Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Når mennesker samarbejder med maskiner, HRC #1

26. maj 2020 kl. 20:002
Artiklen er ældre end 30 dage

Digital transformation er blevet et eksistentielt vilkår for små som store organisationer og offentlige sektorer. Hvis man vil overleve i en global kompetitiv verden, hvor den mest kostbare vare er informationer om dig og mig, da skal man sikre sig at have styr på sin data.

Data, som viser hvor vi befinder os, hvad vi kigger på af varer, hvad vi fejler, hvem vi kender, hvad vi laver. Data der, hvis de bearbejdes med tilstækkelig computerkraft og softwarealgoritmer, finder detaljerede mønstre i vores adfærd og præferencer.

I denne blogserie vil jeg lægge samarbejdet mellem os mennesker og intelligent teknologi (det der også kaldes Human-Robot-Collaboration) på min teknopsykologiske briks. Jeg spørger hvad implementering af kunstig intelligens (AI) på arbejdspladsen gør ved vores arbejdsdynamikker og -praksisser.

Mit psykologfaglighed er mit ståsted hvorfra jeg betragter den aktuelle data-teknologiske udvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Illustration: Daniel Hjalmarsson.

For ikke at blande pærer og æbler sammen, skal vi lige snævre os ind på hvilken type af AI vi her taler om. Maskinerne i den digitale transformation er autonome og er mere eller mindre intelligente. Det er software i computeren eller i robotter, som medarbejderne skal arbejde side om side med og måske endda samarbejde med.

Digital transformation af en organisation ved hjælp af AI, kræver gennemgribende renovation på flere niveauer lige fra ledelses-laget til maskinrummet.

Når mennesker skal arbejde sammen med maskiner, stiller det en række krav til såvel maskinen som til mennesket. Særligt hvis maskinen har kunstig intelligens-funktioner - er en såkaldt AI-agent - og kan udvide og udfordre menneskets kognitive kapacitet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Implementering af AI som fundament for en digitalt transformation medfører en række 'infrastrukturelle forandringer', der overordnede vil udspille sig på tre niveauer:

  • Organisatorisk fx i ledelse mod værdi- og målsætninger samt styring af praksisser og processer.
  • Interpersonelt inden for arbejdsteams eller mellem leverandør og kunde.
  • Intrapersonelt i den enkelte medarbejder, der står i en arbejdsrelation til AI-agenten.

På tværs af disse tre niveauer bliver en række problemstillinger nødvendige at tage hånd om. Blandt andet må man spørge - og besvare:

I. Hvilke funktioner skal AI besidde for at samarbejdet forløbet godt mellem AI-agenten og medarbejderen og måske endda arbejdsteamet?
Når samarbejdet skal foregå på menneskelige præmisser for kommunikation og adfærd.

II. Hvordan bevares et psykisk sundt arbejdsmiljø med implementeringen af AI?
Når medarbejderstaben består af såvel mennesker som AI-agenter og forståelse af værdier som viden, agens og effektivitet er under forandring.

III. Hvordan måles effekten af AI-agentens funktioner på organisationens værdi- og målsætning?
Når succeskriteriet ikke kun er økonomisk kapital.

Over de næste par gange skal vi dykke længere ned mine hypoteser om infrastrukturelle forandringer på de tre niveauer anskueliggjort ved et par konkrete eksempler fra virkeligheden.

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
28. maj 2020 kl. 23:28

Nu ved jeg ikke, om alle, ud over to kværulanter, helt har forstået, hvilken final betydning denne Entropilov har på samfundsudviklingen og herunder anvendelsen af teknologi i bredeste forstand - så her vil de seriøst interesserede kunne skaffe sig et fortrinligt overblik - med redaktionens velvillige tilladelse - fra min egen ungdoms lekture - https://en.wikipedia.org/wiki/Entropy:_A_New_World_View

1
27. maj 2020 kl. 15:18

Den bagvedliggende dagsorden er tilsyneladende – Hellere tingsliggøre mennesket end ’menneskeliggøre’ maskinen …

Filosofien kendes bl.a. især fra diverse kommandostrukturer med udpræget mangel på humanistisk kapital og de kapitalistiske produktionsforhold med udpræget mangel på vilje til at rydde op efter sig selv - privatiserer profitten og socialiserer omkostningerne …

Effekten kan bl.a. måles i h.t. Entropiloven, Termodynamikkens 2. hovedsætning, der som bekendt lyder – ”hvor der handles, dér spildes” – ved intelligente handlinger omsætte den frie, helst vedvarende, energi og samtidig minimere spildet og forureningen - den dissipative ubrugelige bundne 'energi' …

Mennesker og maskiner – medarbejdere? Vokabulariet trænger vist til en gennemgribende renovation …