Da vi havde købt vores byggegrunde og fået ryddet brombær og indkøbsvogne af vejen, begyndte jeg at overveje vedligehold af arealet på den lange bane.
Den indlysende og helt naturlige løsning ville være en havetraktor.
Det koster omkring 20-100.000,- afhængig af hvor meget midlivskrise man lider af, hertil benzin, årlige service-eftersyn osv.
Dertil X timer hvor man sidder og rasler rundt på dyret hver gang man skal slå græsset -- hvilket holdt op med at være sjovt for mig dengang benzin kostede 1.75/liter i Brugsens automat.
Men jeg havde sådan set forligt mig med min skæbne, et samlet græsareal på 5.000 m² er ikke noget man tager med en håndskubber.
Jeg brugte en del timer på at surfe ud i underlige hjørner af nettet, i håbet om at finde nogen der havde bygget en kompetent elektrisk havetraktor, så jeg kunne slippe for larmen, luftforureningen og for med cykel at hente flydende kulbrinter til min havetraktor - Især dette sidste synes jeg ville være fjollet.
Der er folk ude i den store verden der laver havetraktorer med batterier og teknologien er efterhånden ved at være på plads, men dem der har forstand på det, USA (= Lithium batterier), vil ikke rode med CE mærker og dem der ikke har, Kina (= blybatterier), vil jeg ikke have noget med at gøre.
Jeg kan godt forestille mig at i rigtige mandfolks fremtidsmareridt, dvs. når forsikringsselskaberne brandbeskatter folk der vil klamre sig til deres eget rat, bliver havetraktoren benzin-osens sidste sidste bastion og derfor er det ikke helt indlysende for mig om Elon Musks batteri-revolution kommer til at slå igennem på dette niche-marked ret hurtigt.
Uanset hvad, det kunne jeg ikke gå og vente på revolutionen i mange år, uden at betale prisen i timer med en (batteridrevet) buskrydder.
Kompromisset der var under udarbejdelse var at købe en brugt havetraktor og håbe at når den kunne erstattes med noget mindre debilt når den var udtjent.
Jeg havde også spottet robotplæneklipperne, men det jeg havde set lignede noget meget dyrt plastic-skrammel og anmeldelserne var alt andet end henrykte.
Men nørd som jeg er, gav jeg mig til at researche emnet.
Det første man opdager er at Husqvarna har patenteret hele emnet og malker monopolet for alt hvad det er værd: Rent prismæssigt er mig gæt at en Husqvarna koster ca. 10-20 gange mere end kostprisen på stumperne der er i kassen.
Jeg kan ikke påstå at jeg er imponeret over værkshøjden i mange af patenterne og det ligner på alle måder præcis den situation patenter netop ikke skulle lede til: Et stort firma bruger sine rigelige resourcer til at monopolisere et nyt virkefelt, konkurrencen, den teknologiske udvikling og forbrugerne til skade.
I mit tilfælde var sagen endnu mere speget: Kun Husqvarnas topmodel var relevant for det areal vi taler om - til en listepris 33.000,-
Jeg var lige ved at opgave projektet helt, da jeg gav mig til at læse manualer på nettet: Det er tydeligt at Husqvarna overhovedet ikke prøver at bibringe en forståelse af hvad der faktisk foregår.
Brugermanualerne indeholde nogle usammenhængende fakta, illustrationer og fejlsøgningsforslag, men intet der tillader en (kommende) ejer at danne sig et egentlig billede af hvordan maskinen virker og derfor heller ikke muligheden for at gennemskue noget som helst om hvorledes (eller ikke) maskinen vil komme til, eller kan bringes til, at virke i et konkret tilfælde.
Jeg vil ikke påstå at det hjalp særligt meget at læse patenterne, men i det mindste kunne man dog danne sig et omrids af hvad pokker det var der foregik.
Men alt i alt, jeg havde stort set afskrevet plæneklipper-robotter som en mulighed ... Indtil Husqvarna satte topmodellen på tilbud med 25% rabat - det forandrede kalkulen gevaldigt.
phk
