Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

PostNords Løgnere

1. februar 2017 kl. 19:2686
Artiklen er ældre end 30 dage

Jeg er godt sur i skralden lige nu, tre gange på tre uger har PostNord pisset på mig og løjet for mig.

Jeg sidder og arbejder lige inde bag vores postkasse, der er vitterlig kun to meter fra mit keyboard til postkassen ude på væggen.

Hoveddøren er fem meter fra mit tastatur.

D. 11 januar sad jeg og arbejdede da jeg hørte postbudets scooter, postkassen klapre og scooteren køre videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg gik ud for at tømme postkassen og fandt en "De var desværre ikke hjemme seddel...".

Hvis det ikke havde været glat havde jeg forsøgt at løbe postbudet op, han/hun/den/det var kun nået 2 huse længere ned af vejen.

Jeg brokkede mig på @postdanmark Twitter kontoen, de lovede at undersøge det, i mellemtiden blev pakken hentet i det der gør det ud for et "posthus" her i byen nu om dage.

En hel uge senere fik jeg svaret:

Artiklen fortsætter efter annoncen

"Hej igen igen. Besked fra omdelingscenteret var, at postbudet ringede og bankede på din dør. Han kunne se, at der var lys i huset, men der blev ikke reageret.^M"

En klar og lodret løgn.

Ugen efter ventede jeg igen en pakke og for ikke at få samme situation igen, rejste jeg mig med det samme jeg hørte scooteren og stillede mig klar så jeg kunne se hoveddøren, men der dukkede ikke noget postbud op i vinduet.

Da jeg hørte forskellige beep-lyde udenfor åbnede jeg døren og dér sad postbudet og var ved at udfylde en "De var desværre ikke hjemme seddel...".

Jeg spurgte hvorfor han dog ikke havde banket på og fik svaret at han havde både banket og ringet på.

Endnu en gang en lodret løgn.

Igår blev en pakke sendt fra Rødovre til mig. Jeg fik en email fra PostNord:

"Der er en pakke på vej til dig fra [...] Den bliver leveret d. 01.02.2017. [...] Dit pakkenummer er: [...]"

Ifølge deres Track&Trace ankom pakken til Slagelse Distributionscenter klokken 08:09 i morges og hele dagen har der stået at den ville blive leveret idag.

Eller rettere, ca. klokken 18:00 forsvandt den tekst og nu står der "Forsendelsen er ankommet til distributionscenter".

Jeg har ikke været udenfor en dør hele dagen på grund af den skide pakke.

Jeg havde ærinder der skulle besørges og ting der skulle gøres, men de blev udsat så jeg kunne være helt sikker på at få min pakke, løgnagtigt postbud eller ej.

Har jeg fået en email med en ny leveringsdato ? Selvfølgelig ikke.

Har jeg fået en undskyldning for at have været til nar hele dagen ? Selvfølgelig ikke.

Refunderer PostNord portoen for den service de ikke leverer ? Selvfølgelig ikke.

Kompenserer de at jeg selv skal hente en pakke deres bud ikke gad ulejlige sig med ? Selvfølgelig ikke.

Bliver der skredet ind overfor postbude der snyder og lyver om det ? Åbenbart ikke.

Er jeg pissehamrende rasende ? ja MON ellers ikke.

phk

86 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
85
15. februar 2017 kl. 22:47

Købte et par bukser på nettet, fik dem leveret uden problemer med UPS, prøvede bukserne - men de passede ikke helt.</p>
<p>Gratis returservice, så jeg pakkede bukserne ind og satte retur-labelen på

Det er ikke UPS, der betaler for at bringe varen retur til afsenderen, det er afsenderen. Også GLS og Postnord tilbyder returservice til postordrefirmaer. Afsenderen kan via postnord sende dig portokoder, der blot skal tastes ind i pakkeboks-automaten, så spyttes der en label ud.

I følge "postordreloven" skal sælgeren betale returporto hvis varen er defekt; at de så også betaler hvis du fortryder er bare service fra butikkens side.

84
7. februar 2017 kl. 11:52

Postbuddet havde blot skrevet mit efternavn på blanketten, og da jeg forsøgte at hente den i pakkeudleveringen i den lokale Kvickly, så blev jeg afvist med forklaringen at jeg skulle have fuldmagt med, idet den viste sig at være til min kone (der har samme efternavn...)
Hvordan kunne jeg vide at den var til konen, når postbuddet ikke engang havde gidet at skrive fornavn /initaler på blanketten.
Og regler var regler, uden mulighed for at være fleksibel, så der var lige en gratis ekstra tur til Kvickly... grrr

Et lille tip: Den med fuldmagt kender jeg godt, og jeg glemmer altid at få sådan en med og det er altid mig der skal hente pakkerne på posthuset!

Men ser du, jeg skriver bare fuldmagten selv! Jeg skriver under med min kones navn! Det er godt nok ulovligt (yeps, dokumentfalsk) i sig selv, men det ville kun blive interessant hvis min kone beklagede sig til postvæsenet over, at de havde udleveret en pakke til en som hun ikke havde givet fuldmagt. Og det ville hun aldrig gøre, for det er jo hende selv som beder mig om at hente den!

I dit tilfælde ville jeg have gået ud til 'konen som tilfældigvis sidder og venter ude i bilen', have skrevet fuldmagten og gået ind og hentet pakken!

83
6. februar 2017 kl. 08:33

Må erklære mig enig i de fleste betragtninger i denne tråd.

Sagt meget kort så stiger priserne og kvalitet og service falder.

Senest er det gået op for mig, at de små postbutikker holder lukket om lørdagen. Hvor tåbeligt er det lige? Der var altid masser af kunder om lørdagen. Jeg sender af og til et anbefalet brev/pakke og det kan nu kun gøres i alm. arbejdstid mandag til fredag?

Skal jeg sende ting indenfor Danmark bruger jeg næsten altid GLS uden omdeling.

Et lille tip, har man en konto hos DBA.dk kan man købe GLS porto online til meget gode priser. En pakke op til 1 Kg uden omdeling koster 39,- omdeling koster 19,- ekstra. PostNar tager 50,- for et brev på op til 1 kg og det kan tage 5 dage før det når frem. Fremme næste dag og det koster 81,- Som pakke tager posten henholdsvis 60 og 80 uden/med omdeling hvis porto købes online. Anbefaler GLS.

82
5. februar 2017 kl. 10:33

Siden PN overtog i slut 2014 er det kun gået en vej og det HURTIGT ned

Kunne man forestille sig at PN samler til statistik ifht at droppe alle lev til postkasse, for på den måde er der alene cykler og scootere tilbage, for de kan jo efterhånden ikke i 100 % af tilfældene få leveret noget til hjemmet, og det må siges at være en overvældende statistik, som må kunne overbevise folketinget om at ændre på leverings måden !

Jeg fik forleden en af disse famøse sedler angående et brev som snildt kunne være leveret i postkassen, det var 6 stk 30 cm sata data kabler i hver sin lille pose plus en lille led lommelygte i blister-pakke ca 1,5 cm tyk, men i PN "kundeservice" siger de at de intet kan gøre for mig når det er sendt uden TT

Slut sidste år købte jeg online en mikrobølgeovn til lev hjemme, med den blev sendt direkte til "postbutikken" (jeg har ikke bil og nægter at hente en vare jeg har betalt ekstra for at få leveret hjemme) jeg ringede om det og fik beskeden at de havde været med pakken (LØGN SOM VANLIGT) og at en ekstra udbringning ville koste mig 60 kr hvilket jeg nægtede at betale for deres dovenskab, så jeg ringede til leverandøren og fortalte om sagen, og de tog så over, og over en uge efter fik jeg et udateret brev om at der lå en pakke i butikken til afhent senest dagen før jeg modtog brevet, de havde ikke skiftet TT nr og ikke været ude med pakken, jeg fik dog efter megen møje og besvær pakken hjem !

PN nægter også at have noget med pakker at gøre over en vis størrelse/vægt, så der SKAL alt. lev. gøre arbejdet og jeg vil have alt. lev. mulighederne i alle sammenhænge, så PN har konkurrence og af den vej tvinges til at oppe sig betydeligt, og ikke som nu hvor monopolet er på vej tilbage !

Jeg har skrevet til flere forskellige webshops om at jeg kan se at de er stoppet med at levere med alternative leverandører og at jeg vil have at de levere med alt. lev. tilbage eller at jeg vil stoppe med at handle et givent sted hvis de ikke kommer ind i kampen på kundernes side med alt. lev. for det ser ud til at PN forsøger at reetablere det gl. monopol i sin fuldeste udstrækning og efter absolut laveste fællesnævner, måske tilmed med folketingets velsignelse, for når vi skal hente i butik skal vi hver gang skrive under på at have fået forsendelsen med visning af sygesikrings kort eller lignende ! Gad vide om der også her er et underliggende/skjult/overvågning krav ifht en dybt forvrænget læsning at hvidvasknings loven, som jo af folketinget er ratifikation til lov, og tilmed uændret, af en FN resolution ?

Det er også muligt med flere alt. lev. at aftale dag og tid, nogen dog først efter første fejlslagne forsøg (tosset) DHL Kan jeg ringe til når jeg ved at de levere min forsendelse på ca dag/tid og aftale anden dag eller lev måde, med dem, og de klare også fortoldning klart bedre/billigere/hurtigere end PN og man får den letteste/sikreste/hurtigste møde at betale tolden på med DHL, sidste gang DHL skulle fortolde noget for mig tog det i tid kun et døgn ekstra med PN har jeg oplevet at det tager adskellige uger/måneder !

81
4. februar 2017 kl. 23:30

Jeg plejer at printe en klage til postmesteren og aflevere på posthuset. Så får jeg en beklagelse og en pakke chokolade. Jeg har ikke brug for mere chokolade og formodentlig er det billigere for PostNord bare at købe chokolade til den ene procent der klager, end at bringe de pakker ud, som de er blevet betalt for at bringe ud. Men hvis vi alle sammen klager hver gang, så får vi måske tømt deres chokoladelager.

Og det værste er, at når jeg så skal hente pakkerne, skal jeg cykle byen rundt. Sidst var der tre sedler om ankomne pakker. Dem skulle jeg så afhente på tre forskellige såkaldte posthuse (en Irma-butik, en Menu-butik og et postmuseum).

På et tidspunkt arbejdede jeg et sted i indre by, hvor ejendommen ellers blev brugt til beboelse. Der kom rigtig mange at den slags løgnagtige sedler, og der stod typisk at pakken var forsøgt afleveret 13.37 eller deromkring. Jeg ringede et par gange og klagede. De havde tydeligvis deres historie parat: vi havde jo nok været på arbejde eller ude at købe ind. Jeg tror, at de har haft et internt forskningsprojekt for at finde det tidspunkt på dagen, hvor det er mest sandsynligt at, der ikke har været nogen hjemme.

Så var der også dengang, hvor de faktisk ringede på og spurgte om vi ikke kunne komme ned til hoveddøren og hente pakken. Så gik en pige ned til den store stærke tatoverede mand og hentede pakken, som viste sig at være en kasse printerpapir.

79
4. februar 2017 kl. 07:20

Det er næsten synd at hive lidt malurt op af bægeret, men her i Hvidovre fungerer postnords pakkeuddeling fint, i hvert fald hvis man bor i hus.

Er vi hjemme, kan vi se de tager pakken ud af bilen og hen til døren, ringer på, vi tager pakken og kvitterer for modtagelsen. For nylig fik vi en ret maltrakteret kasse (alt for tyndt pap i forhold til en 20 kg pakke), og opdagede da vi pakkede ud, at der manglede noget. ½ time senere kom pakkeposten tilbage, han havde opdaget at der lå noget løst i bilen, gættede at det var til os, og afleverede den. Er vi ikke hjemme må vi klare os med en seddel.

Da vi for ti år siden boede i stuelejlighed på Frederiksberg, var billedet helt som de fleste beskriver! Selv om vi var hjemme lå der som regel en seddel i den udendørs postkasse om at vi ikke var hjemme, så det var en selvhenter:-( Når vi fangede dem på fersk gerning havde de ikke pakken med, kun den allerede udfyldte seddel!

77
3. februar 2017 kl. 17:06

UPS er genialtKunne bestille en vare kort før kl. 16, som blev afhentet på et centrallager i Midttyskland (i Kassel området) af UPS ca. kl. 17 og kunne afhentes på fordelingscentralen i Kolding næste morgen kl. 9.

Jeg kunne ringe til UPS og bede om at få ekspresforsendelsen lagt til side til afhentning. UPS fortrækker at levere til privatmodtagere som undertegnede sidst på eftermiddagen, hvor sandsynligheden for at modtager er hjemme, er størst. Men når det hastede, kunne jeg spare 8 timer, fordi UPS er så fleksible.

Skønsmæssigt har kun ca. 2 ud af 100 ekspresforsendelser været ca. 8 timer forsinkede, fordi fragtflyet (efter det oplyste) ikke kunne lande som planlagt pga. tåge.

UPS får mine bedste anbefalinger.

Ingen klager over PostNord herfraHer midtvejs mellem Kolding og Vejle fungerer landposten upåklageligt. Primo januar modtog jeg 3 bogpakker fra Tyskland. Da de ikke kunne være i postkassen ved vejen, dundrede det på døren. Pakkerne blev afleveret, og efterfølgende blev batteriet til min trådløse ringeklokke udskiftet! (Når jeg ikke er hjemme, hænger jeg en seddel på døren (som ikke kan ses fra vejen) med kvittering for modtagelse og besked om at posten kan lægge pakken på dørtrinnet. Det fungerer upåklageligt.)

Har netop d.d (3/2). modtaget 8 bøger lagt på mit dørtrin mens jeg var i Kolding. Een sendt fra Aalborg (27/1), een sendt fra København (30/1) og 6 (fordelt på 4 bogpakker) sendt fra Tyskland 26/1 (Berlin).

Tak PostNord for jeres fremragende service. Skulle I svigte en enkelt gang, så har jeg kun overbærenhed.

Landposten kommer i bil, og har grueligt travlt. Har observeret, at posten inde i Kolding har overlæssede scootere som hjælpemidler. De stakkels budbringere er svært overbelæssede, og i vinterhalvåret kan det ikke være særligt morsomt at køre rundt uden solskin og opmuntrende fuglefløjt.

Selv om mange her på bloggen er utilfredse, så behandl de slidsomme sjæle med venlighed og respekt, og ret galden det rette sted.

Der er sket mangt og meget. Da jeg sidst havde et ærinde på hovedpostkontoret ved Kolding station, hang der en seddel på døren, hvoraf det fremgik, at postkontoret havde været lukket de sidste 3 år!

Også tilfreds med GHS og DHLHar modtaget ca. 15 pakker sendt fra Tyskland med disse firmaer - herunder store skrøbelige malerier (150 x100 cm). Fuld tilfredshed.

ForsendelsesomkostningerJeg forstår mig ikke på forsendelsesomkostninger. PostNord tager 60 kr. for en bogpakke (1-2 kg) sendt indenlands som brev. Samme bog koster £ 1.20 = 11 kr. sendt fra England eller Tyskland (Tyskland: 3 Euro = 22 kr. for op til 2 bøger). I begge tilfælde tager leveringen ca. et par uger og bliver leveret til min postkasse eller mit dørtrin af PostNord.

Det er urimeligt billigt, men super fordelagtigt, så køb af billigbøger ikke bliver tynget af urimelig porto. Har spekuleret på, om bogpakker fra England og Tyskland sendes via kvantemekanisk teleportation :-)

Hak ikke på postbuddet hun/han ringer altid to gange.

76
3. februar 2017 kl. 16:05

Jeg har ellers RIGTIG god erfaring med at PostNord leverer til tiden. Vi fik printet nogen billeder i A4 størrelse, som printfirmaet sendte med PostNord. Billederne blev leveret til tiden… i postkassen… og foldet! Selvom der udtrykkeligt stod på kuverten at de IKKE måtte foldes. Printfirmaet (Pixum) godtog heldigvis vores forklaring og sendte billederne påny. Vi klagede samtidig til PostNord, der for det første ikke mente det kunne være sket, men for en sikkerheds skyld ville de rette klagen videre til budet. Billederne blev igen leveret til tiden… i postkassen… og foldet! Endnu en henvendelse til Pixum, der endnu engang godtog forklaringen (de havde måske prøvet det før) og endnu en klage til PostNord, der blev modtaget på samme måde. Denne gang ville konen dog være sikker på at få billederne i hel tilstand, så hun satte et skilt på postkassen hvor hun med meget store bogstaver skrev om budet da for F…. ikke kunne lade være med at folde billederne og aflevere dem ved døren eller i postbutikken. Det hjalp heldigvis.

75
3. februar 2017 kl. 14:00

David, jeg har en tilsvarende god oplevelse med UPS.

Købte et par bukser på nettet, fik dem leveret uden problemer med UPS, prøvede bukserne - men de passede ikke helt.

Gratis returservice, så jeg pakkede bukserne ind og satte retur-labelen på, tog pakken med på arbejde næste dag, og da en UPS bil holdt uden for naboens virksomhed, gik jeg hen til chaufføren for at spørge, om han kunne tage den med. No problemos! Ok, han talte ikke nogle af de sprog, jeg sådan til husbehov kan klare, men han forstod, hvad jeg ville, scannede labelen, og jeg havde bukser i den rigtige størrelse få dage efter.

PS: Tak til Levi's også ;)

74
3. februar 2017 kl. 13:32

Jeg har også oplevet det dovne pakkepostbud, der dropper en seddel i postkassen ved vejen, men som ikke gider gå turen ned til hoveddøren...

En enkelt episode gjorde dog oplevelsen helt kafkask... Postbuddet havde blot skrevet mit efternavn på blanketten, og da jeg forsøgte at hente den i pakkeudleveringen i den lokale Kvickly, så blev jeg afvist med forklaringen at jeg skulle have fuldmagt med, idet den viste sig at være til min kone (der har samme efternavn...) Hvordan kunne jeg vide at den var til konen, når postbuddet ikke engang havde gidet at skrive fornavn /initaler på blanketten. Og regler var regler, uden mulighed for at være fleksibel, så der var lige en gratis ekstra tur til Kvickly... grrr

72
3. februar 2017 kl. 12:30

For tre dage siden bestilte jeg et par bukser på nettet - med gratis forsendelse.

Igår kom de med bud fra UPS leveret til 4. sal. Men bukserne passede ikke - og på retursedlen stod der et nummer jeg kunne ringe, så ville de komme og hente pakken igen. Det gjorde jeg - og tre timer senere stod (det samme bud) her igen og hentede pakken.

Det er bare sådan det skal være!

71
3. februar 2017 kl. 12:14

Selv med modtager flex bliver der lagt en seddel i postkassen om at afhentningen kan foretages i xx pakkeshop.

Postnord lægger næppe pakker i en pakkeshop, det er GLS... Derimod et posthus/postbutik/pakkeboks.

Postnord skriver:

Selvom du er tilmeldt Modtagerflex, er der pakker, der ikke leveres som Modtagerflex:

  • MyPack Collect (du eller afsender har valgt at pakken skal sendes direkte til et posthus eller Pakkeboks)
  • Rekommanderede breve (kræver din underskrift)
  • Værdiforsendelser (kræver din underskrift)
  • Pakker med postopkrævning (betaling foregår på posthus)
  • Nogle pakker du modtager fra udlandet
70
3. februar 2017 kl. 12:08

PostNord insisterer på først at "forsøge" at aflevere pakker, selvom jeg gerne så de aldrig forsøgte men i stedet afleverede den i den lokale Føtex. "Post til afhentning" seddlen kommer vist som B-post for der kan gå flere dage før den kommer. I praksis går der ofte 3-4 dage fra de forsøger at aflevere til jeg har pakken i hånden.

Så skal du lade være med at bestille pakker til omdeling, men direkte til pakkeboks eller posthus/butik. I min erfaring (se ovenfor) kommer, ud af 7 "forsøgte" pakker, 4 til postbutikken samme dag, 3 næste dag. Dvs 1 til 2 dage efter afsendelse. Og 40 pakker afsendt til pakkeboks/posthus/postbutik er alle ankommet næste dag.

69
3. februar 2017 kl. 11:47

Denne falder meget godt ind i mønsteret af beretniger hér i tråden.

K

68
3. februar 2017 kl. 10:38

Selv med modtager flex bliver der lagt en seddel i postkassen om at afhentningen kan foretages i xx pakkeshop. Jeg formoder at pakken aldrig har været med rundt til omdeling,havde ellers ikke planer om at starte bilen idag og køre de 20km frem og tilbage fra pakkeshoppen.

67
3. februar 2017 kl. 10:23

Jeg bor i lejlighed og er aldrig hjemme om dagen. Der er ingen steder man kan stille pakker udenfor min lejlighed. Af samme grund bryder jeg mig hverken om PostNord og UPS.

PostNord insisterer på først at "forsøge" at aflevere pakker, selvom jeg gerne så de aldrig forsøgte men i stedet afleverede den i den lokale Føtex. "Post til afhentning" seddlen kommer vist som B-post for der kan gå flere dage før den kommer. I praksis går der ofte 3-4 dage fra de forsøger at aflevere til jeg har pakken i hånden.

UPS giver næsten altid også problemer fordi de først vil forsøger derhjemme før jeg kan få lov at flytte levering til arbejdet.

DHL, Bring og GLS er stjernerne fordi de automatisk kan levere til pakkebokse eller kiosker. Så når jeg kan vælge selv bliver det en af dem.

66
3. februar 2017 kl. 10:19

Brevforretningen har været underskudsgivende længe. Man må nok sande, at hvis man have at der skal kunne leveres breve over alt i landet, må der mere statsstøtte til.

Citymail, der i en kort overgang var inde på brevforretningen i København, kunne heller ikke få det til at løbe rundt, på trods af at man kun leverede i de mere lukrative byområder.

Og så har postnord nok ikke været gode nok til at omfavne pakkeomdelingen, da de mistede monopolet.

Og så har postnord nok også det problem at deres ansatte arbejder under væsentligt bedre vilkår end deres konkurrenter. I mange af de udenlandsk ejede selskaber, er pakkebudene selvstændige der arbejder på en meget lav provisionsløn

65
3. februar 2017 kl. 10:10

Faktisk har jeg aldrig forstået ideen i, at postvæsenet bringer pakker ud til folk i det tidsrum hvor man normalt er på arbejde.

At laste en vogn fuld af pakker, og så køre rundt og lægge sedler til folk om at der er en pakke til dem, og så køre tilbage og læsse det hele af ved posthuset igen er da dårlig økonomi så det basker.

Det må være en remenicens fra dengang husmødre altid gik hjemme med børnene, mens manden var på arbejde.

Hvorfor kan man ikke få en SMS om at der vil blive leveret en pakke den og den dag, mellem klokken dit og dat (dat = dit + 1 time)? Det må da være muligt at regne nogenlunde ud hvornår bilen er et givent sted på ruten. Alle pakker er vel registreret elektronisk, så et lille program som udskriver en rutevejledning og cirkatidspunkter for levering burde være en smal sag at lave.

Denne SMS kan man så besvare med JA eller NEJ, afhængig af om man er hjemme den dag på det tidspunkt. Har man modtagerflex, så kommer pakken 'bare', som det (burde) fungere i dag. Svarer man NEJ må man selv hente pakken på posthuset, men så er man jo heller ikke ringere stillet end i dag. Faktisk bedre, fordi man kan hente pakken samme dag, i stedet for når der ligger en seddel i postkassen: Dér kan man først hente dagen efter, fordi i dag er pakken jo ligesom med ude i en bil der deler sedler om...!

64
3. februar 2017 kl. 09:53

De sidste 20 pakker til pakkeboks og de sidste 20 til afhentning på postkontor/postbutik er alle ligget klar til afhentning næste arbejdsdag.

63
3. februar 2017 kl. 09:29

Jeg har manuelt været inde og se på de sidste 20 afsendte pakker. Alle er dagen efter enten afleveret til modtagerflex (9), til brevkasse (3), til modtager (1) eller "forsøgt afleveret" (7, deraf 4 klar til afhentning samme dag, 3 næste dag)

Så problemet er "the last mile"; resten af vejen går det fint nok (totalt bortkomne pakker forekommer så sjældent at jeg ikke har tal på det).

Der er sikkert for mange, der uden at tænke på det, bestiller pakker til omdeling uden at de er hjemme til at modtage den. Så det er irrationelt at betale 19(?)kr ekstra for at få posten til at aflevere en seddel om at der er en pakke til afhentning. Og det er irrationelt for posten at pakke pakkerne i bilen, køre rundt på ruten for at aflevere 63% (af mine 11 ikke-flex) til en postbutik.

Hvis man vil have pakken til døren uden man skal være hjemme, så vælg flexlevering (læg pakken i cykelskur eller lign), eller køb en postkasse, der kan modtage pakker, men skal låses op for at få pakken ud.

Man burde kunne registrere på e-posthuset A: Jeg er altid hjemme. B:Jeg er aldrig hjemme. (er der betalt for omdeling, får man et tilgodebevis ved udeleveringen ;-) ) C: Spørg mig på SMS. Det gør andre omdelingsfirmaer: Er du hjemme, eller vil du hente pakken på depot X? Firma-afsendere kan jo vælge SMS-advisering når de sender med udprintede pakkelabels. Så behøver pakkeposten ikke køre rundt med alle de "no-show"-pakker.

Der er åbenbart for stor udskiftning i personalet til at vide at PHK altid er hjemme til at modtage pakker. Men måske ville det hjælpe at skrive et firmanavn som modtager? Selvom DEN ANDENSIDSTE VIKING/ THE FREEBSD PROJEKT V/POUL-HENNING KAMP (cvr) måske er lidt langt ;-) Måske Varnish inc burde registreres...

Pakkeposten kunne blive udstyret med en smartphone, der sender en sms, når posten er 5 min væk. (Der er forskel på at være 500m væk på Gl Kongevej og 500m væk på min markvej...)

Nu, jeg er ved brainstorming...

Man kan købe brevporto online, og få en pdf med portokoden. Man burde kunne skrive modtager og (fast) afsender på, så man kan printe en hel kuvert på denne måde. Man burde kunne få en kvittering, når brevet bliver scannet ind (første gang), som kan bruges som bevis for at man har sendt et brev. (Jeg HAR sendt min reklamation inden fristens udløb; det må så være op til modtageren at bevise at jeg ikke har sendt et blankt papir; kan modtageren ikke det, antager retten at jeg har ret)

Jeg har mange gange set at pakkeposten slås med håndterminalen, modtageren skal kvittere på. Det lille skærmtastatur, modtagernavnet skal staves på med en stylus er ikke altid så modtageligt. Kunne man scanne sygesikringskortets stregkode (indeholder kun CPRnr) eller et PostId-kort i firmaer, hvis man er betænkelig ved at sprede sit CPRnr kunne der spares tid og irritation.

60
2. februar 2017 kl. 22:07

To gange har jeg prøve at få sådan en e-mail om at de have være for at aflever en pakke.. Problemet var bare at den første gang gik der 2 maler og have afmontet fordøren (der ikke kan ses fra postkassen) men have en fuldmagt liggende til at måtte modtage pakken for mig. Anden gang var gårdspladssen nyrevet dagen før, og der var ikke et eneste hjul spor, eller fod aftryk.. da jeg selv kom hjem.. OG i begge tilfælde var der i øvrigt også modtager flex til en ulåst garage..

59
2. februar 2017 kl. 22:06

Jeg har faktisk gode erfaringer herfra. Jeg har modtagerflex, og i 99% af tilfældene ligger indenlandspakker ved min dør, dagen efter de er afsendt. Men fundamentalt er jeg enig i, at problemerne med posten startede dengang politikerne besluttede at post skulle overgå fra nødvendig infrastruktur til overskudsgivende virksomhed. Mange "nyttejobs" er forsvundet på denne konto og det giver bare ikke mening at afskaffelse af jobs er en målsætning i sig selv. Nogle spørger hvordan GLS, UPS og andre kan give overskud. Det er sådan set rimelig nemt. I disse firmaer bliver du ansat som selvstændig vognmand på en kontrakt som nærmest kun dækker omkostningerne til din bil og kun giver en beskeden hyre til dig selv. En situation meget lig den Uber og Ryan air benytter. Det er så - heldigvis - ikke ansættelsesvilkår som postnord tilbyder. Endnu.

58
2. februar 2017 kl. 20:30

men hvem skal så overtage den internationale forplitigelse til udbrigning af pakker fra andre lande?

57
2. februar 2017 kl. 18:35

Er en virksomhed der langtsomt, men sikkert er på vej i graven. Post mængden falder år for år, portoen stiger og leveringstiden tordner også op.

Det er kun et spørgsmål om tid.

56
2. februar 2017 kl. 17:10

Hvordan kan det så være at GLS, DHL, UPS etc. kan lave en forretning ud af det ?

Postloven og befordringspligten.

Det var i øvrigt GiroBank, som igennem en årrække var den store indtægtsvirksomhed for etaten: Rentemarginalen og (mig bekendt) betingelsen, at banken havde to dages råderet over transaktioner.

Rentefaldet gjorde det (for nogle) legitimt at afhænde banken til Bikuben - som endte hos den danske bank.

Dermed ødelagde man så mulighederne for med en statsbank effektivt at regulere diverse gebyrsatser mv. - men det var der kun få som var snedige nok til at indse da.

55
2. februar 2017 kl. 16:28

Har bestilt en pakke fra Amazon. Efter et døgns tid, kan jeg på T&T se, at den er "ankommet til internationalt Postcenter Danmark". Det var så den 16-1-2017.. Ved opkald til deres "kundeservice" bliver oplyst, at de ikke mener at pakken er ankommet.

Venter også på en anden pakke, bestilt fra England vie eBay. Her har jeg fået en "forsøgt afleveret" besked på mail fra eBay. Det er nu efter 14 dage, ikke lykkedes eBay at finde ud af, hvad der er blevet af pakken. Jeg har ikke fået oplyst, hvem der skulle levere den i Danmark, men mon ikke det er PostNorden...

53
2. februar 2017 kl. 15:28

En lille tilføjelse fra min bedre halvdels oplevelser som afsender på quickbreve/pakker er at definitionen på levering indenfor 24 timer er 6-8 dage. Konsekvent. Hun er ved at afprøve alternativer, som hele firmaet så givetvis går over til (foreløbig kan i hvert fald GLS klare det på 24 timer hver vej og billigere end PostNord).

Man kan selvfølgelig argumentere for at 6-8 dage hver vej ikke behøver være en katastrofe for en pakke, men fortæl lige det til dem der må undvære tænder fordi den kliniske tandteknikers pakker til/fra stellaboratoriet ligger på et eller andet gudsforladt distributionscenter i et par uger...

52
2. februar 2017 kl. 15:19

Måske har de ikke en gammel støvet administration at slæbe rundt på?

51
2. februar 2017 kl. 15:16

GPS'en i min robotplæneklipper viste de kørte 130km/h på småveje i Jylland...

Og den blev smidt af herhjemme, så den gik i stykker igen.

Hastværk er lastværk.

50
2. februar 2017 kl. 15:10

Folketinget vedtog for snart en million år siden at privatisere flere statslige virksomheder, derunder det danske postvæsen. Rationalet var at et konventionelt/privat ejet firma ville udføre arbejdet bedre og billigere, grundet "markedsmekanismer". Da rationalet/motivationen hos en privat ansat direktør er den samme som hos en statsligt ansat (nemlig at sidde fast så længe som muligt), er forskellen bare hvad virksomhedens ejere efterspørger. En statsejet virksomhed efterspørger borgernes tilfredshed, en privat ejet virksomhed efterspørger aktionærernes tilfredshed. Når en virksomhed er forpligtiget til at levere post og pakker langt derude, og samtidig har en direktør der har som eneste mål at tilfredsstille sine chefers ønske om sorte tal på bundlinjen ved årsregnskabet , så forventer du vel ikke at samme direktør vægter breve og pakker til udkanten med samme omhu som post til tættere bebyggede områder. I øvrigt super at dit postbud havde en scooter. I min kommune får kontanthjælpsmodtagerne hos posten en cykel og 3 måneders "virksomhedspraktik", der naturligvis kan fornys med yderligere 3 måneder.

48
2. februar 2017 kl. 14:57

Jeg husker tydeligt denne DR Kontant udsendelse, hvor man som vanligt interviewer den ansvarlige efter udsendelsen.http://www.dr.dk/nyheder/indland/kunder-venter-forgaeves-paa-pakker-fra-postnord

Her stod produktionschefen guddødeme og påstod at i det konkrete tilfælde som DR havde vist, havde postbudet taget fejl af husnumrene og banket på den forkert dør. Dette på trods af at han havde lagt ikke-hjemme sedlen i den rigtige postkasse - mens modtageren stod inde i stuen og kiggede ud af vinduet!

47
2. februar 2017 kl. 14:35

Så jeg har ikke længere noget at klage over, men posten giver stadigt større underskud, og bliver vel nedlagt snarest.

46
2. februar 2017 kl. 14:29

31-01-2017 12:10 Internationalt Postcenter, Danmark Forsendelsen er ankommet til modtagerlandet

En pakke sendt fra et EU-land, så der er ikke told/moms. Det tog under 24 timer at komme fra afsender til Danmark.

45
2. februar 2017 kl. 14:22

Claus Gravesen:

PostNord betaler faktisk butikkerne for at håndtere/udlevere pakkerne. Men åbenbart ikke nok i forhold til at det kan betale sig for PostNord at køre rundt og ikke forsøge at aflevere pakkerne direkte til modtager.

43
2. februar 2017 kl. 14:15

Her er sørme et emne vi fleste kan være enige om.

Jeg ville også skrive et par af mine rædselshistorier. Men de ligner dem, som allerede er skrevet.

Istedet vil jeg supplere Erik med at jeg har set flere webshops med særlige disclaimere hvis man vælger PostNord. Påfaldende.

Og så vil jeg pointere at problemet selvfølgelig ikke skyldes sløsede og dovne medarbejdere. Men mennesker som prøver at agere under det pres, deres virksomhed sætter dem under. Om de så burde gøre noget mere ved den situation, er ikke op til mig at afgøre.

42
2. februar 2017 kl. 13:48

Posten var et hæderkronet firma engang,

Njae.. Ikke helt. Det var en etat der var påkrævet for at samfundet kunne hænge sammen og som sådan ikke nødvendigvis skulle give overskud. Om det gjorde det eller ej er irelevant.

Så skete der to ting næsten samtidig:

  1. Brevomdeling blev reduceret ganske betragteligt til nærmest ikke eksisterende.

2 . Postvæsnet blev omdannet til et firma og blev så drevet som et sådan.

Så samtidig med at eksistensgrundlaget for et postvæsen forsvandt blev der stillet nye krav om overskid, missioner, visioner, ejerudbytte e.t.c. Det kan naturligvis ikke lade sig gøre og de ynkelige rester blev solgt til nogle svenskere der nu forsøger at tjene penge på en uanvendelig forretningsmodel.

Det var vist det, der i store træk skete.

40
2. februar 2017 kl. 12:44

Har ikke tid til at læse hele tråden nu, men kan konstatere, at jeg har oplevet præcis det samme gentagende gange.

Efter en del korrespondance med PostNord har jeg modtaget både chokolade og frimærker, når det endnu engang har gentaget sig, men aldrig nogen reel form for kompensation.

Det er simpelhen bare åbenlys praksis, idet PostNord formentlig selv modtager en form for betaling fra butikkerne, der i dag udgør det for vores posthuse, for til gengæld at tvinge en masse folk ned i butikkerne for selv at afhente de pakker, som de ellers havde betalt for at få leveret.

Desværre ser der ikke ud til at blive ændret på det foreløbigt.

39
2. februar 2017 kl. 12:38

at ECCO skriver i deres returpolitik:

"Vi fraråder kraftigt, at du returnerer via Post Danmark da vi ikke har et samarbejde med denne leverandør."

De er nok også trætte af "ikke hjemme" blanketterne...

36
2. februar 2017 kl. 11:55

@ Kristian: Ja den hænger du på resten af livet :-)

35
2. februar 2017 kl. 11:53

Posten var et hæderkronet firma engang, som leverede breve næsten fra dag til dag overalt i Danmark og til en rimelig omkostning. Hvilede den ikke i sig selv dengang, eller krævede den statstilskud?

Postvæsenet var en statsinstitution ikke et firma i "gamle dage", da de havde monopol. Det gav overskud, som røg tilbage i statskassen. Jeg har ingen dokumentation, men det var hvad budene fortalte mig, dengang jeg var reservebud i sommerferierne.

32
2. februar 2017 kl. 11:27

Jeg har købt ca. 300 pakker i kina. Ca. 10% kommer aldrig frem. Her er et udpluk af forklaringer; På T&T står: Pakke ligger på distributionscenter. Når den så har ligget der i ugevis, retter jeg henvendelse til Post Nord. Svaret var; Vi har rettet henvendelse til postbudet, han har afleveret den, men bare glemt at indtaste det i systemet. Okay, men hvorfor har jeg så ikke fået den ? Det kan Postnord ikke svare på. Men ved reklamation, skal jeg rette henvendelse til afsender (i kina) Afsender skal så klage til det kinesiske postvæsen. Det kinesiske postvæsen skal så klage til det danske postvæsen. Det danske postvæsen skal så refundere det kinesiske postvæsen, der så skal refundere afsender, der så skal ´refundere mig. Punkt 1 er, at det jo aldrig vil ske. Punkt 2. Hvis det skulle ske, svare Post danmark oftest ikke på henvendelser På track & Trace står der ofte; Afleveret i modtagers postkasse. Men jeg har ikke modtaget noget. Post danmarks svar var, at så var der nok nogen andre der havde adgang til postkasse, så det ville de ikke refundere

31
2. februar 2017 kl. 11:22

Har oplevet præcist det samme flere gange. Senest er for mindre end en måned siden hvor jeg netop om morgenen havde set på T&T at pakken ville komme senere samme dag og af samme grund forlod jeg ikke lejligheden så jeg kunne tage imod, men der kom kun en seddel med at jeg ikke kunne træffes hjemme..

Jeg har også flere gange oplevet at postmanden efterlader en kasse (sendt som brevpost så der ikke skal skrives under) på måtten foran min dør i opgangen. Sidst jeg oplevede det var dagen før jeg skulle afsted på en arbejdsrejse i en uge, så hvis den var kommet en dag senere så kunne den få lov til at ligge en hel uge frit fremme medmindre en nabo forbarmer sig over den eller en anden tilfældig forbipasserende napper den. Jeg har naturligvis klaget, da det i princippet er ulovligt for dem at efterlade folks post frit fremme uden samtykke, men hvad kan man i praksis gøre udover at vælge en anden speditør? At vælge en anden er dog ikke altid muligt - i dette tilfælde indeholdt pakken et stykke elektronik sendt fra Kina, og det kommer altid med PostNord..

ModtagerFlex er desværre ikke muligt når man bor i lejlighed.

29
2. februar 2017 kl. 10:35

Posten var et hæderkronet firma engang, som leverede breve næsten fra dag til dag overalt i Danmark og til en rimelig omkostning. Hvilede den ikke i sig selv dengang, eller krævede den statstilskud?

Posten virkede godt dengang det var et statsligt fortagende. Det er blevet ødelagt af (formodentligt) liberale privatiseringstosser - jeg kender ikke detaljerne.

Men helt overordnet: Hvordan kan tro, at man forbedrer service ved at ændre en firmaprofil fra non-profit til profit?

I min tid på NKT havde vi et museum. I det museum var bl.a. udstillet breve fra medarbejdere der om morgenen skrev til deres koner, at de kom sent hjem, altså breve der blev leveret samme dag som de blev afsendt.

28
2. februar 2017 kl. 10:24

Ja, han havde pakken og gav mig den inden han skyndte sig bort.

27
2. februar 2017 kl. 08:54

I vores kvarter kan pakker, som ikke kan uddeles, enten ende hos Kiwi eller Brugsen. Den nye gode joke er så, at postmanden har begge sedler i sin lomme og skriver på en til Kiwi, men afleverer pakken i Brugsen. Vel ankommet til Kiwi gennemroder den stakkels pige så hele reolsystemet af pakker for til sidst at give op og tilkalde assistance fra en kollega. Han leder også forgæves, men får dog en idé. Op af lommen med hans private Iphone og ind på track and trace, hvor han så kan se, at pakken ligger hos Brugsen. Kaos og laaaang kø er nu opstået i Kiwi og de stakkels ansatte må undskylde og jeg må undskylde at have været til besvær. Vel ankommet til Brugsen siger den ansatte så, at "vi kan da ikke udlevere pakker afleveret til Kiwi". Suk. Han får så forklaringen, og finder pakken og udleverer den med en skeptisk mine. Og ved I så, hvad der var i pakken? Jo såmænd adresserede REKLAMER, i et rør, som ikke kunne gå i postkassen - de kunne dog gå i min skraldespand!