Om elve timer.
Kære læsere...
Jeg vil helst ikke have at bloggen skal blive et tilbagevendende forsvarsskrift for de Raketmadsenske dispositioner. Det er mine, og jeg må bære ansvaret for dem, og egentligt - hvis jeg må være så fri, så vedkommer det jo ikke rigtigt nogen der ikke spytter i kassen, og bidrager med tid eller penge.
For Ingen kan jo forlange at jeg skal stå til regnskab her på ingeniøren - med mindre de bidrager - og gør det det, kan man altid vælge at undlade det, hvis man er uenig i de aktiviteter der foregår.
Det er da det fineste demokrati.
Men, jeg vil gerne forklare lidt om hvorfor, jeg nu gør som jeg gør, fordi det er noget jeg synes går tabt hvis ikke "hvorfor" besvares lige så beredvilligt som "hvordan"
Zoomer vi helt ud og ser på fænomenet bemandet rumfart, så bliver det svært at finde rigtigt gode kortsigtede bevæggrunde til at overhovedet have bemandet rumfart. Det er ikke så forskelligt fra situationen omkring jagerflyet, hvor vi nok med god vilje kan se enden på det som startede med luftkampene under første verdenskrig, kulminerede med Slaget om England og nok ender med ubemandede kampdroner. Om 10 - 20 - 30 år er robotter så meget bedre piloter end os mennesker, at der nok ikke rigtig bliver bemandede jagerfly.
Da mænd var mænd, og et kampfly havde samme maskineffekt som din bil. Manfred Freiherr von Ricthovens Fokker D1 Triplan.
Det samme kunne gælde i rumfarten. De første forslag til rumteleskoper, spion satellitter og sågar geostationære kommunikations satellitter var baseret på den tanke at der da var en besætning af airforce personel på disse stationer, som passede maskinerne, fremkaldte kemiske billeder og lavede analyse af dem på stedet.
Det er selvfølgelig helt ude i hampen at tænke på i dag, og findes samme sted som den atomdrevne personbil, Ford Nucleus og den atomdrevne støvsuger.
Her forstås altså apparater med indbygget nuklear kraftkilde. Sejt, ja, men ude i hampen.
Hvis man fjerner national prestige og cirkus elementet fra bemandet rumfart, er der masser tilbage. I alle fald hvis man spørger de forskere der arbejder med medicinske forsøg på ISS, men spørger man en fattig amerikaner, der betaler gildet over skattebilletten er der meget, meget lidt tilbage. Ser man på det bemandede kinesiske rumprogram, fra en mark et sted ude på landet i den store nation, er der ikke andet tilbage end national prestige og cirkus. Det handler om at vise Kina også kan, ikke ret meget andet. Som USA og Soviet i 60erne.
Som Apollo 8 astronaut Frank Bormann sagde - "If anybody thought the Moon landings really was about science, they are quite wrong. But It sure was a lot about beating the Russians"
Så hvorfor bemandet suborbital rumfart fra Refshaleøen ? Er det reel forskning i astronautik og beslægtede videnskaber ? Eller er det ganske enkelt noget vi gør fordi vi synes det er utroligt spændende, interessant og udfordrende ?
Det er selvfølgelig det sidste. Hvis nogen påstår noget andet, har de røget noget de ikke skulle have røget.
Jeg personligt synes det er vildt interessant at finde ud af om vi kan flyve store raketter, på en anden måde end de voksne, og jeg synes det er næsten lige så interessant at bygge alt det jordudstyr der hører til. Men hele ideen, som undfanget på mit teenage børneværelse i Sæby, handler om at prøve noget af, som er vildt spændende. Den drøm handlede ikke om at gøre som ESA, for det er ESA meget bedre til, og så er vejen at uddanne sig så man kan søge ind der. Den drøm handlede om anderledes måder at gøre det på. Jeg har nok ikke delt den version, med alle jeg har leget med gennem tiden, og ok, hvis nogen vil lave et mini ESA, så klø på. Men det er rigtigt svært, fordi ESA virkelig gør ting meget, meget grundigt, og dermed dyrt i tid og penge. Det jeg vil er at afprøve alternativer. Bare fordi det er spændende.
Dette er filosofien bag "Rumfart på en anden måde" som er det jeg forsøger mig med.
Dermed er hele ideen ikke anderledes end når Cirkus Benneweis disker op med den tredobbelte saltemortale uden sikkerhedsnet. Akrobaten gør det for at blive udfordret på sine evner, på sin koncentration, fysiske styrke og timing.
Ganske som os i Rumlaboratoriet. Vi vil udfordres og presses og se om vi alligevel kan lykkes.
Pjat ! - vil nogen sige, for hvad fanden skal vi med tredobbelte saltemortaler, månelandinger eller amatørastronauter ?
Sikkert, men det er ikke mit problem, for dem der synes det hele er pjat, er alligevel ikke i støtteforeningen, og gider ikke lytte til de foredrag der også betaler gildet, og deltager ikke i teambuilding, eller statiske tests eller noget andet. Så de har ingen betydning for Rumlaboratoriet.
Hver sin smag.
Raketcentrifugen har fået mange kommentarer som ren pengemaskine, rent cirkus og så videre. Jeg ved faktisk ikke om den kan tjene nogen penge, men jeg ved den er vildt udfordrende, og giver os en spændende forsmag på en masse problemer som vi vil stå med når vi bemander en raket. Denne forsmag er altså øvelse for os alle, fysisk som psykisk. Hvis den så også skulle kunne bidrage til interessen og økonomien - så kan jeg virkelig ikke ønske mig mere !
Jeg kan slet ikke forstå, hvorfor et apparat der eventuelt kan finansiere, eller medfinanciere opsendelserne til sommer skal have på nakken for at være en pengemaskine. Vi sgu da brug for pengemaskiner, hvis noget ?!
Det sagt...så tror jeg meget mere den vil være vanvittig god træning og tilvænning for os alle. Sexet er det lille raketfartøj i alle fald. Glæd jer til billederne.
I morgen starter tre unge mennesker et lille halvt års ingeniørpraktik i Rumlaboratoriet
Eddy, Andreas og Anders kommer til øen for at opleve en kontrast til studierne, og kontrast vil de få. Vi skal sammen lykkes med en primær og sekundær mission - hvor den primære er et vellykket praktikforløb - og den sekundære er at få vores raketter i luften. Med alt hvad det indebærer.
Vores dage vil starte med en breefing hvor vi får overblik over dagens opgaver. Der er både praktiske og rent teoretiske ting der skal gøres. Nogen er meget kortsigtede og handler om den næste test, den næste opsendelse, den næste konkredte hændelse. Andre er langsigtede - jeg vil gerne have et "Advanced projects Office" hvor der tegnes og regnes og simuleres mens som også har praktiske opgaver som f.eks. "opfind og afprøv et særlig let tank design" "opfind og afprøv en måde at holde payloaden stille, mens rakettens krop roterer" "opfind en: indsæt selv et eller andet langsigtet"
Her på ingeniøren er visionære, potentielt banebrydende nyheder ikke populære, så jeg lover at skrive meget lidt om arbejdet i dette "Advanced projects office" men også at det bliver vidt spændende at koble de unge ingeniører på vores fysiker Casper og på mine egne små projekter. men af hensyn til læserne her, holder jeg altså de kort tæt til kroppen. Men man kan altid skrive til mig privat, eller komme ud og se hvad vi laver i det kontor. Open source som altid.
Parallelt med dette vil vi også lave f.eks. montage af service umbilical tårn, test af ubådens tæthed, test af ubådens motorer, centrifuge test og de vil være med til teambuilding og nogen gange foredrag.
De starter kl. 0930 - om elve timer.
Vi glæder os alle sammen !
Peter Madsen
