Jeg skrev i forrige blogindlæg om solceller som tagbelægning nu skal det handle om deres økonomi.
Jeg vil med det samme advare om at de læsere der gør alting op i "kan det betale sig eller koster det penge?" vil blive skuffede.
Vores solceller bliver ikke opsat af økonomiske årsager, men fordi det er en billig, støjsvag og klimavenlig energikilde, som i modsætning til et tegltag aktivt bidrager til husholdningen.
Man kan faktisk få trekantede solcellepaneler nu om dage og hvis vi havde penge nok havde vi formodentlig plastret hele taget til med solceller og helt droppet teglene - "bare fordi".
Men vi er ikke i den formueklasse og er derfor tvunget til at bruge pengene (mere) fornuftigt hvorfor solcelleanlægget dimensionering i et vist omfang var en økonomisk beslutning.
Jeg lavede forsøgsvist et lille program som afsøgte noget af parameterområdet, men det førte ingen vegne, der var så mange lokale maxima at det kunne være det samme.
I stedet trådte jeg et par skridt tilbage og prøvede at se på det store billede:
Nu hvor efterlønsmidlerne er solidt anbragt på babyboomernes tage, kommer solceller til at operere på timebasis i elnettet og prisen for at sælge overskydende energi bliver ikke noget at råbe hurra for.
Dermed giver det ikke nogen mening at dimensionere solcellerne efter varmepumpen, for der er ikke (ret meget) brug for varmepumpen når solcellerne producerer og ikke ret meget solstrøm når der er brug for varmepumpen.
Hvis jeg sad med en pose penge jeg skulle investere og købte et discountanlæg, ville jeg formodentlig godt kunne få en rimelig forrentning ud af at sælge overskudsproduktionen, forudsat pristillæget fra Energinet.DK var i hus.
I den situation er svaret simpelt: Så stort et anlæg som der er plads til, indenfor energinet.dk's tilskudsregler.
Men vores pose penge er druknet i vores byggeplads, indkøbet af solcellerne bliver financieret over huslånet og "rentemarginalen" mellem pristillægget og lånerenten er negativ.
Det kan dog stadig betale sig at producere el til eget forbrug - 2 kr/kWh sparet er 2 kr/kWh tjent.
Den økonomisk optimale anlægsstørrelse er derfor på øjemål et sted omkring "elforbruget en sommerdag" - en enkelt kW ville sikkert være rigeligt.
Fodnoten er dog, at den nuværende klimatiske udvikling med stor sandsynlighed gør aktiv køling af bygninger til det næste modefænomen i Danmark og trods alle gode intentioner kan jeg sagtens forestille mig at vores spritnye højisolerede hus kommer på forkant af den bølge[1].
Efter at have talt lidt på knapper og kigget lidt på den æstetiske side af sagen, besluttede vi os derfor for et solcelleanlæg på 3kW(AC).
Vi søgte den tilskudspulje der åbnede 1 sep 2016 og har modtaget et brev med flg. svært gennemskuelige sætning:
"Vi giver dig tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet af solcelleanlægget på samlet 88 øre pr. kWh i 10 år fra nettilslutningstidspunktet [...]"
Hvis jeg skal være helt ærlig er jeg stadig ikke sikker på om det betyder at vi får 88 øre per kWh eller om vi får 88 øre oven i elprisen pr. kWh?
Forskellen for os bliver kun ca. en plovmand om året og anlægget koster kun 1.3% af hele byggeprojektet, så det er i virkeligheden utroligt små beløb det hele handler om.
Jeg kiggede kort på batterianlæg, men det ser hverken ud til at give økonomisk eller klimatisk/miljø-mæssig fornuft her i Danmark og med den meget store penetration af vindenergi er det tvivlsomt om det nogensinde bliver relevant med husstandsbatterier.
Konklusionen, hvis der er nogen, er at solcellerne ikke var en økonomisk beslutning for os, men at økonomien hjalp os med at fastslå anlægsstørrelsen.
phk
[1] Som jeg vist har nævnt tidligere: Slagelse ligger i et hul på toppen af en bakke, når det bliver varmt og lummert bliver det virkelig lummert i Slagelse.
