For en måneds tid siden skrev jeg lidt om udviklingen af teknologi og patenter for kuglepenne og fyldepenne, som I heldigvis kunne minde mig om, er det danske ord for den slags skriveredskaber. Jeg blev i den sammenhæng også mindet om en anden gren af skriveredskabsteknologien: kuglepenne, hvor blækket kan viskes ud.
For at sådan nogle kuglepenne med sletteligt blæk skal være nyttige, kræver det to ting: at man kan fjerne blækket ordentligt, uden det bare tværer ud eller kommer igen og mindst lige så vigtigt, at det bliver på papiret, når man ikke vil viske det ud.
Blækket
I 1982 blev der taget patent på blækket, men der gik årevis, inden der kom kuglepenne med det patenterede blæk på markedet.
Jeg bliver fagligt udfordret for det kemispecifikke, men jeg har fundet den lægmandsforklaring, at det virker ved, at blækket indeholder tre komponenter: en bestemt type farvestof, en farvefremkalder og en temperaturregulator. Idéen er, at farvestoffet er gennemsigtigt, når det ikke har dannet forbindelse til fremkalderen, men at det kun kan ske i et bestemt temperaturspænd.
Der var to udfordringer ved at få blækket brugt i kuglepenne. Det ene var, at partiklerne med de tre komponenter var ret store, og det gør det svært at få blækket til at løbe ud af pennen.
Det andet problem var at regulere temperaturspændet, som blækket er synligt i. Det skal gerne være synligt ved alle former for ’stuetemperatur’, men det skal også være muligt at fjerne det igen – hvilket netop sker ved en temperaturændring.
Viskelæderet
Da det var lykkedes at udvikle blækket, så det opførte sig som ønsket, gjaldt det derefter om at få lavet et brugbart viskelæder. Ideen med det specifikke viskelæder er, at friktionskoefficienten skal være sådan, at man får øget temperaturen af blækket nok, når man gnubber viskelæderet mod papiret for at viske ud.
Systemet med en pen, der bruger den særlige type tre-komponents-blæk og har et tilhørende viskelæder, blev med blandet held forsøgt patenteret i 2006. Det ser ud til, at det er lykkedes at få udstedt patentet i Japan, Kina, Taiwan og USA, men at de stadig kæmper for at få lov til at få beskyttelse for det i Europa. I Europa er der i hvert fald stadig en sag i gang, hvor jeg i registeret kan se, at den seneste kommunikation fra EPO er i midten af november 2020. At de stadig kæmper for at få beskyttelsen på plads i Europa, tyder på, at der er mange, der har interesse i produktet.
Jeg har ikke sat mig ind i sagsforløbet, men mit bud vil være, at det er svært at få lov til at få beskyttelse for et viskelæder, der har en bestemt friktionskoefficient. Friktionskoefficienter er jo relative og relateret til de to materialer, der er friktion imellem. I kravet står der ”papir”, men papiret er jo ikke en del af produktet og forskellige typer papir kan formentlig nok lede til en del variation i friktionskoefficienten.
Temperaturafhængighed - hjemmelaboratoriet
Men hvor godt virker det så? Kan man viske det ordentligt ud, og i hvilke temperaturspænd holder blækket?
Jeg har selv brugt denne type kuglepenne i et stykke tid og har, siden jeg først hørte om temperaturafhængigheden, været nysgerrig, så nu må det være på tide at undersøge det lidt nærmere.
Det er jo selvfølgelig bare en en-gangs-test lavet i mit eget køkken, så tag det med en gran salt, men nogle eksperimenter må man jo finde på, når man har flyttet sin hverdag fra laboratoriet til kontoret.
I mine tests har jeg på lapper af normalt printerpapir lavet en reference med en kuglepen, der bruger klassisk blæk – det er den øverste linje på hver lap, og den er understreget for at adskille den fra de andre. Nedenunder har jeg skrevet med Frixions udviskelige blæk i de fire farver, jeg havde ved hånden.
Jeg lavede i første omgang fem tests, og det jeg har skrevet skulle indikere, hvad testen gik ud på:
Kontrol – har bare ligget ved stuetemperatur på mit kontor i en dags tid.
Fryser – har ligget i min fryser i en dags tid. Termostaten er indstillet til -18 ̊C.
Opvarmet – langsomt varmet i en gryde på mit komfur.
Visket – visket ud med det viskelæder, der er indbygget på pennen. Kontrollen er blevet forsøgt visket ud med det, der var på den mørkeblå pen (den i tredje række, og det er derfor, at der er en smule udtværing i den række. Det kom med fra viskelæderet, før jeg rensede det ordentligt på et andet stykke papir).
Gnubbet – Jeg gnubbede først bare på teksten med mine knoer. Da det ikke rigtig havde nogen effekt, prøvede jeg på de sidste tre bogstaver med et typisk viskelæder til blyanter.
Fra mine små eksperimenter kunne jeg drage et par oplagte konklusioner. Det er lidt nemmere at udtvære normalt blæk især ved høj friktion/opvarmning, imens det i stedet gør Frixion-blækket usynligt. Man kan godt få det til at falme med et almindeligt viskelæder, men det kan ikke slettes helt.
Det udviskelige blæk holder fint til kulde, men opvarmning kan til gengæld snildt få det væk – hvilket jo er princippet bag. Egentlig virker opvarmningen, som om det fjerner skriften bedre end viskelæderet, formentligt fordi jeg med viskelæderet kun kan nå en vis temperatur og med kogepladen bare kan fortsætte, til jeg har fået fjernet alle forbindelser i blækket.
Det så ud til, at de røde og grønne farver forsvandt først ved opvarmning. Det kunne selvfølgelig have noget at gøre med ujævn varme over grydens bund, men det er også den røde, jeg bedst kunne fjerne med et normalt viskelæder.
Jeg brugte mit stegetermometer til at undersøge, hvor varmt det skulle være, før blækket falmede, og jeg var overrasket over, hvor hurtigt det skete. Det var praktisk talt helt væk ved 37 ̊C. Jeg stoppede og tog det fra varmen ved 40 ̊C (resultatet er vist på sammenligningsbilledet ovenfor).
Så den er godt nok, man skal være forsigtig med at bruge pennene til vigtige ting så som at skrive under, og man skal ikke efterlade sine noter i en varm bil om sommeren.
Men i modsætning til blyanter, hvor man fjerner grafit fra papiret, er blækket jo ikke blevet fjernet, når man bruger de her penne, det er bare blevet usynlig. Så hvis nu uheldet skulle være ude, og man ikke længere kan se, hvad man har skrevet ned, er der stadig håb.
Blækkets farveskift er en hysterese-effekt, og hvis man køler blækket nok ned, bliver det synligt igen. Så selvfølgelig måtte jeg have gang i gryde og fryser endnu en gang. Man skal ned under min frysers -18 ̊C, hvis det skal blive helt tydeligt igen – men det virker!
Min personlige konklusion er, at man skal være forsigtig med, hvad man bruger kuglepenne med udviskeligt blæk til, men til almene noter går det fint, og til hystereseeksperimenter i hjemmelaboratoriet er de helt perfekte.
Hvilke hjemmeeksperimenter har du lavet for selv at teste, om noget virkede, som du havde hørt, det skulle?
