Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Socialdemokraternes it-ordfører ved meget lidt om it

16. august 2007 kl. 16:008
Artiklen er ældre end 30 dage

Læser lige hos Computerworld, at Socialdemokraternes nye it-ordfører, Troels Ravn, åbent erkender, at han ved meget lidt om it.

"Jeg tilstår, at det er meget begrænset, hvad jeg ved om området. Det skal jeg have læst op på og sat mig ind i," siger han til Computerworld.

Say what?

Hvis Danmark vil markere sig som it-nationen, og i 2007 hvor it fylder så meget, lyder det meget mystisk, at det største oppositionsparti vælger en ordfører, som ved intet om området.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I kraft af sit arbejde som skoleleder har han dog arbejdet med it i Folkeskolen på et "overordnet " plan. Hvad det plan indebærer, er ikke nævnt i artiklen.

Det skyldes muligvis, at det ikke er it-debatterne, der fylder mest i avisspalterne, men jeg synes stadig, det er tilnærmelsesvist pinligt for Socialdemokraterne at udpege en ordfører uden meritter.

For hvem vil stemme på et parti, hvor den udenrigspolitiske ordfører intet ved om international politik og den aktuelle situation ude i verden?

Hvad mener du? Er det en ommer for sosserne, eller bliver det rart med et frisk pust på it-området?

Opdatering:

Version2 har også interviewet Ravn, hvor han siger, at "den manglende it-viden ikke er noget problem".

8 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
8
15. december 2007 kl. 11:56

Jeg tror det er vigtigt, at ministre og politikere ikke er fagidioter.

Helt enig, Christian. Politikere skal jo ikke (kunne) udtale sig om IT, men derimod om samfundets strategi for, brug af, mangel på, plan for (fyld selv på) IT.

7
10. december 2007 kl. 00:22

Læser lige hos Computerworld, at Socialdemokraternes nye it-ordfører, Troels Ravn, åbent erkender, at han ved meget lidt om it.

Du kan ikke starte en sætning på den måde.

For hvem vil stemme på et parti, hvor den udenrigspolitiske ordfører intet ved om international politik og den aktuelle situation ude i verden?

Hvem vil læse indlæg af en mand der skriver med samme snilde som en vandmelon?

Fej for egen dør først - du er ikke selv for skarp.

6
17. august 2007 kl. 11:33

Nej, selvfølgelig skal man ikke være IT-arkitekt for at være ordfører, men man skal vide nok om EDB til at se igennem det blår som lobbyister af alle arter prøver at stikke en ordfører i øjnene.

For mig lyder det som en OM'er...

Poul-Henning

5
17. august 2007 kl. 11:01

None taken, Bjarne :-)

Jeg synes nu ikke, man kan sammenligne en PR-chef i et firma med en ordførerpost i et parti, eller sågar måske en ministerpost.

Når en person påtager sig at være ordfører, stiller jeg i hvert fald krav om, at vedkommende er bare nogenlunde inde i stoffet, i betragtning af, hvor store beslutninger, der kan ende på vedkommendes bord.

Ellers bliver det embedsmændende og de andre jakkesæt og kontorchefer, der omringer politikerne, som fører politikken (indirekte).

Helge Sander er ikke mit bud på den bedste minister for it-området, da han hos mig falder på de samme kriterier som Troels Ravn.

Det svarer jo til, at man påtager sig posten som udenrigspolitisk ordfører og at "man da godt nok har hørt om en krig i Irak og vist nok noget om Darfur, men at man nu vil forsøge at sætte sig ind i det".

Værre bliver det af (i mine øjne), at valget måske er lige om hjørnet...

@ Christian Munch-Petersen: Angående din general-analogi, behøver man jo ikke være general, for at vide noget om forsvar, ergo behøver man heller ikke være nogen form for beslutningstager i it-verdenen for alligevel at vide noget om stoffet og være inde i sagerne.

Når dette er sagt, er det selvfølgelig opløftende at herr Ravn vil sætte sig ind i området :-)

4
17. august 2007 kl. 00:31

(undskyld hvis overskriften kan opfattes personligt)

Er det en ommer for sosserne, eller bliver det rart med et frisk pust på it-området? En ordfører skal vel vide noget om politik og om hvordan man er ordfører. Sækundart omkring det aktuelle område... (der kan han så passende ringe til Lars og få mere at vide) Er det ikke sådan at politikere er meningsdannere, og at hvis de ikke ved nok om et fagligt område så nedsætter de et udvalg til at udarbejde en rapport til dem så de netop på anbefalinger fra eksperter kan tage en beslutning? (at man så kan være hamrende uenig i deres evt. konklusion er så en helt anden sag) Der er vel heller ingen der påstår at fx. pr-medarbejderen eller direktøren for et kemisk firma ved ret meget om kemi? Uanset hvilke kvalifikationer Troels Ravn ellers måtte have så tror jeg nu nok at han hurtigt vil få styr på holdninger og strømninger indenfor it og hvilken retning han gerne ser vi styrer mod...

Så ja - et frisk pust har vist aldrig skadet nogen...

3
16. august 2007 kl. 21:46

Næppe - i hvert fald ikke på deres område.

Hvem vil bryde sig om en krigsminister, der er general?

Eller en socialminister, der er hjemløs!

En Inderigsminister, der er kræftsyg ?? - ville måske være en fordel - men optimalt? næh næppe og en borgmester som Indenrigsminister ville ikke gå.

Engell var justitsminister uden at være jurist - hvad er Lene Espersen egentligt (se på Folketinget.dk) - ej heller jurist.

Jeg tror det er vigtigt, at ministre og politikere ikke er fagidioter. Derfor kan man sagtens vurdere IT's duelighed uden at være nørd. Man kan måske endda bedre vurdere IT's velsignelser uden at have forstand på det.

PS. Formanden for Grundlovskommissionen i 1849 hed Schouw og var botaniker. Det første udkast til grundloven blev skrevet af den unge begavede præst Monrad.

2
16. august 2007 kl. 17:55

Godt ord igen ;-)

1
16. august 2007 kl. 16:28

"hvem vil stemme på et parti, hvor den udenrigspolitiske ordfører intet ved om international politik og den aktuelle situation ude i verden?"

Tjah - der er mange, der har stemt på et parti, hvis minister for videnskab intet ved om videnskab. I det mindste er Troels Ravn interesseret i at læse op på og sætte sig ind i tingene - det er vist mere end førnævnte nogensinde har gjort.