"Rigtigt" ingeniørarbejde er ikke pseudoarbejde
15 timers arbejdsuge i sigte?
I april 2018 udkom bogen "Pseudoarbejde - Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting", som er skrevet af Dennis Nørmark og Anders Fogh Jensen.
I denne bog beskriver forfatterne, hvordan mange af os tilsyneladende arbejder for meget - 37 timer eller mere per uge - uden at udrette nok. Eller uden at udrette noget som helst brugbart overhovedet.
Forfatternes grundlæggende påstand er, at vi alle sammen kunne arbejde meget mindre - 15 timer per uge eller noget i den stil - hvis vi afskaffede alt dette såkaldte pseudoarbejde.
Backstage- og frontstagearbejde
Meget af dette luftige og ligegyldige pseudoarbejde udføres, ifølge Nørmark og Fogh Jensen, primært blandt dem af os, der laver såkaldt backstagearbejde.
Denne type af arbejde står i kontrast til frontstagearbejde, som er konkret og umiddelbart synligt arbejde - og f.eks. udføres af frisører, skraldemænd, en læge som opererer, rengøringsmedarbejdere og en lærer som underviser. Til sammenligning foregår backstagearbejde typisk, hvis ikke altid, på et kontor og foran en computer.
På den måde smager begreberne frontstage- og backstagearbejde meget af hhv. varme og kolde hænder, der ofte omtales i samfundsdebatten af, hvad vi skal bruge vores fælles skattekroner på.
Imidlertid gør Nørmark og Fogh Jensen en del ud af, at luftigt og ukonkret pseudoarbejde ikke er begrænset til den offentlige sektor, men i vid udstrækning også finder sted i det private erhvervsliv.
Antenner på satellitter
Og skal man så som ingeniør, uanset om man er i det offentlige eller private, føle sig under anklage for at medvirke til pseudoarbejde?
Jeg har ikke Nørmark og Fogh Jensen mistænkt for særligt at have haft os ingeniører i tankerne, mens de skrev bogen.
Men samtidig falder en del ingeniørarbejde i den store gruppe af funktioner, som udviklingen af det såkaldte videnssamfund ifølge dem har ført med sig: IT, innovation, research and development, supply chain, account management, quality assurance, projektstyring, blandt flere andre.
Som eksempel falder mit eget - udprægede backstage - arbejde i TICRA for en pæn andel under research and development og innovation, ligesom jeg også har brugt arbejdstid på projektstyring.
Jeg har dog ikke af den grund nogen følelse af, at jeg arbejdsmæssigt sidder og blæser balloner op, hvilket ingen vegne fører. Antenner på satellitter føles ganske konkret, også når vi i forsknings- og udviklingsprojekter prøver at bidrage til, hvordan dette skal gøres i fremtiden.
Læs også: Fakirseng-antenne til fremtidens rummissioner til jordobservationer
Læs også: Er små og billige CubeSats fremtiden i rummet?
Læs også: Udfoldelige antenner til fremtidens satellitter og rummissioner
Videnssamfundet og "rigtigt" ingeniørarbejde
Bogens pointe med at fremhæve videnssamfundet og den såkaldte vidensarbejder som del af årsagen til pseudoarbejde følger jeg dog sagtens.
Denne idé, at vi skal leve af viden, og at mange derfor skal have en lang akademisk uddannelse, har utvivlsomt medført en akademisering og komplicering af visse, i udgangspunktet, ret banale opgaver og funktioner.
På egne og øvrige ingeniørers vegne føler jeg mig imidlertid heller ikke her ramt. "Rigtigt" ingeniørarbejde om teknik og systemer og naturfænomener er ikke luftigt og opblæst, og ej heller noget, man klarer uden et solidt (bogligt) fundament.
Læs også: Bliv berømt for rent faktisk at kunne noget
Men selvom man giver sig af med "rigtigt" ingeniørarbejde, kan Pseudoarbejde-bogen sagtens være interessant læsning og en øjenåbner.
Er der eksempelvis brug for alle de møder, rapporter, procedurer, processer og kontrolmekanismer, som I bruger tid og energi på på jeres arbejdspladser? Fører søsatte projekter noget fornuftigt med sig, eller kunne de lige så godt skrottes?
Råb "Bullshit!" og fokuser på kerneydelsen
Ifølge forfatterne er der behov for mere civil ulydighed, flere korslagte arme, samt at der oftere råbes "Bullshit!", når der bliver for meget af ovenstående pseudoarbejde.
For, med Georg Metz' ord: "Veludhvilede næste dag kan medarbejderne så kaste sig over kerneydelserne til gavn og glæde".
Med disse anbefalinger vil jeg ønske alle et godt nytår og et 2019 fyldt med masser af "rigtigt" ingeniørarbejde!
