Leder: Uddannelse skal tænkes i verdensklasse, ikke kommunekasse
Uddannelsespolitik på afveje
Leder
Når man bladrer nærværende sommerudgave af Ingeniøren igennem, står det klart, at behovet for dygtige ingeniører, it-folk og andre inden for STEM-området kun går én vej – og det er op. Hvad enten vi taler om den rivende digitale udvikling, oprydning eller den presserende bevægelse mod en bæredygtig fremtid, så er kreative hjerner med dyb teknologisk viden helt afgørende for at få løst opgaverne.
Den slags kompetencer udvikler ikke sig selv. Det kræver stærke faglige miljøer på landets universiteter med forskning og uddannelse i verdensklasse.
Allerede ved begyndelsen af årtusindet stod det klart, at Danmarks velfærd hviler på vidensmiljøer i verdensklasse. Derfor valgte man med rettidig omhu at samle landets stærke professionsorienterede ingeniørhøjskoler med universiteternes tekniske fakulteter. Såvel SDU som Aarhus Universitet proklamerede, at de ved sammenflytningen med ingeniørhøjskolerne i Odense og Aarhus ville styrke sig som ingeniør-højborge på lige fod med DTU og Aalborg Universitet.
Missionen lykkedes i høj grad, og i dag kan man få en særdeles stærk ingeniøruddannelse på alle fire universiteter. Sammen med KU og IT-Universitetet står vi med et stærkt udbud af STEM-uddannelser. Og landets unge har kvitteret med øgede ansøgertal i de seneste mange år.
Set i det lys er regeringens nye planer under parolen ‘Tættere på’ noget af et tilbageslag. Her er visionen om stærke samlede fagmiljøer og Danmark som videnssamfund erstattet af en altoverskyggende mission om at styrke mindre lokalsamfund, og centralisering fremstår som et fyord i planen. Sammen med bedre lånemuligheder til huskøbere i provinsen samt bekæmpelse af storcentrenes udradering af små handelsgader har regeringen givet universiteterne en opgave med at bringe livet tilbage til provinsen.
Det er selvfølgelig en smuk tanke at kunne uddanne sig nær egen bopæl, uanset hvor i landet man bor, og at enhver provinsby har egen uddannelsesinstitution som byens centrum for ungdom og fremtid. Men i et lille land som Danmark med en begrænset vidensressource på de enkelte fagområder er det også en naiv tanke – i hvert fald når vi taler de højere videregående uddannelser.
Når regeringen på samme tid vil gøre det til et nulsumsspil, hvor universiteterne skal flytte 10 procent af uddannelserne ud for at tvinge de unge videbegærlige væk fra storbyernes universiteter, så er det tilmed en dum tanke.
STEM-uddannelser er ikke som et cirkus, man kan køre fra by til by. En moderne teknologi-uddannelse kræver state-of-the art-udstyr, hvad enten det er laboratoriefaciliteter, supercomputere, vindtunneler, lydrum eller måleudstyr. Det er dyrt grej, som i dag deles på tværs af faglige retninger. Netop muligheden for samarbejde på tværs af fagligheder var et vigtigt argument for den tidligere samling og centralisering. Og som verden udvikler sig i dag, er de tværfaglige discipliner kun blevet vigtigere. Se bare, hvordan industrivirksomheder i dag også kan kalde sig it-virksomheder, fordi digitalisering og connectivity er blevet en central del af både produkter og produktion.
Helt skævt bliver det, når en del af uddannelsesplanen skal finansieres ved at lukke ned for engelsksprogede uddannelser, så der ikke valfarter så mange unge fra EU til Danmark. Det koster i SU, har regeringen fundet ud af. Hvad de mangler i ligningen er, hvad disse unge mennesker giver tilbage, når de er færdige. Hvad enten de bliver i Danmark og leverer viden, kompetencer og skat eller tager tilbage til deres hjemland med den viden, de har opbygget om Danmark, er det svært at regne sig frem til et minus på den konto, når vi bare kigger lidt ud over selve skoletiden. Læg dertil, at det rent faktisk er de udenlandske studerende, der i dag sikrer ingeniøruddannelser uden for de store universitetsbyer ved at udfylde de mange ledige pladser, som danske studerende ikke har søgt.
I en lille åben økonomi som den danske, der lever af eksport til og samarbejde med hele verden, anvender stadigt flere virksomheder engelsk som koncernsprog. Det samme gælder helt naturligt på mange universiteter, hvor de unge dermed kan modtage undervisning af højt profilerede professorer fra hele verden.
Regeringens plan er endnu kun et udspil, som ligner en gave til borgmestervennerne på vej mod et snarligt kommunalvalg. Rygterne lader vide, at der er mere fremsynede og globalt orienterede kræfter, der arbejder på at få STEM-uddannelserne skrevet ud af planen. Vi må håbe, at de får held med det, for når vi skal skabe de kompetencer, der kan sikre fremtidens velfærd i hele landet, er det altafgørende, at vi tænker i verdensklasse frem for kommunekasse.trb
