Sådan ser en RIGTIG karriere ud!
Min far var tjenestemand eller er, hedder det vel, for det er vist noget man er hele livet. Da han begyndte sin karriere, var det helt normalt, at man skulle være på den samme arbejdsplads hele ens arbejdsliv.
I dag bliver der stadig holdt 10, 20 og i sjældne tilfælde 30 års jubilæer, men de bliver færre og færre!
Vi skifter meget oftere job, enten fordi vi har fået en fyreseddel, eller fordi vi ønsker at komme videre i vores karriere eller måske endda skifte spor. Vores selvrealisering sker ikke længere kun i ét job.
Jobskift
Men hvor længe skal man være i et job i dag, førend det er ok at skifte?
Hvornår bliver man vurderet for ustabil, for ”han-kan-åbenbart-ikke-rigtig-være-nogen-steder…” siden han skifter så ofte.
Er det 1 år hvert sted, 2 år hvert sted, 5 år…?
Hvornår vender det sig til wauw han er ambitiøs - sikke en karriere!? Sikke en udvikling.
Og er det kun, hvis der sker et skridt op ad rangstigen, at han betragtes som ambitiøs/interessant?
"Huller" i cv'et
Jeg har hørt mange betegnelser for ”hullerne”:
Arbejdsløs (uhh den er helt gal)
Ledig (så er det lidt bedre)
Imellem jobs(ahh så er man jo næsten i job)
Refleksionsperiode (så er vi jo nærmest misundelige)
Jeg arbejdede på et tidspunkt med en person der var så forhippet på at skjule sine ”huller”, at det han gerne ville beskæftige sig med fremadrettet, var fuldstændig forsvundet i forsøget på at skjule sine ”huller”.
Jeg synes ikke ”huller” trækker ned. Det er godt med en refleksionsperiode. Alle kan formodentlig være enige om at det er godt og helt acceptabelt, at holde fri fra sit arbejde i 3 mdr., for at tage med familien på en USA rundtur (eller hvor det nu måtte være).
Den eneste forskel på den tur og et 3 mdr. ”hul” er blot, at du i mange tilfælde ikke selv har valgt tidspunktet (og højest sandsynlig ikke har råd til at tage af sted på en længere rejse, da du lige er blevet afskediget og ikke ved hvornår du får job igen, plus du SKAL søge job).
Der er noget ”dårlig karma” over at være ledig og noget ”god karma” over at være i en refleksionsperiode.
Men du vælger selvfølgelig selv, hvordan du vil opfatte ”huller”, både dine eventuelle egne huller og andres - som ledig arghh eller refleksionsperiode yeahhh!
Jeg har selv et hul på 3 mdr. fra arbejdsmarkedet. Jeg blev afskediget lige inden jeg skulle med familien på en længere tur, og selvfølgelig betød det, at jeg ikke havde nået at få et nyt job til da vi kom hjem. Jeg kunne heldigvis godt holde ferie (faktisk var det lidt fedt, for min afskedigelse betød at jeg fik løn, mens vi var af sted :-), men jeg var selvfølgelig ”imellem jobs” da jeg kom hjem. Det var første gang jeg stødte på det udtryk. Men det gav mig tid til at finde ud af, hvad det var jeg rigtig gerne ville.
Projektansættelser
Hvad med projektansættelser, er det et job man har, fordi man ikke kan få en fastansættelse? Og dermed lidt dårligt?
Jeg tror mere på, at det er en mulighed, der passer både virksomheden og den projektansatte rigtig godt.
Flere arbejdspladser på én gang
For et par år siden havde jeg en samtale med en højtuddannet - en person, der brændte for sit område. Hans dilemma var, at der i virksomheden, hvor han var ansat, kun var "relevant" arbejde til et par dage. Resten af tiden brugte han på ikke-interessant/ikke-relevant arbejde. Han kunne rigtig godt tænke sig at skære ned på sit nuværende job, og så være ansat 1-2 steder mere, så han kunne bruge hele sin tid på det, han var super god til og brændte for. Men det lå ikke i kortene fra arbejdspladsens side, at det var en måde at arbejde på.
Han kunne selvfølgelig vælge at sige op, og blive selvstændig konsulent og udelukkende arbejde med opgaver inden for hans område, men så ville han miste trygheden i den faste løn. Det var han ikke klar til, eller rettere, det havde han ikke økonomisk frihed til.
Jeg kender flere solo-selvstændige, der arbejder med det, de er specialister i, det, de er virkelig gode til, det, som interesserer dem. De savner så til gengæld de daglige kollegaer, og i nogle tilfælde også den økonomiske tryghed (så man i det mindste altid er sikret til huslejen).
For mange ville et mix mellem den normale lønmodtager, og den solo-stændige sikkert være det ideelle.
Et ekstra plus ville også være, at vi fik delt og brugt vores viden meget mere. I eksemplet ovenover ville personen så ikke kun bidrage med sin viden til den ene virksomhed, men til flere virksomheder. Det ville helt sikkert føre til yderligere viden, og måske oven i købet samarbejder med mere.
Jeg tænker vi kunne tilpasse vores arbejdsliv med familielivet og bruge vores viden meget bedre, hvis vi var mere fleksible i vores arbejdsforhold.
Set tilbage på et helt arbejdsliv, kunne man forestille sig at et helt normalt arbejdsliv så sådan her ud:
Færdiguddannet - Kontraktansat – lønmodtager – projektansat – selvstændig - lønmodtager virksomhed A– lønmodtager virksomhed B - selvstændig (freelance) – kontraktansat – lønmodtager
Og nogle af dem oven i købet parallelt?
Hvor meget af din arbejdstid arbejder du med det, du brænder for og er virkelig godt til?
Hvordan synes du et arbejdsliv skal se ud? Hvordan ville det ideelle arbejdsliv for dig se ud?
