Når man i nogle måneder bor og arbejder i Lausanne, er det oplagt at udnytte lejligheden til at se sig lidt omkring i det smukke område. Når man ydermere er ingeniør og fysiker, er det oplagt at besøge områdets store forsknings- og teknologiinstitution: CERN.
Dette gjorde jeg i eftermiddags på en EPFL-arrangeret tur, og det var interessant at få et par timers information og rundvisning om og på det sted, som de seneste år med opdagelsen af den såkaldte Higgs partikel har modtaget ganske meget opmærksomhed.
CERN er grundlagt i 1954 i et samarbejde mellem en række lande, der i fællesskab driver og finansierer institutionen og dens ca. 10.000 ansatte (årligt budget på ca. 1 mia. €).
#LiveTweet from @CERN: What #CERN is and what its aims are. #Research #Science #Physics pic.twitter.com/XxPwe0Am7I
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. februar 2015
Der blev undervejs ikke lagt skjul på, at der bedrives grundforskning på CERN, hvor fundmentale spørgsmål undersøges ud fra en grundlæggende nysgerrighed om at finde svar på disse. Men samtidig blev det også betonet, at væsentlige teknologiske landvindinger - f.eks. World Wide Web - er resulteret fra grundforskningen på CERN, til gavn for samfundet.
#LiveTweet from @CERN: "Answering fundamental questions leads to societal progress". #Research #Science #Physics pic.twitter.com/hkwiaRbpRq
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. februar 2015
Det, som CERN er mest kendt for, er undersøgelserne af små partikler, de såkaldte elementarpartikler hvoraf Higgs partiklen er én.
Idet disse partikler er ganske små - ca. en million gange mindre end nanoteknologi, som de udtrykte det - kan de ikke studeres med mikroskoper. Derfor benytter man i stedet acceleratorer, hvor partiklerne acceleres til store hastigheder, og hvorefter man studerer deres sammenstød.
#LiveTweet from @CERN: Fundamental particles are too small to be studied in a microscope. Therefore: Accelerator. #Science #Physics
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. februar 2015
Specielt sørger man for, at partiklerne får så stor hastighed - og dermed energi (E) - at der i sammenstødene kan dannes nye partikler (med masse m). Alt sammen jævnfør Einsteins E = m*c^2 formel.
#LiveTweet from @CERN: E = m*c^2; use a lot of energy (E) to create particles (with mass m). #Science #Physics pic.twitter.com/PDZcq1cq0o
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. februar 2015
Der bruges derfor, ikke specielt overraskende, ganske meget energi på CERN; ca. lige så meget som i hele Genève-området i øvrigt.
#LiveTweet from @CERN: "#CERN uses as much energy as the whole #Geneva region". #Research #Science #Physics
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. februar 2015
Nårh ja, og hvor meget data er det i øvrigt lige, der kommer ud af CERNs partikelacceleratorer? 15 mio. GB per år!
#LiveTweet from @CERN: LHC produces 15 million GB of data per year. #Research #Science #Physics pic.twitter.com/kLoON3J42k
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. februar 2015
Mod slutningen af besøget blev vi vist rundt i et kontrolcenter (se billedet i tweetet nedenfor), hvor bl.a. temperatur, vakuum og magnetiske felter bliver kontrolleret. Disse kontroller er vigtige for at sikre, at partikelforsøgene kører efter hensigten - og for at undgå uheld som det, der i 2008 kostede alvorlige skader på acceleratorsystemerne.
#LiveTweet from @CERN: Control of temperature, vacuum pressure and magnetic fields. #Research #Science #Physics pic.twitter.com/RwXjxasGwT
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. februar 2015
Og mon så i øvrigt ikke, at alle champagneflaskerne i kontrolrummet på CERN skyldes Nobelprisen, som blev tildelt forudsigerne af eksistensen af Higgs partiklen?
#LiveTweet from @CERN: The #CERN Control Center is full of #champagne bottles. #Celebration #Research #Science #Physics
— Jakob R. de Lasson (@Jakobrdl) 11. februar 2015
