Autonome, sociale robotter forudsiges at komme til at udgøre det næste store teknologiske spring fremad med betydelige samfundsmæssige følger. Det drejer sig om maskiner, der kan interagere med omgivelserne, mennesker og andre robotter, og som selv kan tage beslutninger i komplekse situationer under hensyntagen til sociale og kulturelle strukturer i den pågældende situation.
De mest åbenlyse funktioner for sociale robotter ligger inden for 'de tre S'er': sex, slaver og soldater. Det omfatter blandt andet sexrobotter og robotsoldater og care bots, der med simuleret empati kan tage sig af børn og ældre.
Mens ingeniører arbejder på højtryk på at gøre sådanne maskiner til virkelighed, opstår der nye etiske spørgsmål: Er det amoralsk at udbyde sexrobotter eller er det tværtimod et skridt i mod et mere moralsk samfund, idet ofrene for prostitution kunne tænkes at forsvinde, når kunderne kan få deres behov stillet af maskiner?
Hvis robotter kan programmeres til at følge krigens love bedre end menneskelige soldater, giver det os da en moralsk forpligtelse til at udvikle sådanne robotter? Når robotterne skal til at gebærde sig rundt i vores hverdag, hvordan sikrer vi os, at de opfører sig ordentligt?
Hvad mener vi egentlig med ordentligt i denne sammenhæng? Eller som en filosof ville sige, hvilken type etik, skal robotten følge? Skal robotterne følge en konsekvensetik og handle efter, hvad der giver størst samfundsmæssig nytte?
Der synes at være en stor risiko forbundet med at slippe sådanne automatiske utilitarister ud i samfundet, som i deres ensidige forsøg på at maksimere nytten kunne overskride menneskers basale rettigheder. Skal robotterne så i stedet følge en pligtetik og dermed være bundet af et sæt af regler? Science fiction-forfatteren Isaac Asimov fremførte tre sådanne regler i sine berømte historier om robotter, kaldet robotologiens tre love:
1) En robot må ikke skade et menneske eller gennem undladelse af handling tillade et menneske at komme til skade.
2) En robot skal adlyde ordrer givet af mennesker, undtagen når sådanne ordrer strider mod den første lov.
3) En robot skal sikre sin egen overlevelse, så længe dette ikke strider mod den første eller den anden lov.
Hvis man forestiller sig robotter handle efter reglerne i denne simple form, kan det nemt give problemer. En robot kunne f.eks. tænkes at standse en vigtig kirurgisk operation, fordi patienten er ved at 'komme til skade'. Af sådanne grunde kan reglerne ikke være absolutte, men dette åbner op for en række nye problemer, som Asimovs historier netop viser med al ønskelig tydelighed.
