Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Nanojulekalender 9: Dyrk dit eget krystal-juletræ

9. december 2020 kl. 13:01
Artiklen er ældre end 30 dage

Dagens kalenderlåge er helt utrolig META, idet den blandt andet handler om en elegant ide til at lave en nanojulekalender. Døren ind til nabokontoret på gangen, hvor Aske, Nurbek, Lene og Abhay bor, er dekoreret med en meget fin kalender, der primært handler om todimensionale materialer. De fleste 24 låger viser et forskningsresultat eller i det mindste en eller anden nysgerrigheds-fremkaldende grafik (eller foto) - og naturligvis datoen. Når man vipper papiret op finder men en QR kode der med lidt hjælp fra mobiltelefonen sender en afsted på eventyr (internettet).

Remote video URL

Idag hijacker jeg mine frækt nabokontorets låge til min egen kalender. Dagens låge nr. 9 viser et lille juletræ på ydersiden, og QR koden bagved fører så til en fin lille video om hvordan man kan dyrke sit eget krystal-juletræ. Jeg har allerede skrevet en del om krystaller her i bloggen, for de er både vigtige, spændende og juleagtige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

https://www.youtube.com/watch?v=r9PmRXQPhU0

Ingredienserne skulle være "almindelige husholdningsartikler"... men jeg måtte lige slå "blueing" op. Det er et farvestof til tøj som er ugiftigt, og som består af jern pulver blandet op med vand og et par andre ting så som en pH balancer og et stof til at forhindre bakterie og algevækst. Man kan købe det her. Derudover skal der også bruges frugtfarve, og ammoniak - så du må hellere stå for eksperimentet - og holde børn på sikker afstand.

Hvis nogen prøver dette må de MEGET gerne sende det til mig. Så opdaterer jeg bloggen med dit billede :)

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger