Leder: Vinderne på det ny frie betalingsmarked bliver ikke danske forbrugere
Det er næppe gået op for mange danskere, at en 30-årig epoke med et billigt, politisk kontrolleret og meget gennemskueligt betalingssystem er på vej til at blive afløst af et liberaliseret marked for betalingskort. Et marked, hvor gebyrer til internationale giganter som Visa og Mastercard bliver usynlige, og de samfundsøkonomiske konsekvenser tilsvarende uigennemskuelige.
Dankortforliget har siden 2005 beskyttet Dankortet mod konkurrence ved at tvinge Nets og butikkerne til at afholde omkostningerne. I international sammenhæng er butikkernes betaling imidlertid billig. Det koster mellem 30 og 60 øre, når en kunde køber for 500 kroner med et Dankort, mens det kan koste butikken helt op mod 8 kroner i gebyrer med et Visa-kort. Indtægten fra de urimeligt høje gebyrer har været hæmmet af, at butikkerne har kunnet lægge dem synligt på regningen ved brug af f.eks. Visa-kort, hvorfor danskerne har foretrukket Dankortet. Men fra nytår gør EU’s nye betalingstjenestedirektiv, PSD2, det ulovligt at vælte gebyret over på kundens regning.
Missionen er at skabe mere konkurrence og større gennemsigtighed for forbrugeren: »EU-regler om betalingsløsninger forventes at åbne for flere og nyskabende betalingsløsninger. Reglerne kan lede til lavere omkostninger for jer, som betalingsudbydere, butikker eller forbrugere,« lyder det fra Konkurrencestyrelsen. Men efter sidste uges indtog af Apple på markedet for betalingsløsninger advarer store supermarkedskæder og Dansk Erhverv om det stik modsatte: Når Apple Pay ikke understøtter Dankortet, men trækker på Visa, bliver det dyrere for forbrugerne. Med EU-direktivet bliver det højere gebyr bare ikke væltet over på den enkelte Apple Pay-bruger, men på priserne i butikkerne til ulempe for alle forbrugere.
Og selv om man som forbruger har sat sig ind i gebyrjunglen, kan det blive umuligt at vælge, om vi vil aktivere et højt gebyr til Visa eller det noget lavere til Dankort i den enkelte købssituation. Ingeniørens it-medie, Version2, har afsløret, at forbrugeren ikke nødvendigvis selv afgør, hvilket kort der rent faktisk bliver aktiveret. Har man både Apple Pay, Mobilepay og Nets’ Mobil Dankort på sin telefon, kan den ene betalingsløsning overrule den anden alt efter, hvor langt man er i betalingsforløbet, eller hvordan man får bevæget mobilen hen mod terminalen.
En uhellig alliance mellem kortindløsere og kortudstedere har nu incitament til med alle midler – bonusordninger, gratis lufthavnslounges mv. – at lokke forbrugerne væk fra Dankort og over på de langt mere profitable kort. Derfor må Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen træde i karakter og ikke lade sig forblænde af, at et frit marked altid giver øget konkurrence, når aktørerne er få, store og har milliarder i ryggen. Styrelsen holder i dag øje med omkostningerne ved driften af Dankortet og regulerer på den baggrund, hvor meget Nets må opkræve af butikkerne for at modtage Dankort. Det er langtfra en uproblematisk regulering, men den har været nødvendig, og det fungerer.
Hvis ikke et billigt betalingssystem for danske forbrugere skal lide en langsom død til fordel for dyre udenlandske betalingstjenester, som sender gebyrmilliarder ud af landet eller i lommen på kapitalfonde bag Nets, må styrelse og politikere vågne op og få gentænkt, om de nu også kan være så skråsikre på, at et frit marked med skjulte gebyrer er vejen frem.
