Sarah Homewood: Her er fremtiden for tracking-teknologi
Sarah Homewood er oprindeligt uddannet moderne danser og koreograf, men skiftede fokus til interaktionsdesign for seks år siden. Siden da har hun brugt sin ekspertise inden for bevægelse, krop og performance til at forske i intime og kropslige interaktioner med digitale teknologier. Hun har for eksempel undersøgt, hvordan digitalisering af præventions-implantater kan påvirke brugernes liv og forhold, og hvordan vores forhold til vores teknologiske enheder ændres, når vi er i stand til at bære dem tæt på kroppen. Hun afsluttede for nylig sin ph.d. ved IxD Lab på IT-universitetet i København, hvor hun nu fortsætter som Post-Doc.
Hendes ph.d.-afhandling “The Body is Not a Neutral Design Space” fokuserer på, hvordan design af tracking teknologier afspejler samfundsmæssige normer og forventninger til vores kroppe. Hun argumenterer for, at etik og politik er knyttet til, hvordan vi bruger teknologier til at spore, måle og interagere med vores kroppe. Gennem hendes design og prototyper af alternative former for selvsporende teknologier viser hun vejen for alternative, feministiske perspektiver i relation til kroppen.
Sarah Homewood designede Ovum-enheden for at kunne tilbyde en ikke-klinisk, smuk og delt oplevelse af at spore frugtbarhed. Udviklet i samarbejde med IxD Lab, ITU.
7 spørgsmål til Sarah Homewood
Hvad finder du spændende ved teknologi lige nu?
Jeg er interesseret i, hvordan nye teknologier, der bruges til at måle og overvåge vores kroppe ændrer måden vi oplever vores kroppe, og hvordan disse nye former for sundhedsudstyr bruges i hjemmet. Jeg er nysgerrig efter at se, hvordan dette vil påvirke kulturer omkring vores kroppe i fremtiden. I Vesten har kroppen tidligere været anset som ejet af Gud, hvilket påvirkede kulturer inden for pleje og sundhed, der var forbundet til moralske værdier. Kulturen inden for moderne medicin, der opstod i 1800-tallet, gjorde det muligt at arbejde med kirurgi og gjorde kroppen til en maskine, der kunne fikseres gennem medicinske indgreb. Hvem ved hvordan den fremtidige kropskultur kommer til at udvikle sig, nu hvor kliniske værktøjer placeres i hænderne på brugerne, og lægens rolle automatiseres, eller i det mindste ikke vil være fysisk til stede?.
Hvorfor eller hvordan valgte du den her vej?
Jeg startede som professionel moderne danser og koreograf, da jeg var i starten af tyverne. Jeg har altid været meget interesseret i selvrepræsentation og skabte mange danseforestillinger, der handlede om, hvordan vores kultur påvirker vores bevægelser. Jeg arbejdede meget med køn og seksualitet og lærte, hvordan køn former den måde vi bevæger os og er ansvarlig for det faktum, at vi har seksualiserede bevægelser. Derefter begyndte jeg at arbejde med teknologier som augmented reality (AR) i mit performance-arbejde og havde chancen for at samarbejde med interaktionsdesignere fra CIID og Malmö Universitet. Jeg var virkelig begejstret over at se, hvordan teknologier som AR kan påvirke vores forståelse af kroppen og det hjalp os med at bruge krop og bevægelse som et værktøj til at designe forskellige typer teknologier, dvs. legemliggjort interaktionsdesign. Jeg begyndte at bevæge mig væk fra at arbejde med dans og bevægelse og startede i stedet på en overbygning i interaktionsdesign på Malmø Universitet. Efter uddannelsen påbegyndte jeg min ph.d. ”The Body is Not a Neutral Design Space” ved IT Universitetet i København, hvor jeg fokuserede på, hvordan design af selvsporende teknologier afspejler samfundsmæssige normer og forventninger til vores kroppe. Jeg har nu en stilling som post-doc på ITU.
Hvad har været din største fejltagelse det seneste år og hvad lærte du af det?
At forsøge at gøre for meget på én gang. På det sidste år af et ph.d.-studie er det vanskeligt at være realistisk i forhold til ens egne forventninger. Man lærer så meget og opdager så mange spændende veje, at det er svært at ikke følge dem alle på én gang.
Hvad er din største daglige teknologiske udfordring?
Når jeg udvikler forskellige former for tracking-teknologi, er der altid en modsætning mellem, hvordan digitale teknologier har brug for det binære, mønstre, normer og regelmæssighed for at kunne fungere, og at kroppen sjældent passer ind i forhold til dette. Kroppen er meget mere rodet end digitale teknologier. Det er en stor udfordring, når man designer tracking-teknologier. Jeg endte faktisk med at beslutte ikke at designe tracking-teknologi til mennesker i overgangsalderen for et par år siden, fordi jeg ikke kunne finde en måde at gøre det på, uden at mit design ville komme til at udelukke en masse kroppe, eller ville rammesætte overgangsalderen som en form for sygdom, hvor kliniske indgreb er nødvendige, hvis man ønsker at kontrollere det (hvilket ikke er tilfældet!).
Hvad har været dit favorit-projekt indtil nu og hvorfor?
Mit seneste projekt er Ovum, som er en digital enhed, der kan måle fertilitet. Ovum anvender spytprøver i løbet af menstruationscyklussen til at spore, når brugeren er frugtbar. Det er en metode, der skal anvendes som en hjælp til at blive gravid snarere end som prævention. Det er en videnskabeligt valideret metode til at måle fertilitet som ikke markedsføres i væsentlig grad. En spytprøve anbringes på en glasplade, og denne forstørres og projiceres fra enheden. Krystaller, der vises i den projicerede prøve, fortæller brugeren, at de er frugtbare. Krystallerne øges indtil ægløsning og forsvinder derefter igen. Ovum er en keramisk enhed og har en afrundet, skulpturel form i et enkelt, skandinavisk formsprog.
Jeg ønskede også at skabe en enhed, der kunne bruges til at dele oplevelsen af måling af fertilitet. Jeg bemærkede, at de fleste måle-enheder kun bliver markedsført mod den person, der har et ønske om at blive gravid. Ved at projicere krystallerne ud i rummet gør Ovum det muligt at dele oplevelsen af at måle fertilitet. Det bliver en smuk oplevelse snarere end en proces, der kun handler om at få information. Jeg elsker projektet, fordi det startede som et spekulativt designprojekt, og nu er omdannet til en enhed, som vi ønsker at kommercialisere. Det er virkelig spændende at tænke på Ovum som et produkt, der kan ændre oplevelsen for folk, der ønsker at spore deres frugtbarhed.
Ovum æggeløsning tracking-enheden prokterer brugerens spytprøve ud i rummet. Krystaller i projektionen viser om brugeren er frugtbar. Udviklet i samarbejde med IxD Lab, ITU.
Hvad forestiller du dig sker inden for teknologi de kommende fem år og det næste årti?
Jeg er ikke sikker på, at der vil komme markante udviklinger inden for hardware, men snarere at det vi allerede har vil blive forbedret og hurtigere. Nye anvendelser af eksisterende teknologier vil sandsynligvis være den største form for innovation. Det er også det, der interesserer mig i forhold til digital sundhedsvæsen og selv-sporing. Hvordan selvsporings-enheder, der typisk findes ved lægen, vil blive mindre og kunne bruges uden en læge og stadig have samme funktionalitet. Det betyder, at vi kan samle mange forskellige typer data om kroppen. Det er både godt og skidt, da der er risiko for et fænomen kaldet ”worried well”, som er en slags hypokondri, der opstår, når du har adgang til så meget data om din krop. Jo mere du ved, desto mere er der at bekymre dig om. På den anden side kan forståelse af kroppen hjælpe folk med at forhindre alvorlige tilstande og reducere unødvendige medicinske indgreb.
Loupe er et spekulativt design af en sundheds-tracking enhed, der gør det muligt for brugeren at vækste mave-bakterier og vise det til andre i form af smykker. Udviklet i samarbejde med IxD Lab, ITU. Foto af Harvey Bewley.
Hvad skal vi holde øje med i fremtiden?
Én ting, som jeg synes mangler, er en bevidsthed om potentialet til at skabe en lang række oplevelser af digitale teknologier ved at ændre deres design. For eksempel er Ovum dybest set et mikroskop, men ved at designe det, så det projicerer ud i rummet og ved at formgive det via keramik, ændres hele oplevelsen med at bruge enheden.
Derfor elsker jeg interaktionsdesign, for ved at fokusere på at designe for at facilitere forskellige oplevelser af teknologier i stedet for at anvende design ud fra et teknisk perspektiv, kan vi virkelig lege med, hvad teknologiske apparater betyder for os. Vores interaktion med teknologier skal ikke nødvendigvis bare at fungere og være effektive, de kan også være smukke, reflekterende og repræsentere den kultur, vi ønsker at leve i.
Læs mere om Sarah Homewood her:
Hjemmeside: https://sarahhomewood.com/
Artikler: https://pure.itu.dk/portal/da/persons/sarah-homewood(afe71155-ae9c-4857-8cc6-9ff816b3323a).html
Greater Spaces er en blog af Majken Overgaard og Vanessa Julia Carpenter, hvor vi udvider fortællingen om, hvad teknologi er, og hvem der skaber den. Vi taler med danske og internationale kvindelige rollemodeller inden for teknologi og indimellem disse interviews deler vi info om de mest interessante ting, der sker omkring os - med fokus på diversitet.
