Roaming: Teleselskabernes uanstændige europæiske kartel
Uvidende politikere, der er grundigt bearbejdet af tele-lobbyister og manglende international regulering hindrer, at der kommer acceptable priser på data for almindelige kunders forbrug i udlandet. Det er umuligt at samle 219 landes tele-myndigheder for at finde fælles fodslag. Konkurrencen mellem operatører findes i realiteten ikke, der er tale om et verdensomspændende ubrydeligt kartelsamarbejde.
Jeg har i mange år beskæftiget mig med telepolitik set fra forbrugerside. I nogle år var jeg medlem af teleudvalget i daværende Dansk Dataforening (nu Dansk IT), men indså, at det er stort set umuligt at påvirke politikerne, andre beslutningstagere og tele-industrien selv. Jeg var i udlandet, da jeg læste Ingeniørens leder i nr. 22 'Udlandstariffer knuser drøm om mobilitet og netværkssamfund', og den inspirerede mig til denne artikel.
Teleindustriens sygdomstegn
Sommerferie-perioden nærmer sig, aviserne begynder nærmest pr. tradition at advare imod uforsigtig omgang med mobiltelefonen under rejser. Telefonselskabernes kommunikations-afdelinger gør brugerne meget venligt opmærksom på de "faldgruber" i takster, tjenester og afregningsmetoder som fører til regninger af uoverskuelig størrelse.
Det er i sig selv et sygdomstegn når en industri advarer imod brugen af sine egne tjenester. Verdens mobiltelefonselskaber er organiseret i den magtfulde GSM Association. Næsten 800 operatører og flere end 200 virksomheder knyttet til denne industri i 219 lande er medlemmer.
"Creating value for operators and the mobile industry in the provision of services for the benefit of end users". Det skriver foreningen om sig selv. Værdiskabelsen for industrien selv kan ses med det blotte øje efter gennemlæsning af takstoplysninger for roaming. De kan beskrives som den lukrative "du plukker min kunde, jeg plukker din kunde og bagefter vi deler i porten" -ordning, når det gælder roaming. Det er mere end svært at se de påståede fordele for slutbrugerne.
"Desværre" må vi fakturere...
De mange selskaber indgår bilaterale aftaler med hinanden efter fælles retningslinier for at betjene hinandens kunder. Priserne kender vi.. Kundens forbrug af tjenester hos en "fremmed" operatør betragtes som udefra kommende omkostning, som kundens egen operatør er "desværre" nødt til at viderefakturere.
Det var desværre heller ikke muligt for ens egen operatør at forhandle sig frem til en mere kundevenlig pris hos den anden operatør. Da alle operatører er gennem de bilaterale aftaler hinandens udefra kommende omkostningskilder, så er indtjeningen sikret gennem aftalernes for forbrugeren urealistiske priser. Disse priser har intet med de faktiske omkostninger og med rimelig avance at gøre. Deres signalværdi er ganske enkelt "du er ikke velkommen på nettet, du er til besvær og vi flår dig hvis du alligevel vover at benytte vore tjenester".
1 Euro/MB er for dyrt for private
EU har reelt opgivet på vores del a verden at sørge for rimelige takster på mobildata. Der stræbes efter en pris på 1 Euro/MB i engros-ledet. Denne pris er uacceptabel for den almindelige netbruger på rejse. Ledende medarbejdere hos større virksomheder, som benytter mobildata under rejser har som regel firmaets mobiltelefon med, regningen er fradragsberettiget, Told & Skat betaler en del af regningen. De skal ikke bekymre sig så meget.
For at beskytte brugerne mod eksorbitante regninger indføres der i stedet for loft over roaming-forbrug som kun kan ophæves efter udtrykkelig ønske fra kunden selv. Grænsen er sat til 62,50 Euro/mdr pr. 1 juli 2010. Hvordan man er kommet frem til dette beløb er en gåde.. Hvor meget kan man benytte nettet over mobil-internet for 62,50 Euro?
For at finde ud af hvor langt 62,50 Euro ( ca. 470 kr.) rækker jeg har installeret trafikmåle-programet Networx på min computer - det kan hentes gratis på softperfect.com. Jeg er kunde hos et Telenor-selskab i Danmark. Prisen for 1 MB i et andet EU-land uden dansk mobilinternet abonnement er 31,25 kr. Det rækker til ca. 15 MB inden man rammer månedens loft! Hvis man har dansk mobilinternet abonnement og køber et udlandstillæg for 50 kr/mdr så falder prisen i EU-området til 9,75 kr/MB. Der er dog billigere takster i Norden.
EU-politikere ved for lidt
Denne ordning rækker til ca. 48 MB/mdr. Sidstnævnte mængde er opbrugt iflg. mine målinger i løbet af en formiddag bare ved at hente og sende email med et par behørigt formindskede og komprimerede billeder, afvikle enkelte samtaler over VoIP-programmer, ved at opdatere de nødvendige sikkerhedsprogrammer og læse lidt nyheder på avisernes hjemmesider. Sikkerhedsopdateringer til selve operativsystemet kan også fylde en del og de kommer automatisk medmindre man bevidst slår funktionen fra.
Jeg havde en samtale med et dansk medlem af Europa-parlamentet vedr. priserne og om den tvungne loft. Pågældende som beskæftigede sig med bl.a. forbrugerbeskyttelse havde ingen fornemmelse af, hvor langt 48 MB rækker i daglig internetbrug!
De hjemlige forbrugerorganisationer er stort set magtesløse ovefor teleselskaber. De kan højst advare publikum imod kostbare faldgruber.
Mit daglige forbrug er ca. 75-100 MB. Jeg har min laptop med på rejser - jeg bruger den mest for billed- og videoredigering. Min laptop er også min skrivemaskine, kommunikations-central og sikrer hurtig adgang til lokal information, kort, rutevejledning, køreplaner, nyheder osv.
1300 MB ville koste mig 41.000 kr.
Forbruget er stigende, fordi hjemmesiderne, jeg besøger, indeholder mere og mere grafik, aviserne præsenterer flere og flere nyheder som korte video-klip. Jeg har ingen mobilinternet-abonnement herhjemme - jeg kan godt klare mig uden at være uafbrudt online.
Jeg var i Ungarn i 14 dage og havde et samlet forbrug på ca. 1300 MB. Denne datamængde ville udløse en regning på ca. 41.000 kr. hvis jeg havde brugt min 3G-telefon med dansk Telenor sim-kort som modem. Telefonen er testet på det danske net som modem og virker upåklageligt.
Hvis jeg havde dansk mobil-internet abonnement med udlandstillæg så ville jeg slippe med en regning på ca. 12.700 kr. Dette beløb er ligeså urealistisk som de 41.000 kr. I denne forbindelse ville det ikke betyde nogen fordel hvis jeg havde benyttet det ungarske Telenor-selskabs net! Ingen kære mor her - jeg er vild fremmed som roaming-kunde trods mit kundeforhold hos begge datterselskaber. Globaliseringen gælder kun profitmaksimeringen og ikke kundeforholdet.
Jeg kunne dog låne et ungarsk Vodafone USB-modem med mobil internet hos en bekendt mod at betale min andel af den forudbetalte 5000 MB/mdr. Jeg skulle af med ca. 60 kr. En forskel der vil noget i forhold til de føromtalte priser!
Grov diskrimination af abonnenter
Der er tale om grov diskriminering af abonnenter - afhænging af "nationaliteten" af deres sim-kort. Hvis et benzinselskab indførte forskellige priser på brændstof, afhængig af nummerpladernes nationalitet, så ville der lyde ramaskrig fra forbrugerorganisationer og fra politikerne i ind- og udland og der ville falde bøder for diskrimination.
Teleindustrien er en stat i staten med egne love og ingen rigtig tør at gribe ind overfor denne diskrimination.
Teknisk set der er ingen forskel mellem en "fremmed" bruger og en lokal bruger på værtsnettet, det gælder også adgangen til operatørens data-forbindelse. Den eneste forskel mellem gæst og lokal bruger er addressen, hvortil regningen skal sendes. Det burde kunne ses i taksterne.
Fordyrende mellemled er overflødigt
Afregningen mellem selskaberne er også en lukrativ forretning. Der er virksomheder, som specialiserer sig til afregning mellem mobil-operatører og deres "indsats" er heller ikke gratis. Et fordyrende mellemled i stedet for at sørge for at mobiltelefon-centralerne sender takst- og forbrugsoplysninger direkte til gæstens hjemme-central til senere bearbejdning i faktureringen. Centralerne kommunikerer i forvejen med hinanden.
Det er imod grundtanken i GSM/3G-systemet, at brugerne er nødt til at købe lokale sim-kort under rejser for at slippe for absurde priser. Når man prøver at købe lokal datakapacitet, møder man yderligere forhindringer hos de lokale operatørerer. Det er ganske almindeligt, at indkøbt, betalt, men ubenyttet datamængde slettes sporløst ved månedens udgang eller efter 30 dage.
Man kan blive tvunget til at købe et lokalt operatørlåst USB-modem, idet sim-kort, for data fra visse operatører virker ikke i 3G telefoner.
EUs gennemsigtighed gælder ikke her
Telenor i Ungarn sælger USB-modemet kun til kunder tilmeldt det lokale folkeregister med henvisning til terrorlove osv. I denne forbindelse er det ligegyldigt for dem, at jeg er kunde hos et Telenor-selskab i Danmark og at jeg opgiver navn og addresse i Danmark, viser pas, kørekort.
Man kan konstatere, at EU med de "gennemsigtige" grænser ikke gælder, når teleindustrien skal opfinde lukrative handelshindringer. EU-politikere vil ikke - eller tør ikke - træde i karakter for at knække denne magtfulde kartel af pengemaskiner til skade for udbredelsen af ny teknologi for almindelige brugere. Indtil videre er den rejsende bruger med almindelig indkomst henvist til gratis hot-spots i restauranter og butikscentre eller til køb af halve og hele timer i internet-kafeer.
