Det er lige så vildt og vanvittigt, som det umiddelbart lyder. I sidste uge valgte eksperterne i EU's agentur for fødevaresikkerhed (Efsa) at nedsætte de vejledende grænseværdier for de to bedst undersøgte fluorstoffer med henholdsvis faktor 80 og faktor 1.750. Og ja, det betyder, at den tidligere grænseværdi for fluorstoffet PFOA var næsten 2.000 gange for høj.
Det er i sig selv en skandale. Hvordan kan vi have tillid til et system, der kunne skyde så meget forkert for blot ti år siden? Svaret er naturligvis, at det kan vi ikke. Bedre bliver det ikke af, at the grand old man inden for dansk miljømedicin, professor Philippe Grandjean, fastslår, at eksperterne blev holdt hen i mørke i 2008. Han ved det, for han var dengang med til at fastsætte den alt for høje værdi for Efsa, men mener, at forskningsresultater blev holdt skjult. Allerede for seks år siden sagde han derfor til Ingeniøren, at værdierne var 100 gange for høje. Det skulle altså vise sig at være en underdrivelse.
Hvis professoren har ret i, at forskning blev holdt tilbage for eksperterne, er det naturligvis meget alvorligt. Det underminerer tilliden til Efsa og dermed vurderingen af, om de kemikalier, som er en del af en moderne verden og dagligdag, skader vores helbred. Den var i forvejen flosset, efter at Efsa valgte at hemmeligholde nogle af de undersøgelser, som gør, at EU modsat verdenssundhedsorganisationen WHO ikke anser verdens mest solgte pesticid, glyphosat, for at være potentielt kræftfremkaldende.
Fluorstoffer er utvivlsomt mere skadelige for den menneskelige sundhed end glyphosat, så lad os lige repetere lidt af kemien bag dem. Når vi skriver fluorstoffer, mener vi ikke fluor i tandpasta, men en stribe på cirka 1.000 forskellige langkædede molekyler. Til sammen går de under betegnelsen PFC for perfluorinated compounds. De to bedst kendte, som Efsa indtil videre har vurderet, forkortes PFOS og PFOA. De er allerede i dag stort set forbudt. Men det gælder ikke de hundredvis af andre PFC'er, som produceres kommercielt, og hvoraf en del nedbrydes til PFOA. Dem skal Efsa senere udfærdige en anden rapport om.
Fluorstofferne bliver brugt i produkter fra tekstiler over slip-let-pander til emballage til fødevarer. De skyer både vand og fedt og kan modstå høje temperaturer. Til gengæld er de enormt persistente og ophobes derfor i miljøet og i fødekæden. Igennem de seneste år er deres skadevirkninger på helbredet dokumenteret i et omfang, der ikke står tilbage for DDT, dioxin og andre af klodens værste forureninger. Fluorstoffer øger mængden af skadeligt kolesterol i blodet, nedsætter virkningen af vacciner, er hormonforstyrrende og øger risikoen for brystkræft - for blot at nævne nogle af synderne.
Alligevel har du næppe hørt om, at grænseværdien bliver sat så voldsomt ned, hvis ikke du har fulgt med på ing.dk. Det skyldes ikke kun, at medierne har vanskeligt ved at skelne mellem de alvorlige miljøsager og dem, der hovedsageligt bliver bragt frem for at markedsføre ministre, organisation og forskere. Det skyldes også, at Efsa tåkrummende pinligt skjulte de konkrete tal nede i sin rapport, langt fra den intetsigende pressemeddelelse, som organisationen udsendte. Ét er at tage noget så grundigt fejl – noget andet at forsøge at lægge låg på.
At vi har at gøre med en alvorlig fejl, fremgår af Efsas egen rapport, der konstaterer, at en stor del af befolkningen sandsynligvis indtager så mange fluorstoffer hovedsageligt med kosten, at det øger risikoen for at blive syge. De får større mængder end det meget begrænsede, tolerable daglige indtag (TDI), som er det nøjagtige udtryk for de vejledende grænseværdier.
Rapporten har været klar og er blevet diskuteret af medlemslandene siden april. Så skulle man tro, at myndighederne, herhjemme Fødevarestyrelsen, står klar med en plan for at måle eksponeringen for fluorstoffer og få den nedbragt. Men nej. Styrelsen vil nu »fortsætte sit kontrolprogram«, selv om Philippe Grandjean opfordrer til øjeblikkeligt at få set på en af de største kilder til fluorstoffer, vilde fisk.
Fødevarestyrelsen har også år efter år stået fast på, at det er fint nok med frivillige ordninger for at nedbringe mængden af fluorstoffer et af de steder, hvor de i hvert fald ikke bør findes: i emballagen omkring vores fødevarer. Ingen tvivl om, at det har hjulpet, og at industrien i dag er opmærksom på sundhedsfaren i en helt anden udstrækning, end da Ingeniøren bragte de første afsløringer om fluorstoffer i poser med melblandinger, burgerpapir og mikrobølgepopcorn for syv år siden.
På den anden side har Ingeniøren igen og igen demonstreret, at den frivillige ordning ikke er tilstrækkelig til at beskytte danskerne mod fluorstoffer. Gang på gang finder test fra bl.a. Tænk Kemi kagepapir med indhold, som overskrider de særlige danske værdier flere tusinde gange. Ikke nok med, at ingen kan straffes for den slags hasard med vores sundhed, kagerne bliver i mange tilfælde ikke engang fjernet fra hylderne.
Efsa mangler endnu at udfærdige en rapport om alle de andre fluorstoffer, som producenterne i dag er gået over til. Vi må håbe, at det denne gang bliver grebet rigtigt an fra starten.
Imens er det ikke for meget at forlange, at Fødevarestyrelsen tager sit ansvar for at beskytte befolkningen alvorligt. Det indbefatter hurtigst muligt at undersøge, hvad kilderne til fluorstoffer er, og forbyde dem alle de steder, hvor de ikke er absolut nødvendige. Norge har for længst sagt farvel til stofferne i beklædning. Det skal vi selvfølgelig også gøre, foruden at vi skal af med dem i papir og pap omkring vores fødevarer. Kun bindende regler og risikoen for en mærkbar, økonomisk sanktion ved overtrædelse kan sikre det. Hvis ikke Fødevarestyrelsen selv vil foreslå det til politikerne, så har vi hermed taget det første skridt. /mbr
Lederen udtrykker Ingeniørens holdning, der fastlægges af vores lederkollegium.
