Pseudo-kvantitative resultater
Med jævne mellemrum ser jeg, f.eks. på Facebook, at folk annoncerer spørgeskemaundersøgelser, som de eller folk, de kender, anvender i forbindelse med større projekter i deres studium. Man opfordres til at bruge et par minutter på at besvare skemaet, idet det vil bidrage til resultaterne i projektet. Formålet er således at få nogle tal - eller kvantitative resultater - som kan understøtte og underbygge de konklusioner, man når frem til i sin opgave. Og det er fra mit perspektiv udmærket at have som ambition; Tal taler et utvetydigt sprog, og konklusionerne kan derfor ligge lige for med disse som ballast. Men tal taler kun et tydeligt sprog, hvis de er opnået på korrekt vis, og hvis de ikke er dét, er de i bedste fald ubrugelige og i værste fald helt misvisende i forhold til de resultater, man påstår at have opnået.
Jeg er ingen statistikekspert, men jeg har igennem et grundlæggende kursus fået en generel introduktion til statistiske tests, konfidensintervaller og signifikansniveauer. Jeg var, da jeg lærte om emnet, en smule overrasket over, hvor få data man behøver for at kunne udtale sig skråsikkert om det, testen omhandler. Udgangspunktet for konklusionerne er dog, at de indsamlede data er repræsentative i forhold til den befolkningsgruppe eller population, man udtaler sig om. Når professionelle meningsmålingsinstitutter, f.eks. på en valgaften, med stor sikkerhed kan udtale sig om udfaldet af valget, baseret på svar fra 1000-2000 personer, skyldes det naturligvis, at denne gruppe er repræsentativ for den samlede befolkning - andelene af ældre og unge blandt de adspurgte er de samme som i hele befolkningen, og ditto for andelene af læger og skraldemænd osv.
Men når man annoncerer en undersøgelse til sin studieopgave på Facebook eller per e-mail, er der for mig at se stor risiko for, at man ikke opnår et repræsentativt udsnit af den gruppe, hvis adfærd eller holdning man ønsker at drage nogle konklusioner om. Medmindre, selvfølgelig, at denne gruppe er "Mine Facebook-venner".
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan den enkelte behandler besvarelser fra sådanne undersøgelser - måske anvender folk dem kun, hvis de har belæg for, at de udgør besvarelser fra et repræsentativt udsnit - men jeg frygter, at de benyttes som et kvantitativt "resultat", uden kritisk stillingtagen til deres statistiske validitet. Dermed er udkommet af ambitionen om et kvantitativt resultat pseudo-kvantitative resultater - der, som skrevet ovenfor, i bedste fald er ubrugelige og i værste fald helt misvisende i forhold til de resultater, man påstår at have opnået.
Nuvel, det er jo bare studieopgaver, tænker nogle måske. Men det er i studietiden, at man skal tillære sig gode vaner og metoder, og hvis man f.eks. i sit speciale baserer konklusioner på fejlagtig statistisk materiale, så er der sikkert en risiko for, at man gør det samme i det job, man får kort tid efter endte studier.
