Overvågningen af danske farvande og beredskabet til at rydde op efter en miljøkatastrofe sejler i ordets forkerte betydning så meget, at der på alle andre områder havde været tale om en skandale med politiske konsekvenser.
Rigsrevisionen har gentagne gange udtrykt sin kritik; Danmark lever ikke op til sine internationale forpligtelser, vi halter håbløst efter vores nabolande, og selv fattige baltiske lande har tilsyneladende bedre styr på deres beredskab end os.
Problemerne er mange – blandt andre: Tre Challenger-fly skal overflyve Østersøen mindst to gange om ugen og 10-15 procent af flyvetiden om natten. De 60.000 skibe, der årligt sejler gennem vores farvande, skal afskrækkes fra at svine og fanges, hvis de forbryder sig. Men vi har slet ikke fløjet nok i hverken 2012 eller 2013 og har i 2012 kun fløjet 1,4 time ved nattetide i løbet af et helt år, selv om lyssky besætninger helst hælder olierester og skidt ud i mørket. Tyskerne har fløjet 200 nattetimer i samme periode.
Så er der miljøskibene, som forsvaret overtog fra Miljøstyrelsen. De har været præget af fejl og mangler i næsten to årtier og er nu så nedslidte, at forsvaret kalder dem teknisk utilstrækkelige. Danmark er forpligtet til at påbegynde oprydningen inden for otte timer. Men forsvaret kan end ikke garantere, at de er kommet ud af havnene i Korsør og Frederikshavn, før der er gået 16 timer. Dertil kommer timevis af sejltid.
Og da miljøskibet ikke kan holde farlige gasser ude, kan det slet ikke sejle ind til en oliepøl, før den har afdampet i et døgn. Derfor er Danmark i praksis afhængig af vores nabolande til at hjælpe os med oprydning.
Nu undersøger Forsvarsministeriet, om der i stedet kan outsources opgaver til private. Men det er langt mere logisk at se på vores nordiske nabolande.
Sverige, Norge og Finland har samlet overvågning og beredskab i en kystvagt, som f.eks. i Sverige også har ansvaret for fiskerikontrol. Dermed undgår man situationer som herhjemme, hvor Challenger-flyene gentagne gange har droppet miljøovervågning for hellere at flyve med ministre og kongehus. Intet under, da flyene skal omkonfigureres i timevis for at få overvågningsudstyret installeret. Det skete 72 gange sidste år.
I såvel Sverige som Norge ligger kystvagten under Forsvarsministeriet. Det afgørende er således ikke, at opgaven skifter ministerium, men at der kommer en selvstændig enhed, der kun har miljøet at brænde for. Forsvaret står i dag med en umulig opgave, når det skal prioritere mellem fregatter og flydespærrer eller mellem kampfly, miljøfly og VIP-fly.
Når Danmark har fået sin kystvagt, så vil det kun være lykkeligt, hvis forsvaret leverer ydelserne til en konkurrencedygtig pris. Samtidig kan den søge et endnu tættere samarbejde med nabolandene, så det samlede beredskab bliver drevet så effektivt som muligt. Men forsvaret har diskvalificeret dagens beredskab og vist, at det i dag ikke er i stand til at forhindre en miljøkatastrofe, hvis det værst tænkelige uheld er ude i vores farvande.
