Når teknologi skaber mennesker. Cyborg #2
Hvad siger du til at få en omgang hjerne-stimulering og dermed øge dine sprogkundskaber og skærpe dit fokus, hvad angår analyse af store mængder data?
Dét er hvad amerikanske soldater - blandt andet - lægger hjerne til, når det amerikanske forskningsagentur DARPA (Defense Advanced Research Projects Agency) afprøver sit kunstig intelligens-træningsprogram The Targeted Neuroplasticity Training (TNT). Til en værdi af to milliarder dollars.
Ny teknologi - ny normal
Forsvaret er ofte first movers hvad angår avancerede og smarte “dimser”. Teknologi, som ofte også må betragtes som temmelig kontroversiel, i hvert fald uden for Forsvaret. Blandt “almindelige” mennesker.
Men hvorfor egentlig det?
Måske er det med grænsen mellem det kontroversielle og det alment acceptable som med frøen i gryden på en tændt kogeplade?
Først når det er for sent, bliver den (måske) opmærksom på, at vandtemperaturen er steget til kogepunktet, hvormed det er for sent at hoppe op og redde livet. Temperaturstigningen er sket så langsomt og gradvist, at frøen har vænnet sig til sit forandrede - og fatale, miljø.
Når grænser flyttes, og vi accepterer i dag, hvad vi fandt forrykt i går, så handler det om tilvænning.
Tænkt blot på hvad der sker, når vi overvåges, som jeg behandlede i min forrige blogserie om digital, intelligent overvågning
Spørgsmålet er om vi kan - og skal - vænne os til, at folk omkring os eller måske endda vi selv udstyres med intelligent teknologi som her Targeted Neuroplasticity Training og tilsvarende?
Ny teknologi - ny art?
I denne blogserie behandler vi den gradvise teknificering af mennesket, der banker på i dag og vil buldre løs i fremtiden.
Vi undersøger, hvad der sker med os - som individer, samfundsborgere og art - hvis vi ved hjælp af augmenterende kunstig intelligent teknologi (KI) piller ved vore grundlæggende neurale og sansemæssige karakteristika.
Og man får lyst til at spørge - dog uden at forvente et endegyldigt svar - om vores menneskeart undergå en evolution (efter 300.000 års dvale)?
Vi fortsætter behandlingen nu ved at skue gennem de teknopsykologiske briller og forsøge at begribe hvilke konsekvenser det vil have for os, når vi tager teknologien til os. Og på os og I os, bogstavligt talt.
Teknologien står mere eller mindre klar; Hvis vi vil, så kan vi forbedre vores fysiske og kognitive egenskaber. Og måske endda vores følelsesmæssige.
I kender til det efterhånden udbredte Robot Proces Automatisering , der typisk anvendes på vores arbejdspladser i vore arbejdscomputere, og som hjælper os med at automatisere arbejdsprocesser og behandle store mængder data. På samme vis bruger flere store virksomheder kunstig intelligens-assistenter til at assistere kundeservicemedarbejdere med at betjene kunder, finde mønstre i data og foreslå næste ’action’ der forhåbentligt giver øget kundetilfredshed og/eller salg.
Derudover er softwarerobotter i stigende grad inddraget til at hjælpe os på den emotionelle front. Via digital sentimentanalyse af lydfiler, billeder og tekst hjælpes f.eks. ledere med at afgøre, hvilken emotionelle sindstilstande deres medarbejdere er i; har nogle brug for ekstra støtte, forandring, udfordring med videre. Det kan være et godt redskab, hvis man for eksempel opererer med distanceledelse og ikke ser sine medarbejdere i øjnene hver dag.
Og så er der den teknologi der fungerer inden i og på os. Dén teknologi vi “smelter sammen med".
Når opbygning bliver til optimering
Lad os til starte med slå fast, at der er forskel på at ville opbygge noget der ikke fungerer, og så at ville optimere noget, der endnu fungerer.
Dog er opbygning og optimering ofte to sider af samme mønt, når teorien møder virkeligheden.
Mange teknologiske opfindelser udspringer af et opbyggeligt ønske om at ville genskabe livskvalitet for mennesker, hvis fysiske eller kognitive funktion er beskadiget efter ulykker eller sygdom.
Det kan være i form af biohybride implantater, der skal få celler til at vokse frem på ny i det beskadigede centrale eller perifære nervesystem efter for eksempel epilepsi eller Parkinson.
Eller give personen med lammelse noget af førligheden tilbage ved hjælp af elektrode-implantater, der virker muskelstimulerende - eller ved at få en robotarm. Det kan også være hende, der har mistet synet (Microsoft) eller hørelsen (Widex). Eller ham, der får at vide, at han inden længe vil miste sin stemme totalt på grund af for eksempel sygdommen ALS (Lyrebird).
Listen er efterhånden lang og ja; opbyggelig.
Og så er der de mere “vovede”, kontroversielle og direkte ønsker om at kunne optimere allerede velfungerende egenskaber. At kunne skabe ekstra-ordinære mennesker. Cyborgs?
Særligt Forsvaret - det amerikanske - er som sagt progressive på udvikling af tilbehør til såvel fysisk som kognitiv optimering af mennesket.
Det kræver en grundigere granskning og vil blive vores omdrejningspunkt næste gang. Jeg kan afsløre, at det kommer til at handle om knivskarpt nattesyn, flyvende personlige spioner og tankeoverførsel.
Nyt væsen - nyt samfund
Jeg tror, at optimering og dermed forandring af vores grundlæggende fysiologi, kognition og emotioner - vil bevirke forandring i måden, hvorpå vi forstår os selv og hinanden og ikke mindst, hvorpå vi er sammen. Altså en gennemgribende forandring af vores væsen og væren.
Jeg tror, at vores grundlæggende egenskaber såsom empati, humor og retsfølelse vil ændre sig i takt med, at vi flytter grænsen for hvad vi fysisk og mentalt kan kapere. Og ikke bare flytter grænsen for, hvad Mennesket overordnet set kan kapere, men også øger afstanden MELLEM hvad vi hver især er i stand til.
For hvordan vil det menneske, der indlærer ti gange hurtigere end andre og udholder dobbelt så meget fysisk pres - når hun ifører sig sit specialdesignede intelligente exoskelet - opfatte andre og ikke mindst behandle andre?
Jeg tror, at vi vil indrette vores samfund herunder vores lovgivning og etiske normer, noget anderledes.
Hvad tror I?
Næste gang dykker vi længere ned i teknologiens dyb og menneskets ophav, og kommer forhåbentlig tættere et svar på, hvad den teknologiske optimering af mennesket har af konsekvenser for vores liv og velbefindende.
