Staldtips til (ph.d.-)afhandlings-ramte - Part 1
Jeg beklager stilheden her på min blog, men som annonceret i juli har jeg haft lidt at se til med skrivning af min ph.d.-afhandling på DTU Fotonik.
Skrivningen skrider stille og roligt fremad, og jeg føler - med udkast til fire kapitler skrevet - at jeg er kommet langt. Men også at der endnu mangler meget, som skal nås på de næste ca. fem uger.
Draft for four chapters in #PhDThesis done. N-4 to go. #DTUFotonik #PhD #Research #Physics #Photonics #KeepGoing pic.twitter.com/juOU2CeUg3
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 28. september 2015Jeg har undervejs gjort mig en del overvejelser om skrivningen, skriveprocessen og (selvsagt) indholdet, og jeg vil her dele af disse staldtips. Måske er det præmaturt, al den stund at jeg endnu er i processen og langt fra er færdig med afhandlingen, men omvendt har jeg netop nu mange af disse tanker og overvejelser frisk i hukommelsen - hvilket jeg hermed deler, forhåbentlig til gavn og nytte for andre afhandlings-ramte.
Jeg har indføjet et "Part 1" i titlen for indlægget, idet jeg forudser, at der kommer en "Part 2", formentlig efter afhandlingen er afleveret - måske før, måske efter forsvaret (medio december).
Endelig bemærker jeg, at præ-skrivnings-fasen f.eks. kan forberedes, som jeg pindede det ud i dette blogindlæg - og denne del springer jeg derfor over hér.
Skriv, ret, skriv, ret, skriv, ret...
Bare skriv løs, og ret så til senere. Det værste og mest hæmmende for skrivning - af afhandlinger såvel som af alt muligt andet - er frygten for, at det skrevne ikke er perfekt. Hvis denne frygt får fat, er det overvejende sandsynligt, at man (næsten) ikke får skrevet noget, og det bliver der ingen afhandling ud af. Så: Skriv løs, også hvis du allerede nu ved, at det, du skriver, ikke er den endelige version. Det er nemmere at rette og arbejde ud fra en konkret tekst end ud fra en utopisk idé om, hvordan den perfekte tekst kunne være.
("Piled Higher and Deeper" by Jorge Cham, www.phdcomics.com)
Giv den fuld gas fra morgenstunden
Giv den fuld gas fra morgenstuden og nå dermed et langt stykke før frokost - hvad enten det er med skrivning, retning af noget allerede skrevet, opsætning af figurer eller noget fjerde. Det værste er "katten om den varme grød"-følelsen, hvor man ikke tager fat og dermed får en hel dag til at gå med små, uvæsentlige opgaver, før man endelig får skrevet en smule lige før lukketid. Det dræner én for energi, og skrivning af afhandling bliver helt sikkert ulideligt på denne vis.
Tag mange små pauser
Jeg tager ca. 5-10 minutters pause en gang i timen. I disse pauser forlader jeg mit skrivebord og mit kontor og går typisk en tur udenfor og får noget frisk luft samt måske en frisk kop kaffe og et æble. Jeg prøver at gøre noget færdigt, før jeg går på disse pauser; skriver et afsnit færdig, gør en række figurer færdige eller lignende. Altså jeg rejser mig sjældent op "midt i noget", men belønner til gengæld mig selv med lidt luft og en pause relativt ofte. Denne tilgang er meget lig The Pomodoro Technique.
Luk for e-mailen
Jeg lukker det meste af tiden, mens jeg skriver, for både Outlook (arbejds-e-mail) og Gmail (privat e-mail). Det er nemt at lade sig distrahere af nyankomne e-mails og dermed miste tråden eller fokus midt i skrivningen. I stedet bruger jeg ofte de korte pauser til at løbe e-mails igennem på telefonen. Hvad man indser, når man gør dette, er, at man sagtens - som mange andre kloge hoveder for længe siden har foreslået - kan nøjes med at læse og svare e-mails nogle få gange om dagen. De fleste e-mails er i bedste fald ligegyldige og ikke værd at miste sin koncentration over.
Arbejd ud fra afkrydsningslister
Jeg arbejder, også mens jeg skriver min afhandling, med en arbejdsjournal, hvori jeg dagligt noterer fremskridt, problemer, spørgsmål mv. Jeg har til hvert kapitel én løbende note i Evernote, og jeg laver heri løbende afkrydsningslister med de næste specifikke opgaver, som skal løses; specifikke afsnit som skal skrives, litteratur som skal gennemgås, figurer som skal forberedes mv. Min oplevelse er, at det er nemmere at gå til skrivningen - f.eks. når jeg kommer mandag morgen - hvis jeg i meget konkrete vendinger har nedskrevet, hvad der skal gøres. Derudover er det motiverende for det videre arbejde at krydse punkterne af, efterhånden som kapitlet tager form.
Læs og genlæs væsentlige referencer - med måde
I hvert kapitel, jeg indtil videre har skrevet på, har jeg følt et behov for at sætte mig grundigt ind i litteraturen, både den jeg ikke i forvejen kendte og har læst op på og den jeg godt kendte og har genlæst. Jeg kan godt lide at se, hvordan kloge hoveder forstår tingene, hvad de betoner, og hvordan de udtrykker sig, før jeg vælger min egen vinkel og betoning. Dette er fint og giver forhåbentlig en god afhandling og gode litteraturoversigter. Men det skal naturligvis gøres med måde; alt med den mindste berøringsflade til eget arbejde er ikke relevant, og man skal vare sig for at komme ud af en tangent. For der er virkelig meget, man kunne læse, sætte sig ind i og skrive om.
#WritingPhDThesisInsight #1: I have an enormous urge to read and re-read lots of papers before choosing my personal angle and wording. #PhD
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 23. juli 2015Start i midten
Ligesom det kan være en god idé at starte med at skrive et kapitel midt i afhandlingen, kan det også være en god idé at starte med at skrive hvert kapitel midt i - altså lige midt i resultaterne eksempelvis. Et kapitel starter ofte med en oversigt og en gennemgang af relevant litteratur, som det kan være tidskrævende at sætte sig ind i og beskrive. Omvendt er egne resultater - hvilken metode brugte vi? Hvorfor? Hvad målte/beregnede/fandt vi? Hvad betyder dét? - relativt nemme at gå til, i hvert fald mht. at beskrive dem. Siden kan det forkromede overblik og litteraturgennemgang komme til, hvilket også er nemmere at gøre koncist og relevant, når det specifikke indhold af kapitlet (resultater og fortolkninger) allerede er opregnet.
Opfat nye idéer og skriv en publikation sammen
I skriveprocessen bliver man forhåbentlig klogere og når ny indsigt, både om andres og om eget arbejde. Dette gjorde jeg om et af mine emner, hvilket inspirerede mig til at udvide nogle metoder, vi sidste år foreslog. Det viste sig at være vældig interessant, i en sådan grad at jeg nu - sideløbende med afhandlings-skrivningen - har skrevet et tidsskriftmanuskript sammen og indsendt til peer-review. Det har naturligvis taget tid fra skrivning af afhandling, men har også bidraget til at udvide perspektiverne for vores arbejde og kan gå direkte ind i afhandlingen.
Manuscript submitted. #ScholarSunday #Research #PhDThesis #KeepGoing
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 27. september 2015Print i ny og næ og mærk vægten af fremskridtene
Hver gang jeg har skrevet et udkast til et nyt kapitel færdigt, printer jeg hele afhandlingen og bladrer den igennem. Det føles godt og motiverende at se og mærke fremskridtene i så konkret form.
#WritingPhDThesisInsight #2: Printing #PhDThesis in progress after a couple of weeks of writing feels good; I sense the volume of my work.
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. august 2015
