I dag fremlagde professor Niels Egelund og undervisningsminister Christine Antorini sammenfatningen af den danske PISA undersøgelse fra 2012. Og konklusionen er klar: Danske unge er blevet dårligere til matematik siden den seneste PISA undersøgelse fra 2009. Til forskel herfra ligger danske unges læse- og naturfagskundskaber omtrenteligt på samme niveau som ved den seneste PISA undersøgelse.
Kilde: Undervisningsministeriet
I den officielle sammenfatning af undersøgelsen skrives det bl.a. om matematikkundskaberne:
"Den lavere danske placering i 2012 hænger som i 2009 først og fremmest sammen med, at grupperne af
højt præsterende elever er blevet mindre, samt at også grupperne af svagt præsterende elever er blevet
større"
Der er altså blevet færre danske unge med meget gode matematikkundskaber, ligesom der er blevet flere af de svageste. Formanden for Danske Skoleelever, Agnete Vienberg Hansen, kommenterer i den forbindelse, at:
"Den danske mentalitet lægger op til at, vi ikke skaber a og b-hold. Hvis du allerede får 12 for dine opgaver i 7. klasse, så bliver du anset som færdiguddannet. Sandheden er jo, at du bare mangler større udfordringer, og konsekvensen er, at vi kun laver b-elever i folkeskolen og ingen a-elever"
Selvom jeg ikke skal klage over min egen skolegang, kan jeg godt genkende billedet; der var ingen ekstra opgaver eller udfordringer til de dygtige elever, og som teenager kan man godt selv få tiden til at gå, hvis man ikke bliver sat til at udvikle sit hoved endnu mere. Kunne der gøres mere rum til a-hold og de dygtige på alle niveauer i uddannelsessystemet?
På DTU eksisterer der f.eks. som en del af alle kandidatuddannelser Honors Programmer, hvor man som særligt dygtig studerende får mulighed for f.eks. at være tættere tilknyttet en forskningsgruppe. Programmet giver ganske få privilegier, som andre studerende ikke også har, men som symbol om, at "a-hold er OK" er disse programmer en god idé.
Ang. vedholdenhed er sammenfatningens beskrivelse af danske unge tankevækkende:
"For vedholdenhed tegner der sig et billede af, at eleverne i Sydøstasien i højere grad fastholder interessen for de opgaver, de går i gang med, at de i mindre grad udskyder vanskelige opgaver og problemer, samt at de i højere grad er villige til at arbejde med en opgave, indtil alt er perfekt. Danmark ligger under OECD-gennemsnittet for samtlige spørgsmål, der vedrører vedholdenhed"
Ejer danske unge ikke vedholdenhed og stædighed til at holde fast og blive ved, når et problem ikke lige - vupti! - løser sig selv? Matematik er et svært fag, og hvis man giver op, når det gør lidt ondt og bliver svært, kommer man ingen vegne.
Som jeg tidligere har skrevet om, har jeg i det store indledende matematikkursus på DTU, Matematik 1 oplevet en stigning i brugen af Maple - hvilket i øvrigt har været en naturlig følge af, at omtalte kursus blev fuldstændig digitalt. Men en alternativ forklaring på den stigende brug af Maple, som jeg har hørt hvisken om i krogene, er, at de studerende slet og ret er blevet dårligere til matematik, når de starter på universitet - hvilket kan camoufleres en smule, hvis matematikproblemerne i stedet løses i Maple.
Jeg er ikke modstander af Maple og andre programmer til at lære og forstå matematik. Men jeg er modstander af, at man giver køb på at forstå og mestre basal matematik i bytte for at kunne betjene et computerprogram.
Så lidt mere a-hold og lidt mindre Maple, tak!
PS: Apropos Maple, hvad er så x, hvis x = 2+3? Find svaret her.
