The San Francisco Declaration on Research Assessment
I den akademiske verden er der stort fokus på publicering af videnskabeligt arbejde, hvilket som oftest finder sted i videnskabelige artikler i tidsskrifter med peer review. Det meste ny viden og resultater fra universiteter og forskningsinstitutioner ser dagens lys via denne kanal, og derpå bliver en del af de publicerede resultater f.eks. omsat til ny teknologi eller lærebøger inden for nye fagområder. Der er således i den akademiske verden ekstremt fokus på de videnskabelige artikler, samt hvilke tidsskrifter de kan publiceres i, og antallet af publicerede artikler, antal citationer af publicerede artikler samt rangeringen af de tidsskrifter, man har publiceret i, udgør de facto målestokken for kvaliteten af ens forskning.
Vurderingen af ens forskning handler om prestige og anerkendelse for arbejdet, men også på længere sigt om finansieringen af ens aktiviteter; med jævne mellemrum har forskere brug for bevillinger til at holde laboratorier kørende, indkøbe udstyr samt til at ansætte ph.d.-studerende og postdocs. Og succesen for bevillingsansøgninger står, udover en interessant problemstilling med de rette perspektiver, langt hen ad vejen og falder med listen af publikationer. Så derfor kan man naturligvis ikke fortænke mig selv og andre ph.d.-studerende, og forskere i det hele taget, i at jagte udgivelse i højprofilerede tidsskrifter - som den fremtidige karriere i det akademiske kan være afhængig af!
Men er dette system befordrende for forskningen, udbredelsen af forskningen samt konverteringen af de forskningsmæssige resultater til nytte og gavn for samfundet? Det mener initiativtagerne og underskriverne af The San Francisco Declaration on Research Assessment ikke. Erklæringen (som kan læses i sin fulde længde her) indlæses med følgende:
"There is a pressing need to improve the ways in which the output of scientific research is evaluated by funding agencies, academic institutions, and other parties"
Erklæringen kritiserer specielt The Journal Impact Factor, der måler, hvor citeret artiklerne i et givent tidsskrift har været de seneste to år. Denne størrelse blev oprindeligt introduceret for at hjælpe bibliotekarer med at træffe beslutning om, hvilke tidsskrifter som skulle indkøbes - men er siden, fejlagtigt ifølge erklæringen, blevet gjort til et mål for den videnskabelige vigtighed og tyngde af artikler i det pågældende tidsskrift.
Dette kender jeg særdeles godt fra min hverdag i det akademiske: Artikler publiceret i Nature Photonics er finere og mere prestigefyldte end dem i Physical Review Letters - som igen er mere ansete end dem, som er publiceret i Optics Letters. Udgivelse i Optics Letters er glimrende, men dem i Physical Review Letters giver lidt flere anerkendende nik fra kollegerne. Og endnu flere og mere tydelige nik, når ("hvis" er vist mere på sin plads) man udgiver arbejde i Nature Photonics.
Og hvad skyldes det? Det skyldes, kan man håbe, at der udgives mere vigtig forskning i Nature Photonics end i Physical Review Letters - hvori der udgives vigtigere forskning end i Optics Letters. En alternativ forklaring er, at Nature Photonics har en højere Journal Impact Factor (29.278) end Physical Review Letters (7.37), som har en højere Journal Impact Factor end Optics Letters (3.399). En hybridforklaring kunne være, at Nature Photonics har en højere Journal Impact Factor, fordi der publiceres vigtigere forskningsresultater deri, hvilket leder til flere citationer.
Men den sidste forklaring holder ikke nødvendigvis; ifølge erklæringen findes der måder for tidsskrifter til kunstigt at øge deres Journal Impact Factor. Bl.a. modtager oversigtsartikler (Review articles) generelt mange citationer, selvom de primært danner overblik og refererer til tidligere udgivet arbejde, og man kan således øge sin Journal Impact Factor ved at øge antallet af oversigtsartikler.
Som jeg tidligere har skrevet om, er der visse aspekter omkring publicering i videnskabelige tidsskrifter, som formentlig trænger til en modernisering. Dette samme gør sig gældende for de systemer, hvori forskning og forskningsresultater vurderes og anvendes, og The San Francisco Declaration on Research Assessment er i den kontekst et interessant initiativ - som alle forskere i øvrigt opfordres til at underskrive.
