"Rigtigt" ingeniørarbejde er ikke pseudoarbejde

Hej Jens,

Tak for dit indspark.

Hvis vi betragter alt arbejde som ikke er nødvendigt, også arbejde på produkter, som vi kunne undvære - så er meget ingeniørarbejde pseudoarbejde. Virksomhederne forsøger at skabe et behov. Men, rent faktisk, så behøver vi det jo ikke. Det gælder for 98% af alle ingeniørskabte produkter. Vi kunne undvære det. Og vi kunne derfor også undvære, den forskning og udvikling som er bag produktet.</p>
<p>Som jeg ser det, giver pseudoarbejde god mening - så længe, at dem der udfører arbejdet, er glade for det. Og, er kunderne glade for "produktet", så er det jo også godt. Er de ikke glade for produktet, har de sikkert råd til at smide det ud. Og ellers må de udføre noget mere pseudoarbejde!

Sådan er "nødvendighed" ikke defineret i Pseudoarbejde-bogen. Her værdsættes opfindelser, der bringer civilisationen videre og til et mere komfortabelt sted, også selvom vi ikke behøver dem for at overleve.

Forfatterne har derimod et horn i siden på den slags arbejde, hvis resultat/produkt/udkom helt sikkert ikke skal bruges til noget - og som ifølge dem bare udføres for at holde en stor gruppe af mennesker igang. Dette er, hvad de kalder psuedoarbejde.

Dette står i kontrast til, hvad en ingeniør laver, når denne prøver at udvikle en ny teknologi/et nyt produkt/system. Her lykkedes udviklingen måske, men så vil ingen bruge det, eller måske lykkes udviklingen ikke - og så er udkommet også i en vis grad spildt. Men det var ikke givet på forhånd, at ingen ville bruge det udviklede produkt til noget (i de fleste tilfælde ikke, i hvert fald), eller at udviklingen ikke ville lykkedes. Derfor er dette ikke pseudoarbejde.

Hvis vi betragter alt arbejde som ikke er nødvendigt, også arbejde på produkter, som vi kunne undvære - så er meget ingeniørarbejde pseudoarbejde. Virksomhederne forsøger at skabe et behov. Men, rent faktisk, så behøver vi det jo ikke. Det gælder for 98% af alle ingeniørskabte produkter. Vi kunne undvære det. Og vi kunne derfor også undvære, den forskning og udvikling som er bag produktet.

Som jeg ser det, giver pseudoarbejde god mening - så længe, at dem der udfører arbejdet, er glade for det. Og, er kunderne glade for "produktet", så er det jo også godt. Er de ikke glade for produktet, har de sikkert råd til at smide det ud. Og ellers må de udføre noget mere pseudoarbejde!

Hej Claus,

Tak for at dele dine tanker. Jeg er meget enig i dine betragtninger.

Efter at have læst bogen havde jeg et behov for at afprøve kritikken på ingeniørrollen, og jeg nåede som beskrevet i indlægget frem til, at jeg ikke føler mig ramt af pseudoarbejde-kritikken.

Jeg genkender din beskrivelse af, at man kun kan arbejde fuldstændig effektivt med forsknings- og udviklingsprojekter, hvis alt er klar og afklaret - men at der sommetider i praksis mangler noget, således at arbejdet ikke bare glider 100% effektivt, hvad angår arbejdstiden.

Og hvad skal man så bruge den resterende tid på? Pseudoarbejde-forfatterne ville måske sige "Gå hjem!", men det ville jeg ikke være helt enig i. Den manglende information for at komme videre med projektet kan sommetider komme når som helst, dvs. man kan potentielt komme videre med arbejdet om en halv time - eller måske først om tre dage. Den resterende tid kan i stedet bruges, som du beskriver - læsning, egne undersøgelser, planlægning af kommende projekter, løsning af mindre "forefaldende" opgaver. Forfatterne opponerer væsentligst bare imod, at ventetid/spildtid bruges på at starte nye (ligegyldige) projekter, lave processer og mekanismer og andet, som ikke rigtigt bidrager med noget, men som bare fylder tiden ud (og forstyrrer kolleger).

men hvis medarbejderne bruger mere end halvdelen af sin tid på pseudoarbejde, det er ganske enkelt pga. mangel på opgaver i virksomheden (eller dårlig ledelse).

Igen, jeg føler mig ikke som ingeniør ramt af denne situation. Men det er der ifølge bogens vidnesbyrd (mange?) andre, som gør.

Jeg har vanskeligt ved at følge ideen om pseudoarbejde derhen, at vi kan nøjes med at arbejde 15 timer om ugen. Det er muligvis fordi jeg ikke har læst bogen. Derimod kan jeg bidrage med en lidt anden vinkel, nemlig at de fleste medarbejdere har vanskelig ved at redegøre for alle 37 timer - det er faktisk umuligt, med mindre man tager en heftig omgang overarbejde, som dækker over hvad man kunne kalde for tabt tid. Min erfaring er at det er nogenlunde let at ramme 60%, og dermed ender jeg på ca. 20-25 timer i ugen, effektivt. Det betyder dog ikke at en vidensarbejder (udviklingsingeniør) dermed kan gå hjem, fordi resten af tiden efter min mening bliver brugt 50/50 på at sondere terrænet og den del vi kalder for personlig tid. Skal en ingeniør have pænt over 30 timer effektivt, så kræver det enten at de kan skrive alt muligt tid på kontoen, eller at de har nogle få velorganiserede projekter som de er i stand til at arbejde 100% effektivt på (det kræver at de ved hvad de skal lave, at de har midlerne i sine hænder og at der ikke er nogen hindringer i vejen). Jeg kan godt genkende at en kontor-medarbejder som har 10 minutter til frokotspausen skal have fundet på noget at lave så tiden kan gå frem til frokost, men hvis medarbejderne bruger mere end halvdelen af sin tid på pseudoarbejde, det er ganske enkelt pga. mangel på opgaver i virksomheden (eller dårlig ledelse).