Oplevelser og indtryk: Den nye Tesla S Plaid
Jeg ved det godt, men hvem kan sige nej til at køre en bil med 1020 hk? Jeg kan i hvert fald ikke. Også selvom det er lidt fjollet - for hvem får nogensinde brug for 1020 hk og 0-100 km/t på 2,1 sekunder - og så i en personbil med plads til fem personer og bagage?
Men at kunne trække så meget energi ud af nogle batterier og sende den igennem tre elmotorer og ned i asfalten via fire gummihjul er imponerende - ligegyldig hvad nogen tænker. Og hvis jeg havde holdt foden på speederen, så havde vi passeret 320 km i timen.
Det var selvfølgelig den seneste opdatering af Tesla S med tilnavnet Plaid, som fik mig op af kontorstolen og ned i førersædet på en bil, der nu har været på markedet i ti år.
Hvis nogen skulle undre sig over navnet Plaid, så stammer det, som så mange andre af Elon Musks mærkelige navne, fra populærkulturen, eller nærmere bestemt fra filmen ‘Spaceballs’ fra 1987. Filmen er instrueret af Mel Brooks og er en parodi på tidens store sci fi-film. Her har rumskibet følgende muligheder for hastighed: Light Speed, Ridiculous Speed, Ludicrous Speed og Plaid Speed. Musk har allerede brugt Ludicrous, så nu er det tid for Plaid.
På samme måde har Musk givet de to droneskibe, hvor rumfartøjer fra hans SpaceX-program kan lande, navnene ‘Just Read the Instructions’ og ‘Of Course I Still Love You’ for at ære den skotske sci fi-forfatter Iain M. Banks - men det er en helt anden historie.
Tilbage til bilen: Jeg kørte den første model, Tesla S P85, tilbage i 2015, og siden da er der kommet en del opdateringer. Bilen har fået firehjulstræk, batterier i andre størrelser, nye elmotorer, nye sensorer og en hel bunke softwareopdateringer.
Men med denne model er der tale om et redesign af hele det indvendige, hvilket betyder nye skærme, nye sæder og nyt lydsystem.
Den del er hurtigt overstået (vi skal jo videre til elmotorerne, cw-værdier og processerkraft): En ny 17” skærm i landscape i stedet for portrait og en ekstra skærm til bagsædepassagererne.
Der er også kommet et nyt 960 watt-lydsystem med 22 højtalere gemt i hele bilen. Fra Tesla lyder det, at det er noget, de selv har udviklet - her er ikke noget med B&O eller Harman Kardon-logoer. Tesla siger, at de selv har udviklet systemet - men mon ikke, de har fået lidt hjælp?
Også computerkraften har fået en overhaling, så der nu kan spilles på PS5-niveau, når du altså holder stille. Men som Tesla jo ‘altid har sagt’, så er det jo godt at have underholdning med på vejen, når alle deres biler om få år bliver 100 procent autonome - den lader vi lige stå lidt.
Det har været afgørende for Tesla, at muligheden for at spille direkte via bilens egen computer, ligger på niveau med det, som kan opleves hjemme i dagligstuen. En noget grundigere gennemgang af kraftværket bag, kan læses her.
Men grundlæggende så bruger Tesla en embedded Ryzen APU til at køre hele infotainment-systemet, navigation og lyd, mens en AMD RDNA 2 GPU står klar, når der skal spilles Witcher III Wild Hunt (ikke fordi jeg præcis ved, hvordan man gør det).
Af en eller anden grund så kan man kun spille på den store centermonterede skærm og ikke via skærmen på bagsædet.
Når det gælder motoren - eller motorerne, for der er to bag og en foran - så er informationerne mere sparsomme.
Tesla oplyser selv, at der er tale om AC permanent magnet synkronmotor. Rotoren er ‘carbon-fiber-wrapped’, og Musk fortalte til præsentationen, at det er for at kunne holde sammen på rotoren ved ekstremt høje omdrejninger. Dette er vanskeligt, da kobber og carbon har meget forskellige termiske udvidelseskoefficienter.
Følgende er Teslas egen beskrivelse: “Motorernes rotorer er pakket ind i en carbonmuffe, som leverer en "perfekt effektkurve." Ved høje omdrejninger klemmer carbonmuffen rotoren og holder tolerancerne ekstremt snæver. Resultatet er nul fald i kraftforsyningen, når du øger hastigheden = "den perfekte effektkurve." Dette er helt unikt for Plaid og er aldrig blevet gjort før.”
Motorerne er vandkølet og (naturligvis) frekvensstyret. Motorerne har en kun et gear med en udveksling på 7.56:1.
Der er kamp til stregen, når det gælder aerodynamik. Tesla hævder, at den nye S har en luftmodstandskoefficient, eller cw-værdi på 0,208, hvilket lige akkurat slår den nye (og i Danmark relativt ukendte) Lucid Air, der ligger på 0,21. Endnu bedre er faktisk den nye Mercedes EQS, som rammer en cw-værdi på 0,2 rent.
Solcellebilen, The Lightyear 0, skulle efter sigende komme helt ned på 0,175, men her venter vi lige og ser, om den nu også kommer i masseproduktion.
Glem Yoke
Hvordan kører den så? Den grundige analyse af den oplevelse, vil jeg overlade til alle de meget kvalificerede motorjournalister, der kan sammenligne med tidligere modeller og tilsvarende biler fra andre producenter. For eksempel her og her.
Men to ting vil jeg dog fremhæve:
Køb aldrig en Tesla med Yoke-rat! Det ser fancy ud og fungerer sådan set udmærket, når man kører ligeud. Men i rundkørsler er det en pinsel. Det skyldes, at blinkvælgeren sidder på selve rattet, og på vej ud af rundkørslen skal man jo aktivere højreblinket. Men hvor er det lige, at knappen er, når rattet drejer 1-2 omgange? Tesla kan ikke have testet det rat i et land med rundkørsler.
Og fik jeg så prøvet de 1020 hk (750 kW)? Ja, det gjorde jeg. Det er dog ikke noget, man bare lige går ud og gør. Batterierne skal varme op til den rette temperatur, og det tager 30 minutter. Så efter godt en halv times kørsel, var jeg klar.
Det blev kun til et par hurtige acceleration inden for hastighedsbegrænsningerne på en øde landevej, men oplevelsen var alligevel et chok - nærmest uhyggelig og ikke noget, jeg ønsker gentaget.
Bilen har også et specielt dragrace-program. Det kunne jeg naturligvis ikke prøve på en almindelig vej.
Efterfølgende kunne jeg aflæse, at opvarmningen af batteriet havde kostet 12,4 km på rækkevidden. Det var ikke umiddelbart muligt at aflæse, hvor meget mine accelerationer havde kostet, men på hele turen havde jeg brugt 16,9 km rækkevidde ud over, hvad der havde været optimalt.
Fordi det var lidt koldt, og da jeg havde klimaanlæg kørende, så var der blevet skåret yderligere 10,2 km af rækkevidden. Det lyder rimeligt.
Når det kommer til Teslas Autopilot, så var oplevelsen den sædvanlige: Når vejens opmærkning og udstyr er godt og overskueligt, og når der ikke er uventede hændelser, som dyr, cykler, affaldsspande og lignende, så fungerer det glimrende - det vil sige, at motorveje, hovedveje og store byveje.
Ud over det, er systemet i bedste fald ubrugeligt. Smalle veje med vejtræer, de nye cykelvenlige landeveje med en enkelt fælles bane i midte til bilerne og alt uden klare striber i siderne, kunne Tesla ikke håndtere uden at man sad 100 procent klar med to faste hænder på rattet, og så er der lang vej før vi kan tale om selvkørende biler.
Så her kommer opsummeringen: Tesla S er efter 10 år på markedet stadig en super, lækker elbil. Den er stor og komfortabel. Der er et meget lækkert interiør - både på for- og bagsædet. Den er letkørt og bortset fra det åndssvage yoke-rat, spiller instrumenterne godt sammen.
Prisen for Plaid er som udgangspunkt 1.458.000 kroner. Dertil kommer tilkøb af farve, fælge, Interiør og niveau af selvkørende funktioner. Sættes der krydser på hele paletten, ender prisen på 1.684.000 kroner.
De 1020 hk er ligegyldige i den sammenhæng, og jeg kan selvfølgelig ikke anbefale at bruge de ekstra kroner. Grundmodellen koster knap 200.000 mindre og har garanteret nok kræfter.
