Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Nu taler de også om det i Davos

31. januar 2016 kl. 23:30
Artiklen er ældre end 30 dage

Fra ingeniørafdelingen til Davos

Vi har jo nu gennem en årrække, beskæftiget os med de teknologitrends og de nye muligheder, som er med til at innovere vores automations og produktionsløsninger.

Vi kalder det Industry 4.0, Industrial Internet of Things (IIoT), Big Data, Digitalisering eller Den 4. Industrielle Revolution.

Vi har ligeledes argumenteret for, at disse trends ikke blot er interessante i en teknologisk sammenhæng, men også er interessante i en politisk og forretningsmæssig sammenhæng.

Derfor er det også med stor glæde, at jeg kan konstatere at det årlige møde i World Economic Forum i Davos, havde stor fokus på netop den 4. Industrielle Revolution.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Illustration: Privatfoto.

Læs mere på deres hjemmeside https://www.weforum.org

Hvad siger de kloge så?

Jeg vil ikke i denne blog begynde at analysere de enkelte møder, gå i dybden i forhold til de respektive indlæg, eller forsøge at konkludere på motiver etc., men overlade det til den enkelte at gå lidt på opdagelse.

Den 4. Industrielle Revolution set sådan lidt fra oven

Hvis du har lyst til at læse hvordan Den 4. Industrielle Revolution ser ud fra CxO niveauet, så er denne artikel fra Klaus Schwab, Founder and Executive Chairman, World Economic Forum, ganske sigende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan læse artiklen her.

Egentlig er den ikke så forskellig fra vores normale teknologi indfaldsvinkel, men dog tilføjet et klart samfundsmæssigt og virksomhedsmæssig udgangspunkt.

Det er jo netop vigtigt at holde fast i, at vi her ikke ”kun” taler om teknologi, men at Den 4. Industrielle Revolution både kan og vil ændre meget i den verden vi alle lever I.

Læs også et par interessante statements fra Davos, som vel egentlig ganske godt sætter nogle overskrifter på emnet.

Hvorfor er det hot i Davos?

Remote video URL

Det er jo altid interessant at vurdere, hvorfor det netop er nu, at Den 4. Industrielle Revolution kommer på agendaen i Davos.

Se også en række andre videoer fra Davos her.
Du kan søge efter "fourth industrial revolution", der er nok at tage af.

Ikke regionalt, men globalt

For det første er det interessant, at man netop taler om Den 4. Industrielle Revolution, og ikke om fx Industry 4.0.

Dette er et helt klart udtryk for, at det netop er et global tema, så derfor er alt fx renset for Industry 4.0 (Industrie 4.0) der jo tager udgangspunkt i Tyske / Europæiske vækstinitiativer.

Ikke teknolog, men big money

Teknologien tages nu for givet og er accepteret på CxO niveau.

Det er nu ikke længere et spørgsmål om teknologien kommer (eller evt. allerede er tilgængelig), men hvordan teknologien vil skabe nye muligheder og trusler for alle verdens virksomheder.

Enhver CxO skal forholde sig til Den 4. Industrielle Revolution og se den som en integreret del af virksomhedens langsigtede strategi.

Ikke kun big money, men også realpolitisk (som vel også er big money)

Samtidig er det interessant – og faktisk også betryggende – at politiske leder fra hele verden og fra meget forskellige kontinenter og lande, alle er optaget at de samfundsmæssige ændringer, som Den 4. Industrielle Revolution vil give deres befolkninger.

Den 4. Industrielle Revolution kan være den disruptive innovation, som gør at et underudviklet land pludselig kan se en unik mulighed for at rykke op i ranglisterne.

Omvendt kan de også være endnu en sten i skoen, hvis man misser denne unikke chance.

Tilsvarende vil det for et industrialiseret land, være en bunden opgave at finde konkrete løsninger på de lidt diffuse konturer som Den 4. Industrielle Revolution tegner.

Træffer vi de forkerte valg, eller kommer vi for sent til toget, ja så står vi tilbage på perronen.

Det er nu vores opgave at komme med konkrete tekniske løsninger

Lad nu blot erhvervslederne og politikerne komme med highlevel statements i Davos, men husk at de gør det ikke for sjovt.

Deres svar på de spørgsmål der blev adresseret i Davos, vil være afgørende på de investeringer som vi vil se indenfor produktion og automation de nærmeste år.

Det er derfor nu op til os at tage vores ansvar alvorligt.

Det er op til os at komme med konkrete og troværdige teknologiske svar, på de forretningsopgaver som vores CxO ønsker løst.

Det er vores ansvar at komme med de teknologiske løsninger, der både giver en kortsigtet ROI, men som samtidig klargør vores industrier til fremtiden.

Dette gælder både for produktleverandører, systemintegratorer, rådgivere, OEM'er og slutbrugere.

DAu følger med

Derfor vil vi i DAu også følge konkret med i udviklingen.

Vi vil forsøge at komme med konkrete bud på løsninger og koncepter.

Vi vil have det lange lys tændt, men samtidig holde et vågent øje med kørebanen umiddelbart foran os.

Illustration: Privatfoto.

Læs mere om DAu på vores hjemmeside, på LinkedIn og nu også på Facebook.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger