Mikkel er stammer. Derfor skal vi passe på kasserne
Mikkel skulle på kursus. De skulle tage udgangspunkt i en personlighedstest, Jung Type Identifikations test (JTI).
Mikkel skulle besvare en masse spørgsmål. Han synes, ikke spørgsmålene gav mening. Det var for simpelt. Verden er mere kompleks, tænke han.
Da resultatet kom ud kunne Mikkel se, hvad han var for en person. Resultaterne viste hans foretrukne adfærdsmønster.
Mikkel var introvert. Han vidste godt, at der var mange tidspunkter, hvor han ikke sagde så meget. Nu havde han også fået det i et skema.
Mikkel havde kæmpet hele sin barndom med sin stamning. Historien om Mikkel var netop, at det var derfor han ikke sagde så meget.
Mikkel følte sig bekræftet i sin egen utilstrækkelighed.
Men hvis man kiggede sig omkring i Mikkels liv og stillede nysgerrige spørgsmål, ville man finde ud af, at Mikkel ikke kun var stille. Sammen med vennerne fra fodbold, var der masser af ord i ham.
Som leder kan man så spørge:
Hvad er det du kan sammen med fodboldvennerne, som gør, at du snakker frit?
Hvad sker der?
Hvad trækker du på, sammen med fodboldvennerne?
Kunne du forestille dig, at du kunne bringe noget af dette med over på andre boldbaner?
Det blev en interessant snak. Den åbnede nye muligheder.
I den narrative ledelsestilgang sætter vi fokus på historierne. Det er historierne om vores liv, der skaber vores identitet. Der kan fortælles mange historier om en persons liv.
Hvilke historier er de foretrukne? Hvilke historier skaber nye muligheder?
Hvad sker der, hvis vi sætter fokus på Mikkels kompetencer sammen med fodboldvennerne?
Hvad er det så Mikkel også kan?
Ole Fogh Kirkeby, en af vores største danske ledelsesfilosoffer, skriver, at menneskets hemmelighed ligger i dets kunne. Det er her handlekraften er gemt. Det mennesker kan.
Så Mikkel kunne godt snakke frit med fodboldvennerne, der var altså andre historier om Mikkels evne til at tale frit.
Jeg har selv været fortaler for personlighedstest. Jeg har selv taget mange og set resultaterne. Men jeg har altid følt mig ikke rummet. At det kun var en del af mig, som kom til syne.
At jeg i virkeligheden er mange. At de sider der bliver vækket i mig afhænger af hvem og hvad jeg spiller bold op ad.
Den franske filosof Paul Ricoeur skriver, at selvet bliver skabt ad omvejen om den anden. Gilles Deleuze skriver i sin verdensberømte bog Difference and Repetition, at relationen kommer før individet.
At det vi kan altid er i samspil med noget.
At vi er mange! Et menneske er mange!
Hvad sker der, hvis vi tænker det således? Hvad tænker du?
Har du også følt, at det kun er en del af dig som blev set, da du fik dit testresultat?
Det er jo også interessant at tænke på, at hele psykologbranchen i større og større udstrækning går væk fra den forældede tanke om vi har en personlighed, men at vi skabes gennem de elementer vi vælger at plukke fra vores liv, når vi fortæller om os selv. For vi kan jo ikke fortælle alt som er sket, derfor er det så vigtigt, hvad vi vælger at fortælle.
At det vi vælger at plukke ud og fortælle, skaber vores identitet.
Hvad er det så der sker, når vi som virksomhed putter den stammende ingeniør ned i en kasse, som siger han er introvert? Hvordan påvirker det mon hans evne til at vokse?
Er du også nysgerrig på hvordan du kan få dine medmennesker til at vokse og blomstre?
Hvilken historie synes du vi skal fortælle om Mikkel?
