Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Perspektivet fra 2129

1. juni 2020 kl. 11:06119
Artiklen er ældre end 30 dage

Min karriere har på forunderlig vis ladet mig opleve masse strukturelle overgange.

Fra famlielandbrug til industrialiserede madfabrikker, fra sværtekunsten til bitmapdisplays, fra den "gamle" IT-branche til Dot-com galimatias, fra købmandskab til nethandel.

Det er nok begrænset hvor meget indflydelse på landbrugets konsolidering jeg havde, gummistøvlerne var trods alt ikke så store den gang, men mange af de andre overgange har jeg selv trukket hårdt i seletøjet.

Min første og stort set eneste artikel i papir-avisen Ingeniøren handlede f.eks om perspektiverne i at købe ting på eBay, tilbage i januar 2005.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da jeg blev hevet ind som "fagmedarbejder" på Ingeniøren havde internettet stadig ikke noget med avisbranchen at gøre, det var noget Kurt legede lidt med, fordi det var jo trods alt en nørdavis, men selve produktionen kørte stadige om aviser var blevet lavet: Journalister, Korrekturlæsere, Redaktører, Layoutere osv. osv.

Allerede et år senere begyndte vinden at vende og jeg blev hen over julen 2005 udstyret med min egen blog, som debuterede den 15 januar 2006.

Det var relativt fede tider den gang, Ugeavisen Ingeniøren udkom med 3-4 tillæg hver uge, fyldt med gode artikler og tonsvis af annoncer, der rakte så langt at fagmedarbejderne fik en glimrende julefrokost, med indlagt underholdning i form af realtidsredigering mens pladerne blev skruet i pressen oppe i Helsingør.

Sådan er avisbranchen ikke mere, krisen kradser og forandringens vinde blæser koldt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er ikke fordi min månedlige faktura på nogen måde har belastet Teknologiens Mediehus, men sparekniven er svunget og derfor bliver dette blogindlæg, nummer 2129 så vidt jeg ved, det sidste på PHloggen.

Jeg er blevet forsikret om at økonomien er den eneste årsag og det ser jeg ingen grund til at tvivle på.

Jeg var faktisk selv begyndt at overveje hvor meget længere PHloggen skulle køre, man skal kende sin besøgstid.

Jeg var 40 årig "mover and shaker" med småbørn i huset da jeg startede, fjorten år senere har jeg mere græsplæne end godt er, og selvom jeg direkte opfordrer naboerne til at bruge den så meget de lyster, er jeg indiskutabelt i riskogruppen for at blive en Sur Gammel Mand.

Det har jeg bestemt ingen planer om at blive, men "Vis mig hvem du omgås og jeg skal sige dig hvem du er." advarer et gammelt ord, som svier lidt, når man taler med folk ude i den virkelige verden om debatten på ing.dk.

Så hellere stoppe mens legen stadig stadig er god.

Det har været en ære og en fornøjelse, at få lov til at skrive om lige hvad der passede mig, hvordan det passede mig og hvornår det passede mig, for et af Danmarks mest kompetente publikum.

Tusind tak til Ingeniøren for tilliden, friheden og båndbredden og endnu flere tak til læserne for opmærksomheden, reaktionerne og tålmodigheden.

phk - Over & Out

PS: (Opdatering 2020-06-02)

Jeg har emailet lidt frem og tilbage med Trine (Chefen for Mediehuset) idag og det ser ud til at der har noget miskommunikation undervejs og at det ikke var redaktionens hensigt at nedlægge PHloggen uden videre.

(Den slags kommer vi nok til at opleve meget hyppigere i en fremtid med mere hjemmearbejde?)

Jeg holder dog fast i min beslutning om at stoppe PHloggen mens legen er god, men jeg fortsætter min IT-blog ovre på V2.

Igen: Tak for alle de pæne ord, det varmer virkelig mit hjærte.

119 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
118
30. november 2020 kl. 23:26

Helt enig i ovenstående indlæg...

117
30. november 2020 kl. 22:19

Jeg synes blot jeg vil markere at der nu er gået et halvt år uden PHloggen.

PHK - Du er savnet. Ikke alene savner jeg dine mange forskellige indspark om snart sagt alle emner. Du var driveren der fik mig til at tjekke flere gange dagligt om der var dukket noget nyt op. Det gør jeg ikke mere.

Det er også ligesom om at resten af ING.dk er gået ned i hastighed. Der er generelt ikke lige så mange velrechercede artikler, og slet ikke noget der er samfundsrelevant (ifølge ING selv) frit tilgængeligt. De tilbageværende blogs kører også langsommere.

Heldigvis sker der stadig noget ovre på V2. Tak for dine aktiviteter der.

mvh Steen

116
21. juni 2020 kl. 19:59

Tak for de mange blog-indlæg.

Poul Henning Kamp er vel det nærmeste man kommer til en nutidig polyhistor - ihvertfald inden for det tekniske område.

115
18. juni 2020 kl. 16:03

Det er enhvers ret, at være så sur, som jeg er - og du - savnet vil du blive...

114
12. juni 2020 kl. 19:30

Også et stort tak herfra, det er vigtigt at der også er meningsdannere fra det tekniske segment som tør byde ind med holdninger til samfund og systemet.

Ikke at IDA ikke gør deres arbejde, men meningsdannere er netop fyrtårne som ikke er tøjlet af organisationer og kommunikations strategier -Den opgave har du løst, og som mange andre i det her kommentar spor, så ser jeg desværre, at det er noget der kommer til at mangle nu.

Tak.

113
11. juni 2020 kl. 23:09

Der var engang to bloggere der virkeligt havde karakter på ing.dk (ingen sammenligning overhovedet) - nu er begge lukket.

Men på den positive side så kan det være du bliver lidt mere aktiv på v2.

112
10. juni 2020 kl. 21:41

Tak for de mange års oplysende, underholdende og provokerende; men konsistent velfunderede anmeldelser, tirader, debatoplæg og oplysninger om husbyggeri, plæneklipning, tidsmåling, navigation, atomkraft og -bomber etc. Din spændvidde er imponerende ?

Tak for “sangen” - det var oplysende og underholdende.

P.S. Man er ikke en “sur mand” bare fordi man har meninger og står ved dem. ?

111
10. juni 2020 kl. 10:40

Kære Poul-Henning, Tak for PHLoggen og alle snakkene! Mvh Martin

110
8. juni 2020 kl. 15:49

Et stille, varmt og velment tak herfra. Dine indspark vil i høj grad være savnet, for de - og du - har meget ofte været inspiration til et par timer i tænkeboksen. Tak for din tid, og for din indsats.

109
8. juni 2020 kl. 13:53

So Long, and Thanks for All the Fish

108
7. juni 2020 kl. 13:46

Kære PH Dine mange indlæg og til tider lidt skæve vinkler på de problematikker som kombinationen teknik/samfund præsenterer os for, har været forfriskende og berigende. Mon ikke vi kommer til at høre/se mere til dig i andre sammenhænge på et senere tidspunkt. Det kunne jeg godt forestille mig :-) God vind fremad og tak for nu.

107
6. juni 2020 kl. 22:56

Det har altid været interessant at læse og følge dine indlæg - og debatten.

106
6. juni 2020 kl. 03:48

Fødselsdagsgave, du giver mig PHK. Øv. På den anden side, så kan jeg dårligt bebrejde dig noget, jeg meldte mig ud af ing.dk 28/5 2020- og så var der alligevel lidt, jeg måtte kommentere på den 30. og 31. maj :-P

Men der er simpelthen for langt imellem noget, jeg kan læse (det der gratis plus coronakrise virker ikke hos mig, ing.dk's mail er også ukurante, så de strander i vores mailserver).

Men det er enormt ærgerligt, at du stopper: Hvem vil nu skrive om svære tekniske ting, så min hjerne står af og vil procrastinere mig til, at jeg hellere må nusse en kat på dens lille mavse? (Dine bla GPS-thingy. Jeg forstår det ikke, men det er da ret betryggende at nogen gør- og rent faktisk selv afprøver tingene. :-) ) Og mange andre skarptskåne blogs om ting, som ikke lige lå indenfor mit område, men som jeg følte mig klogere af at læse om. (Også politik/USA/og især atomkraft).

Tak for den tid, du har skrevet blogs, som gjorde verden til et mere interessant sted at være- på godt og ondt.

Med venlig hilsen Tine Andersen

PS: Jeg læste da nogle af de bøger, du har anbefalet- men Piketty- var for tung på engelsk. Men "Flowers for Algernon" var- en oplevelse.

105
4. juni 2020 kl. 21:25

Blogosfæren på ing.dk mangler i den grad skribenter, der tør påtage sig rollen som Kaptajn Haddock og sige tingene som de er, uden at lefle. Tak for din indsigt, Poul Henning.

Den vil blive savnet.

103
3. juni 2020 kl. 20:48

Mens der var finanskrise, da holdt de maniske Peter Madsen med "Rumfart på den anden måde" og PHloggen liv i det faglige på vidt forskellige måder. Det var opløftende at følge ing.dk mens samfundsøkonomien haltede. Det er først her efterfølgende at det er gået ned ad bakke for ing.dk. Betalingsmuren har gjort det mindre interessant at følge dette fagområde. Opdelingen i alt for mange små sektioner med hvert deres abonnement er en dødsejler. Tænk hvis man blev inspireret af et andet teknikområde end ens eget! Jeg vil simplethen ikke tegne noget abonnement, for sandsynligheden for at jeg tegner det forkerte er alt for stor, at jeg stadig ville kigge på det grønne græs på den anden siden af hegnet. Så hellere undvære det hele hvis man alligevel ikke kan få lov til at nyde hele marken.

Det ville ellers være sundt, men noget tung basisviden til den kommende grønne omstilling. Dertil faglig frem for politisk debat.

Så ja PHloggens ophør vil også føre til at det vil blive uhyre sjældent at jeg kommer forbi ing.dk. At finde en ny 35-40 årig blogger med frisk energi kan jeg ikke se nogen pointe i, med den betalingmur ing.dk har valgt at have.

102
3. juni 2020 kl. 18:11

Hej PHK

Tak for mange indsigtfulde indlæg, og meningsudvekslinger. Jeg vil følge dig videre på V2.

Vi har kun mødtes fysisk en gang på Scandic i Sydhavnen til en konference. Men på dagen modtog jeg mine solceller, kort tid før nettoordningens sluttermin, så mine nerver var ikke til kommunikation.

Vi er af samme støbning - så fortsæt :-)

Energikonsulenten Torben Nielsen 2128 6303

101
3. juni 2020 kl. 15:27

...og alle fiskene. Gammel sur mand opløses bedst på en E-cykel, så bare ud og brænd nogle elektroner af, og lad verden komme til dig.

100
3. juni 2020 kl. 14:34

På min arbejdsplads betyder "at gå helt Poul-Henning" at gøre noget ordentligt og gennemarbejdet, så tak for det :)

98
3. juni 2020 kl. 11:31
  • Om lidt bli'r her stille
  • om lidt er det forbi.
  • Fik du set det du ville
  • fik du hørt din melodi.
  • Forladt og alene
  • danser cirkusprinsessen rundt,
  • går i stå på sin line
  • i et sanseløst sekund.
  • Om lidt, om lidt er vi borte
  • vi ses måske igen.
97
3. juni 2020 kl. 11:23

Det har været en fornøjelse at følge dine mange forskellige indlæg. ING bliver aldrig det samme uden.

Jeg kan godt følge at du er løbet træt, og vil stoppe mens legen er god. Og jeg kan også godt forstå at tiden er kommet nu, hvor "legepladsen" er blevet så tom og mest intetsigende.

Jeg håber at det ikke bliver et farvel, men et på gensyn, når du en dag finder skrivelysten igen, og der måske kommer en anden mere åben legeplads.

Tak for alt du har givet igennem årene.

/Steen

96
3. juni 2020 kl. 11:18

PHK - Tak for alle de gode indlæg.

... og enig med andre i at der nu kun er ca. én god grund tilbage til at holde øje med ing.dk ?

Vi må holde øje med dig på de andre tek-vandingshuller ude i cyberspace!

95
3. juni 2020 kl. 11:14

Der røg den grund til at gå på ing.dk

Dine blog har altid være fyldt med dine klare holdninger (om man så er enig eller ej), men altid velskreven, velargumenteret og -dokumenteret og aldrig kedeligt.

God vind og tak for indsatsen.

94
3. juni 2020 kl. 09:42

Hej PH Det har været spændende at følge din blog igennem alle årene. Jeg kan nu nok ikke finde på at skrive noget der ikke allerede står i de mange indlæg ovenfor, så jeg vil bare sige tak, og håbe at vi mødes en gang i mellem. Hilsen fra den anden side af banen. Torkil

93
3. juni 2020 kl. 09:38

For et par år siden havde jeg ikke været knapt to døgn om at opdage sådan en sørgelig nyhed, men det er lidt kedeligt at se ing.dk i gang med at mure sig selv inde, så mine besøg er blevet mindre hyppige.

Jeg vil gerne sige tak for alt det jeg har lært ved at følge med i denne blog. Og det er faktisk ikke så lidt.

Poul-Henning, jeg håber skrive- og debatlysten på et tidspunkt vender tilbage et andet sted på nettet - og at jeg til den tid opdager det.

Held og lykke med dine foretagender.

92
3. juni 2020 kl. 09:22

Kære PH. Det er let at blive en Sur Gammel Mand. Se nu bare på Ingeniørens stop af PH bloggen. Tak for de mange blandede bolsjer vi har fået, spændende fra bygning af højbede til atomkraftværker.
Altid modig med dine indlæg, brug af teknisk indsigt og holdninger. Det mod er ved at forsvinde helt ud af “informationssamfundet” og Ingeniøren Jeg har aldrig sprunget dine blogs over. Det bliver et kæmpe tab. Altid en stor fornøjelse at være med i debatten på netop din blog. Jeg vil nok stadig kigge forbi Ingeniøren indtil den bliver lukket helt ned bag plus muren, men du vil blive dybt savnet.

91
3. juni 2020 kl. 06:40

Mange tak for mange tankevækkende blogs - også de provokerende ;-)

Det glæder mig at du trods alt fortsætter på V2 - alt godt.

Bjørn

90
3. juni 2020 kl. 06:39

Kære PHK

Tusind tak for et hav af spændende artikler, masser af spidse kommentarer og når det blev helt galt: Kaptajn Haddock mode! Som tekniker har du gentagne gange pirret til min læselyst vedr emner, der nok befandt sig et niveau eller to over min faglige fundering - og det har været utroligt givende. Helt konkret indflydelse har du haft på min hustrus og egen daglige transport til og fra job. Din artikel om Bullitten satte både konen og mig på cyklen igen tilbage i 2012. Min Bionx udgave blev byttet til en ny steps efter 7 års tjeneste sidste år. Tilsammen tilbagelægger hustruen og undertegnede nu over 16000 km om året på cykel. Måske din blog faktisk har livsforlængende effekt! Endnu engang tak for din kæmpe indsats - håber vi finder dig skrivende en andet sted på det store internet.

89
3. juni 2020 kl. 02:19

Surt show

Tak for at have været min yndlingsblogger i mere end 10 år. Nu må man jo så til at revurdere sit plus abonnement. ?

88
3. juni 2020 kl. 01:56

Har fulgt din blog siden din disputs med Lenovo/Microsoft. Altid inspirende og tankevækkende indlæg som jeg vil savne. Ing.dk er nu ude af mit daglige newstrawl efter din afgang og de ekskluderende plusadgange..

86
2. juni 2020 kl. 23:46

Det er jeg som mangeårig læser af fagbladet rigtig ked af. Selvom jeg ikke altid har været enig i dine synspunkter har du imponeret mig med din utrolige store viden om alt muligt fra IT til A-kraft og fysik og sikkert alt muligt andet. Dine skarpe inlæg vil bliver savnet! Forhåbentlig kommer der en kommentar i ny og næ fra din side, ikke mindst når der går for meget faktaresistent hurlumhej i de ophedede debatter :-)

85
2. juni 2020 kl. 23:15

Tak! Ikke fordi du holder op, men for det, du været.

84
2. juni 2020 kl. 22:24

Kære Poul Henning, Med alle de indlæg der allerede er lavet, er der ikke så meget at tilføje. I en tid hvor jeg synes at flere og flere af artiklerne/indlæggene på ing.dk præges af at der skal findes en journalistisk "skarp kant" har det været rat med et sted hvor det faglige indhold været fremragende. Bredden i din viden er imponerende. Håber fremover at kunne nyde din faglighed ovre på Version2 og måske også som "bit-arkivar". "May fair winds blow to you"

83
2. juni 2020 kl. 22:12

Din blog har især gjort mig mere klarsynet om klimaforandringer. Tak for det. Nogen ting skal åbenbart siges tydeligt. ... Og fået mig til at læse Terry Pratchett. Nu mangler vi bare at "In the Pipeline" lukker.

82
2. juni 2020 kl. 20:45

Det er forfriskende med en person som PHK som også ofte knytter sine innlegg til samfunn og politikk. Oftest har PHK originale innspill og forfriskende formuleringer og meninger som utfordrer. Ing.dk's univers er blitt sterkt beriket ved hans nærvær og jeg håper noen kan tre inn i hans sted og fortsette hans stolte tradisjon. Aller helst at han selv fortsetter!

Når man leser PKK's innlegg og kommentarer så vet man at det er kvalitet og at her er det noe å lære. Andre bidragsytere viser at det slettes ikke behøver å være slik!

81
2. juni 2020 kl. 20:29

(Den slags kommer vi nok til at opleve meget hyppigere i en fremtid med mere hjemmearbejde?)

For at undgå yderligere misforståelser skulle I måske lige ringe sammen istedet for at emaile :-)

Måske er den massive opbakning til dig kommet bag på hende - og så laver vi lige en hurtig damage control.

Det er vel kun Krogager - med den extremt succesfulde blog - der var 'i udpræget grad negativ'.

Hvis jeg må komme med et enkelt råd - hvis du i fremtiden skal blogge igen - så skal du måske arbejde lidt med at tage imod kritik - det har ikke altid været din stærkeste side også selv om den kunne være berettiget :-)

Men dit vid er stort - ingen tvivl om det.

80
2. juni 2020 kl. 16:36

Kære PH Tak for dele ud af viden, holdninger, erfaringer, anekdoter.... Også god vind fremover herfra

79
2. juni 2020 kl. 16:35

Puha! Det var godt nok noget af en mavepuster! Hermed forsvinder et kæmpe aktiv for ing.dk, som jeg ikke lige kan se nogen mulighed for at erstatte.

Jeg vil prøve at glæde mig over alt det grundige, eftertænksomme og (til tider) modige materiale PHloggen har beriget os med gennem årene, og minde mig selv om, at meget af det gode i livet ikke blot er en selvfølgelighed. Tak for indsatsen.

78
2. juni 2020 kl. 15:39

Jeg har emailet lidt frem og tilbage med Trine (Chefen for Mediehuset) idag og det ser ud til at der har noget miskommunikation undervejs og at det ikke var redaktionens hensigt at nedlægge PHloggen uden videre.

(Den slags kommer vi nok til at opleve meget hyppigere i en fremtid med mere hjemmearbejde?)

Jeg holder dog fast i min beslutning om at stoppe PHloggen mens legen er god, men jeg fortsætter min IT-blog ovre på V2.

Igen: Tak for alle de pæne ord, det varmer virkelig mit hjærte.

77
2. juni 2020 kl. 15:28

Har dagligt været forbi din log for at se om der var nyt. Det er en ufattelig viden som du har på mange forskellige områder, respekt :-). På nær Ramshøj er der ikke flere tilbage på ING som kender forskellen på Volt og Ampere. God vind frem over.

76
2. juni 2020 kl. 14:51

Det har altid været en fornøjelse at læse din blog, også selvom jeg langt fra altid nåede samme konklusion som dig, i de områder hvor der kan fortolkes og extrapoleres. Men jeg kan ikke fratage fra dine blogs, at de næsten altid har været velargumenterede og ganske vidensrige, og derfor har været af stor interesse at følge.

Jeg er enig med en anden poster, at Ramskovs og din blog har været de faste holdepunkter for interessante diskussioner med et højt informations niveau.

Jeg ønsker dig alt godt fremover i din nye rolle som "Sur gammel mand" :)

75
2. juni 2020 kl. 14:42

Kære PHK

Dine blogs har været de klare højdepunkter ved at besøge ing.dk og v2.dk - altid relevante, skarpe og givende.

Jeg kommer til at savne at følge med i dine private og super nørdede projekter, dine granskninger af hverdagens små mysterier og de helt storpolitiske analyser.

Jeg håber ikke det bliver et farvel, men et 'på gensyn' et andet sted.

/Niels

74
2. juni 2020 kl. 14:29

Tusinde tak

I mange år har jeg fulgt PHloggen - den eneste grund til at jeg klikkede ind på ing.dk. Det har været spændende atlæse de mange indlæg , tekniske indlæg men altid med et samfundsperspektiv, som man ikke finder andre steder på ing.dk. God vind fremover!

73
2. juni 2020 kl. 14:12

... denne gang en særdeles tyk én af slagsen.

Siden Rolf Ask Klausen blev fyret, har jeg svært ved at komme i tanker om noget, der er gået den rigtige vej for ing.dk, set fra et læser/ingeniørfagligt synspunkt.

Poul-Henning Kamp skal i hvert fald have mindst 2129 tak for alle de dybsindige og lærerige inputs, samt de mange fede debatter det har medført.

En personlig tak for begavet mod- og medspil herfra!

Jeg nægter at tro at vi ikke hører en hel del mere fra PHK i fremtiden. ?

72
2. juni 2020 kl. 14:10

Tak for de mange inspirerende indlæg.

71
2. juni 2020 kl. 13:37

Som flere har skrevet er PHloggen efterhånden blevet den eneste grund til at logge ind på ing.dk. Som selvudnævnt ronkedor forstår jeg egentlig godt redaktionens beslutning om at fyre dig Poul Henning. Din sidste blog var meget hård ved USA i beskrivelsen af den stadige racisme og twitterpræsidentens faktaresistens samt den "epokegørende" rumopsendelse. I kontrast til redaktionens numseslikkende og ukritiske beskrivelse af næsten alt USansk.

God vind fremover - hilsen Pierre, og tak for mange gode indlæg ?

70
2. juni 2020 kl. 13:34

Jeg respekterer din beslutning. At sige stop af sig selv er altid svært! Tak mange gange for dine mange indlæg gennem årene. Jeg har altid læst dem. Omend jeg ikke altid har været enig med dine meninger og udtalelser, har jeg dog oftere været uenig med dine kritikere :) Endnu en tak, og ønsker om "god vind" fremover !

BoA

69
2. juni 2020 kl. 13:06

Trist, det var efterhånden stort set den eneste, eller i hvert fald den halve, grund til at beskæftige sig med Ingeniøren.

Håber at bloggen på Version2 fortsætter, og sætter som nyslået husejer stor pris på at genlæse "Bolig-føljetonen".

God vind fremover!

68
2. juni 2020 kl. 13:01

Jeg har fulgt PHLoggen fra første dag. Som andre allerede har været inde på, så blev jeg hurtigt imponeret af PHKs evne til at sætte sig ind i en bred vifte af emner, evnen til overblik og at finde sammenhænge mellem fragmenterne, visionen til at indse de politiske implikationer, og evnen til at formidle resultatet. Det har næsten altid været særdeles tankevækkende, og det har meget ofte afført interessante debatter, og horisonterne er blevet udvidet. Jeg har ikke altid været helt enig med PHK om alt, men det er jo heller ikke specielt tankevækkende at høre på mennesker man altid er enig med. Jeg indså også tidligt at denne dag måtte komme og at jeg ville få en klump i maven når det skete. PHK, din blog har betydet en hel del for en hel del mennesker, muligvis mere end du lige forestiller dig. Få sager er så inspirerende som et renæssancemenneske. PHK, tak for din uvurderlige indsats! Jeg håber du fortsætter i en eller anden form, et eller andet sted, for det du har gjort her på stedet er stadig vigtigt.

I et lidt andet perspektiv, så følger ing.dk nogenlunde termodynamikkens anden lov:

Først forlod Rolf Ask Clausen stedet, og det blev det ikke bedre af.

Så kom "VIS ALLE"-knappen, som har gjort debatten træls at bruge, og siden da er min brug af debatsystemet faldet støt og er nu tæt på nul.

Så kom Plus-muren. Selvom jeg selv har adgang til materialet, så er debatterne der stærkt hæmmede af at mange andre ikke har, og det gør det markant mindre interessant.

Og nu dette. De år hvor vi både havde PHK og RAC var ing.dk's guldalder. Jeg vil ikke lyde som en sur gammel mand, så jeg afstår fra at sige at det var bedre før.

Men det er dårligere nu. Fremover vil jeg nok hovedsageligt komme her hvis jeg en sjælden gang keder mig. Det er på tide at lede efter nye græsgange. Bevares, jeg vil stadig kigge ind, men ikke ret ofte.

Nu skal der altså tilføres noget energi hvis man vil have ing.dk's entropi lidt ned igen.

67
2. juni 2020 kl. 12:36

Kære PH

Tak for dine indspark. Jeg beundre din brede viden og engagement. Og dit mod. Når jeg har åbnet ing.dk, har det ofte været fordi jeg håbede, at der ville være et nyt indspark fra dig. Ikke fordi jeg altid er enig med dig. Men fordi du ofte har givet et nyt perspektiv på tingene og udvidet min horisont. Uden dig bliver ing.dk bare mindre relevant for mig. Jeg synes, at Mediehuset har truffet (endnu en) dårlig beslutning.

Jeg vil savne dig!

66
2. juni 2020 kl. 12:17

Nogen gange får man sådan en oplevelse, hvor man tænker, "det havde jeg ikke set komme", "verden bliver ikke det samme igen", "hvordan kan det fortsætte uden dette fundamentale element, som definerer stedet" og "hvad er der så tilbage herefter?".

Sådan har jeg det lidt med ing.dk efter at have læst dit opslag. Lokalet blev ret tomt, efter du gik ud af døren. Nu er der bare nogle artikler tilbage men ikke en holdsnings/meningsbaseret blog/person, som både kan være underholdende, interessant, lærerig, inspirerende og ikke mindst holde blodtrykket oppe hos alle A-kraft positive.

Det er ikke usandsynligt at over tid vil mine besøg på ing.dk blive færre, det må tiden vise. Men nu trækker denne blog i hvert fald ikke mere.

Ære være denne blogs minde.

65
2. juni 2020 kl. 11:29

Kære PH

Jeg har som andre her nydt at læse din blog, omend jeg politisk også nok ligger lidt(noget) til højre for dig. Bredden i dine indlæg maner til respekt, det er få der kan skrive indsigtsfuldt om alt fra kernekraft til GPS over teleskopspejle og politik. Det er en uforståelig prioritering fra redaktionens side; din blog har (udover CS') været den eneste hvor jeg troskyldigt har læst alle indlæg, selv hvis enkelte indslag måske har fået lidt rigeligt med den politiske gulvviolin. Hvis man skal se positivt på det, så håber jeg du vil tage en velfortjent pause og starte noget nyt op et andet sted, så man igen kan følge dine betragtninger om politik og samfund.

God vind!

64
2. juni 2020 kl. 11:28

Tak for alle de gode indlæg

63
2. juni 2020 kl. 11:10

er jeg indiskutabelt i riskogruppen for at blive en Sur Gammel Mand.

Måske man bare skal gøre en dyd ud af det, og være det med et smil på læben. Der er alligevel ikke så meget vi kan gøre ved det.

Men tak for de mange gode diskusioner.

62
2. juni 2020 kl. 11:09

Det bliver lidt tomt i blogarealet uden dine hyppige indlæg. Jeg håber, at du bliver ved med at kommentere andre indlæg og artikler.

61
2. juni 2020 kl. 10:59

Det er trist at høre at du ikke længere skal blogge på Ingeniøren. Det vil formentlig fjerne en god del af mine besøg :(

Jeg håber at du finder et andet sted, eller at du i det mindste fortsætter din gang i DDHF, så man kan møde dig der ind i mellem. :) Jeg har også igennem årene haft fornøjelsen på både TheCamp, Bornhack og Sommerhack, så jeg håber da at du også i fremtiden er aktiv i miljøet. :)

Jeg har endnu ikke fået brugt Varnish, men jeg giver gerne en øl alligevel, hvis vores veje skulle mødes igen.

God vind fremover! :)

60
2. juni 2020 kl. 10:35

Øv, Øv og tre gange øv

Du vil blive savnet.