I modsætning til sol og vind, som de seneste 10 år har haft en utrolig positiv udvikling jf. min seneste blogpost, har A-kraften haft den modsatte udvikling og er i dag truet på livet som fremtidig energiteknologi.
IEA specialrapport
Siden min blogpost om a-kraft i maj måned, har IEA udgivet en special-rapport om a-kraft. Selv om IEA nærmest per definition er positiv overfor a-kraft, er rapporten er en ren gyser at læse. Barrierne for ny a-kraft tårner sig op - enormt kapitalbehov og lange tidshorisonter fra beslutning til idriftsættelse øger projektrisikoen betydeling, ingen private investorer har kapital eller lyst til at investere, økonomien er yderst følsom over for projektforsinkelse, fremtidige elpriser, øgede projektomkostninger og levetid. Rapporten nævner, at andre energiteknologier generelt har meget mindre projekt-tid og kan opdeles i mindre projekter, hvilket gør dem meget mere attraktive for investorer. Selv den største offshore vindfarm er væsentligt mindre end et a-kraftværk, er opbygget i mindre moduler og kan udvikles i etaper. Også den politiske risiko fremhæves som et stort problem set fra et investorsynspunkt.
Fra et økonomisk synspunkt er en levetidsforlængelse af eksisterende a-kraftværker attraktivt, mens opførelse af nye anlæg er uøkonomisk i forhold til andre teknologier, herunder sol- og vindkraft. Det er dog usikkert, om selv de eksisterende a-kraftanlæg kan overleve uden tilskud i et konkurenceudsat elmarked som i USA og i Europa.
A-kraft ikke muligt uden støtte
Konklusionen er klar: a-kraft er i dag ikke i stand til at klare sig uden betydelig støtte enten fra elforbrugerne eller fra staten. Aktuelt har Storbritanien gjort brug af en garenteret og høj elpris gennem hele levetiden for at sikre opførelsen af Hinkley Point C anlægget, der endnu er under etablering. Samtidig forventes den britiske regering i denne uge at foreslå en ny finansieringsmodel for en efterfølger til Hinkley-anlægget som lægger garantien og dermed evtuelle ekstraomkostninger over på staten og dermed skatteyderne. Derudover skulle modellen gøre det muligt at forhåndsopkræve betaling fra elforbrugerne (et system, vi også havde i elsektoren i Danmark ført markedsreformen).
Teknologiudvikling med modsat fortegn
Sammenlignet med teknologiudviklingen af sol og vind er det de samme drivkræfter, der gør sig gældende for a-kraft, blot med modsat fortegn. Det er ikke lykkedes at få gang i en serieproduktion af anlæg, som kunne muliggøre stordriftsfordele, det er ikke lykkedes at standardisere design - tværtimod har hvert nyt anlæg været “prototyper” der skulle leve op til nye krav fra anlæg til anlæg. Hertil kommer de indbyggede vanskelighed ved meget store anlæg: lange opførelsestider med risiko for betydelige forsinkelser, store budgetoverskridelser, og - meget væsentligt - ingen mulighed for modul-opbygning og færdiggørelse i etaper, som med sol- og vindkraftanlæg. Dermed har det også været svært eller umuligt at have en løbende produktudvikling, hvor nye generationer hurtigt afløser de gamle, som f.eks. er set på vindmølleområdet.
Bedre chancer for SMEs
IEA-rapporten tegner et billede af den nuværende a-kraft teknologi, så man får indtrykket af, at den står foran porten til Dantes helvede: Her lades al håb ude! Rapporten forsøger heroisk at angive veje frem for nye store anlæg, men det sker uden megen tiltro til at det vil kunne lade sig gøre. Derfor vender rapporten sig mod den gryende udvikling af små reaktorer og anlæg (Small Modular Reactors - SMEs), som ville være i stand til at komme ind i et udviklingsforløb tilsvarende det forløb som sol og vind har været igennem - med lavere kapitalbinding, mulighed for standardisering, kortere opførelsestider og hurtigere implementering af nye generationer. Disse anlæg er på et relativt tidligt udviklingstrin, og vil ligeledes kræve en betydelig støtte i det fortsatte udviklingsforløb, men perspektiverne ser i følge rapporten ud til at være bedre end for de store anlægstyper.
Værktøj til økonomisammenligninger
Læsere af kommentarsporet i det tidligere indlæg om a-kraft vil ikke kunne undgå at se en omfattende diskussion om økonomien for a-kraft sammenlignet med vind. IEA rapporten giver sammenlignende eksempler på kWh-prisen over levetiden for forskellige teknologier, både som LCOE (levelised cost of energy) og som omkostninger set i en systemsammenhæng (VALCOE). Tilsvarende sammenlignende beregninger kan findes i de rapporter jeg har nævnt i blogindlægget om sol og vind. Konklusionen er entydigt, at nye a-kraftanlæg er dyrere end nye sol- og vindanlæg, mens en levetidsforlængelse af eksisterende a-kraftanlæg burde kunne svare sig økonomisk. Rapporten illustrerer også, hvor følsom omkostningerne er over for forsinkelser, fordyrelser og faktisk levetid af anlæggene.
Hvis man vil afprøve betydningen af de forskellige antagelser, herunder også antagelser om udnyttelsesgrad (eller kapacitetsfaktor), opførelsestider, levetider mv. kan det anbefales at bruge Energistyrelsens LCOE-værktøj. Det giver en konsistent beregningsmetodik, svarende til gængse konventioner for beregning af LCOE, og har samtidig mulighed for at tilføje systemomkostninger, værdien af CO2 besparelser mv. Med andre ord, et væsentligt bedre grundlag for en diskussion end en simpel betalingsrække uden hensyn til kapital-omkostninger i opførelsesperiode mv. Værktøjet er udviklet i forbindelse med Energistyrelsens aktiviteter i udlandet, men er frit tilgængelig til download og ikke voldsomt kompliceret at bruge.
- emailE-mail
- linkKopier link
Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Jeg er bestemt ikke ny her. Denne debat er blot i særklasse formørket - og i øvrigt næsten totalt OT.
Peter
Det er som om mange deltagere ikke kan/vil læse indenad.
Peter - velkommen her .....
Det er godt nok en underlig debat. Det er som om mange deltagere ikke kan/vil læse indenad.
I 2018 installeredes over 50GW vindmøller. Siden 1990 er der i ingen år installeret over 10GW akraft. (Kapacitetsfaktoren er forskellig men ikke så forskellig).
Behøver I virkelig diskutere om premisen for blogindlægget er fornuftig?
Det er rimeligt, at der opkræves CO2 afgifter fra energiformer og transport der medfører CO2, og giver disse støttepenge ubeskåret til kraftformer, som ikke giver CO2. Dog er også rimeligt, at a-kraft værkerne skal betale for den oprydning som er nødvendigt bagefter. Det burde de kulfyrede kraftværker også gøre, men det er nok ikke sandsynligt, at de kommer til at betale andet end en mindre CO2 afgift.
Jeg tror at grunden til a-kraft er upopulær, ikke kun skyldes økonomi og store investeringer.
Men - desværre - at Greenpeace har vundet. Og vi er på vej imod den største grønne fred i historien.
Jakob
Fra https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/det_danske_traepillemarked_2016.pdf
UDviklingen vedr. import af træpiller
Og importlande
Hvis Ruslands andel i dag er den samme så leverer Landet noget med 3 - 400.000 ton/år eller langt mere end dine 2500 ton.
Jakob@Niels
Der er ikke nemt tilgængelige årlige opgørelser af import af flis opdelt pr land
Men i 2011 udgjorde importen fra det du betegner “østlande” ca 2600 ton.
Mens der f.eks. blev importeret ca 73.000 ton fra Sverige.
Du har stadig meget svært ved at holde dig til fakta. Hvilket jo ikke ligefrem forbedrer din troværdighed (som i forvejen var i bund)
se https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/pub2017dk.pdfImporten af træflis var 5481 Tj i 2017 som svarer til 380.000 ton ved 4 MWh/ton.
Tilsvarende impoteres der i 2017 samlet 54.282 Tj træpiller eller 3,8 mio. ton ved 4 mwh/ton.
Hvis importen fra Sverige er den samme i dag og som du altså mener understøtter bæredygtigheden i omtalte rapport fra AU, så udgør den Svendske træmængde 2 % af det samlede forbrug af træpiller i 2017.
Da omtalte AU rapport specefik går på Danske forhold, så kan det ikke overføres til skovdrift i verdens skove som er leverandør af de enorme mængder træpiller til Danmark.
Importen af flis er steget fra 230 til 5000 TJ fra 2000 til i dag. Hvorimod træpiller er steget fra 2000 til 54.000 PJ. <a href="https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statisti..">https://ens.dk/sites/ens…;. igen er dine overvejelser og rationale helt hen i hampen.</p>
<p>Dit tågesnak om topender bruges til flis, gir ingen mening når der produceres store mængder træpiller via fabrikker som producerer 500 - 1000.000 ton årligt.
@Niels Der er ikke nemt tilgængelige årlige opgørelser af import af flis opdelt pr land Men i 2011 udgjorde importen fra det du betegner “østlande” ca 2600 ton. Mens der f.eks. blev importeret ca 73.000 ton fra Sverige. Du har stadig meget svært ved at holde dig til fakta. Hvilket jo ikke ligefrem forbedrer din troværdighed (som i forvejen var i bund)
Jeg tror vi langt hen af vejen er enige...@Michael Rangaard, det her er en misforståelse : " Er der aftalt en eksport, skal den gennemføres...". De reserver, du hentyder til er 100 MW sekundærreseever, som blev aftalt udenfor markedet for at give de norske leverandører en fordel af den udbyggede Skagerrakforbindelse.I det omfang, der er "aftalt en eksport" må det være i spotmarkedet. Hvis ikke et land kan levere den mængde, der skulle komme fra spotudfaldet, så er det let forsimplet regulerkraftmarkedet, der bruges, og det er ikke nationalt. Reelt kan den synder, der ikke leverer den solgte spotmængde holde skaden nede, ved at modhandle i ELBAS, der også er på tværs af grænser.Det er nok en god udé, at læse lidt op på de forskellige markeder, elmarkedet er ikke sådan lige at forståMvh Henrik, tidligere elhandler.
Ja, de 100 MW er regulerkraft, således at Energinet kunne købe regulerkraft i Norge og ikke var tvunget til at købe i Danmark. Den reseveret regulerkraft nedsætter netop overførelseskapaciteten på skagerag-forbindelsen i forbindelse med handel på spotmarked.
Men det vi snakker om er om man kan regulerer på en eksportaftale (eller annullerer aftalen) inden for driftsdøgnet, i stedet for selv at købe reservekraft (både op- og nedregulering). Der er det min klare overbevisning at hver TSO'er selv skal sikre den nødvendige reservekapacitet (Inden for de rammer der er aftalt) til at kunne drive sit net og at Import/exportaftaler skal gennemføres så længe det er teknisk muligt. Dvs. hvis en balanceansvarlig har købe en import fra Norge, men at forbruget bortfalder i Danmark, så er det Energinet der i driftsdøgnet skal forsøge at nedregulerer produktionen i Danmark, eller opregulerer forbruget. På samme måde som at Energinet skal sikre at 150 kV nettet kan overfører tilstrækkelig effekt mellem Norge og Tyskland, hvis der sker fejl på 400 kV nettet. De kan ikke bare annullerer aftalerne og stoppe for import/export...
@Niels
Åbenbart ikke interessant nok til at du gad læse den henvisning du fik før (tabel 13)
For så ville du vide, at dit udsagn igen er forkert.
Hvis du havde læst videre, så ville du også vide at Danmark importerer meget lidt biomasse fra Østeuropa. Langt det meste kommer fra Sverige, Tyskland og Baltikum. Men stadig er langt den overvejende del af flis der bruges i Danmark fra danske skove.
Importen af flis er steget fra 230 til 5000 TJ fra 2000 til i dag. Hvorimod træpiller er steget fra 2000 til 54.000 PJ. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/pub2017dk.pdf igen er dine overvejelser og rationale helt hen i hampen.
Dit tågesnak om topender bruges til flis, gir ingen mening når der produceres store mængder træpiller via fabrikker som producerer 500 - 1000.000 ton årligt.
Aftalen kan selvfølgelig også betragtes, som det, TSO'erne skal gennemføre, efter markederne er kørt, det her er pænt komplekst...
@Michael Rangaard, det her er en misforståelse : " Er der aftalt en eksport, skal den gennemføres...". De reserver, du hentyder til er 100 MW sekundærreseever, som blev aftalt udenfor markedet for at give de norske leverandører en fordel af den udbyggede Skagerrakforbindelse.
I det omfang, der er "aftalt en eksport" må det være i spotmarkedet. Hvis ikke et land kan levere den mængde, der skulle komme fra spotudfaldet, så er det let forsimplet regulerkraftmarkedet, der bruges, og det er ikke nationalt. Reelt kan den synder, der ikke leverer den solgte spotmængde holde skaden nede, ved at modhandle i ELBAS, der også er på tværs af grænser.
Det er nok en god udé, at læse lidt op på de forskellige markeder, elmarkedet er ikke sådan lige at forstå
Mvh Henrik, tidligere elhandler.
Det er helt sikkert meget interesant hvordan forskere vurderer omsætningsgraden i Danske skove. Men hvad har det med uberørt skov i Østeuropa at gøre, skove der fældes og genplantningerne vedligeholds ikke, som skovejerne ikke via de danske certificater er pålagt at gøre i praksis. Kun fantaster kan overfører de danske forhold til Øst Europa og proudktion af flis og træpiller her.
@Niels Åbenbart ikke interessant nok til at du gad læse den henvisning du fik før (tabel 13) For så ville du vide, at dit udsagn igen er forkert. Hvis du havde læst videre, så ville du også vide at Danmark importerer meget lidt biomasse fra Østeuropa. Langt det meste kommer fra Sverige, Tyskland og Baltikum. Men stadig er langt den overvejende del af flis der bruges i Danmark fra danske skove.
@Niels
Ja, ja. Niels Hansen er igen klogere end alle de førende forskere, universiteter osv osv. Det er efterhånden lidt trættende at høre på dig
Det er helt sikkert meget interesant hvordan forskere vurderer omsætningsgraden i Danske skove. Men hvad har det med uberørt skov i Østeuropa at gøre, skove der fældes og genplantningerne vedligeholds ikke, som skovejerne ikke via de danske certificater er pålagt at gøre i praksis. Kun fantaster kan overfører de danske forhold til Øst Europa og proudktion af flis og træpiller her.
Ja det er de,
@Niels Ja, ja. Niels Hansen er igen klogere end alle de førende forskere, universiteter osv osv. Det er efterhånden lidt trættende at høre på dig
Hvorfor bliver du ved med at benægte fakta?
De små mængder træ der produceres i Danmark til energi har ingen betydning i den sammenhæng. Når store skovarealer i Østeuropa fældes til flis og træpiller er det hele skoven den lægges ned og ender i de danske fjernvarmeværker.
@Niels
Selv sådan en enkelt påstand er forkert. De 100 år er ( undskyld udtrykket) helt ude i skoven.
En opgørelse af situationen hvor træpiller af hele stammer erstatter kul, giver ca 35 år. (tabel 13, biomasseudnyttelse i Danmark, Aarhus Universitet, 2013)
Hvorfor bliver du ved med at slynge om dig med usaglige påstande ?
Ja det er de, for alt det træ der komme fra skove som er udberørte og med et stort rodnet (som rådner) og svage årlige tilvækster. Når træet så fældes og skoven ikke vedligeholdes så er 100 år for lidt.
Hvad der sker i Danmark er uinteressant da træ til energi kommer fra udlandet og særlig fra østeuropa. Den årlige tilvækst i Danamrk er 10 m3/år i Rusland er den 1,5 m3/år
Resultatet er en markant forøgelse af co2-indholdet i atmosfæren i forhold til kul, over de næsten 100 år hvis vi altså holdet nu med at brænde træ.
@Niels Selv sådan en enkelt påstand er forkert. De 100 år er ( undskyld udtrykket) helt ude i skoven. En opgørelse af situationen hvor træpiller af hele stammer erstatter kul, giver ca 35 år. (tabel 13, biomasseudnyttelse i Danmark, Aarhus Universitet, 2013) Hvorfor bliver du ved med at slynge om dig med usaglige påstande ?
Hvordan kan normalt begavet mennesker ikke forstå at resultatet er fatalt at lade kullet blive i minen, når alternativet er at man fjerner skov som optog co2 via fotosyntese og i stedet brænder den af og så udlede 50 % mere co2 end kul. Resultatet er en markant forøgelse af co2-indholdet i atmosfæren i forhold til kul, over de næsten 100 år hvis vi altså holdet nu med at brænde træ.
@Niels Enhver der har været i en dansk eller Nordeuropæisk skov vil vide, at sådan forholder det sig ikke. Træflis laves primært af topender og udtynding. Stammetræ sælges til f.eks. bygge- eller møbelindustrien, når træerne er udvokset. Hvorfor bliver du ved med at benægte fakta?
Hvordan kan normaltbegavede mennesker ikke kende til kulstofkredsløbet?
Hvordan kan normalt begavet mennesker ikke forstå at resultatet er fatalt at lade kullet blive i minen, når alternativet er at man fjerner skov som optog co2 via fotosyntese og i stedet brænder den af og så udlede 50 % mere co2 end kul. Resultatet er en markant forøgelse af co2-indholdet i atmosfæren i forhold til kul, over de næsten 100 år hvis vi altså holdet nu med at brænde træ.
Men når man så som vi er vidne til har et accelererende forbrug af træ til energi, hvorved man får en ongoing forværring af træbasseret kulstof i atmosfæren. For skoven når aldrig på noget tidspunkt at 'komme med' og optage den udledte co2.
NH. er tilsyneladende blevet vild med Weekendavisen, siden de startede en serie, der er yderst negativ overfor VE, skrevet af en Hustad. Når nu han læser avisen alligevel, så burde han måske læse side 17 i Ideer fra sidste uge. Den handler om hvordan russerne demonterer et KKværk, der er slidt op. Interessant læsning, men bag en mur.
Hvordan kan normaltbegavede mennesker ikke kende til kulstofkredsløbet?
John - han er norsker - tilgiv ham
Hvordan kan normaltbegavede mennesker ikke kende til kulstofkredsløbet?At brænde skov giver en større forøgelse af klimagasser i mange årtier frem i tiden end at brænde kul.
Et par andre citater fra omtalte artikel:
Hvis Danmark i stedet for træer og biomasse havde benyttet kul til at få den samme mængde energi, ville de officielle udledningstal være gået gennem taget.
Men her støder vi på et nyt perverst incitament i det internationale regelsæt for regnskabsføring af CO2. Meget af det hidrører fra Kyoto-aftalen. Der opdagede ngo’erne, at hvis skov skulle regnes med som CO2-binding, ville det være en enorm fordel for nordlige lande som Canada, Norge, Sverige, USA, Finland, Rusland og så videre. Og det var disse lande, som man mente havde tjent flest penge på at ødelægge klimaet.
800 forskere har skrevet under på en protest mod EUs direktiv om vedvarende energi, og det er begrundelsen for denne modstand, man kan læse om i artiklen i Nature: »Resultatet (af EUs direktiv, red.) kan blive et forbrug af skov svarende til hele Europas skovhøst og en forøgelse af karbon i luften i mange årtier, og EU vil endda kunne ende med at blive et farligt globalt forbillede.«
Når industrien fælder træer, bliver omtrent en tredjedel, roden og stubben, stående tilbage. Det skyldes, at industrien ønsker at beskytte dele af jorden, så den bliver liggende fast, og der er noget at plante ny skov i. Men roden og stubben rådner og slipper CO2 ud. Og når man planter ny skov, går der mange år, før den nye skov optager mere CO2 end den gamle, og endnu længere tid, før afbrændingen af træet er lige så »lidt« skadelig som at brænde kul, og endnu længere, før det har forårsaget samme CO2-udledning som naturgas.
@Niels
Sidste officielle tal jeg så var 87% bæredygtig biomasse !</p>
<p>Læs <a href="https://www.weekendavisen.dk/2019-28/samfu..">https://www.weekendavisen…;. Et (u)moralsk fyrtårn
Citat fra artiklen: Her er et citat fra det norske klima- og forureningsdirektorat taget fra den største norske rapport, der er skrevet om konsekvenserne af at brænde mere skov:
»Fældning af skov og anvendelse af træ til at erstatte fossilt kulstof giver en lang periode med øgede koncentrationer af klimagasser i atmosfæren. Tilbagebetalingstiden er beregnet til 90 år og er sandsynligvis væsentligt længere ved permanent forøget skovning sammenlignet med dagens niveau.« Det er omtrent på denne tidsskala, at forskerne er bange for global opvarmning, altså 100-200 år. Lad os gentage konklusionen: At brænde skov giver en større forøgelse af klimagasser i mange årtier frem i tiden end at brænde kul.
@ Jakob Rasmussen JA Hvis man medtager hydro og bio. I 2006 blev 16 millioner tons mejs brugt til at producere ethanol.
Hvorfor bliver det ikke dyrt i Kina?
@Thorkild Hvorfor investerer Kina i kangt mere VE end atomkraft ?
Der tales og skrives så meget om at A-kraft er dyr. JA Hvis det er et grønt mål at undgå besværlig konkurrence er det let at finde nye og kostbare krav. Således er det nemt at opfylde ønsket. MEN Hvorfor bliver det ikke dyrt i Kina? Hvorfor har Rusland opbygget en stor eksport? Prøv at finde lidt af svaret på https://wp.me/p1RKWc-12a
Koordinerer nedetid??? Jeg tror du mener koordinerer den planlagte nedetid... Risikoen for uplanlagt nedetid i højlastperioder kan du ikke koordinerer og det er her du skal have adgang til rigelig med backup... Variationer i sol og vind er også planlagt nedetid...Ang backup, så kan de håndtere en EPR i Finland. Det går fint. Det er langt nemmere at håndtere 5 EPR og koordinere nedetid mm med naboerne i Norge og Sverige og Tyskland, end det er at indkorporere mere VE der leverer mellem 0% og 200% af behovet.
Så man må håbe for klimaet at kineserne får succes med det, når Vesten synes at have givet op!
Der er vel ikke tale om have givet op. Der er bare fundet bedre og billigere alternativer
det er mere end fundamenter. de har ramt alle milestones. earth works, deep dig, forberedelse til tunnelboring, sea wall, midlertidig beboelse, midlertidig kajplads samt midlertidig kombineret svejse- og roengtenhal.Sålænge der kun er støbt et par fundamenter går det jo strygene.
Alt det risikofyldte er slet ikke påbegyndt endnu.
Ja, sådan kan det går, når man kommer til at læse rapporter :).
Det lykkedes mig at få 20 tomler ned for at nævne Hualong, et projekt der synes at være optimeret med hensyn til enkelhed og økonomi, og hvis prototypen kører i år så har det taget under 5 år at bygge. Det ser ud til at der er solgt 12 af disse og flere er langt inde i byggefasen, så flaskehalsen bliver formentlig at uddanne så meget personale hurtigt nok? Og bortset fra måske UK, så bliver det ikke noget vi får at se i Europa foreløbig, og det betyder heller ikke noget for det er ikke her CO2-udlednin gen stiger!
Og bliver alle 12 bygget så svarer det vel nominelt til 2000 store vindmøller, men reelt måske snarere til 15000 hvis man tager levetid, rådighed og pålidelighed i betragtning :-)
Så man må håbe for klimaet at kineserne får succes med det, når Vesten synes at have givet op!
fra lccc, side 145Ingen af os ved hvad der står i kontrakten med EDF - så Guardian kan være lige så rigtig lccc
- STRIKE PRICE ADJUSTMENTS: GENERAL PROVISIONS 11.1 Initial Strike Price The Initial Strike Price is £89.50/MWh (expressed in Money of the Year for the Base Year)
Energinet har haft en aftale med norske Statsnet om at kunne købe reserve i Norge og i den forbindelse har de haft reseveret 100 MW i Skagerag forbindelsen... Den aftale bliver nu ophævet fra 2020: https://energinet.dk/Om-nyheder/Nyheder/2018/07/16/Energiklagenaevnet-slaar-fast-Skagerrak-4-kan-fortsaette-til-2020Det vil undre mig - det er godt nok længe siden, jeg var driftschef hos Elkraft, men udlandsforbindelser var dengang et væsentligt led i driftsberedskabet, både med hensyn til frekvenshold og korttidsreserver. Det gælder nok stadigvæk, bestræbelserne går snarere i retning af et fælles europæisk reservemarked, i lighed med det system der allerede eksisterer i Norden i dag.
Udlandsforbindelserne er tænkt som en handelsvej, hvis man ikke kan stole på den leverance, er man nød til selv at købe reservekapacitet i sit eget område. Naturligvis skal man kunne håndterer at forbindelsen bliver fejlramt (i det tilfælde skal begge lande selv søger for at håndterer fejlen), men det er ikke tænkt som en reservekapacitet hvor man bare kan overfører problemet til nabolandet i tilfælde af fejl. Er der aftalt en eksport, skal den gennemføres... Og så er der naturligvis situationer hvor alt går galt, men det er ekstreme situationer...
Og ja, der arbejdes på at gøre hele norden til et fælles område, hvor man er fælles om reservekapaciteten... Men jeg tror at den afgørelse fra energiklagenævnet gør at de planer udskydes. Politikkerne ser "varenes frie bevægelse" som en vigtigere værdi, end billig reservekapacitet.
Det er der skam ingen grund til at være. 10 % af den danske biomasse er dyrket bæredygtig som selvsagt derfor giver carte blanche til at flå verdens skove ned og brænde dem i danmark.
@Niels Sidste officielle tal jeg så var 87% bæredygtig biomasse !
Spøgsmålet er, om tiden er forpasset for anlæg, der tager 10 år at opføre, og kræver høje og stabile priser i en meget lang periode for at være attraktiv for investorer.
Når snakken går på store investeringer, som går langt ud over Excel-rytternes kalkuler, så plejer jeg at tænke: "Køb, Sjanne. KØB!" Som samfund skal vi bestå mere end 10, 20 og 50 år, og fremsynede investeringer får meget stor værdi langt ud i fremtiden. Et eksempel er jernbanenettet, som blev opført i 1800-tallet. Eller Storebæltforbindelsen, omend den har været en fantastisk forretning fra dag 1. Et bedre eksempel er metroen i Kbh, som er dyr, men ret vigtig for fremkommeligheden i landets hovedstad, som kun vokser i fremtiden. Ikke mindst for ikke-fastboende, som ikke har en cykel med.
Jeg forventer at min fremtidige karriere kommer til at være inden for energilagring og Power-2-X, så jeg burde slet ikke sige det her. Men mange af de påstående ulemper ved a-kraft, og her tænker jeg navnligt på behovet for at køre med konstant last, er i bund og grund skabt af VE-teknologier. Havde vi ikke dem, ville det være en smal sag at tilrettelægge opladning af elbiler og produktion af fjernvarme således, at AKV'erne kunne køre med konstant last. Specielt i fremtiden, hvor de fleste husstande forventes at få en elbil, som i gennemsnit vil bruge ca. lige så meget strøm som husstanden gør i forvejen.
Ingen kender prisen på lagring af el. Den bliver nok mellem 50 og 200% af prisen på strøm fra VE. Altså pr. kWh.
Mht. backup fra AKV'er, så kan elektrolyseanlæg, som vi formentlig får en del af i fremtiden, slukke hurtigere end outputtet fra akraftværkets dampturbine falder, selv ved et ESD på AKV'et. Under ét sekund. Det samme kan elbiler, der lader op. Og eldrevne varmpumper til fjernvarme, osv. osv. Der har du dit 'backup'. For det er et spørgsmål om netstabilitet, og ikke energileverance.
Nuvel, jeg skal ikke snakke mig selv arbejdsløs yderligere. Jeg finder det blot trist, at en teknologi, som er så ren og ikke forstyrrer naturen (pånær når det en sjælden gang går galt), ikke kan finde plads. Jeg ser også akraft som en essentiel teknologi at mestre, for menneskehedens ekpansion ud i universet, selvom det ikke er noget væsentligt argument i diskussionen. Det er det blot for mig, rent følelsesmæssig.
Det skal nok gå det hele, uanset hvad. Vi står med 2 forskellige muligheder for at komme fossile brændsler til livs, og det er vel i virkeligeheden et luksusproblem :-)
En god dag til alle.
Investering 6 mia. Årlig kapital ved 25 år og 2 %, 310 mio. København forventet heat load for 2020 seMen det er da klart, at jo større (over)kapacitet vi får af VE, jo mindre biomasse er der brug for - kapaciteten skal dog stadig være der til en mørk og vindstille vinterdag - hvordan ser økonomien på BIO4 ude, hvis de skal ned og køre 25% (eller mindre) kapacitetsfaktor - og samtidigt investere i store varmepumper for at holde de Københavnske radiatorer varme i en blæsende kold vinternat?
Flis repræsenterer ca. 6000 timers produktion og som er tiltænkt bio4.
Anlægget yder 25 % el og 75 % varme, eller 150 MW el og 450 MW varme.
Flis og vedligehold er skønsmæssig 240 kr/MWh.
I 6000 timer bruger anlægget 3,6 Twh flis som koster 864 mio.
Anlægget modtager 150 kr/MWh i tilskud på al den strøm der produceres.
Hvis strømprisen igennemsnit er 300 kr/MWh så indbringer salget 405 mio.
Samlet afsætter anlægget 2,7 TWh varme som koster 769 mio. Eller 284 kr/MWh.
Forstå mig ret: Jeg er på ingen måde imod VE - tværtimod - jeg er bare nervøs for naturen.
Det er der skam ingen grund til at være. 10 % af den danske biomasse er dyrket bæredygtig som selvsagt derfor giver carte blanche til at flå verdens skove ned og brænde dem i danmark.
FU:
Er det tog ikke allerede kørt? Sejler vi ikke i øjebliket "bio"masse fra Sydamerika for at holde gang i kedlerne på BIO4? (det er lidt svært at finde solid info om det - men har fundet sted)Og dermed nej til bio som ikke er bæredygtigt.
Min frygt er (stadig), at det i sidste ende (som altid før) vil være ussel mammon, der er styrende for sammensætningen af det, vi fyrer med.
Men det er da klart, at jo større (over)kapacitet vi får af VE, jo mindre biomasse er der brug for - kapaciteten skal dog stadig være der til en mørk og vindstille vinterdag - hvordan ser økonomien på BIO4 ude, hvis de skal ned og køre 25% (eller mindre) kapacitetsfaktor - og samtidigt investere i store varmepumper for at holde de Københavnske radiatorer varme i en blæsende kold vinternat?
Forstå mig ret: Jeg er på ingen måde imod VE - tværtimod - jeg er bare nervøs for naturen.
Det er efterhånden blevet normen, her i EU, at nye offshore vindudbud vindes på 0-støtte - altså til ren markeds-elpris. Det bliver næppe nogensinde tilfældet med atomkraft.stoetten daekker 35 aar af forventede 60 aars drifttid. ca. samme ratio som oevrige ve kilder. kilde lccc.</p>
<p>stoetten er lavere end middelstoetten til offshore vindkraft.
HPC's 60 årige levetid er ren fiktion, da de på ingen måde har forpligtet sig til at drive anlægget videre efter støtteperioden på de 35 år. Støtten på de 0,93 £/kWh i 2012-priser, stiger med inflationen gennem samtlige 35 år, og anlægget vil således opleve et helt uacceptabelt omkostningsfald, og vil knapt kunne dække sine brændselsomkostninger, uden hjælp i et marked, domineret af vindmøller og sol.
Det er med andre ord utænkeligt at værket skulle fortsætte uden en støttet levetidsforlængelse, efter det 35. driftår. .
Kaare er ikke mere negativ end den IEA rapport han refererer til. Den kunne du jo prøve at læse.Hvorfor saa negativ kaare?
Jeg synes, det kunne være rart at få kvantificeret, hvilke naturmæssige omkostninger biomasse til at dække "underskuddet" ved ren VE drift i Danmark vil være.
Jeg taler for at minimere forbruget af bio mest muligt. Omvendt så har vi bio i form af affald fra såvel skovbruget som landbrug som husholdninger som kan anvendes uden større skade på naturen. Derfor ja til bæredygtig biomasse. Og dermed nej til bio som ikke er bæredygtigt. For at nå det mål skal vind, sol og Hydro være dominerende og vil til tider levere mere end forbruget kræver.
Flemming Ulbjerg:
Jeg synes, det kunne være rart at få kvantificeret, hvilke naturmæssige omkostninger biomasse til at dække "underskuddet" ved ren VE drift i Danmark vil være.bio (til perioder hvor andet ikke kan dække behovet)
Vi er enige om, at biomasse er "CO2 neutralt" - men opdyrkning (kulturisering) af store skovområder er ikke uden omkostninger for en i forvejen stærkt belastet natur.
Vi valgte i sin tid fossiler - uden at tænke på miljøet, fordi det var det nemmeste/billigste. Er vi i gang med samme valg mht bio over nuclear?
mvh Flemming
Så jeg fastholder min påstand om at udskiftning af gamle termiske værker med nye reaktorer kan ske etydeligt billigere end udbygning med VE,
Troels.
Det savner underbygning
Sol, vind, Hydro og bio (til perioder hvor andet ikke kan dække behovet), kan ALLE levere til under 50 øre/kWh.
Halv pris af ny Akraft i Europa.
For mig er det både tankevækkende og skræmmende læsning, som maner til eftertanke.
Kaare,
Det undrer mig lidt hvis du først har opdaget problemerne med "stor atomkraft" nu ?
De sidste 20 år har der da ikke manglet evidens for branchens strukturelle problem(er) ?
IEA kan undskylde sig med den sene "opdagelse" fordi de stort set blev oprettet med det ene formål at tale atomkraft op, efter OPEC krisen for 45 år siden, men jeg har lidt svært ved at se hvor din optimisme kom fra ?
Tak for svar Kaare.Ja, sådan kan det går, når man kommer til at læse rapporter :)
Kernekraften har bestemt sine udfordringer både hvad angår kompetencetab, fortrængning pga. af billig VE (billig så længe systemegenskaber som styrbarhed ol. ikke indregnes) og manglende serieproduktion / standardisering (i hvert fald i Europa og USA).
Det er mit håb at kernekraften kan overkomme disse udfordringer da det, og vandkraft, er de mest bæredygtige, (næsten) CO2-fri og planlægningsbare elproduktionsformer, som pt. eksisterer.
Jens, mine tanker i det jeg skrev ift. "grunden i et elsystem" gik på effekt og ikke energi. Jeg beklager hvis det var uklart.Næppe kan man vel tillade sig at konkludere.
Elektricitet har den udfordrende egenskab at det skal producere og leveres samtidig. Eller lagres, hvilket, som beskrevet, ikke findes kommerciellt i stor skala. At Danmark kan have verdensrekord i variabel VE bygger på at vi kan udveksle vores ubalancer i effekt med hovedsagelig Norge og Sverige.
Tysklands VVE har i mere end ti år været til gene for deres centraleuropæiske naboers elsystemer, idet effekbalansen ofte ikke passer og tyskernes ubalancer overføres til naboerne, som har installeret tværspændingstransformatorer og andet udstyr på grænserne for at forsøge at undgå de store problemer Tysklands VVE årsager.
Skulle Danmarks elsystem f.eks. drives som en ø (hvilket naturligvis ikke er aktuelt) med samme store mængde VVE som i dag, ville store dele af VVE-en måtte spildes og ny planlægningsbar elproduktion (fossil eller biomasse) bygges, hvis vi da ellers ønskede strøm i stikkontakten hele tiden.
Dagens citat:
"There is no miracle technology that will solve the daunting environmental challenges the world faces," said IEA Executive Director Dr Fatih Birol. "We need continued innovation across a range of technologies, including renewables, energy efficiency, batteries, carbon capture and more. The IEA sees hydrogen and nuclear power as important parts of clean energy transitions in many countries, but they need help from governments to overcome significant obstacles."
Og dagens nyhed: Regeringen i Storbritannien udskyder at fremlægge forslag til ny financieringsmodel for nye a-kraftværker.
Det var da et ganske dystert indlæg
Ja, sådan kan det går, når man kommer til at læse rapporter :).
Det er jo ikke mine postulater, men konklusioner taget direkte fra IEA-rapportens statusdel. For mig er det både tankevækkende og skræmmende læsning, som maner til eftertanke. F.eks. når rapporten beskriver vanskelighederne ved at overføre læringen fra Korea til Europa og USA (på side 23 og 24), fordi ekspertisen er væk, investeringerne i den serie af anlæg, der er nødvendig for få læringsprocessen til at give resultater, er enorme, og skal bæres af statsligt engagement (den private sektors appetit på investeringer er simpelthen ikke til stede) og elkapacitetsudvidelsen vil sandsynlighed overstige behovet for elkapacitet. Så er det da mere end svært at være optimistisk på a-kraftens vegne. Men læs rapporten, den er frit tilgængelig på IEAs hjemmeside (link i blogindlægget), og drag dine egne konklusioner :)
Så jeg fastholder min påstand om at udskiftning af gamle termiske værker med nye reaktorer kan ske etydeligt billigere end udbygning med VE,
Kun hvis vi ser bort fra netstabiliteten, IAEA og EUROATOM sikkerhedsafstande og ikke mindst den elendige driftsøkonomi i atomreaktorer på max 500MW der skal leve op til moderne standarder.
Ang backup, så kan de håndtere en EPR i Finland. Det går fint.
Ja, de slukker bare for papirfabrikkerne den primært skal levere energi til.
måske bør man vælge en placering 50km væk
Har du prøvet at tegne en cirkel med radius 50km fra Rådhuspladsen og derefter finde egnede placeringer med adgang til kølevand ?
Sidst vi prøvede at finde placeringer for atomkraftværker var det, selv hvis man ignorerede NIMBY effekten ganske svært at finde placeringer der opfyldte de noget lempeligere krav der var gældende i 1980'erne.
De lokale byrødder lærte lektien og har siden med stor ihærdighed gjort alt hvad de kunne for at gøre disseudpegede placeringer uegnede til atomkraft, f.eks ved at bygge en masse sommerhuse eller et hospital indenfor beskyttelseszonerne.
Victor - du får det nærmest til at lyde som om, vi skal være kede af vores høje sikkerhedsstandard og menneskelige aflønninger her i Europa!</p>
<p>Det er vi ikke, for vi har VE til konkurrencedygtige priser
Ahh Karsten, de stråmænd har da intet med hvad jeg skrev at gøre. Desuden udgør lønningen i størrelsesordnen 1/10 af omkostningerne til etablering af et kernekraftværk.
Og vores høje forsyningssikkerhed har da ikke med VE at gøre. Det har med en høj befolkningstæthed til at betale kabellægning af lav- og mellemspændingsnet og en verdensrekord i udlandsforbindelser, så vi kan udveksle VVE mm. med hovedsaglig Norge og Sverige, men også med Tyskland og snart Holland.
Hvis man bygger to reaktorer på Avedøre, så kan de stort set udskifte det termiske kraftværk der står der i dag 1:1 og det samme ved Studstrup - måske bør man vælge en placering 50km væk, men det er småpenge at lave et landkabel på 50 km til 3200MW. Der skal ikke brygges ret meget om, da det er tæt på hvor strømmen bruges og tæt påtransmissionsnettet. Jo, hvis værket er større end det som stod der i forvejen, så skal det opgraderes, men med elbiler, så kommer der også større forbrug. Uanset så er det småpenge at udbygge eksisterende landtransmissionslinjer med mere kapacitet end det er at lave dyre søkabler som kun får strømmer i land - det kobler dem ikke engang på nettet.
Ang backup, så kan de håndtere en EPR i Finland. Det går fint. Det er langt nemmere at håndtere 5 EPR og koordinere nedetid mm med naboerne i Norge og Sverige og Tyskland, end det er at indkorporere mere VE der leverer mellem 0% og 200% af behovet. Som vinden blæser. Vi gjorde det i gamle dage med termiske værker, og der er intet i vejen for at gøre det samme i dag. VE derimod skal have enten termiske værker til bakcup eller noget lagring. Skal vi have 100% VE en sommer som sidste år, hvor at vinden stort set ikke blæste i tre måneder, så bliver det dyrt på en hel anden skala.
Så jeg fastholder min påstand om at udskiftning af gamle termiske værker med nye reaktorer kan ske etydeligt billigere end udbygning med VE, når vi ser på hvad en KWh samlet kommer til at ende på for elforsyningen.
https://en.wikipedia.org/wiki/Nuclear_power_in_China
Siger da at der tale om pæn vækst i Akraft i Kina.
Hertil kommer så Indien og Rusland med flere der har store udviklingsprogrammer og for Ruslands vedkommende svulmende ordrebøger (1000 milliarder DKK pt.)
Jo, det er klart Vindmøller er sagen....
Victor, Kaares indlæg er høj standard, men dit indlæg mangler i den grad kvalitet.Det var da et ganske dystert indlæg, noget afvigende fra din ellers sædvanligvis høje standard Kaare.
Varierende VE som vind og sol fordrer, hvis de skal være grunden i et elsystem, endnu ikke opfundne/kommercialiserede lagermuligheder. En kommercialisering af de lagerteknologier, der nu eksisterer eller forskes i, ligger mindst 10 år ude i tiden, som det ser ud nu. Indtil der er kommercielle lagersystemer indenfor rækkevidde virker det usmart at storsatse på VVE.
Victor Eremita
Ved du godt at Vestas sælger mere kapacitet end hele klodens samlede KK industri ?
Er du klar over at Vestas salg sidste år steg 30% målt på kapacitet og er du så også klar over at de ligger 40% over samme periode sidste år ?
Har du tænkt over at 14GW med skønnet 60% kapacitetsfaktor der vokser med 40% om året ville medføre at Vestas egenhændigt ville have dækket klodens totale energibehov i 2040 ?
Næppe kan man vel tillade sig at konkludere.
Der er intet behov for at udvikle kommercielle lagersystemer - det siger jeg som medejer af et selskab der udvikler batterier. De eneste fornuftige modeller for batterilagring er at bruge demand response og så sørge for at al energi leveres af vedvarende energi. Den smule lagring som der så er behov for kan sagtens leveres af fx V2G, hvor der sikkert er mange bilister, der imod gratis strøm vil stille deres batterier tilrådighed.
men kernekraft bygges nærmest på samlebånd i Sydkorea, Kina, i diverse lande af russerne (med de problemer vi fra vestens side nok synes det kan give) til ½ og i nogle tilfælde endnu betydeligt mindre pris end Hinkley
Victor - du får det nærmest til at lyde som om, vi skal være kede af vores høje sikkerhedsstandard og menneskelige aflønninger her i Europa!
Det er vi ikke, for vi har VE til konkurrencedygtige priser
Det var da et ganske dystert indlæg, noget afvigende fra din ellers sædvanligvis høje standard Kaare.
Ja, der er prismæssige "skrækeksempler" både hvad gælder Hinkley Point C og forskellige offshore vindmølleparker for den sags skyld, men kernekraft bygges nærmest på samlebånd i Sydkorea, Kina, i diverse lande af russerne (med de problemer vi fra vestens side nok synes det kan give) til ½ og i nogle tilfælde endnu betydeligt mindre pris end Hinkley.
Varierende VE som vind og sol fordrer, hvis de skal være grunden i et elsystem, endnu ikke opfundne/kommercialiserede lagermuligheder. En kommercialisering af de lagerteknologier, der nu eksisterer eller forskes i, ligger mindst 10 år ude i tiden, som det ser ud nu. Indtil der er kommercielle lagersystemer indenfor rækkevidde virker det usmart at storsatse på VVE.
Når Hinkley Point C er klar til produktion i 2025, er ejerne garanteret en pris på £92,50 pr MWh i 35 år frem, dvs. til 2060. Til sammenligning var den gennemsnitlige markedspris i UK sidste år mellem £55 og £65 ifølge the Guardian. Og de stærkt faldende produktionspriser på sol og vind i mente, er £92,50 en voldsom, for ikke at sige ekstrem elpris at betale i samfulde 35 år.
Kaare Sandholt
Det er faktisk mere grelt end du forestiller dig.
"EDF has negotiated a guaranteed fixed price – a "strike price"– for electricity from Hinkley Point C of £92.50/MWh (in 2012 prices),[22][67] which will be adjusted (linked to inflation) during the construction period and over the subsequent 35 years tariff period. The strike price could fall to £89.50/MWh if a new plant at Sizewell is also approved.[22][67] High consumer prices for energy will hit the poorest consumers hardest according to the Public Accounts Committee.[70]
In July 2016, the National Audit Office estimated that due to falling energy costs, the additional cost to consumers of 'future top-up payments under the proposed HPC CfD had increased from £6.1 billion in October 2013, when the strike price was agreed, to £29.7 billion'.[71][72] In July 2017, this estimate rose to £50 billion, or 'more than eight times the 2013 estimate'.[8]"
Hvis den historiske inflation fortsætter og Hinckley Point rent faktisk producerer i 35 år, så kan man forestille sig at elektriciteten fra Hinckley point bliver ligeså dyr som fra alle andre energikilder.
UK bruger 306TWh så Hinckley Point vil med 25TWh årligt levere ca. 8%https://www.statista.com/statistics/322874/electricity-consumption-from-all-electricity-suppliers-in-the-united-kingdom/
I de seneste 35 år har inflationen 3 doblet priser. Hvis vi regner med de seneste 41 år så har inflationen 5.5 doblet priser. Hvis vi tager udgangspunkt i 2012 på £92.50/MWh og £508.75/MWh i 2053, så er gennemsnittet i perioden £300.625/MWh.
Maximum pris for offshore wind i UK til indvielse i 2025 er £53.00/MWh, men forventes selvfølgelig at være meget lavere. Falder gennemsnitsprisen på vedvarende energi i UK i de 41 år ned til typiske niveauer allerede nået i dag i andre lande, så bliver vedvarende energi billigere end £24.00/MWh. (Det er fx dyrere end gennemsnits PPA kontrakter på både solenergi og vindenergi i USA også når subsidier regnes fra).
Kort og godt - hvis årene frem til Hinckley Point ikke har sin vanvittige prisgaranti ligner de forudgående år og vedvarende energi i UK falder til lidt over det gældende niveau i USA samt at elektricitetsforbruget er stabilt, så vil prisen for de 8% Hinckley Point vil levere være dyrere end de øvrige 92%.
Dong Energy vandt et udbud af 1,4 MW offshore i 2017 til en pris af 46,8 øre/kWh. Pristalsreguleres og løber i kun 15 år. Derefter modtager Horn Sea 2 markedsprisen.
Den kan direkte sammenlignes med prisen fra Hinkley Point C, på 92 GPS pr MWh, som skal pristalsreguleres i de 35 år, som kontrakten løber.
Ikke så underligt at akrafttilhængerne er lidt paniske for tiden.
Akraft i Europa er bare på vej ud.
karsten, det er userioest at citere aviser naar der allerede er givet kilder som lccc der varetager regeringens energikontrakter.
Jens - Det er et privatfirma ejet af den britiske stat; men under "About" ord nummer 25 ryger hele troværdigheden
"The Low Carbon Contracts Company (LCCC) and the Electricity Settlements Company (ESC) sit at the heart of the delivery of the UK’s goals for secure, affordable and sustainable electricity."
Host-Host
Ingen af os ved hvad der står i kontrakten med EDF - så Guardian kan være lige så rigtig lccc