Pengene eller drømmekarrieren?

http://lifehacker.com/how-i-cut-my-spending-in-half-to-take-a-job-i-loved-508877036

Citat:-------"For mit eget vedkommende ønsker jeg at fortsætte med en ph.d.-uddannelse, når jeg senere i år bliver færdig med min kandidatuddannelse,"--------

Kære Jakob Rosenkrantz de Lasson, Jeg kan læse, at Du tumler med svære tanker og afgørelser. Gud ske lov er der lidt tid endnu inden Du skal ud i livet. I erhvervslivet.

Befrielsen for arbejde er en gammel menneskedrøm, efter at der allerede i biblen står: -I dit ansigts sved skal Du spise dit brød.-

I middelalderen kunne en adelig miste sin titel, sine rettigheder og privilegier, hvis han blev snuppet ved at udføre normalt arbejde.

Man skal altså være lidt forsigtig.

Im Mittelalter konnte ein Adliger Titel und Rechte verlieren, wenn man ihn bei solch niederer Tätigkeit ertappte.
Im Schweiße deines Angesichts Arbeit als Pflicht und Daseinserfüllung Von Sabine Korsukéwitz

Die Befreiung von der Arbeit für das tägliche Brot ist ein alter Menschheitstraum. Utopien von der Antike bis in die Neuzeit führen ihn immer wieder vor. In der Antike kennzeichnete allerdings die Freiheit von körperlicher Arbeit den Bürger - nur der Unfreie "arbeitete".

Hvis man brændende vil noget, hvad enten det er et bestemt job eller at tjene mange penge, så må man gå målrettet og fokuseret efter det

... meget enig. Men vi kan nok også blive enige om, at der er nogle realiteter (uden for éns indflydelse), som skal være på plads, førend tingene manifesterer sig. Nå den del af debatten vil jeg ikke væve videre på nu i denne kommentar, men springe til min egentlige pointe.

Én af grundene til at jeg synes det spørgsmål du rejser, er rigtig interessant, er faktisk at det er en dilemma-type, som går igen og kommer til at gå igen i mange livssituationer. Hvad skal vi vælge? Og den generelle løsning, som jeg er kommet frem til, er at vi som mennesker, konstant må arbejde med vores liv og vores eksistens, for at finde svarene i os selv. Vi må se på, hvordan vi bedst bruger vores tid, vores kræfter, vores arbejdskraft, vores evner osv.. Og det må så igen afstemmes med vores drømme, ønsker (følelsesmæssige som materielle). Det er en konstant og vedvarende proces. Vi må afveje fordele, ulemper, risiko osv.. Man kunne måske til en vis grad sammenligne det med, hvordan man investerer penge, selvom nogle sikkert vil finde det malplaceret, at bruge den slags sammenligninger. Alt i alt kan det ofte være en rigtig svær ligning at løse, men vi er som regel bedst tjent med, at vi selv finder frem til løsningen. Nej, det med at vælge til eller fra, er en mere eller mindre konstant proces og der findes ikke nogle evigt gyldige svar efter min mening. Det er faktisk en del af kernen i "menneske-eksistensen" at finde frem til disse svar, for nu at bruge nogle højtflyvende ord..lol Nå, nu bliver jeg vist meget filosofisk...

Hej Jens,

Tak for en interessant beskrivelse af dit forløb - og af dine efterrationaliseringer.

Dine betragtninger stemmer fint overens med, hvordan jeg ser på tingene på dette tidlige stadie i mit arbejdsliv/sene stadie i mit studieliv - at jeg også selv foretrækker en spændende og udviklende udfordring. På den anden side hævder nogen, at "Græsset altid er grønnere på den anden side", så det kan jo også være, at du havde ærgret dig over den lavere indtægt, hvis du havde valgt den og de mere alsidige og udfordrende projekter til?

Mvh Jakob

Hej Lasse,

Tak for dit indlæg og kommentarer.

Du har selvfølgelig ret i, at udgangspunktet for mit indlæg er, at man kan vælge. Og at nogle er uheldige at havne i en situation, hvor de ikke frit kan vælge drømmekarrieren eller pengene til, som det passer dem. Men jeg er omvendt af den opfattelse, at man selv er herre over sin egen tilværelse; Hvis man brændende vil noget, hvad enten det er et bestemt job eller at tjene mange penge, så må man gå målrettet og fokuseret efter det. Hvis man søger et job, som man ikke får, så må man arbejde videre - og ikke give op og tage til takke med at sidde i en situation uden indflydelse på sin egen situation.

Ang. mine planer for ph.d. så er jeg ikke sikret en stilling - jeg skal søge herom. Og naturligvis er der en risiko for, at jeg ikke får den eller en af de stillinger, jeg gerne vil have, så jeg går ydmygt ind til ansøgningsprocessen. Men jeg har sat mig ind i, hvad der efterspørges i denne proces, og jeg ved, hvad jeg kommer med - karakterer, erhvervserfaring, projektmeritter mv. - og på den baggrund føler jeg mig godt rustet til processen.

Mvh Jakob

Jeg vidste tidligt, at jeg ville lave noget med at programmere, men ikke hvor, hvordan og hvad. Efter at have arbejdet 25 år med det, der interesserer mig, kan jeg se, at det, der har betydet mest, er hvordan jeg har haft det på den pågældende arbejdsplads. Jeg har været relativ heldig og for det meste haft gode ledere over mig, interessante arbejdsopgaver, og hyggelige kolleger på de 6 arbejdspladser, jeg har stiftet indgående kendskab til. Jeg har altid haft penge nok, men også løbende stort set brugt dem, jeg havde. Man kan vel sige, at min livsstil har ændret sig i takt med min indkomst. Men selvom jeg stadig har mange gode år tilbage både på arbejdsmarkedet og i mit liv, er der alligevel en snert af ærgrelse over ikke at have været mere fremme i skoen med vildt spændende projekter. I dag havde jeg gerne levet mere spartansk mod tilgengæld at have været med i noget mere spændende. På den baggrund vil jeg anbefale at vælge karrieren, de spændende projekter og muligheder frem for pengene.

Hej. Tak for et spændende emne. Men dit debat-spørgsmål, forudsætter jo at man faktisk har et valg. Det er jo ikke alle forundt og som du selv er inde på, kun et privilegeret mindretal.

Jeg vil derfor sende spørgsmålet retur til dig og spørge: Er du selv sikret optagelse på Ph.d. studiet? Hvis ikke, kan de økonomiske overvejelser meget hurtigt blive højaktuelle for dig. For jeg kan afsløre, at ingen under 30 år, får lov at sidde stille på dagpenge og planlægge sin fremtidige karriere ret længe. Er du først i dagpengesystemet, har du slet ikke tid/frihed/lov til at være kræsen og det valg du forudsætter, kan være nærmest ikke eksisterende.

(PS. dagpengesystemet havde jo egentligt - oprindeligt set - bla som opgave, at fastholde fagligheden i et højtspecialiseret civiliseret samfund, hvor det kræver en længere uddannelse "blot" at rydde op og klippe træer i parken hvor du bor. Men sådan er det ikke mere. Jeg ved, at nogle sikkert vil føle sig provokeret af hvad jeg konstaterer her, men det risikerer jeg gerne; hvis bare jeg kan åbne øjnene for et par stykker... :-)