Lokale initiativer for reparation og deleøkonomi kan styrke lokal beskæftigelse og lokalsamfund
I disse dage diskuteres en række ideer og oplæg - bl.a. fra Dansk Industri og Ingeniørforeningen - om, hvordan grøn omstilling kan være med til at stimulere dansk beskæftigelse og dansk økonomi, når samfundet igen ”åbner”. Ud over vedvarende energi, energibesparelser og klimatilpasning, har også initiativer inden for cirkulær økonomi været nævnt.
En omstilling til et mere cirkulært samfund er – under alle omstændigheder - en langstrakt proces med samspil (”co-shaping”) over tid mellem lokale, nationale og internationale initiativer. Der er langt fra eksempelvis Ellen Macarthur Foundations beregninger af, hvor mange penge alle virksomheder og samfund synes at kunne tjene på cirkulær økonomi til omstillingsprocesser drevet af konkrete virkemidler og analyser af erfaringer fra både frontløbere og mindre proaktive aktører.
I dette indlæg ses på mulighederne i lokale initiativer inden for cirkulær økonomi, og forslag præsenteres til hvordan lokale virksomheder, kommune og civilsamfund kan udvikle lokale strategier for reparation og deleøkonomi som led i at reducere ressourceforbrug.
Potentialet i lokale cirkulær økonomi initiativer
Flere danske erfaringer fra de seneste par år peger på potentialet i sådanne lokale initiativer inden for cirkulær økonomi som del af omstillingsprocesser til et mere cirkulært samfund:
Et stigende antal repair cafeer (reparationscafeer) viser et ønske om at udvikle Danmark væk fra et brug-og-smid-væk samfund ved at reparere tøj og husholdningers elektriske og elektroniske produkter og dermed forlænge dets levetid
Flere affaldsselskabers initiativer med reparation af hårde hvidevarer afleveret på lokale genbrugspladser og efterfølgende salg som ”second hand” produkter med garanti
Sådanne lokale initiativer er vigtige. Repair cafeerne skaber sociale fællesskaber og giver borgere muligheder for at spare penge og forebygge affald, fordi alternativet – den kommercielle reparation - er for dyr – jf. bl.a. Ingeniørforeningens undersøgelse fra 2017.
De senere års initiativer med reparation af hårde hvidevarer indleveret på genbrugspladser peger ligeledes på, at den kommercielle reparation er for dyr. Initiativerne bygger på et ønske hos affaldsselskaber om at forebygge ressourcetabet, når produkter kasseres. Økonomien i denne form for reparation af hårde hvidevarer er imidlertid baseret på, at en borger ved at aflevere eksempelvis sin vaskemaskine på en genbrugsplads – sandsynligvis efter at have købt en ny maskine - har nedskrevet værdien af den gamle maskine til nul. Derefter kan en professionel reparation ”genskabe” et fungerende produkt, der kan sælges og dermed genbruges.
Fra lokale initiativer til lokale og nationale strategier
Der er imidlertid også begrænsede potentialer i disse initiativer, hvis de problemer, som de tager fat på, for alvor skal løses! Der må derfor tænkes i udvikling af lokale og nationale strategier for reparation.
Repair cafeer kan næppe med frivillig arbejdskraft klare alle de reparationer af småt husholdningsudstyr og tøj, der er behov for at få foretaget. Der er behov for at anvende erfaringer fra repair cafeerne til at tænke i lokale modeller for samarbejde om reparation, som kunne omfatte butikker i samarbejde med repair cafeer og lokale reparationsvirksomheder - evt. kombineret med en form for DIY-reparation (Do-It-Yourself) – i stil med de tidligere beskrevne erfaringer fra en engelsk byggevarekædes butikker i Polen: ”…introducing repair centres in stores when they opened 16 years ago. Today all of its stores have repair centres. The repair operations are equipped to test lawnmowers and other products with combustion engines and to test panels for lights, as well as tools such as drills and jigsaws.”
Der er også behov for at udvikle mere ambitiøse og mere forebyggende strategier på baggrund af affaldsselskabers påpegning af, at en del af de kasserede hvidevarer let kunne være repareret. Det er nemlig kun for en begrænset del af de afleverede hvidevarer, der kan skabes overskud ved en kommerciel reparation - i AVV gælder det ca. 20% af de indleverede hvidevarer. Derfor er der behov for at forebygge, at disse hårde hvidevarer havner på genbrugspladser, men i stedet bliver repareret og erstatter borgerens køb af en ny maskine. Det kræver imidlertid, at forhandlere får et andet perspektiv på reparation og adgang til brugererfaringer og tilbyder reparation til andre priser – i samspil med producenter og reparationsvirksomheder.
En analyse af Region Hovedstadens ressourcestrømme
Vigtigheden af forlænget produktlevetid illustreres også af en analyse af ressource- og affaldsstrømme i Region Hovedstaden i projektet ”Affald og ressourcer på tværs”. En rapport analyserer det ressourcetab og økonomiske tab, som affald repræsenterer. Analysen viser de store potentialer i at undgå, at elektriske og elektroniske produkter samt storskrald i form af bl.a. møbler bliver til affald. Dvs. der er store potentialer i at forebygge affald gennem reparation og genbrug.
Cirkulære byer og kommuner
En del udenlandske byers ønske om at blive cirkulære byer peger også på potentialet ved at skabe lokale cirkulær økonomi initiativer.
Det må antages at være begrænset hvor meget af det lokale forbrug i danske byer, der produceres lokalt, og hvor meget af den lokale produktion, som forbruges lokalt. Derfor kan det være svært at etablere lokal genanvendelse af høj kvalitet, da der ofte ikke kan etableres lukkede ressourcestrømme til lokale virksomheder fra lokalt generet affald. Derimod vil lokal genbrug, deleøkonomi og reparation af produkter antagelig lettere kunne etableres. Forslag til hvordan dette kan lade sig gøre beskrives i det følgende.
Sådan udvikles en lokal strategi for reparation og deleøkonomi
En lokal reparationsstrategi kombineret med en lokal strategi for deleøkonomi kan være del af udvikling af en lokal strategi for cirkulær økonomi, hvis et samarbejde mellem en kommune, lokaludvalg, lokalt erhvervsliv, civilsamfundsorganisationer, boligafdelinger, grundejerforeninger m.m. ønsker at tage lokale initiativer med henblik på:
Opbygning af viden om hvorvidt borgerne ofte kasserer produkter, fordi de er for dyre eller besværlige at få repareret
Initiativer der udvikler bedre lokale reparationsmuligheder og lokale deleøkonomiske initiativer
Sådanne lokale strategier for reparation og deleøkonomi kan reducere ressourceforbruget ved dels at forlænge produkters levetid (”slowing down resource flows”), dels at reducere behovet for produkter gennem deleøkonomi, eventuelt kombineret med indkøb af produkter af bedre kvalitet, som har længere holdbarhed (”narrowing resource flows”).
I det følgende beskrives en række aktiviteter, der bør gennemføres som led i at udvikle en lokal strategi for reparation og deleøkonomi:
1) Kortlægge og analysere lokale reparationsbehov, -muligheder og -erfaringer:
a) Gennemføre lokal spørgeskemaundersøgelse om borgernes reparationsbehov og -erfaringer: Hvilke reparationsbehov har borgerne? Bliver produkter repareret? Hvorfor/hvorfor ikke?
b) Hvordan er de lokale reparationsbehov og -erfaringer sammenlignet resultater med Ingeniørforeningens og AAU’s nationale undersøgelser af borgernes reparationsbehov og -erfaringer?
c) Findes en lokal repair café? I så fald: Hvilke produkter har der været behov for at få repareret? Har de kunnet repareres?
d) Gennemføre undersøgelse af hvorfor produkter afleveres som storskrald, på genbrugspladser og til genbrugsbutikker: Hvorfor har produkterne tabt værdi for brugerne? Skyldes det kvalitetsproblemer? For dyre reparationsmuligheder? Ændrede behov i husholdning? Etc.
e) Hvilke virksomheder er registreret i reparationsguiden.dk med lokale tilbud om reparation?
f) Hvilke reparationsmuligheder tilbyder den lokale detailhandel på produkter, som de har solgt?
g) Hvilke behov for forbedrede lokale reparationsmuligheder kan identificeres på baggrund af a) – f)?
De følgende aktiviteter beskriver hvordan ovenstående kortlægning og analyse kan anvendes til dels at forbedre de lokale reparationsmuligheder, dels tage lokale deleøkonomiske initiativer:
2) Forbedre lokale kommercielle reparationsmuligheder:
a) Er der behov og mulighed for etablering af nye lokale reparationsvirksomheder eller satellitter fra eksisterende reparationsvirksomheder – f.eks. med lokal afhentning af produkter eller lokal reparation?
b) Er der mulighed for at skabe flere lokale lærepladser og arbejdspladser baseret på reparation?
3) Forbedre reparationsmulighederne hos den lokale detailhandel:
a) Hvilken fremadrettet læring med henblik på ændring af sortiment, bedre vejledning af kunder m.m. kan den lokale detailhandel få fra dialog med kunder om brug og reparation af solgte produkter?
b) Er den lokale detailhandel interesseret i at tilbyde bedre og billigere reparationsmuligheder – evt. i samarbejde med lokale reparationsvirksomheder og en eksisterende eller ny lokal repair café?
4) Udvikle aktiviteter som det lokale affaldsselskab kan tilbyde sammen med andre lokale aktører:
a) Hvillet behov for forbedrede lokale reparationsmuligheder og uddannelse af borgerne i reparation af tøj, møbler m.m. kan identificeres ud fra de produkter, der afleveres på genbrugspladser?
b) Hvilke lokale virksomheder er interesserede i at tilbyde reparation af kasserede produkter, der afleveres på genbrugspladser?
5) Undersøge muligheder med en lokal pop-up repair café (reparationscafé):
a) Hvor kan en lokal repair café etableres? På en lokal café? På det lokale bibliotek? I en lokal genbrugsbutik? I samarbejde med en lokal butik?
b) Hvad kan læres af erfaringer med organisering og drift af en repair café fra danske repair cafeer i netværket Repair Café Danmark (www.repaircafedanmark.dk)?
c) Hvad kan læres af det internationale netværk af repair cafeer – repaircafe.org – og deres systematik for at analysere reparationsbehov og -erfaringer ved hjælp af IT-værktøjet Repair Monitor?
d) Hvordan kan de lokale erfaringer fra reparationsbehov og –muligheder anvendes i en dialog med lokale forhandlere om deres sortiment, deres vejledning og service til kunder m.m.?
6) Undersøge muligheder ved socialøkonomiske virksomheder:
a) Hvilke inspiration kan fås fra socialøkonomiske virksomheders reparationsaktiviteter - f.eks.:
Miljø- og Energicentrets reparationsværksted i Høje Taastrup
Kofoeds Skoles nye koncept, hvor man ”vender vrangen” ud på et værested og skaber stærkere relationer til lokalområdet gennem bl.a. reparationsværksteder? []
7) Udvikle deleøkonomiske initiativer, der kan øge ressourceeffektiviteten:
a) Kan der skabes lokale deleøkonomiske initiativer i boligafdelinger, grundejerforeninger e.l., hvor udlån eller udlejning af maskiner, værktøjer, udstyr m.m. kan reducere behovet for at eje maskiner m.m., således at behovet kan dækkes med færre produkter? Det kan ske ved indkøb af nyt udstyr, eller ved at borgere stiller deres nuværende udstyr til rådighed for en lokal låne-/lejeordning
b) Kan der etableres samarbejde med lokale virksomheder og butikker om sådanne deleøkonomiske initiativer?
Nytter lokale initiativer i en globaliseret verden?
Man kan med rette spørge sig selv, hvordan lokale initiativer kan påvirke et produktions- og forbrugssystem, som er domineret af nationale og internationale butikskæder og producenter. Afgørende vil blandt andet være:
Hvilken lokal synlighed og debat kan der skabes om borgernes erfaringer med lokale muligheder og begrænsninger for reparation og butikkernes sortiment?
Kan der skabes konkurrence mellem butikskæder om at tilbyde bedre og billigere reparationsmuligheder? Hvilken dialog om produktkvalitet og reparation kan der etableres mellem nationale miljøorganisationer og butikskæder?
Er butikskæder parate til ændre i deres sortiment ud fra mulighederne for reservedele og produktlevetid?
Hvilke lokale initiativer inden for reparation og service tillader nationale butikskæder?
Fokus på forlænget produktlevetid behøver ikke indebære tab af omsætning for en butikskæde, fordi der måske sælges færre produkter, da der kan opnås omsætning gennem rådgivning og reparation og opbygges kundeloyalitet som følge af åbenhed om produktkvalitet, servicemuligheder m.m.
En række mulige positive effekter
De skitserede aktiviteter kan give lokale virksomheder, kommune og civilsamfund mulighed for at tage en aktiv rolle i udvikling af cirkulær økonomi initiativer med mulighed for en række positive effekter:
Bedre økonomi hos borgerne som følge af mindre udgifter til indkøb af produkter, der må kasseres efter kort tid
Reduceret ressourceforbrug og affaldsmængder
Styrkede relationer mellem lokale virksomheder
Styrkede relationer mellem lokale virksomheder og borgere
Styrkede sociale relationer i lokalsamfund, boligafdelinger, grundejerforeninger m.m. gennem øget dialog om forbrugererfaringer og fællesskab om delefællesskaber
Øget lokal beskæftigelse og indtægter ved at supplere salg med reparation og udlejning
