Vores ny hus skulle - selvfølgelig! - have solceller.
Solcellerne skulle naturligvis ikke sidde og dingle rundt ovenover teglene på et eller andet alu-stativ der igen hænger og dingler fladjern der er mast ind imellem teglene, for solceller er langt hen ad vejen stort set lige så solide som tegltag.
Det er nogen år siden jeg sidst rodede med solceller og det var ret instruktivt at se hvor meget smartere branchen er blevet siden da.
F.eks er emballagen stort set elimineret:
Når solcellerne bruges som tagbelægning, skal de naturligvis håndtere vandet og den opgave løses af nogle ret smarte plastik-skjold der monteres først, med fire skruer i til formålet støbte forhøjninger:
Hvis der ikke var noget undertag kunne man i bekvemmelighed indefra komme til at forbinde panelernes ledninger gennem åbningen i skjoldet, men når bygherren har valgt fast undertag, må man ligge og rode under panelerne:
Selve solcellerne holdes fast med klemmer der skrues ned i taglægterne:
Og tilfældigvis passede det utroligt godt med teglene:
Men det går bare ikke.
Selv så små skygger som på billedet har en ret ødelæggede virkning på solcellernes ydeevne, fordi cellerne er serieforbundet.
Jeg bad tømrerne om at finde vinkelsliberen frem, forklarede problematikken og de barberede et par centimeter af den række tegl.
Det færdige resultat, der begynder at ligne et hus mere og mere:
Jeg vender senere tilbage med hvad der sidder i den anden ende af ledningen til solcellerne.
phk
