Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Nøddeknækkeren

3. oktober 2014 kl. 12:50
Artiklen er ældre end 30 dage

Har vi ingeniører en fællesnævner, noget vi alle tænder på?

Og hvorfor er jeg interesseret i at finde en fællesnævner for ingeniører?

Det er jeg, fordi jeg er nysgerrig på, hvad der har drevet ingeniører til at vælge deres fag. Og hvad der gør, at ingeniøren er ingeniør. Hvad er det, som vi synes er det sjove, det spændende, det interessante, det udfordrende eller kortere sagt, det der gør, at vi har lyst til at arbejde i ingeniørbranchen.

Men kan man det? Kan man finde en fællesnævner, når vi jo alle sammen ved, at ingeniører er så forskellige? Og er det smart, at jeg begynder at lede efter en fællesnævner, når jeg ellers er fortaler for at dyrke forskelligheden?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Min nysgerrighed overbeviste mig om, at det var forsøget værd.

Og jeg tror, at jeg har fundet noget.

Hvorfor blev du ingeniør?

I min søgen, har jeg blandt andet spurgt en række kolleger i Geo; ”Hvorfor blev du ingeniør?”

En svarede: ”Ja, jeg ville gerne have været tømrer, men min fysiklærer sagde, at jeg skulle bringe det videre, så jeg tog på DTU.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden: ”Naturvidenskab, det var det, jeg var bedst til. Min interesse har altid været teknik – LEGO var mit yndlingslegetøj,” sagde en anden, efterfulgt af et lille smil til minderne.

Der er flere eksempler på svar, som stritter i alle mulige retninger og jeg bliver bekræftet i, at vi er meget forskellige.

Dog er der én ting, som de alle nævner. Én ting, som kan få gnisten frem i øjnene. Én ting, som ingeniørerne er enige om. Én ting, der får dem til at rette sig op og ranke ryggen.

"Jeg kan godt lide at knække nødden - Jeg elsker at få en udfordring og finde frem til en løsning".

Og en uddybende forklaring:

"Kunden kommer med et projekt, og så er det jo vores opgave at knække nødden og gøre det muligt, at føre kundens projekt ud i livet.

Denne proces kan være spækket med forskellige kreative forløb, involvering af flere afdelinger, bolde der smides op, før man finder frem til de bedste løsninger.

Det er bl.a. derfor jeg møder på mit arbejde hver dag. For at være en del af et kreativt miljø og en kreativ proces, hvor vi knækker nødder".

Fællesnævneren for ingeniører

Et billede af os som nøddeknækkeren.

Illustration: Privatfoto.

Det giver god mening, og det er præcis det, vi kan og gør i Geo; Knækker nødder. Ser på problemet fra mange vinkler og finder frem til gode løsninger.

Ingeniør, kan du genkende dig selv?

Nu spørger jeg dig, kære ingeniør. Kan du genkende dig selv som nøddeknækker?

Kan du sætte ord på, hvad der er vigtigt for dig og hvad det er, du kan? Eller måske hvad en af dine ingeniørkolleger kan?

Så kan du være med til at skærpe interessen af vores vigtige fag, så flere unge stjerner vil overveje, om ingeniørfaget er noget for dem, når de skal vælge studieretning.

Hvis du kan genkende dig selv som nøddeknækker, vil jeg elske at høre om det, og jeg er selvfølgelig også interesseret i at høre, om det slet ikke er noget, der giver mening for dig.

Del dine tanker og måske en nøddeknækker-historie med mig og de andre læsere……

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger