Leder: Undgå thorium-tabu – fjern forskning fra finansloven

8. april 2016 kl. 07:0019
Artiklen er ældre end 30 dage

Atomkraft bliver stadigt mere omdiskuteret. Tyskland er i færd med at afvikle sine nukleare værker som konsekvens af Fukushima- katastrofen, i Sverige lukkes de største værker tidligere end planlagt, og i Belgien bliver værkerne nu betragtet som uhyggelige terrormål. Briterne derimod er i færd med at bygge nyt i Sydengland og ser fissionsenergi som en vej til at nå klima­mål. Bliver deres finansieringsmodel godkendt af EU, kan nye værker være på vej i Polen, Tjekkiet og Ungarn.

Men aldrig i Danmark. I 1985 besluttede politikerne for stedse at lukke den vej i den hjemlige energi­forsyning, også selv om Risø ti år forinden foreslog etablering af værker baseret på en egenudviklet moderne reaktortype.

Derfor er det bemærkelsesværdigt, når Liberal Alliance nu vil foreslå, at det skal være muligt at få støtte til forskning i thorium-reaktorer. Der er godt nok ikke et forbud, men i praksis viser det sig umuligt at få forskningsstøtte. Innovationsfonden henviser således bl.a. til ‘det gældende politiske grundlag’ i et afslag på støtte til et thorium-projekt.

To spørgsmål rejser sig: Giver det mening at støtte forskning, man ikke vil gøre brug af? Hvorfor lader den på papiret uafhængige Innovationsfond sig styre politisk?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Bemærk, at der er tale om den del af Innovationsfondens midler, som ikke er afsat til strategiske forskningsprogrammer. Vurderer fonden, at det kan være god forretning for Danmark, giver det derfor mening også at støtte thorium-projekter. Det er fairat undersøge, om der kan være sket noget teknologisk og markedsmæssigt, som udfordrer atomkraft-moratoriet skabt i en tid med angst for Barsebäck.

I modsætning til uranreaktorer producerer værker baseret på tho­rium ikke plutonium, der kan bruges til våben, de kan ikke løbe løbsk og nedsmelte, og deres affaldsprodukter er mindre radioaktive. Forgæves har nordmænd forsøgt at bygge thorium-reaktorer i henved halvtreds år, men man kan vel godt forestille sig et gennembrud herhjemme, der kunne bane vejen for en fremtidig, lukrativ nicheproduktion eksporteret til f.eks. tredjeverdenslande.

Der er derfor ingen grund til automatisk at sige nej ud fra et fagligt synspunkt, heller ikke selvom vi næppe kommer til at bruge resultaterne i egen energiinfrastruktur. Ej heller bør der være et politisk begrundet afslag, medmindre det er gjort helt eksplicit fra Folketinget. Der bliver jo forsket i både GMO og humane stamceller, selv om GM-kornaks ikke må bølge på danske marker, og de etiske spørgsmål ved kloning er talrige.

Når fonden tyder i det politiske kaffegrums og ikke tager det formelle armslængdeprincip helt bogstaveligt, kan man være bekymret for, at det skyldes, at dens midler forhandles i finansloven. Hvad sker der monstro med næste års bevillingsmillioner, hvis fondens beslutninger provokerer Christiansborg og forbryder sig mod et tabu?

Det ville være langt bedre for fremtidens støtte til de bedste projekter, hvis Innovationsfondens bevillingsramme blev fastlagt for flere år ad gangen, end at politikerne i Folketingssalen sagsbehandler, hvad der bør støttes.

19 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
9. april 2016 kl. 13:41

Så når man trykker på den røde stopknap ender man med U-233 i løbet af et par måneder. U-233 har en halveringstid på 160.000 år. Det er en smule mindre end Homo Sapiens' eksistenstid. For en halvering af strålingen.

Nu behøver man ikke at stoppe en MSR for at udskifte brændsel, det kan foregå løbende mens den kører. U-233 er ikke affald, det er et fint spaltbart materiale og hvis man endeligt beslutter sig for at lukke en MSR helt, så kan U-233 forbrændes i enhver anden almindelig vandbaseret reaktor eller bruges som atomar startkapital i en anden MSR eller 4G reaktor.

18
9. april 2016 kl. 04:41
16
9. april 2016 kl. 02:49

..er det værd at bemærke her at ingen i dette forum taler med bare en nogenlunde videnskabelig evidens eller ophøjethed.

Det meste er nok snarere tilhørende kategorien techno-mumbo-jumbo eller overfladisk sludder.

Til tider er det ligefremt så dumt at fordi Thor er indblandet så er det godt.

Hvis det virkeligt var så enkelt og fantastisk som nogen personer beskriver det så burde det jo være en no-brainer at udnytte og man kan så spørge sig selv om hvorfor ingen lande rigtigt synes at være varme på det.

Men det kan jo være at verden er fuld at tåber der ikke kan se lyset for bare træer som Arne skriver.

15
8. april 2016 kl. 18:53

med andre ord, thorium bruges direkte i en salt reaktor og uran er et biprodukt der kan bruges igen?

Desuden er det mit indtryk at en thoriumreaktor producerer 100x mindre radioaktivt affald fordi processen er så mange gange mere effektiv end typiske uranreaktorer.

Kirk Sorenson som virker til at være ham der har bragt thorium tilbage på banen for hele verden siger at en golfkugle af thorium er nok til et helt livs energi.

Så lad os summere: Meget billigere end uran reaktorer Stort set ingen affald Uendelig stabil energi der virker i mørke og vindstille Uden bidrag til drivhuseffekten eller lokal luftforurening Kan ikke nedsmelte Kan ikke bruges til atomvåben.

Vi kan ikke rejse blandt stjernerne med vindmøller eller solceller. Vejen frem er helt klart kernekraft, på sigt fusion, men thorium virker til at være en klokkeklar vinder på kort sigt. Var det ikke for træge danske sind.

Vi mangler teknisk kompetence og vision i lederskabet. Ikke stagnerede bureaukrater. Nogle som har det absolut minimum af intellekt til at forstå hvor potent et manhattan projekt-agtig fokus er.

14
8. april 2016 kl. 18:28

Gunnar har ret i at Thorium ikke kan anvendes direkte i en reaktor. Det er et fertilt materiale, ligesom U-238. Ikke fissilt som U-235 eller U-233. Sidstnævnte kan Th-232 dog omdannes til i en reaktor. I praksis foregår det på den måde en MSR, at Th-232 transmuterer til Th-233, som hurtigt henfalder til Pa-233, som så separeres fra smeltesaltet og med en halveringstid på ca. en måned henfalder endnu en gang og bliver til U-233, som så kan føres tilbage til smeltesaltet i MSR'en.

13
8. april 2016 kl. 17:12

Forleden var der stor støtte for thorium og nu er der pludseligt en masse der ignorant er yderst sikre på at det skal vi holde os langt fra.

Gunnar, det er mit klare indtryk at thorium kan bruges direkte i en reaktor uden det ekstra trin du påstår. Hvad er din kilde til denne påstand?

Peter, det kan sagtens gøres i dk uden andre lande. Det er blot din smålighed du taler udfra.

Martin, thorium løser mange problemer ved kernekraft. Det er passivt stabilt hvilket vil sige at selv hvis alle systemer fejler slukker det selv og kan ikke nedsmelte. Det er meget mere sikkert og dramatisk mindre og billigere. Og brændstoffet er nok til tusindvis af år for hele planeten hvor uran kun kan forsyne planeten i størrelsesordenen 10 år. Du tager 100% fejl

At innovationsfonden ikke vil støtte det er netop et tegn på hvor ringe dansk statsforskning er. Hvor tankeløse og inkompetente dem der deler pengene ud er. Man holder sig til trygt og godt og resultatløst. Det er bedst for træge sind. At have reel vision lyder risikabelt. Så ringe.

12
8. april 2016 kl. 16:03

Jeg er glad for at Innovationsfonden har afslået at give forskningsmidler til thorium-baseret atomkraft. Og jeg håber Folketingets andre partier på samme måde vil afslå Liberal Alliances forslag om at de stadig mere begænsede danske forskningsmidler skal kastes efter thorium-drømme.
Thorium er som bekendt ikke selv fissilt men skal ved transmutation omdannes til det meget radioaktive Uran-233, der er fissibelt. Det kan gøres ved neutronbestråling med hurtige neutroner, typisk i formeringsreaktorer. Denne ekstra proces før materialet bliver fissibelt og de højre strålingsniveauer fra U-233 gør processen dyrere end almindelig atomkraft med U-235 som fissilt materiale, Og da atomkraft i forvejen ikke kan betale sig, er det usandsynligt at en mere kompliceret teknologi kan.

En MSR-thoriumreaktor er ikke-vandbaseret, der er ikke tryk inde i reaktortanken, derfor kræver den ingen reaktorindeslutning og har et meget mindre fodaftryk end en vandbaseret reaktor. Der skal ikke hurtige neutroner til transmutationsprocessen, det går fint i det termeriserede spektrum i MSR'en. Separationen finder sted ved saltdestillation on site, en relativ enkelt proces.

Thorium-Uran 233 processen producerer langt mindre plutonium end almindelig atomkrat; men der produceres en række andre radioaktive affaldsprodukter, der skal tages hånd om. Det er derfor ikke en ren og affaldsfri teknologi. Og der kan også laves bomber af U-233, så sikker mod spredning af aotmvåben er den heller ikke.

En MSR der kører thorium producerer fissile produkter, nøjagtig som en vandbaseret reaktor. Men den producerer stort set ingen transuranere og de fissile produkter er kun farlige i ca. 600 år, svarende til 20 halveringstider.

10
8. april 2016 kl. 14:02

Thomas Pedersen

Jeg syntes den forskning om jordens indre du skriver om er interessant, så kunne du være venlig at linke.

9
8. april 2016 kl. 13:58

Nej. Hvorfor?

Det er måske en tilsnigelse at påstå, at det gør liv på jorden muligt. Målinger af antineutrinoer har for nyligt anslået, at Thorium-henfald bidrager med ca. 8 ud af 44 TW varmeudstråling fra jordens indre. Jeg har ikke tid til at regne på, hvad de 8 TW ville betyde for jordens kernetemperatur, hvis de manglede, og jeg ville heller ikke kunne svare på, om den resulterende temperatur ville være høj nok til at holde jordens indre flydende og dermed understøtte dannelsen af det magnetfelt, som beskytter os mod jordens stråling, samt pladetektonikken, som genbruger og re-fordeler mineraler i jordskorpen.

Men uden en vis grad af pladetektonik ville Rift Valley i Østafrika ikke være opstået, og have isoleret en speciel art af aber, så disse blev evolutionsmæssigt afsondrede fra resten, og dermed opstod mennesket. Rift Valley medførte, iflg. teorien, også klimatiske ændringer, der ændrede landskabet fra skov til savanne, og fik menneskets forfædre til at rejse sig på 2 ben.

8
8. april 2016 kl. 13:53

Jeg er helt enig i at Innovationsfonden ikke skal komme med politiske afslag... Vi skal derfor have sendt visse medarbejder på kursus i kommunikation, så de kan skrive ordentlige afslag til forskere der søger om forskningsmidler til forskning inden for energiproduktion via Thorium :)

Innovationsfonden giver 5-30 millioner pr projekt (kan hæves til 50 millioner i særlige tilfælde) og det får man ikke meget forskningsreaktor for... Og derfor skal innovationsfonden ikke støtte opførelsen af forskningsreaktorer i Danmark og uden en sådan er det meget begrænset hvor meget deres støtte kan bidrage med...

Men innovationsfonden kan da fint støtte forskning hvor der indgår radioaktive kilder og anden forskning inden for de begrænsninger den nu har, det bliver bare ikke med fokus på energiproduktion.

5
8. april 2016 kl. 09:25

Hvis vi skal involvere os i Thorium - forskning så var det logiske at gå sammen med Norge og Sverige og lave et projekt i Halden. Norge har råmatrialet og stedet at bygge en test - reaktor, Sverige har operativt kendskab til at køre kraftværker, og vi har ... et par frivillige grupper med gode ideer men kun powerpoints at vise frem.</p>
<p>Hvis ikke det er nok, så lav et projekt med Frankrig, England og Tjekkiet.</p>
<p>Vi kan ikke gøre det her alene og emnet fortjener mere end flotte ideer.

Netop. Det er hovedløst at støtte thoriumforskning i DK: Vi har ingen forsøgsreaktor og ingen realistisk udsigt til det.

I Norge har de viljen og en fosøgsreaktor, som - for øjeblikket - er afsat til thorium. Med god vilje kan man sige at de er hvor Tesla var da de startede på at ombygge nogle Lotus-sportsvogne.

I andre lande har de kæmpe atomkraftsindustrier med masser af kommercielle og forsøgsreaktorer og stort set uhindret adgang til staternes pengekasser. De er hvor General Motors var i samme tidsperiode.

Den norske forskning kan blive lige så succesfuld som Tesla er lige nu, såfremt 1) atomkraftens GM´ere er lige så blinde overfor udviklingen som GM var overfor den elektriske bil, 2) at atomkraftsindustriens aktuelle krise kommer til at være lige så alvorlig som bilindustriens efter 2008 og 3) thorium virkelig rummer samme fordele over traditionel atomkraft som elbilen over den traditionelle bil. Mange hvisser, men ikke umuligt.

I forhold til det, så har dansk thorium lige så stort mulighed for succes som A FUTURE EV, eller endnu mindre, da de i det mindste havde noget hardware at vise frem.

Her er et forslag: Et legat om året til flyttehjælp til Halden og halv løn i to år med begrænset undervisningpligt på KU, HVIS ansøgeren kan opnå ansættelse på projektet i Halden. Det er bedre for forskeren og for dansk atomkraftsforskning, hvis man skal se realistisk på det.

4
8. april 2016 kl. 09:20

Teknisk kan man sagtens forske i Thorium - dét er der ingen som forhindrer universiteter og organisationer i at gøre. Politisk er der heller ingen som bremser det, og manglende støtte fra innovations fonden burde heller ikke forhindre forskning. Langt det meste forskning i DK er finansieret gennem private initiativer, dvs. virksomheder der tror på værdien i forskningen. Og det er netop hér problemet ligger: thorium (eller rettere MSR) løser kun et mindre problem ved kernekraft. Og lige kernekraft har vist sig at være dårlig business. Det er simpelthen for dyrt, og alternativerne i primært VE er faldet så meget i pris at der ikke er mange som tror på en fremtid for kernekraft i konventionel forstand. Thorium/MSR præsenterer ikke en fornuftig business case for kernekraft.

Hvis innovations fonden skal støtte det, er det fordi de tror på en mere langsigtet case, hvor Danmark kan opbygge en industri. Men heller ikke langsigtet (og antaget at kernekraft falder i pris) er der noget at hente. Vi får ikke kernekraft i DK, hverken infrastruktur eller politisk er der grobund. Og derfor vil vi aldrig rigtig kunne få banket en industri op om kernekraft.

3
8. april 2016 kl. 08:42

Ny rekord i ikke underbyggede udtalelser. Du burde måske læse lidt mere om sagen før du skriver her. Det er fint nok at have en grundholdning til kernekraft, men få dog facts i orden.

Vidste du for eksempel at det er henfaldet af thorium i det indre af jorden der gør liv muligt?

2
8. april 2016 kl. 08:35

Hvis vi skal involvere os i Thorium - forskning så var det logiske at gå sammen med Norge og Sverige og lave et projekt i Halden. Norge har råmatrialet og stedet at bygge en test - reaktor, Sverige har operativt kendskab til at køre kraftværker, og vi har ... et par frivillige grupper med gode ideer men kun powerpoints at vise frem.

Hvis ikke det er nok, så lav et projekt med Frankrig, England og Tjekkiet.

Vi kan ikke gøre det her alene og emnet fortjener mere end flotte ideer.

1
8. april 2016 kl. 08:25

Jeg er glad for at Innovationsfonden har afslået at give forskningsmidler til thorium-baseret atomkraft. Og jeg håber Folketingets andre partier på samme måde vil afslå Liberal Alliances forslag om at de stadig mere begænsede danske forskningsmidler skal kastes efter thorium-drømme. Thorium er som bekendt ikke selv fissilt men skal ved transmutation omdannes til det meget radioaktive Uran-233, der er fissibelt. Det kan gøres ved neutronbestråling med hurtige neutroner, typisk i formeringsreaktorer. Denne ekstra proces før materialet bliver fissibelt og de højre strålingsniveauer fra U-233 gør processen dyrere end almindelig atomkraft med U-235 som fissilt materiale, Og da atomkraft i forvejen ikke kan betale sig, er det usandsynligt at en mere kompliceret teknologi kan. Thorium-Uran 233 processen producerer langt mindre plutonium end almindelig atomkrat; men der produceres en række andre radioaktive affaldsprodukter, der skal tages hånd om. Det er derfor ikke en ren og affaldsfri teknologi. Og der kan også laves bomber af U-233, så sikker mod spredning af aotmvåben er den heller ikke.