Her i den mørkeste del af den mildest talt knap så inspirerende danske vinter kunne man godt drømme sig tilbage til Afrikas sol og varme. Selvom kulden herhjemme godt kan være bidende, så er der alt andet lige mere bid i tingene dernede. Et særligt bid, som man dog bør kende til, hvis man fx planlægger en tur til Afrika, er puff adderens meget potente bid, der udover at være dødeligt giver alvorlige vævsødelæggelser, uhæmmet blødning og nyresvigt.
Min overlevelse fejres med myntete i Sidi Bou Said sammen med enebarnet, Anders, iklædt fez.
Det er nu godt to uger siden, at jeg vendte hjem fra Nordafrika, hvor jeg havde den tvivlsomme ære af, at være indlogeret hos den dødbringende duo, Kralibaba og Krokocismus, som er to danske vikinger, der har slået sig ned for at hærge Tunis, hvor de lever af lige dele vodka, power horse (tunesisk Red Bull) og dadelvin i deres mangel på rød fluesvamp. På trods af disse herrers forsøg på at forgifte mig med deres således balancerede standardkost var det et ganske glimrende besøg – endda selvom besøget indebar en kortere indlæggelse på Hannibal International Health Clinic grundet nyresten af høj karat. Retfærdigvis skal det dog siges, at mine nyresten opstod få timer efter ankomst. Så ifølge Kralibaba skyldtes de formentligt min mangel på dadelvin og power horse. Og endnu mere retfærdigt skal det nævnes, at jeg faktisk ikke har haft nyresten siden mit kurophold i deres residens, som består af riddersal med dertil frastødende lokaler.
Mens jeg lå på båren med den intravenøse slange sprøjtende uidentificerede tunesiske terapeutika ind i armen på mig, skal jeg ærligt indrømme, at jeg ikke havde alt for meget overskud til at tænke på modgiftsforskning. Jeg funderede i stedet lidt over livet og kom til den konklusion, at jeg egentligt ville synes, det var træls, hvis det skulle ende på Hannibal International Health Clinic. Dog skal det siges, at da jeg var ved at få det bedre, efter nyrestenene rystede sig løs og kunne tisses ud, slog tanken mig, at det godt nok havde været træls at ligge der med en slange i armen, men dog ikke så træls som hvis det havde været en rigtig slange, der havde siddet i min arm og forårsaget min indlæggelse. Nej, ikke engang ti vilde power horses kunne have fået mig til at bytte situation!
Der lægges an til intravenøs administration af uidentificerede tunesiske terapeutika.
Omend den ikke direkte findes i Tunesien, er én af de klammere afrikanske slanger, som jeg ikke vilde bides af, puff adderen. Denne slange findes i stort set hele Afrika syd for Sahara (samt den sydlige del af den arabiske halvø), omend ikke i regnskovene. Ifølge flere kilder er det én af de slanger, som slår absolut flest mennesker ihjel i Afrika - netop fordi den er meget udbredt, har potent gift og meget gerne bider fra sig. Dette afspejles også i dens latinske navn, Bitis arietans ("arietans" = "striking violently"). Slangen bliver typisk omkring 1 meter, omend de største kan nå næsten 2 meter i længde.
Den afrikanske puff adder, Biti arietans.
Puff adderens gift er én af de mest toksiske hugormegifte, der findes. Giften er fyldt med forskellige proteaseenzymer, som bl.a. ødelægger cellemembraner, blodkar og væv. Dette forårsager voldsom blødning og vævsødelæggelse (nekrose), hvilket er meget klassisk for hugormebid (læs fx om den costaricanske hugorm, Bothrops asper her). Typisk vil en malkning af en puff adder give 150-300 mg gift, omend man ved i visse tilfælde har opnået udbytter på op til 750 mg. Idet der skal ca. 100 mg til at slå et menneske ihjel, må det derfor på det kraftigste anbefales ikke at blive bidt af en puff adder.
Mange slangebid, som ødelægger væv (særligt muskelvæv pga. dets høje indhold af myoglobin), fører ofte til nyresvigt eller nyreskader. Årsagen skyldes aggregering af proteiner fra det ødelagte væv i blodbanen. Når blodbanen fyldes med aggregerede proteiner, er det enormt hårdt for nyrerne at følge med. Heldigt for mig var det stensikkert ikke et nefrotoksisk puff adderbid, som forårsagede min indlæggelse i Afrika, men derimod relativt normale nyresten, som tilsyneladende rammer mænd i deres bedste alder. Efter at have bidt den bidende fornemmelse, jeg havde i den nedre maveregion, i mig i ca. fem intense timer, gik nyrestensanfaldet over af sig selv. Jeg håber, at jeg kan nøjes med at være en oplevelse og ikke en tradition rigere, selvom der desværre tegner sig et mønster omkring, hvordan jeg tilbringer mine rejser omkring juletid.
