Leder: Vi må gøre op med farlige sundhedsråd

14. august 2020 kl. 07:0052
Leder: Vi må gøre op med farlige sundhedsråd
Illustration: MI Grafik.
Artiklen er ældre end 30 dage

Farlig underholdning

Leder

Bag de lysende skærme, som vore børn og unge glor ind i hver dag, gemmer sig en voksende verden af pseudovidenskab og fake news, der ikke kun er fordummende. Influencers og streamingtjenester giver farlige sundhedstips til de unge trods advarsler fra fagfolk. Og det er på tide, vi vågner op.

Da den verdensberømte skuespiller Gwyneth Paltrow tidligere på året modtog voldsom kritik for sin serie Goop Lab, kunne man have fået den – måske naive – tanke, at kritikken ville få Netflix til at tænke sig om. Læger advarede dengang mod, hvad de kaldte farlige sundhedskure, som f.eks. skoldende skededampning og udmagrende detoxkure. En hjerte- og lungelæge oplevede flere patienter, der afslog råd om medicin til fordel for alternativer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Men trods kritikken af Goop Lab, der omfatter excorsisme, psykedeliske stoffer, energihealing og skylning af endetarme med kaffe, så har Netflix nu smidt nye kvaksalveriske sundhedsråd i hovedet på seerne. I den nye serie ‘Down to Earth’ følger man vennerne Zac og Darin, der skater ubekymret fra land til land i jagt på naturlige, positive energier og alternativ medicin. Ud over mærkværdige påstande om, at du ikke skal drikke renset vand, fordi det suger mineralerne ud af dig, glorificerer programmet det forbudte, men efterhånden ret populære narkotikum ayahuasca.

Ayahuasca er kendt som ‘åndedrikken’, og af en tidligere heroin-misbruger, der fremstår som en uimodsagt ekspert, får man at vide, at stoffet har healende egenskaber, og »når det administreres af en trænet shaman, kan gæsterne opleve biografiske minder fra fortiden og få en ægte åndelig opvågnen om fremtiden«.

Ayahuasca er i dag så populært, at man ligefrem taler om ayahuasca-turisme (også i programmet). Ayahuasca finder man to klik væk på Google, hvor selvbestaltede eksperter tjener penge på retreats og ‘healings-rejser’ med stoffet - også i Danmark. Det på trods af, at ayahuasca indeholder det forbudte stof DMT, der er stærkt hallucinerende, kan forstyrre hjerterytmen og sende folk ud i langvarige psykotiske tilstande.

Pseudovidenskab – eller lad os kalde det fakta-resistens – er som en sygdom, der spreder sig i disse år. Den trænger ind i snart enhver debat, hvor holdninger og fakta blandes sammen. Det sker i en tid, hvor mantraet synes at være, at alt er en ‘social’ konstruk­tion, og enhver kan vælge sin egen virkelighed. Fred være med det, når det gælder harmløse fladjords-fanatikere eller månelandings-­benægterne. Men når det handler om sundheds-idoler, der opfordrer unge til selvskade, så har vi et fælles ansvar for at sige stop.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stop, sagde Fødevarestyrelsen faktisk tilbage i 2018, da influenceren Fie Laursen anbefalede sine mere end en kvart million følgere – hovedsageligt børn og unge – at ‘vand’-faste«. Stop, blev der sagt på sociale medier og i nyhedsindslag. Det var forfriskende, at se styrelsen i en så aktiv rolle, men siden har der været alt for stille. Imens har Fie Laursen opfordret til plastikkirurgi og nedslibning af sunde tænder. Andre influencers, som Amalie Fischer, har reklameret for farlige juice-kure, og listen bliver ved.

Vi har brug for, at især fagfolk taler dunder mod kvaksalveriet i den voksende wellness-industri, der nu er økonomisk fire gange så stor som den farmaceutiske industri. Heldigvis ser vi også sociale medier som TikTok og Instagram forsøge sig med påklistrede disclaimers ved videoer med farlige sundhedsråd. At de sociale medier er vågnet lidt op, ser vi også, når Twitter og Facebook fjerner fejlagtige Trump-opslag om coronavirus. Men hvor de sociale medier skal kæmpe hvert sekund i et anarki af opslag, har Netflix langt bedre tid til at tage ansvar for sit indhold. I det lys er det helt utilstrækkeligt blot at vise en disclaimer i et par sekunder i starten af Goop Lab med ordene »beregnet til at underholde og informere – ikke for at give medicinske råd«.

Under Fie Laursen-sagen stod danske politikere i kø for at lovgive over for danske influencers. Men de unge er også på de internationale tjenester, og opgiver vi kampen – og dialogen – med dem, så opgiver vi ansvaret for vores unge. Netflix er ikke en urørlig størrelse. Det viste politikerne – forsigtigt – da de i 2018 vedtog, at Netflix skal investere to pct. af den danske omsætning i dansk indhold. Op til de nye medieforhandlinger har flere partier varslet nye afgifter mod Netflix, og de har grønt lys fra EU-Domstolen. Lad snakken om afgift følges af en snak om indholdet på streamingtjenesten.

Fake News er tidens store diskussion. Der hersker en kamp om fakta, som må og skal vindes. Her er det alle eksperters moralske ansvar at blande sig i debatten på enhver platform, hvor de ser fake news. Forbud må være den sidste løsning i et åbent samfund. At tale dunder mod farlige sundhedsråd er derimod et passende sted at starte.thd

52 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
52
29. august 2020 kl. 13:45

Men så siger europæerne at det er noget stammefolk bruger så det skal vi ikke have noget at gøre med. Så må man vente 400 år med at bruge penicilin i europa. Det er jo lidt som at få serveret noget på et sølvfad og så ikke tage imod det, man skal ikke være så bagstræberisk.

I dag leder medicinalindustrien med lys og lygte overalt efter nye medikamenter. Bagefter skal de så dokumentere, at det er sikkert at bruge.

Men nu du tager analogien til penicilin, mener du så, at det skal fritages for receptpligt?

51
28. august 2020 kl. 21:46

Så alt fra naturen folk traditionelt har indtaget er godt, og det kan vi roligt blive ved med?

Jeg ved ikke alle de ting folk traditionelt har indtaget. Jeg koncentrerer mig for det der kan være interessant og gavnligt. Eksempelvis kunne jo man forestille sig der var en Afrikansk stamme der havde fundet ud af at man kunne udvikle penicilin fra svampe og så i 1400 tallet kommer der nogle europæerer til den her stamme og opdager at de bruger penicilin. Men så siger europæerne at det er noget stammefolk bruger så det skal vi ikke have noget at gøre med. Så må man vente 400 år med at bruge penicilin i europa. Det er jo lidt som at få serveret noget på et sølvfad og så ikke tage imod det, man skal ikke være så bagstræberisk.

Det bekymrer dig ikke, at gennemsnitslevealderen i de stammer der lever traditionelt er markant lavere,

Nej, det har nok meget at gøre med det at leve i junglen og at det er hårdt. Tror heller ikke et langt liv i sig selv er noget at stræbe efter. Jo hvis du har et godt liv, men hvad hvis du har det dårligt? Kvalitet over kvantitet

Har du økonomiske interesser i ayahuasca, eller er du afhængig?

Godt spørgsmål. Jeg har ingen økonomiske interesser men jeg er heller ikke (u) afhængig. Jeg har oplevet noget lignende og så finder man jo ud af hvor meget den vestlige verden misforstår alt det her og så vil man prøve at ændre på det.

50
28. august 2020 kl. 17:51

@Thomas:

De skriver ikke bare "DMT", men "det forbudte stof DMT". Argumentet er derfor at fordi det er forbudt er det pseudovidenskab, men der er ingen videnskabelige argumenter for hvorfor det skulle være forbudt.

For ikke så forfærdeligt mange år siden kunne præcis det samme siges om tobakrygning!

Manglen på EKG har ikke fået dem til at stoppe brugen af Ayahuasca.

Jeg kender adskillige rygere som også fortsætter uden EKG.

Har du økonomiske interesser i ayahuasca, eller er du afhængig?

49
28. august 2020 kl. 16:45

Det kan man selvfølgelig gøre i Danmark hvor det er betalt af systemet, men det burde ikke være nødvendigt da Ayahuasca har ca. 1000 år på bagen og kommer fra junglen hvor der ikke er noget der hedder EKG. Manglen på EKG har ikke fået dem til at stoppe brugen af Ayahuasca. Tilgengæld er det langt vigtigere at man er opmærksom på hvad man spiser da der er en række madprodukter man skal holde sig fra.

Så alt fra naturen folk traditionelt har indtaget er godt, og det kan vi roligt blive ved med?

Det bekymrer dig ikke, at gennemsnitslevealderen i de stammer der lever traditionelt er markant lavere, og så vidt vides altid har været det, end i fx. Danmark hvor vi spiser de "slemme kemikalier", og bruger vestlig medicin?

47
28. august 2020 kl. 10:53

Jeg kan ikke se noget pseudo videnskabeligt i at Ingeniørem nævner at stoffet indeholder DMT.

De skriver ikke bare "DMT", men "det forbudte stof DMT". Argumentet er derfor at fordi det er forbudt er det pseudovidenskab, men der er ingen videnskabelige argumenter for hvorfor det skulle være forbudt. Derfor er det pseudovidenskab at DMT er forbudt og derfor bruger artiklen pseudovidenskab i et forsøg på at komme pseudovidenskab til livs. Lidt paradoksalt men ok.

Inden man forsøger sig med Ayahuasca vil jeg nok anbefale at tage en tur omkring lægen og få taget et EKG. Det er standard procedure ved medicin i psykiatrien.

Det kan man selvfølgelig gøre i Danmark hvor det er betalt af systemet, men det burde ikke være nødvendigt da Ayahuasca har ca. 1000 år på bagen og kommer fra junglen hvor der ikke er noget der hedder EKG. Manglen på EKG har ikke fået dem til at stoppe brugen af Ayahuasca. Tilgengæld er det langt vigtigere at man er opmærksom på hvad man spiser da der er en række madprodukter man skal holde sig fra.

Der er også den her dokumentar der giver et fint inblik i hvad der kan ske når man begiver sig ud på sådan et eventyr.

The Nature of Ayahuasca (2019) Documentaryhttps://www.youtube.com/watch?v=6j0_glRnJxI&t=606s

46
28. august 2020 kl. 07:53

Jeg kan ikke se noget pseudo videnskabeligt i at Ingeniørem nævner at stoffet indeholder DMT.

Inden man forsøger sig med Ayahuasca vil jeg nok anbefale at tage en tur omkring lægen og få taget et EKG. Det er standard procedure ved medicin i psykiatrien.

Det er ikke alverdens ulykker der står her omkring stoffet, men hidtil har det mest været brugt til religiøse ceromonier.https://en.wikipedia.org/wiki/Ayahuasca#Effects

Daglig brug vil jeg bestemt ikke anbefale, men det er den risiko vi kigger ind i. I takt med at velstanden er steget er forbruget at f.eks. slik, sukker og fedt steget, med store folkesundhedsmæssige konsekvenser. Og et stof som ayahuasca vil næppe kun blive brugt ceremonielt. Selvom der ikke er kendte misbrugsproblemer, kan de komme.

Som jeg kan læse har stoffet dog temmeligt store konsekvenser på kroppen, så en misbruger vil muligvis blive meget syg.

Spørgsmålet er dog om der tales om Ayahuasca eller dette her syntetiske stofhttps://en.wikipedia.org/wiki/PharmahuascaDet er ikke helt usædvanligt at kendte rusmidler over tiden bliver stærkere.

45
28. august 2020 kl. 00:40

Underligt at ingeniøren henviser til ulovligheden af et stof som et argument for noget som helst. At noget er ulovligt har ingen betydning videnskabeligt set. Som videnskabelig undersøgende journalistik skal man spørge hvorfor noget er ulovligt og ikke om det er ulovligt.

Og det er jo sjovt for hvis der er noget her i landet der er pseudovidenskab så er det vores kære lovfabrik også kendt som folketinget. Så i en artikel om pseudovidenskab bruger artiklen selv argumenter fra pseudovidenskab. Det kan man jo så konkluderer på som man vil.

En anden gang hvis ingeniøreren vil skrive noget om ayahuasca kan de jo prøve at spørge nogle eksperter om det, altså nogen der har prøvet det. Der er f.eks. den her bruger på youtube der har prøvet det, hvis ikke jeg tager fejl, omkring 30 gange.

https://www.youtube.com/channel/UC--70ql_IxJmhmqXqrkJrWQ

Hvis man er historienørd så er der også den her lækkerbisken af et dokument der gennemgår opdagelsen af ayahuasca set fra et europæisk perspektiv.

https://core.ac.uk/download/pdf/54847411.pdf

42
26. august 2020 kl. 11:46

Svar til Dan Jensen. Du skriver: "Synes du også, at Dr. Peter Aaby og Christien Stabell Benn skal skamme sig, når de gør opmærksom på, at vaccination med DTP-vaccinen øger børnedødeligheden i Afrika? WHO tog det seriøst og sponserede yderligere studier: Analysis of the WHO-sponsored studies is now complete. All the studies show reduced mortality rates in the children vaccinated with all of the vaccines. In particular, the studies showed no negative effect of DTP vaccination and no difference was found between males and females. The Committee concluded that the evidence is sufficient to reject the hypothesis for an increased non-specific mortality following vaccination. Korrelation er ikke kausalitet." (citat slut).

Hvordan vil du modsige resultatet af en undersøgelse for vaccinebivirkninger foretaget i år 2018 med en undersøgelse foretaget i år 2002?

41
26. august 2020 kl. 11:38

Synes du også, at Dr. Peter Aaby og Christien Stabell Benn skal skamme sig, når de gør opmærksom på, at vaccination med DTP-vaccinen øger børnedødeligheden i Afrika?

WHO tog det seriøst og sponserede yderligere studier:

Analysis of the WHO-sponsored studies is now complete. All the studies show reduced mortality rates in the children vaccinated with all of the vaccines. In particular, the studies showed no negative effect of DTP vaccination and no difference was found between males and females.</p>
<p>The Committee concluded that the evidence is sufficient to reject the hypothesis for an increased non-specific mortality following vaccination.

Korrelation er ikke kausalitet.

40
26. august 2020 kl. 11:28

Kristian Glejbøl Du skriver: "Til Peter Larsen. Lad være med at svare yderligere. Enig, man kan bare håbe ikke at tossen får ødelagt for mange uskyldiges liv - hun skulle skamme sig." (citat slut). Synes du også, at Dr. Peter Aaby og Christien Stabell Benn skal skamme sig, når de gør opmærksom på, at vaccination med DTP-vaccinen øger børnedødeligheden i Afrika? Evidence of Increase in Mortality After the Introduction of Diphtheria–Tetanus–Pertussis Vaccine to Children Aged 6–35 Months in Guinea-Bissau: A Time for Reflection?https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5868131/https://sciencenews.dk/da/vacciner-paa-flere-punkter-stadig-en-uafklaret-historie

39
26. august 2020 kl. 11:20

Mener du at dette link: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3033215/ "Safety and Persistent Immunogenicity of a Quadrivalent Human Papillomavirus Types 6, 11, 16, 18 L1 Virus-Like Particle Vaccine in Preadolescents and Adolescents ", som ligger til grund for EMA´s godkendelse af Gardasil-vaccinen hører under underlødige reference? Endvidere har jeg, først i denne debat, henvist til denne artikel: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5868131/Mener du også, at den hører under underlødige reference? Jeg har også henvist til MD Lars Jørgensen´s P h.d.-afhandlingen om HPV vaccinen ”Benefits and Harms of the Human Papillomavirus (HPV) https://drive.google.com/file/d/1B823OIQ3-5pBlEqRvTpD5HAcu80o9vVP/view, som blev antaget. Mener du også, at den hører under underlødige reference?

37
26. august 2020 kl. 10:53

Lad være med at svare yderligere

Jep, det er ikke let (læs: umuligt) at debattere reelt med en person, der har det grundsynspunkt, at vacciner er onde.

Som med alle andre konspirationstosser viser reaktionerne herinde - både kommentarer og tomler - dog, at sludderet heldigvis har ekstremt ringe grobund.

Måske er denne "antivaccinationsreligion" Darwins nyeste metode til at sortere de "not fittest" fra? ;o)

35
26. august 2020 kl. 10:22

Til Peter Larsen. Angående din liste, så bedes du selektere den for ”snyd på vægtskåle”, herefter gennemlæser jeg den meget gerne. Ved den videnskabelige forsøgsmetode forstår den dobbeltblindede randomiserede placebokontrollerede forsøgsmetode. Bemærk CDC´s definition af placebo (et uvirksomt middel), hvilket udelukker nogle af dine links. At teste en vaccine for vaccinebivirkninger mod en anden vaccine, som man betegner placebo er snyd i de tilfælde, hvor ”placebo-vaccinen” ikke tidligere er testet mod reel placebo f.eks. saltvand. F.eks. er der aldrig foretaget et safty study af aluminiums-adjuvans (andet end på dyr (eks. får), hvilket ikke var til fordel for brug af denne vaccine-adjuvans, der forekommer i de fleste dræbte vacciner). Vacciner testet for vaccine-bivirkninger på gravide indeholdende neurotoksisk stof bør selvfølgelig også indbefatte hjerneskader hos børnene og ikke kun abort, dødsfødsler og misdannelser. Endvidere bør testperioden for vaccinebivirkninger af en vaccine være rimelig. F.eks. påstås Gardasil at virke i årevis, men den er kun undersøgt for bivirkninger igennem 14 dage! "Safety and Persistent Immunogenicity of a Quadrivalent Human Papillomavirus Types 6, 11, 16, 18 L1 Virus-Like Particle Vaccine in Preadolescents and Adolescents ". MD Lars Jørgensen har i sin P h.d.-afhandlingen om HPV vaccinen ”Benefits and Harms of the Human Papillomavirus (HPV) Vaccines” en meget pæn betegnelse for ”snyd på vægtskålen”, idet han bruger ordene: ” Studierapporterne brugte utilstrækkelige forsøgsdesign og underrapporterede alvorlige skadevirkninger, hvilket forhindrede en adækvat vurdering af skadevirkningerne.”.https://drive.google.com/file/d/1B823OIQ3-5pBlEqRvTpD5HAcu80o9vVP/view

33
26. august 2020 kl. 08:52

Allan Olsen Du skriver om det potentielt etiske problem vedr. ægte dobbelt-blindtest af en vaccine. Det er så sandeligt også et etisk problem, at vacciner ikke er undersøgt ved den videnskabelige metode, så man reelt ikke ved, om de påvirker det generelle helbred positivt eller negativt. Det synes muligt at være således, at de levende vacciner gavner og de dræbte vacciner i nogle tilfælde skader mere end de gavner. Læs gerne denne artikel af prof. Christine Stabell Benn, dansk vaccineforsker.https://sciencenews.dk/da/vacciner-paa-flere-punkter-stadig-en-uafklaret-historie

32
26. august 2020 kl. 08:35

Kristian Glejbøl Du skriver: "Tror du ikke at det hænger sammen med at du i en ægte randomiseret effektivitetstest ville være nødt til at "ofre" halvdelen af testpopulationen ved at smitte dem uden de har beskyttelse" (citat slut). Bemærk gerne, at det ikke er sådan at et forsøg gennemføres. Placebogruppen i forsøg med medicin udsættes heller ikke bevist for smitte. Læs gerne igen Dr. Peter Aabys udtalelse.

31
26. august 2020 kl. 08:24

Jan Nielsen Du skriver: "Vacciner er medicin" (citat slut). Bemærk gerne, at vacciner ikke er undersøgt ved den videnskabelige metode på samme måde, som medicin er det. Med den videnskabelige metode forstås den dobbeltblindede randomiserede placebokontrollerede forsøgsmetode. Hvis du er uenig med ovenstående udsagn bedes du henvise til test af vacciner ved den videnskabelige metode (som defineret ovenfor), som du synes at tro på eksisterer.

30
25. august 2020 kl. 23:21

Der hvor jeg arbejder er der en hel afdeling med statistikere der ikke gør andet end at luge den slags usikkerheder ud af resultater

Det var ikke det, der var KFC's pointe.

Hans pointe var, at der er et potentielt etisk problem, ikke et statistisk problem: Hvis du laver en ægte dobbelt-blindtest på en vaccine, og personerne i kontrolgruppen tror, at de er vaccinerede, så vil de måske udsætte sig for risici, de ellers ikke havde udsat sig for. Og dermed risikerer forsøget at slå nogen ihjel, som ellers ville have levet.

(Jeg er ikke nødvendigvis enig i dette. Alle forsøgspersonerne ved jo, at de måske er i kontrolgruppen, og dermed vil det være ret dumt at udsætte sig for smitte.)

29
25. august 2020 kl. 22:58

Nu smitter man dem jo heller ikke

Tjaaaa, tossede tider kræver tossede handlinger:

https://www.berlingske.dk/internationalt/hundredvis-af-unge-amerikanere-har-meldt-sig-til-kontroversielt

Jeg undskylder betalingsmuren, men der er links før barrieren.

En glimrende omend temmelig uetisk måde at teste en vaccine på - det er vist det Hanne efterspørger.....

Men de vaccinerde vil sandsynligvis tage større ricisi end ikke vaccinerede

Der hvor jeg arbejder er der en hel afdeling med statistikere der ikke gør andet end at luge den slags usikkerheder ud af resultater

PS: Undskylder dobbeltpost - ved ikke hvad der skete

26
25. august 2020 kl. 22:18

metode (den dobbeltblindede randomiserede placebo-kontrollerede forsøgs-metode)

Tror du ikke at det hænger sammen med at du i en ægte randomiseret effektivitetstest ville være nødt til at "ofre" halvdelen af testpopulationen ved at smitte dem uden de har beskyttelse?

Man tester heller ikke skudsikre veste i randomiserede tests, hvor halvdelen af vestene er "placebo" af en god grund.

Hvad man tester er sikkerhed ved at fastslå at der ikke er væsentlige bivirkninger i en stor population. Effektiviteten af vaccinen fastslår man ved at se hvor mange der smittes i den vaccinerede population, relativt til en sammenlignelig population af uvaccinerede. Det er så videnskabelig en test du kan lave uden at være uetisk.

I øvrigt er det nøjagtigt det samme der sker i kroppen hvad enten den udsættes for vaccine eller en infektion, så hele snakken om at vacciner ikke er "naturlige" for kroppen er i min bog noget vrøvl. Ved du i øvrigt hvor ordet vaccine stammer fra?

24
25. august 2020 kl. 21:07

Men nu er det jo influencers, debatten handler om...

Næ, det er det faktisk ikke.

Artiklen handler generelt om misinformation på nettet, og den giver eksempler fra både streaming, influencers og sociale medier.

Trump er endda specifikt nævnt som et måske lidt kuriøst eksempel fra de sociale medier, og dermed var Bo Christensen helt inden for skiven med sit Trump-eksempel.

I den efterfølgende debat handlede det indlæg, som du svarede på, om fake news. Ikke om influencers.

23
25. august 2020 kl. 20:42

At vacciner har være igennem fase 3 forsøg før de godkendes, er ikke det samme som, at de er undersøgt ved den videnskabelige metode (den dobbeltblindede randomiserede placebo-kontrollerede forsøgs-metode) , som medicin er det. Læs gerne Dr. Peter Aaby´s kommentar igen (til HPV-vaccinen), men som også gælder vacciner generelt.

22
25. august 2020 kl. 19:36

Vil du mene, at det er "lands- og menneskeskadelig virksomhed.." at mene, at vacciner bør være undersøgt ved den videnskabelige metode, på samme måde, som medicin er det?

Hvad mener du helt konkret med ovenstående sætning, den giver bjælle mening for mig.

Alle vacciner har være igennem fase 3 forsøg før de godkendes. Hvad er det du syntes der ikke er videnskabeligt ved et fase 3 studie ?

Bagefter skal jeg nok forklare dig hvorfor jeg anser antivaxxere for at være uansvarlige.

21
25. august 2020 kl. 19:16

Jan Nielsen Du skriver: "Man skel nemlig ikke tro, men vide. Hvilket netop er det bedste argument for, at antivax'ers burde spærres inde for lands- og menneskeskadelighed..". Vil du mene, at det er "lands- og menneskeskadelig virksomhed.." at mene, at vacciner bør være undersøgt ved den videnskabelige metode, på samme måde, som medicin er det?

17
25. august 2020 kl. 16:02

Kristian Glejbøl. Du skriver: "For at vide om fordelene ved de forskellige vacciner står mål med ulemperne, bør vaccinerne, set med mine øjne, være testede ved den videnskabelige metode (hvilket de ikke er). Det er ved Gud noget eklatant vrøvl der ikke har megen klangbund i den virkelige verden." For at vise, at du har videnskaben bag dig i din udtalelse, bør du henvise til undersøgelse ved den videnskabelige metode af bare én af børnevaccinerne. Ved den videnskabelige metode forstås den dobbeltblindede randomiserede placebo-kontrollerede forsøgs-metode, den metode, som også Dr. Peter Aaby (dansk vaccineforsker) henviser til. Man skel nemlig ikke tro, men vide.

16
25. august 2020 kl. 14:28

or at vide om fordelene ved de forskellige vacciner står mål med ulemperne, bør vaccinerne, set med mine øjne, være testede ved den videnskabelige metode (hvilket de ikke er).

Det er ved Gud noget eklatant vrøvl der ikke har megen klangbund i den virkelige verden. Det har ikke undret dig hvorfor det tager så lang til at "udvikle" en vaccine imod Covid-19?

At nægte sine børn vaccinationer er vanrøgt overfor børnene og ansvarsforflytigtigelse over for samfundet - kort og godt. Jeg håber at du har god samvittighed, den dag du skal forklare din datter at hun skal have fjernet livmoderen blot fordi du tilhørte en religiøs sekt der var imod HPV vaccinationer. Jeg er sikker heeelt på at hun vil forstå dig.

Hold nu op hvor jeg savner fortiden, altså dengang befolkningen var reelt oplyste og ikke blot labbede vrøvl op fra FB og internetfora!

15
25. august 2020 kl. 10:49

Det er min pointe, at man bør stoppe med de vacciner, hvor fordelene ikke står mål med ulemperne (som eksemplet viser). Antropolog Peter Aaby kommenterede til gennemgangen af afhandlingen (https://drive.google.com/file/d/1B823OIQ3-5pBlEqRvTpD5HAcu80o9vVP/view ). (citat): ”Vi skal være meget forsigtige i vores vurdering af testforsøgene af HPV vaccinerne”. ”Vi kan ikke konkludere noget som helst, da forsøgene ikke inkluderer ordentlige placebogrupper bestående af saltvand”. ”Vi bør ikke tillade nye vacciner uden ordentlige dobbelt-blindede randomiserede placebo- kontrollerede forsøg” Peter Aaby fortsatte ” Vi leger med immunsystemet, og vi skal være opmærksomme på, at man aldrig har undersøgt vacciners effekt på den generelle sundhed”. ”Vi måler kun vaccinens specifikke effekt på den sygdom, vi vaccinerer imod”, hvilket også gør sig gældende for HPV vaccinen." (citat slut). For at vide om fordelene ved de forskellige vacciner står mål med ulemperne, bør vaccinerne, set med mine øjne, være testede ved den videnskabelige metode (hvilket de ikke er). Som det er nu har vi kun vaccine-industriens (og dens fortalere) estimeringer.

13
23. august 2020 kl. 17:15

(citat): "Vi må gøre op med farlige sundhedsråd" (citat slut). Farlige sundhedsråd........WHO anbefaler vaccination med DTP-vaccinen i Afrika.https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5868131/
Evidence of Increase in Mortality After the Introduction of Diphtheria–Tetanus–Pertussis Vaccine to Children Aged 6–35 Months in Guinea-Bissau: A Time for Reflection?

12
22. august 2020 kl. 18:35

Men nu er det jo influencers, debatten handler om...

Så hvis du får styr på influencers så har du løst problemet med fake news og pseudo videnskab?

NEJ! De er blot et lille hjørne af problemstillingen.

De eksempler der nævnes er da alvorlige nok for den enkelte, men det er mere problematisk når midaldende grupper med politisk indflydelse hopper på den, så er det hele samfundet der lider skade.

9
22. august 2020 kl. 17:10

Midaldrende er sværere at narre

Eller også lader vi os narre af andre indflydelser end lige influencers på nettet?

At midaldrende generelt skulle være sværere at narre ser jeg personligt lidt i det lys, at hverken Trumps eller Boris Johnsons kernedemografi var de unge. Begge høstede solidt i segmentet af midaldrende.

/Bo (midaldrende, og med mistanke om, at han er til at narre)

8
22. august 2020 kl. 15:50

Selvfølgelig vil der altid være nogen som falder igennem, det kunne blot være interessant, om man kunne sammenligne unge og gamle, hvilken gruppe der er værst til at hoppe på den.

Det spørgsmål besvares fint af markedet.

  1. Influencerne bliver betalt for at udbrede diverse budskaber af firmaer, der skal tjene penge på at nogle lader sig påvirke.

  2. Influencerne er alle unge og henvender sig til unge.

  3. Influencerne udbreder igen og igen ulovlige budskaber mod betaling - hvilket kun kan betyde, at markedsføringen giver gode resultater for de firmaer, der betaler influencerne.

Summa summarum: Midaldrende er sværere at narre - ellers ville hele influencergescæften naturligvis flytte sig den vej. Det handler jo om at tjene penge.

7
22. august 2020 kl. 00:57

Min datter påstår, at den midaldrende del af befolkningen er værre til at hoppe på fake news end de unge.

Og hun har sådanset en pointe, forstået sådan at hun hele sit liv har været bombarderet af internettet, og i skolen har man arbejdet med det masser af gange.

Selvfølgelig vil der altid være nogen som falder igennem, det kunne blot være interessant, om man kunne sammenligne unge og gamle, hvilken gruppe der er værst til at hoppe på den.

6
16. august 2020 kl. 12:36

....for kort til :) Altså på at vente på tankebølgers helbredende resultater. Alle der kan huske Uri Geller og de tankeoverførings eksperimenter som US Army afprøvede i 1970 og fremover har næppe fået svar :)

4
16. august 2020 kl. 10:29

Hvad skal en naiv danske så gøre når Hjerteforeningen støtter forskning i healing med tankens kraft og lignende mongo bongo metoder?

Jeg er stoppet med at putte noget i indsamligsbøsserne!

3
15. august 2020 kl. 18:57

Hvorfor kom jeg lige til at tænke på klimadebatterne, her på ing.dk?

Jamen det er da et godt spørgsmål, men lidt forældet. Vi har nu bevis for at modstanden mod mennesket klima ændring var organiseret af kul og olie firmaerne ved brug af markeds føring virksomheder og delvist de samme mennesker som blev brugt af tobak virksomhederne som påstod at rygning er sundt. Interessant var nok også deres strategi. Snak og snak og tal uden at besvare spørgsmålene .

2
15. august 2020 kl. 14:13

en voksende verden af pseudovidenskab og fake news

Hvorfor kom jeg lige til at tænke på klimadebatterne, her på ing.dk?

1
15. august 2020 kl. 14:00

Det er jo en start at tale om emnet. Man kan nok dele folk ind i to kategorier, den ene kaster bare et blik på sådan noget og ved at det ikke passer og den anden del tror af mystiske årsager på at det hjælper og måske bedre end noget andet. Man kunne måske starte med at spørge, hvad mon Netflix tror på? Ja så er der den tredje kategori som bare tænker på penge ligegyldigt hvor meget det skader andre, dertil hører så Netflix.

Men hvordan stoppes det? Har Ingeniøren talt med politikerne? ( for selv om de ikke lige kan betegnes som begavede, så dumme er de ikke heller) og har/vil politikerne så taget det op med EU Commissionen?