Non-fungible tokens – rigtighed og rettighed
Mange har nok hørt om, hvordan nogle digitale værker indenfor den seneste tid er blevet solgt som NFT’er (non-fungible tokens), men det kan være svært at gennemskue, hvad det egentlig er, der er blevet solgt, og hvad man så får af rettigheder.
Blockchains
NFT’er bygger på blockchain-teknologi, som jeg ikke er (over)modig nok til at tro, at jeg kan forklare detaljerne uden at komme til at få sagt noget skævt, så jeg holder mig til et konceptplan.
Blockchains bygger på et netværk af computere, der deler og bekræfter information. Det bliver ofte beskrevet som et distribueret bogholderi, hvor hver computer, der er med i systemet, har en kopi af alt, der har men en bestemt enhed (så som en mønt) at gøre.
Hver gang en enhed bliver brugt i en transaktion, skal den transaktion godkendes af et flertal af computerne der er med i systemet. Transaktionen kan betragtes som ”blokken” i blockchain, og den blok bliver tilføjet til den allerede eksisterende kæde af information om transaktioner, så hver eneste computer i systemet tilføjer en blok, hver gang der sker en transaktion, så alle har adgang til alle ændringer.
Det smarte ved, at transaktionerne bliver skrevet ind alle steder, er at man ikke nemt kan hacke eller manipulere med data. Hvis jeg ændrer noget i min enhed – for eksempel for at få det til at se ud som om den er mere værd en den er – kommer jeg til at tilføje en blok til min kæde. Men hvis jeg ikke får det dokumenteret af de andre computere i systemet, vil min samlede blockchain altså se anderledes ud en alle de andre, og det vil være tydeligt at jeg har snydt.
Som sagt er det her en meget overordnet konceptbeskrivelse, og yderligere indgår der blandt andet sikkerhedsforanstaltninger i forhold til at identificere de enkelte brugere, og selv bekræftelsen af transaktioner involvere seriøse beregninger.
Ud over at man ikke kan manipulere med enkelte led i kæden, er en af fordelene ved blockchains også, at hvert eneste element kan identificeres og følges igennem systemet. Så hvis man tænker på digital valuta, er det ikke bare en mængde eller et tal, man flytter rundt, man kan identificere hver eneste mønt og følge den rundt i systemet.
Selvom de kan bruges til en række forskellige ting, og der findes mange forskellige digitale valuta, er blockchain-teknologien mest kendt fra bitcoins – og efterhånden måske også NFT’er.
Den digitale kunst
To eksempler der ofte dukker op, når man taler om NFT’er er Beeple’s ”Everydays – The First 5000 Days” som er en collage af 5000 digitale billeder. Det andet er Jack Dorseys første Tweet, som han lavede, da han startede Twitter.
Min intuitive reaktion er, at der er ret stor forskel på de to værker.
Everydays er blevet lavet som et kunstnerisk projekt. Det var hele tiden tiltænkt at være et stykke kunst. Det at gøre det til en NFT kan ses som en måde for kunstneren at skabe finansiel værdi af et værk, som ellers har kunnet ses i sin originale form af alle. En måde at sælge kunsten på, selvom det ikke er en fysisk ting.
Et tweet uden andet indhold end en testbesked, har ikke oprindeligt været lavet som et kunstværk. Det er let at tænke på det som plattenslageri, hvor man får en masse penge for noget uden indhold. På den anden side er auktioner jo nu en gang sådan, at ting bliver solgt for det, køberen synes, det er værd. Måske skal det første tweet ikke betragtes som et kunstværk, men som et stykke historie. Digital arkæologi, om man vil. En revnet krukke, der er blevet kasseret for hundrede af år siden, havde heller ikke som sådan værdi på den tid, men er vigtig nu, så måske kan et tweet en dag være i samme kategori. Måske.
Et værk, ikke en rettighed
Men hvorfor så købe noget alle har adgang til? Billederne fra Everydays ligger frit til skue på kunstnerens hjemmeside.
Men NFT’erne sælger ikke retten til at se værket, eller for den sags skyld ophavsretten til at bruge det. Det er selve værket. Det første originale eksemplar.
Det svarer lidt til at have købt det originale maleri af en stor kunstner. Det originale ”The Starry Night” af Van Gogh er stadig enormt værdifuldt, selvom vi alle sammen ved, hvordan det ser ud, og det er blevet gentrykt på tusinder af plakater og postkort, og kopier og varianter ikke er mere end en onlinesøgning væk.
Det man køber med NFT’en er ikke filen, og det er ikke retten til at måtte sælge kopier af billedet eller klippe det op og bruge det på en anden måde. Det er retten til at sige, at man ejer det originale værk. Så på mange måder er det et samlerobjekt.
Nogle gange alligevel en rettighed
Praktisk talt alt kan gøres til en NFT – eller måske rettere få en NFT knyttet til sig, lidt som et identificerende serienummer.
Det betyder også, at man godt kan sælge rettigheder sammen med et værk. NFT’en kan inkludere mere end et enkelt eksemplar, det kan være ophavsretten eller delvise licensaftaler. Egentlig er en NFT mere en sporbar og verificerbar kontrakt, end det er et værk. De mest kendte eksempler på NFT’er har bare specifikt været en kontrakt på det originale værk.
Så man kan altså godt sælge copyright sammen med et værk og gøre det i form af en NFT. Det er også derfor NFT’er er så diffus en størrelse, fordi de defineres fra gang til gang.
Patenter og NFT’er
Selvom IP-snakken om NFT’er oftest falder på ophavsretten, er patenter ikke helt overset i denne sammenhæng.
Et patent er nu for første gang blevet sat på auktion som en NFT. Auktionen slutter først den 1. november, så om de er lige så højt i kurs som tweets er ikke til at sige endnu.
Patentet er sat til salg ”alt inklusiv”, så det er altså inklusive håndhævelsesretten i alle områder, hvor patentet gør sig gældende.
Og hvad er det så for et patent? Det er US10025797B1 Method and system for separating storage and process of a computerized ledger for improved function. Med andre ord: det er et blockchain-patent.
Jeg kan ikke lade være med at være spændt på, hvem der ender som køber. Om det er nogen, der har planer om at bruge patentet teknologisk eller om det også betragtes som et samleobjekt.
Køb og salg af patenter
Der er store planer for at blockchainpatent ikke skal være det eneste, der bliver solgt som NFT. Virksomheden IPWe er nemlig i samarbejde med IBM i gang med at udvikle en markedsplads for patent-NFT’er. Deres vision er at lave et samlet kartotek over rettigheder der kan købes og sælges, så de patenter der dækker over gode ideer, men ikke er kommet i brug kan få nyt liv og værdi, samtidig med at det er nemt at gøre ejerskab og aftaler tydelige.
Hvis man vil høre deres egen salgstale, kan man se den inspirerende video, de selv har lavet for at beskrive fordelene ved at købe og sælge patenter som NFT’er i stedet for at gøre det på andre måder.
Projektet er stadig under opsejling og skulle åbne i slutningen af året, og der er en del diskussion om, hvorvidt det kan betale sig at skabe et nyt system til det, når myndighederne rundt omkring i verden allerede har kartoteker over ejerskab og licensaftaler.
På den ene side kan jeg godt se pointen i at have et centraliseret sted, hvor det kan gøres tydeligt, hvad der er til salg, for hvis man bare leder i de eksisterende databaser, kan der godt kræve en del benarbejde at komme i kontakt med ejeren af et patent og finde frem til muligheder for aftaler. På den anden side må jeg jo nok indrømme, at jeg personligt har en vis skepsis overfor udbredelsen af blockchain-teknologi, ikke mindst på grund af mængden af elektricitet der skal til for at kører de computere, der er involveret for at opretholde blockchains. Cambridge universitet laver en løbende analyse og estimat af mængden af energi der bliver brugt til at drive Bitcon-netværket. Ifølge deres Bitcoin network power demand index er vi nu om stunder oppe på omkring 100.5 TWH om året, hvilket er knap tre gange så meget som hele Danmarks elforbrug i 2019.
Derudover skulle der også være problemer med at skaffe udstyr, som har den regnekraft, der skal til for at lave de verificeringer der skal til i blockchains. Det har gjort, at der er dannet fællesskaber, der laver den såkaldte mining, hvilket er med til at centralisere verificeringsprocessen – en af de ting som konceptet med blockchains i første omgang forsøgte at undgå ved netop at distribuere bogholderiet og verificeringen af transaktioner.
Hvordan tror I, at NFT’er kan gøre gavn eller skade?
