for stor en mundfuld, og jeg vil mene, at udarbejdelsen af fysikopgaver hører ind under fysiklærerne. Men vi rådgiver gerne disse og leverer evt. talmateriale.

Vi får mange henvendelser fra studerende og andre, som ønsker en praktikperiode i CS. I øjeblikket har vi 2 ingeniørstuderende fra Frankrig og Tyskland. Vi har også gennem tiden haft fra danske, videregående uddannelser.

Mht. SRP-opgaver har vi også eksempler på dette, hvor en gymnasiast deltager i vores motortest, og sidenhen skriver en SRP-opgave om fysikken og kemien i testen med anvendelse af vores tal og med én af os som vejleder.

Alle disse ting er faktisk noget vi gør "gratis" (monetært set). Derfor er der selvfølgelig grænser for, hvor ofte vi kan gøre det, da også den aktivitet, som projektet i det hele taget, skal tages af vores fritid.

Hvis undervisning skal antage større skala, må vi aht. CS-projektet tage betaling for det (altså CS' kasse; ikke os selv), så vi kan opnå en projektmæssig fordel i bytte for indsatsen. Det er tilfældet med det omfattende undervisningsforløb, vi i øjeblikket har for studenter fra Nanyang Technical University, Singapore, hvor studenter kommer her til landet i perioder, og vi sender folk til Singapore.

Naturvidenskab er det ny sort, og der ligger både offentlig og private midler, hvis I formulerer nogen fornuftige projekter. Men det kræver et konkret formuleret projekt.

Der ligger næppe offentlige midler i en klasse, som vil kunne købe vores tid fra projektet i større skala. Vi holder dog gerne foredrag mod betaling.

Men ellers fokuserer vi på vores erklærede projekt: at sende en person 100 km op og bringe vedkommende sikkert ned igen.

156
7. august 2015 kl. 13:22

For mit eget vedkommende har jeg også masser af foredrag og oplæg i bagagen. Primært med fokus på faldskærme, selvfølgelig.

Jeg har i en årrække holdt oplæg på sommerlejren for Gifted Children, lavet oplæg på gymnasier og skoler, og skal også med til Syddansk Universitets arrangement i forbindelse med Dansk Naturvidenskabsfestival: https://www.sdu.dk/uddannelse/brobygning/tilbud/teknik_faldskaermifart . Og så er der muligvis også noget på vej for Sciencetalenter. Og sådan er det for rigtig mange af os. Vi elsker at snakke om og formidle det vi laver. Problemet (for mig selv, i hvert fald) er at de opgaver tager tid fra det primære projekt, som man OGSÅ laver i sin fritid. Hønen og ægget, og alt det der :-)

155
7. august 2015 kl. 09:51

Nej. Men man kan godt have formål - eller ønsker, om du vil - der ikke står i vedtægterne. Og formidling af naturvidenskab er en motivator for mange af os. Selv har jeg dyrket det, siden jeg var 14.

Hej Niels Foldager

Jeg er pensioneret gymnasielærer med fysik og matematik som hovedfag og kemi når det var nødvendigt, hvilket det altid var. De unge mennesker er mere interesserede end man læser i avisen, men derfor har jeg selvfølgelig prøvet at krydre min undervisning med eksempler, og gerne med lidt rock og roll. Hjemlig rumfart ville være oplagt og derfor overrasker det mig at CS har formidling af naturvidenskab, som en drivkraft. Det fremgår ikke af formålsparagraf, jeres hjemmeside siger stort set intet om det, blogs fortæller heller ikke noget og hvad I ellers har af aktiviteter indenfor området holdes godt skjult. Jeg var ude og besøge jer for 2 år siden i forbindelse en test med spånplader og brintoverilte. Det var dengang Peter Madsen var medlem af CS. Min tanke var at testen kunne bruges i undervisningen, men data opsamling og tankegangen bag testen var uklar, og jeg syntes ikke jeg kunne bruge det. Det er blevet bedre nu, men stadigvæk holder I mellemregningen skjult, hvilket er fy fy i blækregning.

Som du selv nævner skal I ikke gøre det gratis. Der er utallige af studieture hvor man, som underviser, forsøger at finde noget der er bare lidt mere interssant end professor halvdød, der snakker om C*-algebra. Der er mange af studerende og ikke mindst deres forældre, der ville brænde nogen tusinder af på et kursus, her skal man være opmærksom på at raket et eller andet kunne fint gå som SRP opgave. Min erfaring er at en del rene matfyser har vanskeligt ved at komme igang med SRP. Naturvidenskab er det ny sort, og der ligger både offentlig og private midler, hvis I formulerer nogen fornuftige projekter. Men det kræver et konkret formuleret projekt.

152
6. august 2015 kl. 17:30

Er de miljømæssige konsekvenser af dette overvejet? Hvis ballut/faldskærm ikke virker efter hensigten (og det er jo ikke utænkeligt, CS' track record in mente), så skal fiskene jo døje med alle disse selvportrætter i mange år. Det er jo dybt traumatiserende og vil påvirke fiskebestanden i Østersøen i mange år.

151
6. august 2015 kl. 17:29

Hmmmmm - hvis jeg sætter mit trofaste mangeårige månedlige abonnement på 150 kroner på pause et par måneder, så er der lige råd til et portræt på raketten...

Hej Anders Der skrives fortsat på det nyhedsbrev (og blog) som sendes ud til støttemedlemmerne. Forhåbentligt er det klar senere i aften. Du kan roligt forvente at vi ikke glemmer vores faste støtter, som selvfølgelig også får mulighed for at komme på raketten i kraft af deres bidrag! Der kommer til at følge en beskrivelse med til alle supportere om hvordan de skal gøre, for at komme på raketten.

Jeg håber det kan lette stemningen lidt?

150
6. august 2015 kl. 15:07

Hmmmmm - hvis jeg sætter mit trofaste mangeårige månedlige abonnement på 150 kroner på pause et par måneder, så er der lige råd til et portræt på raketten...

147
6. august 2015 kl. 10:56

At jeg så ikke forstår, hvorfor man skulle foretrække Twitter frem for live-stream med kommentator og interviews, hvis man vil være "på sidelinjen", er der sikkert ikke noget at gøre ved.

Benny Simonsen:

Twitter, blog, artikler på hjemmeside, video, live-stream mm skal jo ikke bruges til det samme.
Twitter kan bruges onsdag aften til at tage et billede når det er lykkedes at få lavet "igniter sikkert ud gennem jetvane guide". Her vil live-stream nok ikke være optimalt og der vil nok heller ikke være mange der vil se det.

Nååå. Jeg antog emnet for debatten at være, formidlingen under en test.

144
5. august 2015 kl. 19:28

At jeg så ikke forstår, hvorfor man skulle foretrække Twitter frem for live-stream med kommentator og interviews, hvis man vil være "på sidelinjen", er der sikkert ikke noget at gøre ved.

Twitter, blog, artikler på hjemmeside, video, live-stream mm skal jo ikke bruges til det samme. Twitter kan bruges onsdag aften til at tage et billede når det er lykkedes at få lavet "igniter sikkert ud gennem jetvane guide". Her vil live-stream nok ikke være optimalt og der vil nok heller ikke være mange der vil se det. Med Twitter tager det 30s for den glade CS'er at formidle det glade budskab. Under live-stream kunne det være et tweet med: "Interview med Flemming der fortæller om jetvane test" og så et link til sted i live-stream hvor interview starter. Det gør måske nogle opmærksomme på at der faktisk kører live-stream og dem der ikke lige har mulighed for at se live-stream direkte har mulighed for let at se at der er et interview som omhandler et emne de gerne vil se (uden at de nødvendigvis behøver se alle 5 timers live-stream).

Hvilke platforme der så bruges er et valg. Er der ikke lyst/tid til at opdatere på en platform er det bedre at droppe den.

143
5. august 2015 kl. 13:23

Hej Henrik,

Og jeg ser slet ikke at pitch/yaw korrektion skulle få en forkert retning.

Det gør den ikke i dit eksempel, fordi din pitch/yaw kommando tilfældigvis er alignet med 2 ror (1 og 3). I det generelle tilfælde vil pitch kommandoen bruge alle 4 ror, og hvis du så gradvist øger roll kommandoen, vil et af rorene nå max udslag før de 3 andre. Når det sker, får resulterende pitch/yaw en forkert retning. Det findes der naturligvis en løsning på, men problemet eksisterer i dit første forslag. Men tak for interessen, jeg hopper af her - jet vane måledata kalder :-) Venligst, Flemming Nyboe

142
5. august 2015 kl. 11:03

Henning Sørensen:

Mit indlæg var egentlig blot en hyldest til de hurtige og umiddelbare udmeldinger som det tweet der lagde 003 i graven . - Også selvom de så sommetider må korrigeres efterfølgende. For disse hurtige opdateringer fortæller nemlig en anden historie end hvad en gennemarbejdet blog 5 dage efter testen gør, og det er netop denne historie som gør at "vi er med ombord fra sidelinjen" eller som Max vist formulerede det: "føler at man er en del af showet".

Sådan forstod jeg også dit eget indlæg. Og som jeg svarede dig:

CS forsøger at levere både den hurtige og den dybdegående information. Den hurtige omfatter adgang for publikum og direkte stream fra vores tests; begge med kommentering og interviews. Dernæst Facebook, Twitter og liveblogs. Siden kommer både tekniske videoer og fine stemningsvideoer og til sidst dybdegående blogs og svar på spørgsmål på bloggen og på mails fra ind - og udland.

At jeg så ikke forstår, hvorfor man skulle foretrække Twitter frem for live-stream med kommentator og interviews, hvis man vil være "på sidelinjen", er der sikkert ikke noget at gøre ved.

141
5. august 2015 kl. 09:04

@Flemming Nybo

Enklere ja, men et beskedent roll som f.eks. SAPPHIRE's ukorrigerede, har dog kun lille indflydelse på styreevnen i pitch og yaw. Om det så er mere effektivt at korrigere roll alligevel, afhænger af detaljerne. Hvis der (hypotetisk) kun er brug for små pitch/yaw korrektioner i starten af burnet, men roll udvikler sig truende, er det en god prioritering at korrigere det, for at sikre fremtidig styreevne til et vindstød højere oppe.

Det handler mere om hvordan regulatoren er programmeret. Hvis du har en regulator som ser i jetvane 1 og 3's retning og regulerer disse, vil man ved rotation hele tiden få nye procesdata, og setpunkt hvis det ikke er lodret op, som både regulatoren må forholde sig til. Og derfor vil man komme på bagkant. Hvis du derimod ruger et globalt reference, f.eks geografisk nord syd, kan du regulere i den reference og simpelt konvertere outputet i forhold til rakettens placering. Jeg mindes at læst en beskrivelse af systemet, som minder om første model. Der kan for resten også være jet vanes, der er skæve. Sapphire roterer hver sin vej før og efter MECO

Ikke forstået. I den løsning vil et max styreudslag generelt reducere både den opnåde pitch/yaw samt roll korrektion, i modsætning til at prioritere det ene fremfor det andet. Hvad værre er: den opnåede pitch/yaw korrektion vil få en forkert retning.

Beskrivelsen var mangelfuld. 2'nd prioritet gives ved at outputet for antilroll gives en maks værdi. Styreudslag kan bruges èn gang og er den begrænsende faktor, derfor vil man ved maks styreudslag nødvendigvis miste effekt. Men indtil man rammer maks styreudslag er der ingen grund til at begrænse sig. Eksempel: Maks styreudslag er 15 grader og vi begrænser antiroll til 10 grader. Regulator for antiroll kalder på 5 grader og regulator for pitch kalder for 7 grader i jetvane 1 og 3's retning. Dvs jetvane 1 har udslag på 5 + 7 =12 og jetvane 3 har udslag på 5 - 7 = -2 grader (fortegn !). Endnu er alt godt. Det er det også ved 5 grader fra antiroll og 10 grader fra pitch Hvilket giver henholdsvis 15 grader for jetvane 1 og -5 grader for jetvane 3. Jetvane 1 har nu ramt styreudslag, såfremt pitch kalder på 1 grad ekstra styreudslag vil kun jetvane 3 give den grad, dvs at effekten for pitch er halveret og antiroll reduceres. Man kan flytte den manglende output fra jetvane 1 over på jetvane 3 med en logisk blok, men uanset er det et valg mellem antiroll og styrekraft, og jeg ser ingen grund til at foretage valget førend man rammer fuld styreudslag. Personlig ville jeg vælge den enkle løsning og acceptere den halve styrekraft. KISS you know !! Og jeg ser slet ikke at pitch/yaw korrektion skulle få en forkert retning.

139
4. august 2015 kl. 20:52

Det er ikke mit indtryk, at Henning Sørensen, som introducerede "vi", kræver information.

Korrekt.

Mit indlæg var egentlig blot en hyldest til de hurtige og umiddelbare udmeldinger som det tweet der lagde 003 i graven . - Også selvom de så sommetider må korrigeres efterfølgende. For disse hurtige opdateringer fortæller nemlig en anden historie end hvad en gennemarbejdet blog 5 dage efter testen gør, og det er netop denne historie som gør at "vi er med ombord fra sidelinjen" eller som Max vist formulerede det: "føler at man er en del af showet".

Jeg tror at hurtige udmeldinger mens motoren stadig er varm kun er til gavn for et projekt af den her type og jeg tror også at der er meget meget lang til det punkt hvor folk "bliver mætte" af sådanne opdateringer. Personligt så jeg gerne at dette værktøj blev brugt endnu mere end nu.

Når det er sagt, så er jeg udmærket klar over at hele formidling af CS' eventyr hviler på det fundament som er bygget af gennemarbejde blogs, overvejelser, analyser mv. - de er helt afgørende, men jeg ser ikke det ene udelukke det andet.

138
4. august 2015 kl. 19:04

Det ville også være underligt andet, da èt af vores vigtigste formål er at udbrede interessen for naturvidenskab og teknik;

Niels Peter Jensen:

Siden hvornår er det blevet det?
Det fremgår ikke af formålsparagraf.

Nej. Men man kan godt have formål - eller ønsker, om du vil - der ikke står i vedtægterne. Og formidling af naturvidenskab er en motivator for mange af os. Selv har jeg dyrket det, siden jeg var 14.

137
4. august 2015 kl. 18:57

Steffen Pedersen:

Det giver selvfølgelig mening at støtte projektet , hvis man finder det interresant ...

Ja. Og kun da.

... men det kan da aldrig blive et krav eller en forventning.

Det er det absolut heller ikke. Jeg skrev jo også:

Men jo, - vi har en glæde ved at formidle vores ting til alle interesserede; både støtter og ikke-støtter.

Jeg synes også det er lidt groft at matche en person op med medlemskartoteket baseret på personens udtalelser og at bruge medlemsstatus som argument.

Det er der heller ikke tale om. Medlemsstatus er kendt i forvejen, da vi efter en debat her på bloggen sendte vedkommende en personlig invitation til at besøge os.

136
4. august 2015 kl. 17:50

Hej Henrik, Tak for dit indslag, tillad mig at tilføje nogle nuancer,

For det første vil antiroll give regulatoren for pitch&yaw et enklere liv, hvilket vil være mere effektivt.

Enklere ja, men et beskedent roll som f.eks. SAPPHIRE's ukorrigerede, har dog kun lille indflydelse på styreevnen i pitch og yaw. Om det så er mere effektivt at korrigere roll alligevel, afhænger af detaljerne. Hvis der (hypotetisk) kun er brug for små pitch/yaw korrektioner i starten af burnet, men roll udvikler sig truende, er det en god prioritering at korrigere det, for at sikre fremtidig styreevne til et vindstød højere oppe. Omvendt, hvis roll introduceres af en skæv finne, vil kampen imod det være forgæves (grundet størrelsesforholdet mellem finner og vanes, samt de respektive momentarme), og kun spilde vane udslag, og dermed thrust.

For det andet vil en 2. prioritet give sig, hvis man lægger output fra regulator foir antilroll og out fra regulator for pitch&yaw sammen. I yderste konsekvens rammer man maks styreudslag og 2. prioritet vil komme automatisk.

Ikke forstået. I den løsning vil et max styreudslag generelt reducere både den opnåde pitch/yaw samt roll korrektion, i modsætning til at prioritere det ene fremfor det andet. Hvad værre er: den opnåede pitch/yaw korrektion vil få en forkert retning.

Venligst, Flemming Nyboe

134
4. august 2015 kl. 16:39

Jeg synes at det er noget af et sidespor vi er ude på.

Det giver selvfølgelig mening at støtte projektet , hvis man finder det interresant - men det kan da aldrig blive et krav eller en forventning. Jeg synes også det er lidt groft at matche en person op med medlemskartoteket baseret på personens udtalelser og at bruge medlemsstatus som argument.

133
4. august 2015 kl. 10:06

Henrik Jensen:

Jeg har hel tiden betragtet bytteforholdet, som en glæde ved at formidle mod en medlevende interesse.

Det er korrekt; men glæden ved vores formidling er vel ikke kun vores?

Desuden kan projektet ikke køre på medlevende interesse alene. Det har vores støtter indset.

Men jo, - vi har en glæde ved at formidle vores ting til alle interesserede; både støtter og ikke-støtter. Det ville også være underligt andet, da èt af vores vigtigste formål er at udbrede interessen for naturvidenskab og teknik; herunder rumfart. Det er vel yderligere en grund til at støtte os?

De, der synes, at vi bruger for lidt ressourcer (fritid) på formidling - eller raketbygning - bør hjælpe os til flere ressourcer. Alle bidrag er vigtige. Det ville dine også være.

132
4. august 2015 kl. 08:48

@Niels Foldager

... medlem af "vi" og kræver mere information ...

Det er ikke mit indtryk, at Henning Sørensen, som introducerede "vi", kræver information. Det er heller ikke mit indtryk at Benny Simonsen eller Steffen Pedersen kræver, faktisk sætter Benny Simonsen ordet kræver i citations tegn i et senere indlæg. For mit eget vedkommende vil jeg gerne fastslå, at jeg på ingen måder kræver i forhold til CS. Jeg har hel tiden betragtet bytteforholdet, som en glæde ved at formidle mod en medlevende interesse. Jeg er ked af at min ageren på denne blog betragtes som kræven, det har været utilsigtet og jeg vil undskylde overfor de som er blevet ramt.

Men ville det så ikke også være fair, .....

Jeg er tydeligvis ikke helt klar over kodeksen i dette blogunivers, men "den der ejer grisen bestemmer prisen"

131
4. august 2015 kl. 08:29

@Flemming Nyboe

Koden er ikke færdig, men som udgangspunkt ja - muligvis som en 2. prioritet, dvs. kun når der er rorudslag til overs, efter den ønskede pitch og yaw korrektion

For det første vil antiroll give regulatoren for pitch&yaw et enklere liv, hvilket vil være mere effektivt. For det andet vil en 2. prioritet give sig, hvis man lægger output fra regulator foir antilroll og out fra regulator for pitch&yaw sammen. I yderste konsekvens rammer man maks styreudslag og 2. prioritet vil komme automatisk.

130
4. august 2015 kl. 01:49

Henrik Jensen:

Til information for Niels Foldager, så er jeg én af "vi".
Jeg støtter diverse kommentarer mht manglende mængde af information.

Det er jo kun rimeligt, at vi gør os umage for at tilfredsstille vores støtter mht information. Men ville det så ikke også være fair, hvis du - som gerne vil være medlem af "vi" og kræver mere information - støttede vores projekt ?

129
3. august 2015 kl. 21:32

Ud over den ønskede effekt fra jetvanes har i så også direkte målinger på den uønskede virkning eller er det "kun" via den reducerede thrustmåling i kan se det?

Vanen sidder på en ramme, som har fat i teststanden via en lastcelle på hver side af motoren. Dermed måles både drag og styrekraft.

Bliver det forøvrigt med roll stabilisering på Nexø?

Koden er ikke færdig, men som udgangspunkt ja - muligvis som en 2. prioritet, dvs. kun når der er rorudslag til overs, efter den ønskede pitch og yaw korrektion. Vh Flemming Nyboe

128
3. august 2015 kl. 16:08
127
Journalist -
3. august 2015 kl. 15:27
Journalist

Wauv.....

125
3. august 2015 kl. 11:10

Vi må erkende at vi er voldsomt bagud med at formidle data fra BPM5 testene. At få Nexø klar til opsendelse er dog en kamp med uret og har været det i et par måneder, derfor er alle ressourcer sat ind på dette.

Vi må snarest have skruet en BPM5-blog sammen. Foreløbigt har jeg en enkelt graf fra fredagens sidste test hvor vi for første gang holdt fødetrykket oppe med DPR-systemet. Det gik da meget godt :-)

https://www.facebook.com/CopenhagenSuborbitals/photos/a.175132789176262.38168.150360881653453/965560796800120/?type=1

124
3. august 2015 kl. 08:54

Helt enig!
Og ønsker man den fulde indsigt må man, som så mange andre foreninger og virksomheder, være til stede fysisk. Dette er ikke muligt for langt de fleste - det er jeg klar over - men det er urimeligt at kræve samtlige detaljer leveret her på bloggen.
Tiden - og dermed pengene - er bedre givet ud på at bygge og teste.

Jeg er enig i at de CS gør det super godt, men jeg er helt fuldstændig uenig i at man ikke må "kræve" detaljer. Jeg støtter projektet netop fordi jeg syntes den tekniske del er spændende og skulle kommunikationen blive begrænset til det samme som du hører under en SpaceX launch så vil min interesse være væk.

123
3. august 2015 kl. 08:24

Helt enig! Og ønsker man den fulde indsigt må man, som så mange andre foreninger og virksomheder, være til stede fysisk. Dette er ikke muligt for langt de fleste - det er jeg klar over - men det er urimeligt at kræve samtlige detaljer leveret her på bloggen. Tiden - og dermed pengene - er bedre givet ud på at bygge og teste.

Derudover - Det er godt nok lang tid siden at jeg har set CS i så god en form. Det er altså god stil at kunne køre den mægde tests og med de resultater - på så kort tid. I min optik fortæller det en historie omkring god prioritering.

Stærkt arbejde til alle involverede!

122
3. august 2015 kl. 08:23

Jeg kan bekræfte at der er gode data, og sagde lidt om det i live streamingen i lørdags. Jeg skal beklage der er problemer med lyden, men det væsentligste er med.

Tak for link. Havde ikke set det klip og her er lyd da forøvrigt glimrende. Godt at høre der er brugbare data og det ser ud til der er kraft nok til at at holde Nexø stabil. Ud over den ønskede effekt fra jetvanes har i så også direkte målinger på den uønskede virkning eller er det "kun" via den reducerede thrustmåling i kan se det? Bliver det forøvrigt med roll stabilisering på Nexø?

121
3. august 2015 kl. 07:33

Hey guys. Vil bare sige at jeg synes i gør det super-godt i øjeblikket, og alt det møjsommelige forarbejde ser ud til virkeligt at give pote nu, endda uden nogen store vildskud, hvilket er en bedrift i sig selv. Super-flot teknisk video også. Det bliver en fryd når vi (knæk og bræk) kan se Nexø flyve senere på året. Godt gået til alle!

119
2. august 2015 kl. 18:46

Benny Simonsen:

Jeg følger da rimeligt med, men jeg aner ikke om der kom brugbare data ud jetvane forsøget. Ja jeg kan se at jetvane ser ud til at holde, men om vejecelle(r) fik optaget brugbar data ved jeg ikke.

Det ved jeg faktisk heller ikke - før lige nu og kun delvist.

Data er endnu ikke tilflydt Guido, som vurderingen om validiteten skal komme fra. Dog har han fået et forskud på data fra fredagens Burn 1, som han så nærmere på i aftes (lørdag). Og så har han skimmet data fra Burn 3 ved forrige test, som også havde et dynamisk ror, men endnu ikke haft mulighed for at analysere dem. Der har ligesom været en del forberedelser og rejse til Singapore, som skulle varetages, udover testforberedelser og lidt almindeligt arbejde og liv.

Men de rå data fra disse tests tyder godt. Med forbehold noget i retning af 400 N per ror, når kammertrykket er maksimalt (uden i øvrigt at have kammertrykkene endnu). Det vil i givet fald være bedre end på Sapphire.

Men data fra de øvrige burns foreligger endnu ikke, og der udestår en hel del håndarbejde for at relatere til de rigtige kammertryk og korrigere for løbende off-set-ændringer pga. termiske dimensionsændringer i løbet af burnet.

Der kommer sikkert en blog, når data foreligger.

118
2. august 2015 kl. 13:11

@Henning Sørensen

CS skal huske at vi der ivrigt følger jeres aktiviteter, netop gør det fordi vi syntes at det er uhyre spændende, ikke for at "finde fejl"

Til information for Niels Foldager, så er jeg èn af "vi". Jeg støtter diverse kommentarer mht manglende mængde af information. Hurtig information, evt med dårligere kvalitet og fejl. Og herregud om man skal komme til, at sige noget som efterfølgende skal rettes, vi kommer jo ikke og sagsøger jer. Test data og konklusionen om disse data er anvendelige må fremgå ganske hurtigt og må kunne udsendes. Den dybere analyse; jamen den må CS jo udføre uanset og vel også mens testen er nogenlunde i frisk erindring. Igen jeg kan ikke forstille mig at CS baserer sig mundlig overleverede fortællinger, der er nok nogen, der skriver det ned. Og så er der ikke langt til at kunne udsende det

117
2. august 2015 kl. 12:36

Jo, han nævner at det efterhånden er sparsomt med detaljer og resultater der offentliggøres. Det har jeg også påpeget før. Det blev bedre i en periode, men nu synes jeg efterhånden at info mangler igen. Jeg er bange for at I glemmer at dele med os der følger projektet.

Den første BPM-5 test var d. 2015.05.10. D. 2015.05.15 postede thomas en glimrende blog som opsummerede dagen. Thomas skriver bl.a.:

"En dybere analyse af data skal nok tilstrømme bloggen fra Jonas’ pen, men der går lige et par dage endnu."

Den analyse har vi aldrig set. Jeg formoder at den er udført og garanteret også delt iblandt CS' medlemmer for længe siden. Vi er helt sikkert en del som afventer en seriøs teknikbasker!

115
2. august 2015 kl. 07:42

At få en melding, kort efter test, at sn003 er død og senere en melding som ikke er helt så skråsikker giver vel et meget godt og retvisende billede af hvad der sker og tænkes i CS på sådan en testdag. - Og det er jo det vi ønsker: At være med om bord fra sidelinjen.

Nemlig at være med om bord fra sidelinien. En livetest hvor man kun ser flammer er efter min mening ikke særligt spændende. Bevares man kan tolke sig frem til hvis det er en CATO, men nu holder de der BPMx jo så pokkers godt ;-) De hurtige udmeldinger vil naturligvis indeholde fejl / ikke være så grundige som det der kommer 3 uger efter i en blog der er læst korrektur på, men så er du som ekstern ikke "om bord", men får i stedet en "rejseberetning". Nu har jeg kun set noget af de sidste test, men det jeg syntes virker rigtig godt er: 1: Gennemarbejdede videoklip der fortæller lidt om baggrund (man må gætte på der er en del seere der ikke kender meget til projektet)

2: En Lili der laver korte interviews undervejs. Altså tager en kort snak efter et burn om hvordan det gik. Altså eks. "Ja det var et nominelt burn. Jetvane ser ud til at have klaret det over alt forventning. Vi fik data på jetvane. Der var umiddelbart en del støj på målingerne, men data ser brugbare ud"

De oplysninger er så de samme som kan presses sammen på twitter / facebook opdateringer

3: En afsluttende opsummering af hvordan dagen er gået (sidst med Jonas hvor lyden dog desværre svigtede i starten) Igen oplysninger der kan koges ned til twitter / facebook

Internt i CS tror jeg let man kommer til at glemme hvor lidt vi faktisk ved eksternt. Jeg følger da rimeligt med, men jeg aner ikke om der kom brugbare data ud jetvane forsøget. Ja jeg kan se at jetvane ser ud til at holde, men om vejecelle(r) fik optaget brugbar data ved jeg ikke.

@Foldager Naturligvis skal vi ikke "følge jer på toilettet", men projektet lever ikke kun af at i bygger raketter, men også/mere af at i formidler forløbet. Det gør i også og i gør det godt, men det afholder ikke mig for at prøve at få det gjort endnu bedre (set fra min side) Det skal nok ikke være dig der skal skrive twitter beskeder og lave facebook opdateringer (gætter nu også på du normalt har nok andre opgaver), men en af jeres styrker er jo netop at i er så mange så mon ikke der er nogle der syntes den opgave er spændende.

116
2. august 2015 kl. 08:26

@Benny Simonsen

Jeg synes ikke, du nævner noget, vi mangler?

114
2. august 2015 kl. 06:58

Henning Sørensen:

CS skal huske at vi der ivrigt følger jeres aktiviteter, netop gør det fordi vi syntes at det er uhyre spændende, ikke for at "finde fejl" - Vi vil bare gerne være med og helt tæt på...

Det husker vi skam også.

Nu ved jeg jo ikke, hvem du repræsenterer med "vi"; men vi har flere tusinde læsere, som har måske ligeså mange ønsker. Herunder skam også nogen, som ønsker at finde fejl, og de seriøse, som kun interesserer sig for det faglige og ønsker de korrekte og dybdegående redegørelser.

Tråden her startede blot ved, at Erik Hougaard spurgte til en udmelding fra CS, som ikke passede (hvad den måske kommer til).

Jeg svarede bare, at det skyldes de hurtige udmeldinger, som er karakteristisk for vore dages nyhedsstrøm, og at jeg selv personligt foretrækker korrekt og troværdig information, selvom den så kommer langsommere.

Der er pokkers til forskel på, om en udmelding kommer inden motoren er kold, eller om den kommer en time senere, hvor de involverede personer med rette indsigt har nået at træffe hinanden midt i det koncentrerede testarbejde. Og mere pålideligt bliver det, hvis man har nået at adskille motoren eller ligefrem se data.

I hvert fald skal CS være troværdig. Der er rigeligt med vildførelser i nyhedsbilledet. Dem er jeg ikke tilhænger af.

CS forsøger at levere både den hurtige og den dybdegående information. Den hurtige omfatter adgang for publikum og direkte stream fra vores tests; begge med kommentering og interviews. Dernæst Facebook, Twitter og liveblogs. Siden kommer både tekniske videoer og fine stemningsvideoer og til sidst dybdegående blogs og svar på spørgsmål på bloggen og på mails fra ind - og udland.

Jeg har svært ved at se, hvad vi kan gøre mere, hvis publikum ikke ligefrem skal følge os på toilettet - hvilket utvivlsomt ville medføre både flere vildfarelser og spørgsmål.

Ind imellem skal der også være lidt tid til det, vi er sat på Jorden for: at bygge og opsende raketter.

Vi er glade for enhver interesse. Uden den eksisterede projektet ikke. Men jeg håber, at vores publikum og læsere også bruger kræfter på, at udbrede kendskabet til CS-projektet.

Selvom projektet skrider fremad, er vi konstant pressede på økonomien. Alle bidrag er vigtige. Her kan læserne gøre en god indsats for projektet og de kommende oplevelser - både de hurtige og de langsomme.

113
1. august 2015 kl. 22:15

CS skal huske at vi der ivrigt følger jeres aktiviteter, netop gør det fordi vi syntes at det er uhyre spændende, ikke for at "finde fejl" - Vi vil bare gerne være med og helt tæt på...

At få en melding, kort efter test, at sn003 er død og senere en melding som ikke er helt så skråsikker giver vel et meget godt og retvisende billede af hvad der sker og tænkes i CS på sådan en testdag. - Og det er jo det vi ønsker: At være med om bord fra sidelinjen.

Jeg tror ikke at i skal regne med at nogen vil pege fingre hvis det (alligevel) ender med at det er sn003 som flyver Nexø1. Vi vil meget gerne have de gennemanalyserede data, men vi vil også meget gerne have alle de tanker, glæde og evt. frustrationer der ligger forud for "det gennemarbejdede".

112
1. august 2015 kl. 17:26

Hastighed og kvalitet i offentlig udmeldinger er modsatrettede. Hvis du melder ud hurtigt koster det på kvaliteten, og sådan vil det altid være. En livetest er i sagens natur afhængig af at der hurtigt kommer informationer ud om hvordan det er gået,men der vil unægteligt indsnige sig fejl. Det er næsten uundåeligt. Jeg lavede selv en som speaker ved sidste test ved at postulere at CS ikke havde råd til at indkøbe store mængder LOX uden at vide at dette er sponsoreret af Air Liquide.

Problemet er at det er utroligt svært, hvis ikke umuligt, at komme med næsten live informationer der også er korrekte 100% af tiden. Tænk på at der bag udmeldingen er en organisation med flere led, og at den der melder ud på twitter ikke nødvendigvis er den der er bedst informeret. Ofte er der ingen der har perfekte informationer. Men i de hurtige udmeldingers tid skal der jo noget på banen, og nogle gange går det så galt. Personigt er jeg forundret, og ganske stolt over at det ikke går galt oftere.

Sådan er nyheders vilkår nu engang, og det er svært at lave om på. Hvis man kigger på f.eks. live sendinger fra 9/11 2001 hvor World trade center blev angrebet flyder medierne over med spekulationer og usandheder i en grad så man tror det er løgn. Jeg synes faktisk CS er på et højere niveau end det, og det synes jeg man bør være stolt over.

Jeg kan til dels godt være enig med dr. Foldager om at en senere og gennemarbejdet udmelding er en god ting, da den i højere grad vil være korrekt, korrekturlæst, gennemarbejdet og formentlig mere læsværdig. Men den er ikke så spændende og inkluderende som liveudmeldinger er. Det er sjovt og spændende at følge med i slagets gang mens det foregår. Der er fart over feltet, man føler op og nedturene og ender ofte med at føle at man er en del af showet. Det synes jeg er en god ting.

111
1. august 2015 kl. 16:08

CS skriver jo efterhånden sjældent en blog uden at nævne deres begrænsede tidsresurser og hårde prioriteringer pga. af dette, så giv dem nu lige tid til at komme med den helt rigtige analyse af fredagens test og målinger.

110
1. august 2015 kl. 15:02

Hvornår kan vi forvente den tekniske gennemgang af den første BPM-5 test?


Jeg synes I gør det super godt og det glæder mig at tingene kører som forventet.

106
1. august 2015 kl. 08:41

Benny Simonsen:

Altså lad nu være med at være bange for at komme med tekniske udmeldinger selv om i ikke er sikre og ikke har afstemt det i hele organisationen! Er i ikke sikre så skriv det "Det ser foreløbigt ud til..."

Den aktuelle udmelding signalerer jo ikke angst for at melde ud, og den kan meget vel vise sig at holde stik.

Mht. formuleringen - herunder af diverse forbehold - vil en sådan også være påvirket af, at tingene skal gå stærkt.

Som jeg antyder i mit svar ovenfor, foretrækker jeg selv pålidelig frem for hurtig information.

105
1. august 2015 kl. 08:28

Erik Hougaard:

Så hvorfor er dette så cirka den eneste "resultatmelding" der er kommet på jeres twitter ?</p>
<p><a href="https://twitter.com/CopSub/status/62715688..">https://twitter.com/CopSu…;
<p>Hvis det ikke passer?

Der stod: "We have found a defect in the flight engine after the burn. This engine will not be our flight engine."

Nu er Twitter ikke ligefrem det ideelle sted for offentliggørelse af resultater.

Der er i dag - overalt i pressen - et ønske om hurtige oplysninger frem for pålidelige oplysninger. Folk kan ikke vente; .de vil være "på". Selv finder jeg det uheldigt, da mange ikke senere opsøger de mere pålidelige informationer.

Bortset fra det, så skal begge de testede motorer undersøges grundigt. #3 udviser nogle ridser eller revner i dysens ekspanderende del, som der skal ses på. Ridserne er parallelle med dysens cirkumferens og hidrører formentlig fra metaltrykningen, men ses nu gennem forniklingen.

Så langt (altså hurtigt set :-) har #2 ikke udvist nogen problemer. Så #2 rykker frem i konkurrencen om at blive første BPM-5 i luften.

104
1. august 2015 kl. 08:24

Motorerne skal nok kigges grundigt igennem inden den endelig udmelding kommer.

Mads husk nu på i ikke er SpaceX! I ser noget og i skal ikke vente 3 uger med at komme med en færdig rapport. Som Erik skriver så står der lige nu på twitter at motor 3 ikke bliver flight motor fordi den har en fejl. Når nu i vil opdatere både på twitter, facebook og ing vil det være mit råd at i også følger op og er mere specifikke end: "Den virker ikke" Når man ser sådan en besked tænker man straks om den er halvt sprunget i luften. Der er fundet en kritisk fejl som nok eksisterer på alle BPM-5 motorer eller...

Frem for: We have found a defect in the flight engine after the burn. This engine will not be our flight engine. ville jeg nok skrive noget i retning af: 1: After the burn a scratch is found in the throat area of the flight engine. It will not be our flight engine 2: After another check the scratch in the flight engine seems to superficial. Further check will decide if it can be the flight engine

Altså lad nu være med at være bange for at komme med tekniske udmeldinger selv om i ikke er sikre og ikke har afstemt det i hele organisationen! Er i ikke sikre så skriv det "Det ser foreløbigt ud til..."

Det ser ud til jetvane holder fint, men det er som om der er et "hak" i den. Tror i det stammer fra igniter der har ramt jetvane eller er det bare almindelig erosion der får det til at se sådan ud

103
1. august 2015 kl. 08:12

Lars Malmgren:

Hvilken fuel-blanding kørte i med i dagens test ?

75% Ethanol (med IPA) + 25% vand.

I har tidligere testet med et additiv til alkoholen, så vandindholdet kunne mindskes, og lidt højere ydelse opnås. Men hvor er i nu med det, og hvilken fuel forventer i at benytte til launch-kampagnen ved Bornholm i år?

Ja. tilsætning af 1-2% tetraethylorthosilicat (TEOS). ved en række tests med vores simple BPM-2 motor gav lovende resultater. Aflejring af kvarts i brændkammeret kan sandsynligvis øge temperaturtolerancen, så vi kan reducere mængden af vand i brændstoffet. Det vil naturligvis øge brændstoffets energitæthed. Det har vi bestemt ikke forkastet.

BPM-5 - ikke mindst dens injektor - og Nexøs tanke er imidlertid designet til det nuværende brændstof. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad vi fylder på tanken. Derfor har vores nu gennemførte BPM-5-tests sigtet imod, at vi flyver med det kendte brændstof i denne omgang.

Vi forsøger selvfølgelig at optimere Nexø på mange områder aht. fremtiden, men det er ikke vigtigt om disse optimeringer giver gevinster omkring 7 km eller 10 km ved de første flyvninger. Højde i sig selv er ikke målet. Det vigtigste ved Nexø I og II er, at de flyver teknisk korrekt og meget gerne bekræfter vores teknikker.